Viggo instruerer

Åh åh åh, ny film, Falling, af og med Viggo Mortensen, som jeg skamløst indrømmer, at jeg er HELT pjattet med. Oven i købet medvirker en anden favorit, Laura Linney. Og det er danske Marcel Zyskind, der har fotograferet. Viggo ikke bare ER god smag, har HAR også god smag. 😎 Traileren gik lige i mit hjerte – og det var så IKKE, fordi Viggo var med. En premieredata har vi vist ikke endnu.

Samfund/miljø/politik

Farlige mennesker

Boogaloo Boys er lynhurtigt gået fra at være et internet meme til at være en militant bevægelse med en militia-agtig organisering. De er ikke helt enige om, hvem de hader, bortset altså fra Deep State. De ved også godt, hvem de elsker, nemlig QAnon. Derudover hader mange af dem kvinder og brune mennesker, LGBTQ-folk og venstreorienterede, Hollywood-personer og politiet. Det er meget forvirrende, men det er netop et af problemerne med de her nye grupperinger – de hader bare over en bred kam. Gør dig klogere i NYT-artiklen her. I Portland er sådan en gruppe gået til angreb på BLM-demonstranter med tåregas og knipler, fordi de tror, de er en slags ordensmagt.

Når det især er kvinder, de hader

Danske medier flyder over med mænd på indflydelsesrige poster, der tuder over, at de ikke længere kan “udtrykke sig kunstnerisk frit” uden at blive hængt ud af kvinder. Endnu er ikke én eneste blevet fyret fra sit job eller har mistet sine privilegier, så vidt jeg ved. Men hvis man kan brygge en hel masse identitetspolitisk suppe på at få et manuskript afvist, så har man da sparet sig selv for noget af det der ubehagelige selvkritik.

Det er slet ikke på niveau, heldigvis, med den chikane af kvinder, der finder sted i visse dele af gamermiljøet, hvor kvinder bliver forfulgt, hængt ud og får trusler år ind og år ud, uden at miljøet eller sågar politiet griber ind. Læs den triste beretning, om hvad det kan føre til, her i Wired.

En masse flinke mainstream-mænd mener, at de har deres ryg fri, fordi de ikke opfører sig sådan. Men indtil de tør rejse sig op og sige højlydt fra over for chikane og trusler mod kvinder, imponerer de mig ikke.

Apropos hvide kulturmænd, så har Zetlands Marie Carsten Pedersen lavet et sjovt og spyddende interview med den selvudnævnte ronkedor Bo Tao Michaëlis. Det er god læsning/lytning, og Marie har nogle virkeligt skarpe pointer.

GHETTO!

Her er et godt og tiltrængt indspark i ghetto-debatten, der er løbet mere eller mindre af sporet. Det er skrevet af Jarl Sidelmann, der er fysiker, ansat i det private (inden du tænker, at du ikke gider læser noget af en rød socialrådgiver). Han bruger hårde data til at underbygge sine påstande, som sådan nogle fysikere har for vane.

I artiklen finder man bl.a. dette citat: “Steen Eiler Rasmussen, der tegnede den københavnske bydel Tingbjerg, havde sågar i byplanerne advaret om, at bydelen ikke måtte blive ”ghetto for én bestemt, mindre anset samfundsgruppe.

Mere:

“”Vold og terror hærger forstæderne”, skrev Ekstra Bladet i vinteren 1976: ”Skuepladsen for gade-volden er flyttet fra de gamle traditionelle steder omkring Nyhavn og Vesterbro til sovebyerne udenfor storbyen”, berettede avisen.”

En indbyrdes kamp mellem en række gadebander førte i slutningen af 1970’erne til den dengang største konflikt på dansk jord siden Anden Verdenskrig. Otte mennesker blev likvideret, flere politifolk truet og overfaldet. Et attentat mod justitsminister Erik Ninn-Hansen blev planlagt.”

