Sikker Internet Dag

Tirsdag den 5. februar er det Sikker Internet Dag i 90 lande verden over. Det er tiende gang, denne dag afholdes. I Danmark er det Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik, der står bag.

Husk at spørge dit barn efter skoletid, hvad de har lavet i skolen i den anledning. Hvis de ikke har lavet noget, kan du jo passende spørge skolen, om det er, fordi alt er under kontrol eller hvad?

Du må jo selv træde til, hvis dit barns skole ikke finder det nødvendigt (ja, det må du faktisk også, selvom skolen er sin opgave voksen). Det kan fx være ved at se videoen herunder med dit barn eller ved at like kampagnen Drop Mobning nu på Facebook. På den måde vil du hele tiden blive mindet om, at der er noget, du skal huske at forholde dig til!

Hvis dit barns skole er åbne over for at gøre noget, men alligevel rådvilde, eller hvis I i forældregruppen kan blive enige om det, så kan I jo altid hyre mig til at komme og ruske lidt op i det hele med nogle tørre tal og fakta iblandet lidt provokationer.

Share

Mere om mobning

Her ude til højre på siden linker jeg til net-mobning.dk, fordi jeg gerne vil støtte alle tiltag, der på en udramatisk men alligevel seriøs måde, tager dette emne op. Ildsjælen bag siden, Jesper Normann, linker på sin G+ profil til en god video om online mobning. Den vil jeg gerne opfordre jer til at se med jeres børn. Den er kort og uden en masse løftede pegefingre, så den vil forhåbentlig kunne føre til en god samtale om, hvad der er OK at sige/skrive til andre.

Og så vil jeg i øvrigt opfordre jer til at minde jeres børns skoler om, at den 5. februar er Sikker Internet dag i hele verden. En god anledning til at bruge en bid af dagen på at tale om, hvordan børn færdes sikkert på nettet uden alt for mange restriktioner. Her i DK er det Medierådet for Børn og Unge, der står som koordinator.

Share

knap 1/2 af befolkningen er usynlig

Ja ja, jeg har lært, at man skal stramme overskriften for at lokke hesten til truget. Dette indlæg handler om computerspil. Og med overskriften vil jeg sige, at i betragtning af, at 44% af befolkningen spiller computerspil i større eller mindre omfang, så er det forbløffende, så usynlige de er i mainstream medier.

fra Danskernes Kulturvaner 2012, udg. af Kulturministeriet

Bøger, teaterstykker og film, der læses og ses af få hundrede mennesker, får stor opsætning i mainstremmedierne, mens computerspil er forvist til en spalte i lørdagstillægget, hvis man er heldig. Jeg er klar over, at den prioritering nok skyldes, at der ikke er læsere til anmeldelser, der henvender sig direkte til brugerne, men der kunne måske være læsere til spilstof, der var vinklet anderledes?

Når børn (mest drenge, men mere og mere også piger) bruger timevis hver dag på at spille på computeren, så er det da mærkeligt, at der bruges mindre spalteplads på spil end på fx film til børn og unge, som ses i meget mindre omfang. Det burde ikke overraske nogen, men der er store kvalitetsforskelle mellem computerspil, og forældre ville gøre sig selv og deres børn en stor tjeneste, hvis de satte sig lidt ind i hvad, der er hvad.

Det, man oftest læser og hører om er, at computerspil er farlige for børn og hvilke spil en eller anden morder har siddet og spillet derhjemme, inden han gik ud og skød vildt om sig. Men dels er det ikke påvist, at computerspil er farlige for børn (tvært imod, faktisk), dels er der meget, der tyder på, at det er svage og afsporede mennesker, der føler sig tiltrukket af voldelige computerspil, snarere end at det er computerspil, der gør børn voldelige.

At computerspil, spillere og udviklere, på trods af at de er så mange, lever i deres egen lille niche har mange mærkelige konsekvenser. Blandt andet, at denne utroligt succesrige del af underholdningsbranchen befinder sig næsten permanent under mainstreammediernes radar. Der har netop været en storm på de sociale medier og i spil-cirkler om en marketingkampagne iværksat af computerspilfirmaet Square Enix til spillet Hitman, der oprindeligt er udviklet her i Danmark. Kampagnen var udtænkt  af et reklamebureau, hvor nogen virkelig må have parkeret hjernen derhjemme, for den bestod af en app(likation), der gjorde det muligt at sende en mobbebesked (du har små bryster, lille tissemand, etc. etc.) til en hvilken som helst modtager, man kendte e-mail adressen på eller var Facebook-ven med, hvorefter vedkommende ville blive “slået ihjel” af the “Hitman”. “Ha ha, den går viral”, må de have tænkt på det smarte reklamebureau. Protesterne på Facebook og Twitter var så omfattende, at Square Enix trak kampagnen tilbage inden et døgn efter lanceringen og udsendte en undskyldning. Jeg lavede en samling af indlæg på Twitter og blev interviewet til BT om sagen. At BT blev opmærksom på sagen skyldtes en ren tilfældighed, IKKE at avisen havde medarbejdere, der selv opdagede virakken i de sociale medier. Det var BT ikke alene om. Bortset fra Ekstra Bladet, der bragte en bleg artikel i online-udgaven om det, har ingen af de danske dagblade berørt sagen. Det er rent ud sagt forbløffende – tænk, hvis det havde været en reklame for en spillefilm eller en TV-serie?

Da rockmusikken indtog unges hjerter og værelser i 50’erne og 60’erne forsøgte de fleste voksne og “deres” medier at tie den ihjel. Som bekendt lykkedes det ikke. Kan vi heller ikke på dette område lære af historien?

Share