Robotterne kommer

Robotter, der skal tage sig af de gamle på plejehjemmet. Man stejler ved tanken og tænker straks umenneskeliggørelse, spareøvelse, etc. Men det behøver ikke være sådan, for robotter kan være en god ting – også på et plejehjem. En forudsætning er selvfølgelig, at de ikke skal erstatte de “varme hænder”, som der tales så meget om. Men hvad, hvis de kan udføre noget af det kedelige og anstrengede arbejde, hvad hvis de kan have en beroligende effekt på demente, så de levende ansatte kan fokusere på at gøre tilværelsen mere tålelig for beboerne, mens deres eget arbejde måske bliver mere tilfredsstillende? Artikel fra The Guardian om emnet. Også i Danmark eksperimenteres der med brug af robotter til demente.

Samfund/miljø/politik

Konspirationsteorier

Her er en opsamlingsartikel på dansk, der også inkluderer en podcast, om QAnon og dets tilhængere her i Danmark.

Det svære samtykke

Her nailer en helt ung kvinde, hvad samtykke er. Og det gør hun i Femina!!! Hun forklarer, ved hjælp af en gennemgang af en vellykket date, hun på et tidspunkt har haft, hvad samtykke vil sige. Det er højtlæsning for dværge, ja, men det er også sjovt. “Ret hurtigt lå vi ukomfortabelt på hans alt for lille sofa og kyssede, og ret hurtigt spurgte han mig med ret meget humor – det ved jeg, for det er sådan noget, man kan fornemme, hvis man er nogenlunde i sync med hinanden – om jeg ikke ville med ind og se hans soveværelse. Det ville jeg meget gerne. Samtykke.”

Omskæringsdebatten

Vi lever i en tid fyldt med alvorlige problemer. Klimaet, virussen, omsiggribende nationalisme. Ikke desto mindre skal vi nu diskutere omskæring – igen. Og det skal absolut være på den allerhøjeste klinge, hvor tusindvis af danskere nu pludselig, efter at have ignoreret emnet hele deres liv, er fuldstændig oppe på barrikaderne. Og en nuanceret holdning skal man lede efter med lys og lygte.

Jeg var forleden til middag med tre sygeplejersker. En, der arbejder på en børneafdeling, og to, der arbejder med samfundets allersvageste. Vi er alle fire modstandere af omskæring, for mon ikke de fleste ikke-jøder og ikke-muslimer er det? Men vi var også enige om, at vi ikke går ind for at indføre et straksforbud, fordi implikationerne for mange mennesker og for vores lille land, såmænd, er ganske uoverskuelige.

Da jeg for nogle år siden arbejdede i KVINFO, skrev jeg en artikel fyldt med fakta om omskæring. Den kan læses her. Og så har Altinget offentliggjort en artikel, der prøver at nuancere debatten lidt og ligeledes smide nogle fakta på bordet. Mange af disse fakta er næsten helt fraværende i debatten.

Klimabekymringen er lav i Sverige

Mærkeligt nok, når det nu er landet, der har fostret Greta Thunberg. I det hele taget varierer klimabekymringen meget betydeligt fra land til land, fra verdensdel til verdensdel. Det er vestlige, rige lande, der bekymrer sig mindst. Og mindre overraskende: de ældre er mindst bekymrede – de skal jo alligevel dø snart, så pyt med deres børn og børnebørn, synes de at tænke. Se tallene her i Videnskab.dk.

Vilde billeder af vilde dyr

Fra en international konkurrence om det bedste billede af dyr i naturen, bringer Videnskab.dk finalisterne. Der er nogle ret fantastiske imellem!

Viden

Maskematik

Tak til Thomas C for at viderebringe den.

Mennesker, der vil gøre verden til et bedre sted

Wired bringer hvert år en liste over 25 mennesker, der arbejder for at gøre verden til et bedre sted. Det er både kendte ansigter og folk, man aldrig har hørt om. Inspirerende, det er det.

Om os

Nabostøj

Jeg har virkelig haft problemer med mine naboer i den andelsforening, som jeg er ved at flytte fra. Det er første gang i et langt liv, jeg har haft så mange problemer med naboerne, og det har simpelthen gået mig så meget på. Zetland har i denne uge en virkeligt god artikel af Torben Sangild om nabostøj. Som altid, når Torben Sangild angriber et emne, er det godt, vel researchet og med humor.

Medier

Lukkede fællesskaber

Denne glimrende artikel handler ikke om de såkaldte ekko-kamre på sociale medier, men om de fællesskaber, de store dagblade er i gang med at skabe omkring sig selv. Den stadig øgning af og fokus på opinionsstof, der er særdeles ensidigt, betyder, at folk, der kun læser en avis, får et fuldstændig fortegnet billede af Danmark og verden. Det er faktisk temmelig problematisk!

Kunst og kultur

Tegneserie på Davids samling

Den Magiske Spinel er en tegneserie inspireret af den hovedsageligt islamiske kunst på Davids Samling. Museet i Kronprinsessegade er en af Københavns små halvhemmelige perler, og det har oven i købet gratis entre. Nu har en forfatter og en tegner lavet Den Magiske Spinel om en nattevagt på museet, der bliver udsat for fantastiske ting. Det lyder helt forrygende!