Viden

Antistoffer og tests

Hovedpointerne i artiklen er, at vi ikke har antistoffer så længe, men i stedet har lagret modstandskraft mod Covid19 andre steder i kroppen. Derfor giver det meget lidt mening at få taget antistoftest, som lægerne mener egentlig kun duer til at påvise overordnede trends. Så spar pengene til en antistoftest, særligt hvis du er en af dem, der tror, du havde corona tidligt i pandemien.

Tøj af græs

Videnskab.dk skriver om forskeren, der kan lave tekstil af et affaldsprodukt fra landbruget. Men artiklen gennemgår også tøjs miljøpåvirkning og kommer med råd og tips til, hvordan vi alle sammen kan medvirke til at reducere modebranchens enorme klimaaftryk.

Teknologi

Svindel

Hvem kan ikke lide en god svindelhistorie? Her er en om 4 brødre, der svindlede Amazon for et ret betydeligt beløb.

Om os

Orden på hylderne

Her er det et spisekammer, noget de færreste af os har mere, men det kunne også være et kosteskab eller almindelige køkkenskabe. Orden!

Ny kogebog på vej fra Jamie Oliver

Han er jo gået fuldstændigt af mode, men det er jeg ret ligeglad med, for han er bare god til at skabe nemme, sunde og velsmagende hverdagsretter. Her er en stærk en med kylling. Og husk, afhængigt af hvad og hvor meget du serverer sammen med kyllingen, så kan der være mad i sådan en til flere dage, hvis I ikke er så mange.

Medier

Fox News

Wikipedia vil ikke længere bruge Fox News som “troværdig kilde” vedrørende politik og videnskab i leksikonnet (andre emner berøres ikke). Det står i kontrast til Google, Facebook m.fl., der glad bruger dem som kilde. Argumentationen er solid.

Kunst og kultur

Biografer er ikke kultur, må vi forstå

Kim Foss, der er direktør i Grandbiografen, har skrevet til kulturministeren, for han er – forståeligt – ret uenig i den påstand. Læs her.

Ballet

Balletten er et af de steder, hvor kønsstereotyperne står corona-farligt tæt i kø. Men se her: En mandlig danser, variationer over et klassisk værk, ingen kraft- og højdespring – ren ynde, en kvindelig akkompagnatør. Tak til Ronnie.

Opera

Lidt sent har jeg opdaget, at vi kan høre opera i små overkommelige bidder på Bryghuspladsen de næste eftermiddage. Se programmet her.

Forever young

Programmet for årets (decimerede) Golden Days festival er offentliggjort. Det handler om at være ung.

Den næste Batman

Den ser jo fantastisk ud, og jeg glæder mig til at se den. Hvem vil holde mig i hånden, for det tror jeg nok, jeg får behov for? PS: Den kommer først i 2021.

Amazing Grace

Filmstriben viser den fine film fra optagelserne til Aretha Franklins gospelalbum Amazing Grace. Den har jeg set, og jeg kan anbefale den. Blandt det næsten 100% sorte publikum ses Mick Jagger på bageste række – ved at sprække af begejstring.

Godt TV om kunst er muligt

I hvert fald er første episode af Kunstnerkolonien på Skagen SÅ godt lavet og ægte sjov. Der er et par meget store krukker i gruppen – og et par særlinge. Det er sgu en forrygende kombination. Samtidig er det nogle vigtige samtidskunstnere, hvis værker vi vil kunne genkende fremover. Godt Fjernsyn!!!

Og apropos DR. Den fremragende men meget oversete danske film Den Skyldige ligger til afspilning i DR’s app for tiden. Se at få set den!

Where the crawdads sing

Bogen hedder Hvor Flodkrebsene Synger på dansk, og pålidelige kilder fortæller mig, at den er glimrende oversat. Jeg var vild med den.

Connectedness

Da jeg for nogle uger siden var på højskole, var et af højdepunkterne et oplæg af kunsthistoriker Marianne Krogh, der både handlede om den danske pavillon til Arkitekturbiennalen i Venedig, hvor temaet bliver VAND, og om det bogværk, hun har skabt i den forbindelse. Den tykke, flotte bog hedder Connectedness og er “an incomplete encyclopedia of the anthropocene”. Jeg fik den først for nogle uger siden, og en del af artiklerne har et ganske højt lix-tal. Og nogle af dem er så gode, at jeg straks læser dem igen, fx den der citeres herunder. Derfor er jeg langt fra færdig – men den kan godt tåle, at jeg skriver om den igen, når jeg har læst den til ende.

