Intet er så galt, etc. etc.

På denne blog tordner jeg imod delinger/videreformidling af forvrøvlede advarsler, fup-sider, phishing forsøg, osv. osv. Det har jeg ikke tænkt mig at holde op med. Alligevel blev jeg glad over at læse denne artikel fra Salon om, hvordan der kom noget godt ud af at klikke på et link, der viste sig at føre til et tilfælde af phishing.

Artiklen fik mig også til at tænke lidt ekstra over, hvor svært det er at finde den rette balance mellem at håne folk, fordi de er godtroende nok til at klikke på de her links, etc., og være forstående og tolerant over for det faktum, at ikke alle har sat sig ind i, hvad fx phishing er for noget. Jeg er jo klar over, at hån og spot sjældent fører til noget positivt, men samtidig vil jeg altså gerne fastholde, at det ikke kræver nogen som helst IT indsigt at skelne den store broderpart af al denne fup og svindel fra ordentlig hjemmesider og sande historier. Det, det kræver, er almindelig kritisk sans. Og sådan en er vi vel alle i besiddelse af (det meste af tiden)?

Jeg er selv faldet for fup og svindel flere gange. Fx klikkede jeg engang på et link i en Twitter DM (privatbesked) og genindtastede mit password, fordi jeg

  1. var meget søvnig
  2. for nylig havde kommunikeret med den person, linket kom fra
  3. teksten var plausibel

og jeg har delt en video på Facebook i den tro, der var tale om rigtige klip fra CCTV, skønt den viste sig at være en reklame. I øvrigt har Twitter nu fjernet muligheden for at indsætte links i DM’er. Så nu kan jeg igen ligge og tjekke min Twitterstrøm i halvsøvne uden risiko for andet end at skrive noget vrøvl.

Når det er sket for mig, har venlige folk gjort mig opmærksom på fadæsen, så jeg  hurtigt kunne rette op på skaden. Jeg bliver GLAD (og selvfølgelig flov) over at blive gjort opmærksom på mine faux pas, men jeg bemærker, at mange i stedet bliver fornærmede, også selvom man siger det virkelig pænt. Hvorfor?

Share

Selvransagelse

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig i krystalkuglen.

Vi gør nok bedst i at begynde med at ransage os selv. Checker vi egentlig “faktuelle” oplysninger, inden vi sender dem videre? Spørger vi ofte nok os selv, “kan det virkelig være rigtigt”? På et tidspunkt florerede nedenstående video med en ørn, der strøg ned og slog kløerne i et lille barn, som den fløj et par meter med, inden den lod barnet falde. Det, der fik mig til at tvivle på sandfærdigheden i det klip, var faktisk ikke selve filmen, der ser overordentlig autentisk ud, men rammerne omkring den. Der var ikke nogen egentlig afsender, og der var hverken angivet tid eller sted for optagelsen. Hvis du tilfældigvis havde fanget noget ekstraordinært på video og besluttede at lægge det op på Youtube, så ville du måske nok ønske at bevare din anonymitet, men du ville da fortælle om omstændighederne omkring optagelsen og hvor – i det mindste hvilket land – optagelsen havde fundet sted, ville du ikke?

Videoen var lavet af nogle canadiske filmstuderende som eksamensopgave. Læg lige mærke til, hvor mange gange den er blevet delt.

***

Det er den form for undren, vi skal lære vores børn. At sammenstille mange forskellige faktorer, når man ser på en historie, video, hjemmeside.

  • Passer tingene sammen?
  • Er sproget konsistent med afsenderen?
  • Er afsenders navn (og logo) rigtigt og passer det med budskaber, vi plejer at se derfra?
  • Hvem har fordel af, at budskabet spredes?
  • Datering – er historien/videoen dateret? Passer datoen med den måde, du har fået historien på? Er der ingen dato på, er det ofte et advarselstegn.
  • Hvis kilden er angivet men ikke direkte citeret eller linket til, kan der være god grund til lige at besøge kilden for at se, om historien faktisk findes dér.
  • Er det en virus-advarsel? Så stol kun på den, hvis den er fra din bank, Skat, din internetudbyder eller et toneangivende medie.

Facebookphishing

Advarselslamper: Blå: det er helt ukendte (ikke danske), der har set profilen. Rød: afsenderhjemmesiden har et højst mystisk navn. Grøn: Delt via “Fun Tube”. Dette er et eksempel på Facebook Phishing – når man har delt, sendes linket til alle i adressebogen. Hvad der ellers sker, ved jeg ikke. Jeg har heldigvis opdraget min søn så godt, at han ikke klikkede, men i stedet viste det til mig. *god dreng*

Share