Moderne kvinder

Kunstforeningen Gl. Strand viser de en fin lille udstilling med fire finske kunstnere fra første halvdel af det 20. århundrede. De er interessante bekendtskaber, ikke mindst Helene Schjerfbeck, der har malet den rødmundede cirkuspige fra museumsplakaten.

Ugens bog

hedder The Silent Patient, og jeg kan ikke huske, hvorfor jeg på et tidspunkt har tilføjet den som favorit. Jeg havde “brug” for en god spændingsroman, men jeg blev meget skuffetjeg kunne slet ikke lide den.

Share

Freedom gas

Man sku’ tro det var gas (pun intended), men det er det bare slet ikke. Det er den rene skinbarlige sandhed – I USA har The Department of Energy udsendt en pressemeddelelse, hvori der bl.a. står: “Increasing export capacity from the Freeport LNG project is critical to spreading freedom gas throughout the world by giving America’s allies a diverse and affordable source of clean energy”. Tak til Thomas for den utrolige historie.

Samfund/miljø/politik

Hvem er den demente her?

Er det den gamle afghanske kvinde eller er det myndighederne og Støjberg? Historien er heldigvis i mange medier, her er det NYT.

Greta og Malala

Susanne Sayers siger det, der skal siges om Greta Thunberg og kritikken af hende. Sammenligningen med konservative islamisters omtale af Malala sidder lige i skabet.

Online chikane rammer kvinder hårdest

Og støtterne af den yderste højfløj er dem, der taler grimmest. Hænderne op, dem der er overraskede. Men SF’s tilhængere kommer faktisk lige efter Nye Borgerliges, når det gælder om at bruge fælt sprog. Tag jer da lige sammen, folkesocialister! Fra Mandag Morgens Tjek Det, der hjælper med at skille skidt fra kanel på nettet.

Hvor mange % af en befolkning gør en forskel?

Hvis en fredelig protestbevægelse kan mobilisere 3,5% af befolkningen, så er den nærmest garanteret succes. En stor undersøgelse har dokumenteret det og desuden påvist, at fredelige protestbevægelser er mere effektive til at bringe forandring end voldelige. Tak til Pernille W for at pege på den artikel.

Hvem leverer $$$ bag antiabortbevægelsen i USA?

Det er der nogen, der har anstrengt sig en del for at finde ud af. Det er firmaer, der på deres hjemmesider skriver smukke ord om kvinders ligestilling, men som tydeligvis ikke mener et ord af det.

Nu vi er ved ligestilling – omskæring

I omskæringsdebatten hører man jævnligt tilhængere af et forbud sidestille omskæring af mænd med omskæring af kvinder. Hvis man fortsætter med at sidestille de to efter at have læst denne artikel med beretning fra fire kvinder og flere læger, så er der noget i vejen med en. Advarsel: man får ondt i maven og lidt kvalme af at læse den.

Hvordan lykkes man som lærer?

Hvad skal der til for at få undervisningen til at lykkes? Hvordan engagerer man eleverne/de studerende? En tidligere lærer, nuværende entertainer har et bud.

Brug substantiver i stedet for verber

I hvert fald, hvis du gerne vil overbevise folk om noget og undgå at gøre dem sure. Vi må have flere lingvister i diplomatiet! Historie fra The Economist (du kan læse den, hvis du opretter dig derinde).

Kalder du mig hvid??? Din racist!

Viden

Apropos Chernobyl

HBO viser for tiden en miniserie (fem afsnit) om Chernobyl katastrofen. Tænk over, at mange af vores børn ikke engang havde hørt om den! Har du HBO, så se den. Og læs denne artikel i Wired om, hvad der senere skete og hvad der sker lige nu.

Mere gas

Nå men, kan du huske, da samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Alternativet sagde ja til at give Mærsk en KÆMPE skatterabat for at reparere Thyra-feltet og hive noget mere gas op af Nordsøen? Ikke? Det kan Thomas Hebsgaard fra Zetland, og hele forløbet og hvad der siden hændte beskrives her i en meget grundig historie. God at læse før et valg. Mærsk solgte i øvrigt det hele – inkl. rabatten – til franske Total året efter…

Nabostøj

En antropolog har kigget nærmere på begrebet. Vi har det bedre – meget bedre – med støj fra naboer vi kan identificere os med eller kan lide. Det er der vel næppe noget mærkeligt i, så: Love thy neighbour!

Er Elbiler virkelig så miljøvenlige?

Spoiler alert: ja. Men denne opsamlende artikel i Videnskab.dk kommer godt rundt, og der er helt bestemt plads til forbedringer.

Om os

Kvinder og penge

I alverdens dameblade (og andre medier) bliver økonomi altid fremstillet som noget, der er ekstra svært for kvinder. Hvorfor? Det er det sgu da overhovedet ikke? Kvinder har dealet med (stramme) husholdningsbudgetter i flere hundrede år – har de været dårligere til det end mænd? Her får damebladsretorikken én på sinkadusen (herligt ord, hva?).

Kunst og kultur

Oh, Leonardo

Leonardo da Vincis notesbøger er nu digitaliseret og frit tilgængelige for enhver, der har lyst til at fordybe sig i renaissancemenneskets tankemylder og iderigdom.

Share