Din personlige sikkerhed

I denne uge kom det frem, at flere millioner passwords til Google, Facebook, Twitter m.fl. er blevet kompromitteret. Jeg var egentlig mest chokeret over denne triste statistik: passwords

Den er fra en artikel, som beskriver ovennævnte password-læk. Artiklen er god at blive klog af – på flere niveauer.

Det diskuteres meget, hvordan og i hvilket omfang, vi skal beskytte vores privatliv på nettet. Selv har jeg foretaget det bevidste valg at lægge en stor del af *mig* offentligt frem. Da jeg har et meget specielt navn, var det en beslutning, jeg måtte træffe tidligt (jeg begyndte at blogge i 2004). Jeg har en tendens til at abonnere på den dér med, “jeg har jo ikke noget at skjule”, som jeg dog er helt bevidst om kun holder, så længe vores samfund er nogenlunde demokratisk og gennemsigtigt. Det satser jeg så optimistisk på, at det vedbliver med at være min levetid ud, selvom det går den forkerte vej.

Dermed ikke sagt, at jeg forærer mine oplysninger til højre og venstre. Jeg har en password-app, som jeg har betalt relativt dyrt for, men som er hver en krone værd. Udover at den tilbyder at skabe krypterede passwords til mig, når jeg tilmelder mig en ny side eller tjeneste, så passer den godt på dem, jeg allerede har, og gør det tillige nemt at handle på nettet, fordi man kan gemme sine kreditkortoplysninger og c/p’e dem ind på siderne. Og så sync’er den mellem mine devices. Jeg har tidligere skrevet om passwords – hvis du savner inspiration til at ændre dine, så læs her.

Jeg bruger heller ikke Facebook til at logge på noget som helst og må derfor undvære forskellige tjenester, der udelukkende tilbyder den løsning. Facebook har i forvejen snablen så dybt nede i mine affærer, at jeg ikke ligefrem synes, der er grund til også at give dem adgang til at se ting, jeg fx køber.

Her er Guardians liste over otte ting, du kan gøre for at beskytte dit privatliv på nettet. Jeg har kun selv gjort nogle af dem og agter ikke at gøre dem alle, jvfr. ovenstående. Men jeg har læst dem og tænkt over dem – det kunne du også gøre.

PS: Husk at tale med dine børn om det her. Og pak lige pegefingeren væk først. Læg det åbent frem for dem – spørg dem, hvor meget de synes andre mennesker, butikker de handler med eller staten skal vide om dem.

Passwords

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede her.

Og så er der det med passwords. Hvis vi ikke lærer børn om passwords – både hvorfor man har dem, og hvordan man laver gode passwords – så risikerer vi dels, at alle deres passwords er “password”, 123456 eller navnet på deres undulat, dels at de deler passwords med vennerne i klassen.

At alt for nemme passwords er en dårlig idé burde være indlysende for enhver. Kan du gætte din datters password, hvad er sandsynligheden så for, at andre også kan? Og folk misbruger ikke kun andres identitet til at prøve at franarre dem penge, det kan også handle om at logge på som dem og så skrive/gøre noget mindre heldigt (se her) eller måske direkte ulovligt. Problemet er det samme med passwords, som man deler ud af til veninderne.

Pludselig en dag er de ikke veninder længere, og passwordet misbruges fx til at genere en tredje veninde for at skabe splid.

KeepCalmLongPasswords-476x636

Passwords er desværre en uafvendelig del af vores tilværelse i disse år. Forhåbentlig kommer der på et tidspunkt en afløser i form af irisgenkendelse eller fingeraftryk eller hvad ved jeg, men indtil da er det en byrde, vi må bære. Og vi må lære børnene, at der ikke er nogen vej udenom. Passwords er personlige og skal kun deles med mor og far, der til gengæld lover kun at benytte dem i egentlige nødsituationer. Dette bør faktisk ikke være til diskussion, før børnene grundigt har demonstreret, at de kan tage ansvar for sig selv.

Passwords skal være personlige som tandbørster.

Lån dem ikke ud og skift tit.

Hjælp dit barn med at skabe gode passwords. Prøv fx et trick, jeg har lært af webprogrammør Lisa Risager: Vælg en linje eller to fra en sang du enten elsker eller hader. Det kunne fx være “Du kan gøre mig lyk’lig, du kan gøre mig splittergal” (Rasmus Seebach). Det forkortes ned til fx Dkgm2l ,Dkgmsg  (2-tallet fordi, der er to l’er) – fidusen er at få mixet et par tal og tegn og store bogstaver ind også. Passwordet her er helt umuligt at gennemskue og ligner et, der er genereret i en password-generator. Og det er netop meningen. Men for den unge fan af Seebach er det ikke spor svært at huske. I en kortere udgave kan det ligeledes genbruges på tværs af mange forskellige hjemmesider:

Dkgm2lFacebook

Dkgm2lMoviestar

Dkgm2lGoSuper

Nemt at huske, svært at gennemskue.

Mobning – 2

Dagens afsnit er kort. I morgen kommer jeg med råd til, hvordan man kan gribe det an, når man opdager, at ens barn bliver mobbet eller selv mobber.

De her ting bliver sværere og sværere at gribe ind over for, jo ældre børnene bliver. Blandt andet derfor kan det tilrådes at give børnene adgang relativt tidligt, mens det er helt legitimt som forældre at kræve at være venner med barnet. Hvis man har vænnet sig selv og barnet til, at Facebook-væggen er et relativt åbent rum, så er der gode chancer for, at det ikke ændrer sig nævneværdigt, når barnet bliver ældre.

YouTube skal vi også holde øje med – særligt naturligvis, hvis vores børn er meget aktive der. Poster de videoer med spil-hacks, skateboard tricks, make-up tips eller saltomortaler, er det vanvittig vigtigt for dem at få mange likes og helst ikke nogen dislikes (for sådan nogen er der desværre også på Youtube). Her kan du sagtens selv holde øje ved at abonnere på dit barns Youtube-kanal og huske at checke deres videoer fra tid til anden. Det samme gør sig selvfølgelig gældende på fx Instagram.

Vær også opmærksom på Skype. Rigtig meget af ungernes kommunikation foregår dér. Se afsnittet Andre Sociale Medier – 3.

Det er vigtigt også at lære ungerne om passwords, jeg kommer ind på det i et senere afsnit. For password-information kan nemlig også bruges til mobning.

En fortælling fra virkeligheden

En ret lille dreng (9) var alligevel på Facebook, men han brugte kun sin konto til at spille fodboldspil og følge sine favoritklubber. Da en af hans voksne venner en dag så en ubehagelig og grov besked fra drengen, fattede den voksne mistanke og rettede henvendelse til forældrene.

Det var heldigt, for det viste sig nemlig at være et præmieeksempel på “mobning med password”. Drengen var blevet uvenner med bedstevennen, som så tog hævn ved at skrive på Facebook i drengens navn, fordi de havde delt password, før de blev uvenner. Sagen blev taget op med den anden dreng, forældrene og hele klassen, så der endte med at komme noget godt ud af det. Drengen selv havde næppe opdaget det før lang tid senere, fordi han ikke brugte Facebook særlig meget. Hans forældre brugte næsten heller ikke Facebook, så de ville ikke have opdaget det af sig selv. Men alle kammeraterne så det!

Denne form for mobning har allerede et navn – det hedder “Facerape” – og det er faktisk ulovligt. I princippet kan man komme i fængsel for at Facerape nogen. Se fx her.

Der er bare mange faldgruber derude!