9 ud af 10 har fordomme

mod kvinder… Sådan at forstå, at kvinder også i høj grad har fordomme om, hvad de selv og andre må, kan og skal. De fleste mener selvfølgelig ikke, at de har dem, fordommene. Men når folk får stillet “trick-spørgsmål”, så viser det sig jo, at det har de alligevel. Her i Danmark er vi særligt stolte af, at vi absolut ingen fordomme har, og at vi her i landet har total ligestilling. Men når vi måles mod andre lande, ser det knap så fantastisk ud.

(Jeg skulle lige markere kampdagen, ikk!)

Samfund/miljø/politik

Hvor blev medmenneskeligheden af?

Vi har mistet vores menneskelighed, når vi lader børn dø af sult og underernæring på Lesbos, og når vi ikke vil hente danske børn hjem fra flygtningelejrene i Syrien. Hvornår er det blevet en dansk, kristen ting at lade børn betale for forældrenes synder, der for børnene på Lesbos vedkommende, udelukkende består i at flygte fra krig eller håbløshed?

De får aldrig en straf

Banditterne i habitterne, altså. Danske Banks forsikringsselskab har sagt nej til at forsikre bestyrelse og topledelse mod egne fejlbeslutninger OG LOVOVERTRÆDELSER for 200 mio €. De vil ikke forsikre dem for mere end 85 mio €. Derfor foreslår banken nu generalforsamlingen en ændring i vedtægterne, så banken selv går ind og dækker potentielle erstatningskrav, når bestyrelse og ledelse hvidvasker eller på anden måde optræder uetisk eller ulovligt.

Jeg bliver snart kommunist. Læs eller lyt hos Zetland.

Ugens Jarlov

Rasmus er okay i denne uge. Men hans følgere? Not so much.

De stemte på Trump

Og de gør det igen. Men det er ikke kun fjolserne med MAGA-hatte og idiot-synspunkter, for de er faktisk ikke nok til at give ham genvalg. Der er også alle dem, der stemmer på Trump i mangel af bedre. De hader virkelig Washington-aristokratiet. Zetland har været i det nordøstlige USA og interviewet nogle ret velorienterede, men temmelig desillusionerede unge amerikanere.

Viden

Fingerpegning af overvægtige har modsat effekt

100 forskere og institutioner har udsendt en erklæring, der opfordrer til, at vi ophører med at udskamme overvægtige og forstår, at de kun selv har ret ringe indflydelse på deres vægt

»En særlig pointe, der er værd at fremhæve – mere end jeg synes, de gør i erklæringen i Nature Medicine – er, at stigmatiseringen og alt, hvad deraf følger, efter alt at dømme er en meget stærk faktor i fastholdelse og videreudvikling af fedme,« lyder det fra Thorkild I.A. Hansen.

Artikel i Videnskab.dk.

Genbrugsmursten

Nogle skotske forskere har opfundet en mursten lavet af 90% genanvendt byggeaffald. Også selve produktionen har lav CO2-udledning. 

Om os

Endulge yourself

Men gør det ordentligt! Skal du give efter for trangen til chokolade, så walk the extra mile og køb et lille stykke super-luksus chokolade. Har du shoppetrang, så køb en lille eksklusiv ting, du vil have glæde af resten af livet. Med andre ord, lad som om du er Din Franske Veninde. Sjovt tankeeksperiment.

Tag toget – i USA

En tur med Amtrak ned langt den amerikanske vestkyst lyder som min drøm af en ferie. Hvis du ikke får lyst til at køre med tog, når du har læst dette, så ved jeg virkelig ikke!

Instagram face

Jeg døde altså lidt indeni, da jeg hørte denne artikel fra en ny ung – og dygtig – medarbejder hos Zetland. Faktisk er vi allesammen, måske i særlig grad jer med døtre, nødt til at vide, hvad et Instagram face er.

Til gengæld

Kan man ikke undgå at blive i godt humør af denne unge mand, der har bedt alle verdens lande om at sende sig deres flag. Det er bare så sjovt. Tak til min søn Dane for den.

Kunst og kultur

Åh David (Byrne)

He’s Burning Down the House – again.

Science Fiction er okay

Siger psykologerne (nu). Før sagde de, at det var for folk, der var for dumme til “rigtig” litteratur.

Danmark ved Ganges

På Filmstriben ligger denne film om danskere og indere, der sammen arbejder på at bevare danske bygninger fra kolonitiden. Arkitekturen bygger bro til fortiden. Jeg har ikke selv set den (endnu), men den ser interessant ud. Hvem vidste, at Danmark havde haft en koloni i Indien?

Share

En havfrue

Forleden var jeg med en ven inde og se Statens Museum for Kunsts nye iscenesættelse af Guldalderen. De fleste guldaldermalerier lader mig ret kold, men efter at have læst en anmeldelse af udstillingen i Berlingske, var vi enige – vi måtte se den. Og vi fortrød det bestemt ikke. Ideen med at “forlænge” Guldalderen til 1864 og dermed få Danmarks store nedtur med, var virkelig god. Se fx dette vidunderlige billede af Elisabeth Jerichau-Baumann, der også har malet havfruen herover, der fortryllede både min ven og mig.

Elisabeth Jerichau-Baumann: En såret dansk kriger (1865)

Hvordan er det lige gået til, at denne fantastisk maler aldrig rigtigt (før nu, forhåbentlig) er blevet anerkendt i Danmark? For det kan vel ikke have noget at gøre med, at hun er kvinde?