Fra afsnittet Art af Line Marie Thorsen

Indlæg af bl.a. Bruno Latour, Donna Haraway, Peter Weibel, Greta Thunberg, Björk, Connie Hedegaard, Minik Rosing, Carsten Jensen, Josefine Klougart, SUPERFLEX og Tomás Saraceno (ham der har lavet den nuværende installation i Cisternerne).

Og sluttelig – farveleg

Statens Museum for Kunst har hele tiden været yderst fremme i skoene, når det gælder om at gøre kunsten tilgængelig digitalt. Det kan du overbevise dig om ved at besøge deres hjemmeside og se, hvor meget du må “få” af det indhold, museet besidder. Lige flux ned på din computer. Nu har de barslet med endnu et digitalt projekt – legende og vidunderligt. Det passer lige til de af os, der farvekoordinerer vores bogreoler og flytter rundt på billederne, så der er harmoni i farverne. Nu kan du søge efter kunst ved at søge på en farve!

Share

Bare fordi man elsker opera

– er man ikke nødvendigvis god til at synge.

Det kan jeg da selv skrive under på. Det burde Florence Foster Jenkins jo også have kunnet, men hendes enorme formue og mange menneskers afhængighed af hendes gavmildhed betød, at hun ikke rigtigt blev konfronteret med sine ellers ret indlysende shortcomings i operafaget.

Feel-good mester

Hendes på mange måder sørgelige skæbne er blevet til en ret skøn film med Meryl Streep og Hugh Grant. De har tydeligvis haft en fest sammen med Big Bang-stjernen Simon Helberg under feel-good-filmens mester, Stephen Frears‘ kyndige hænder. I hvert fald spiller de alle tre fuldstændig forrygende, og jeg tænkte hele tiden på flere stykker af Moliére og Holberg, hvor fjolset først hænges ud, men siden bliver stykkets helt.

Hyklere og fedterøve

Florence kan jo faktisk ikke gøre for, at folk i hendes yderkreds fedter så meget for hende, at de lyver hende op i ansigtet. Personerne i hendes inderkreds har helt andre grunde til ikke at fortælle hende sandheden – de afslører sig i filmen.
Hugh Grant 2014

Og kan jeg så lige tilføje en lille fjollet sidebemærkning? Hugh Grant har aldrig været skønnere. Hans ungdoms lettere flødebollethed er erstattet af en langt mere klædelig moden flødebollethed tilsat nogle ganske klædelige rynker…

Share

Den fabelagtige Cecilia Bartoli

I sidste uge oprandt endelig dagen, hvor vi skulle ind og se og høre denne utrolige sangerinde. Jeg havde givet min mand billetterne (og damens seneste album) i julegave sidste år, så de havde hængt længe på køleskabet.

Jeg havde nok en forestilling om, at hun ikke live kunne leve op til pladerne. Men DET kunne hun, og så lidt til! Både hun og dirigenten, Diego Fasolis, besidder ikke så lidt showmanship, så vi fik masser af underholdning sammen med musikken. Det ledsagende ensemble I Barocchisti spillede selvfølgelig overdrevent godt – men det var jeg så ikke særlig overrasket over.

Koloratur, som Bartoli betjener sig meget af, tenderer jo mod det latterlige, og det er Bartoli fuldt ud klar over. Derfor laver hun også sjov med det – hvilken befrielse! Fasolis lignede fuldstændig en russisk mafioso, hvilket fik hans krumspring og store armbevægelser til at fremstå temmeligt barokke.

Da vi boede i England og gik til teater og ballet i London, tænkte jeg ofte over, hvor utroligt høj standarden er der. Men selvfølgelig tiltrækker London de allerbedste kunstnere, og teatrene må konstant levere topforestillinger, hvis publikum skal blive ved med at betale de helt eksorbitante priser. Jeg blev mindet om det ved denne koncert: Standarden var bare tårnhøj hele koncerten igennem, og vi fik virkelig valuta for pengene. I løbet af koncerten – der faktisk var ret lang – fik Bartoli publikum til både at gispe og grine. Det er altså flot!

