Ukendte genier

En film om tre ukendte genier i 60’ernes rumkapløb er blevet en succes over there. De færreste har nogensinde hørt om de tre eller om de skuespillere, der lægger krop til dem. Kevin Costner spiller en stor birolle og Pharrell Williams har lavet musikken. Filmen har form og handlingskurve præcis som alle andre heltefilm fra Hollywood.

Og hvorfor er de så ukendte, spørger du. Det er de, fordi de var både sorte OG kvinder. Og når du har set filmen, ved du, at det virkelig ikke var et smart mix i 50’ernes og 60’ernes USA. Hvis det nogensinde har været det, noget sted. Her lidt ekspertviden om, hvor op ad bakke det stadig kan være.

Hidden Figures

På NASA havde man store grupper af kvinder, både hvide og sorte, ansatte som “computers”. Dengang betød det number cruncher eller beregner. De sorte kvinder sad for sig selv, spiste for sig selv, tissede for sig selv, sad for sig selv bag i bussen. Men nogle af dem var bare klogere end både mændene og de hvide kvinder, og – heldigvis – kunne de bare ikke holdes nede, selvom det blev forsøgt med alle midler!

Så altså, en opbyggelig historie, vel fortalt, med en tydeligt glad og velspillende Kevin Costner og med herlig musik. De tre kvinder er aldeles vidunderlige. Mine to biograf-veninder og jeg var enige om, at vi bare ikke kan vente med at se Octavia Spencer i en ny film – hun er SÅ skøn.

Det er for børn!

Tag dine sønner og døtre ind og se den. Den er egnet til alle over 10 år.

Share

Jorden går under. På et tidspunkt.

Forleden transporterede jeg yngstesønnen og en mindre flok af hans venner. Under køreturen fortalte den ene, en dreng på 12 af “god familie”, at han næsten ikke havde sovet om natten af angst for jordens undergang den 21. december. Da jeg havde fået bakset kæben på plads, spurgte jeg ham, hvor han dog havde den idé fra. Han forklarede, at han først havde læst om det på Facebook og så havde søgt efter det på nettet. Der havde alt, hvad han havde læst, bekræftet ham i, at der måtte være noget om snakken. Hans far havde bedt ham kigge på Videnskab.dk, men på grund af artiklens ironiske tongue-in-cheek-stil, følte drengen sig bare ikke overbevist!

Jeg tror, det lykkedes mig at få forklaret knægten, at jorden ikke går under lige foreløbig, og lidt om hvor de forskellige undergangsmyter, der tilsammen har ført til teorien om jordens undergang 21/12, kommer fra.

Mikael Rothstein (foto lånt fra bjerggaard.dk)

Jeg ville dog ønske, at min biltur med drengen havde fundet sted efter i går, hvor jeg var til et arrangement, der hedder Skeptics in the Pub (FYLDT med nørdede mænd – og en håndfuld kvinder), hvor religionshistorikeren Mikael Rothstein forklarede om undergangsmyter. Det var både festligt, underholdende og oplysende. Den mand er bare en fabelagtig formidler!

 

Både han og @Kimbach har gjort mig opmærksom på NASAs herlige oplysningsside om fænomenet. De stakler er hårdt plagede, men forklarer os tålmodigt om det alt sammen. Mikael Rothstein fortalte også, at nettet nu flyder over med afledte konspirationsteorier om, hvordan NASA bortforklarer det hele pga (…indsæt selv…) og at det er (…indsæt selv…)s skyld det hele.

Bottom line – børn skal undervises i kildekritik fra første klasse. I alle timerne, af alle lærerne. Basta.

Share

Doing good, Houston!

This is a not very good picture from the old control room at Space Center Houston. It’s just one of those historic places, which gives you that special thrill when you think about what happened there, or rather what the people in that room witnessed at first hand.

Right now I’m alone in the RV while Dane and David are out fishing with some really nice people we met at dinner last night. It is downright unbelieable how nice and forthcoming Texans are! We had lovely seafood (oysters and crab) at The Captain’s Table just across the road from our RV camp, which sits directly on the beach. I trotted down the beach this morning just as the sun was coming up. Despite a strong wind, it would have been too hot just an hour later, but at that time it was perfect. Absolutely lovely!

Yesterday was one of those days where everything just seems to be right. We left the campsite in good time and headed for Nasa space center south of Houston

(first time we didn’t make a single wrong turn!), where we spent most of the day. It was a great experience for all three of us, even if Dane at one point expressed his disapointment because he hadn’t seen any rocket launch or landing… We must follow the next launch on TV, when it takes place in October.

Mock-up of space shuttle for astronaut practice. It really is very big, Dane thought it had room for millions of astronauts and was quite astounded when I told him that usually only 7 people get to fly it.

With Dane in front of Space Center tram after having seen the above mentioned control center.

The trip down to Galveston also went without any problems and we reached the site in fine time and set up camp in five minutes flat. (You attach yourself (or rather, the RV) to electricity, water and sewer and you’re all set). Then we went directly into the ocean. The waves were moderate, but very big for Dane. Also seing the mullets flying around almost within touching distance was a fantastic experience for him.

This afternoon we’ll drive into downtown Galveston and have a look at the sights. And then it’s off to dinner (hopefully the fish they’ve just caught this morning) with our nice new Texan friends, who’s house we just cannot wait to see irl (in real life). While in the US, must abb(reviate)…

Share