Se den fine udstilling, der virkelig kaster nyt og interessant lys på Guldalderen – også på dens mere mørke sider.

Samfund/miljø/politik

Sådan reddes verden

Hakon Mosbech fra Zetland kan åbenbart læse fransk. I hvert fald har han læst Pikettys nye mursten og er så venlig at give os et referat.

Træt af Thunberg?

Det er jeg ikke, men det er der dælme mange, der er! Så læs her om en række andre unge klimaaktivister. Og der er flere her – fra hele verden!

Goldman Sachs og klimaet

De venstreorienterede hippier hos Goldman Sachs har udgivet en klimarapport. Den er ikke munter. Tror I, Lars Seier har læst den? Det var Rikke Sonne, der havde fundet den.

Det er lige meget, hvad jeg gør

Nej, det er det faktisk ikke. Det er hverken lige meget, hvad du gør, eller hvad lille Danmark gør. Denne artikel fra BBC forklarer hvorfor. Via Lars Køhler på Twitter.

Vi vil have staten på banen

Hvorfor er næsten alt det, der sker på miljøfronten, drevet af private virksomheder, NGO’er, kommuner og privatpersoner? Hvornår kommer staten på banen for alvor?

Og så er der ikke mere om miljøet. Men…

Kønsstatistik

 Jeg ved, at mine mandlige læsere elsker det. Her er det om antallet af kvinder i Nordjyske virksomhedsbestyrelser. Non-spoiler: Der er ikke særligt mange… min kilde er Linse Daugaard.

Og her er seneste rapport fra World Economic Forum, som kan afsløre, at 4 nordiske lande klarer sig vildt godt på ligestillingsparametret. Danmark er ikke et af de 4 lande. Via Signal Klub gruppen på Facebook.

Snowden

Ved du ikke rigtigt, om du orker at få læst Snowdens selvbiografi, så er her et fyldigt interview fra Wired. Vi husker lige, at det er en mand, der må bo et hemmeligt sted i Rusland, fordi både Obama og Trump ønsker ham hen, hvor peberet gror. Dvs. i fængsel resten af livet. Det er, som om vi allerede har glemt, at han, som Assange og Manning og mange flere, var med til at afsløre magtmisbrug og lovovertrædelser.

Medier

En ny trend træder frem i mediebranchen: Journalister skal nu måles på, hvor mange abonnenter, deres artikler genererer. Det er jo barskt, hvis man nu sidder på et usexet stofområde, men samtidig peger det jo væk fra clickbait og henimod journalistik af højere kvalitet. Hvad skal man mene?

Viden

Epigenetik

Måske bærer denne nye videnskab svaret på den ellers uforklarlige øgning af en række såkaldte livsstilssygdomme? Læs i Medium. Citat fra artiklen: “abused children undergo epigenetic changes that may increase their risk for obesity, heart disease, depression, and other medical conditions later in life.”

Hjemløshed

VIVE og RealDania har lavet en undersøgelse af, hvordan man bedst støtter unge hjemløse. Læs den her. Og Zetland har, formentlig inspireret af undersøgelsen, lavet en fin artikel om, hvordan de stort set har udryddet hjemløshed i Finland.

Vera von Schalburg

Hende, den danske nazists smukke lillesøster, har der verseret mange løgnehistorier og halve sandheder om. Blandt andet i en efter sigende elendig film. Men nu har en forsker gravet sig grundigt ned i arkiverne og den sande historie tegner sig. Via Villy Fink Isaksen.

Om os

Vores blik på de tykke

Citat fra artiklen: “Der kan være sundhedsmæssige risici forbundet med at være tyk. Men der er også sundhedsmæssige risici ved at blive fordømt. Ved at vokse op inde i et selvhad, der kommer udefra.”

Fitbit-mordet

Her er en mærkelig historie – “only in America” – om et brutalt mord, offerets fitbit og en usædvanlig mistænkt. Longread i Wired.

Kunst og kultur

Ser du månen, Daniel (bogen)

Jeg læste den nu, for at have læst den, inden jeg så filmen. Men jeg tror faktisk, jeg vil afstå fra at se den – jeg har billeder nok på nethinden, som det er.

Downton Abbey (filmen)

Jeg elskede tv-serien og så den 2 gange. Og filmen var da også skøn. Meeeen, lidt tomme kalorier.

Share

Walking Distance

Walking DistancePå mange måder er Walking Distance en lille film, hvis man ser bort fra hovedpersonen, der ikke er spor lille. Men små film kan også være gode, og det er denne. Søn (14) syntes, den var lige langsom nok, og han var noget rastløs den sidste halve time, men han syntes alligevel, den var udmærket, og kommenterede også, at det var påfaldende, som man til at begynde med blot væmmedes ved den kæmpestore hovedperson, men efterhånden kom til at holde af ham på samme måde som filmens øvrige karakterer.

Filmen er mexicansk og meget afdæmpet og socialrealistisk i sit udtryk. Socialrealisme ser vi ikke meget af i Europa i disse år, det er blevet tiltagende umoderne, efterhånden som der bliver større og større forskel på rig og fattig…

Se filmen i den utroligt hyggelige og aldeles oversete lille biograf Gloria på Rådhuspladsen. Flinke folk bag baren, udmærket kaffe og fine film.

 

Share