Publikum var i øvrigt mestendels sure gråhætter. Det er mig en gåde, hvordan man kan optræde så gnavent, når man skal ind og høre en kunstner, som man har set frem til at opleve i næsten et år!? Jeg kom fx til at træde ind foran tre damer, der stod i kø. Jeg opdagede med det samme min fejltagelse og trådte tilbage, smilede til dem og undskyldte. Alle tre stirrede bare rasende på mig.

Videoklippet er en piratoptagelse fra en af de andre koncerter på den samme tour. Hun sang også den sang for os og havde endda den samme kjole på…

Share

What does my musical taste say about me?

Low self esteem, not very hard-working, kind or generous. However, creative. Indie.

High self-esteem, very creative, hard-working and at ease with myself, but not very kind or generous. Rock’n’roll.

High self-esteem, creative and at ease with myself, but not outgoing. Classical.

High self-esteem, creative, gentle. Opera.

I actually found this on DR’s homepage (Danish National Television), but here’s links to the Independent and BBC, who’ve both run the story. A team of psychologists at the Heriot-Watt University in Scotland are behind a study linking people’s personality and their taste in music. I can’t really tell what I like most of the above four categories of music, though I guess opera is my favourite.

From the above I can deduce that I’m certainly not hardworking. Hm. Giggle. Creative. Not really, you know! Not very kind? Oh my, and I thought I was such a kind person… Not outgoing. Hm, I know people who’d dispute that. And so on and so forth. Also, I can think of a couple of people, mad about indie music and really, really hardworking!

Another news story from Denmark can probably not be found in any British media, because it tells of a sentence passed by a Danish court.  Two women were accused of pirating – copying music files via the Internet. And they were aquitted, because the prosecution couldn’t prove that it was these two particular women, who’d done it – could have been anybody in their household, or even somebody hacking into their network.

Great, great, great!

I totally agree with Lawrence Lessig (law professor at Stanford and Internet evangelist) that the music industry must find itself another leg to stand on, because the sharing of music on the Internet is the future and not even an army of lawyers will be able to stop it.

Share

I always cry at the opera

Amidst our below mentioned circumstances, we went to the opera in our new local theatre in Woking. Most of the repertoire doesn’t really appeal to us that much, but I find La Traviata quite irresistible. The quintessence of opera, really! I was not quite sure what to expect from the Krasnoyarsk Opera and Ballet Company (from Siberia) performing on a Saturday afternoon in Woking, but I guess I was pleasantly surprised. Particularly by the soprano playing the part of Violetta – she was very good. Her counterpart Alfredo wasn’t as good, using much too much of that Russian vibrato. And then there was his hair. We just couldn’t keep our eyes away from it. Unfortunately I haven’t been able to find a picture of him – oh, how I would like to have shared that laugh with you… (but close your eyes and picture a very large man with a curly mane, cut short at the front and long in the back)

Another of the singers however is very prominently represented online – a qualified guess is that most of the posts are made by the (apparently very vain) man himself. If this has your interest, check him out yourself. He played Alfredo’s father, a baritone, a very prominent part in this opera and he did sing wonderfully, I have to admit. After a not so fantastic bit in the first act, he came back with a vengeance for the 3rd and 4th. His name is

Dmitri Hvorostovsky.

The accompanying orchestra – whether local or Russian I don’t know – was not up to scratch, I’m afraid, causing some wincing on my – and I’m certain of many on my fellow opera-goers – part.

However, it was quite lovely to hear and see this wonderful opera once more. And as I always do, I cried towards the sad, sad ending, as if I hadn’t known what would happen. But – after all, it’s opera, it’s supposed to be sad! And – hats off to the old guys, Verdi, Puccini, Mozart et al, it works – at least on yours truly.

PS: If you think you know nothing of opera and never want to, you’ll be surprised to hear the lead theme of La Traviata. Because you know it – although probably not in this version (with my favourite tenor).

Share