Undergangsromantik

The Great Gatsby er en af mine all time favourites, og jeg har læst den et utal af gange. Ingen filmatisering kan leve op til romanen. Her kan du læse om, hvordan denne roman næsten gik i glemmebogen. Romanen var en fiasko, da den udkom, og Fitzgerald døde i 1940 nærmest uden, at nogen opdagede det, men så blev 155.000 gratis eksemplarer af The Great Gatsby delt ud til amerikanske soldater udstationeret under WWII. Hvis du ikke kender historien om Scott Fitzgerald, så læs denne fine lille biografiske artikel om ham og om, hvordan romanen fandt sit publikum.

Corona

Italiensk, musikalsk humor

Kloge ord og perspektivering I

Den israelske tænker Yuval Noah Harari om de veje, vi som samfund kan vælge nu, under og efter Corona-krisen. Kloge ord, som det er værd at bruge lidt tid på. Via Ronnie Rocket.

Kloge ord og perspektivering II

En (dansk) filosof kigger på de fejlslutninger, som mange laver, når de forsøger at relativere antallet af syge/døde af Coronavirus til samfundsøkonomien. Kloge ord, synes jeg – og ret kortfattet.

Kloge ord og perspektivering III

Den britiske filosof Tom Whyman skriver vittigt men også klogt om hans lands besynderlige reaktion på Corona-krisen.

Og her forklarer en britisk virolog det samme – oversat til dansk på videnskab.dk.

Kun for de hårdhudede

Den her historie skal du kun læse, hvis du er relativt hårdhudet og kan tåle at høre, hvordan en infektion med Coronavirus KAN foregå. Den beskriver nøjagtigt, hvad der sker (på celle-niveau og “opad”) fra det øjeblik, du møder den person, der kommer til at smitte dig.

Samfund/miljø/politik

Genbrugsarkitektur

Dezeen fortæller om et projekt i Taiwan, hvor en nedlagt og forladt shopping mall er blevet “genoplivet” og nu fremstår som et stort rekreationelt område for både børn og voksne. Farven grøn er blevet reintroduceret til byen i form af, at junglen får lov til at invadere den tidligere shopping mall. Det kunne man godt lade sig inspirere af i stedet for at rive alting ned hele tiden.

Dobbeltgænger

Nasser Latif er en marokkansk/amerikansk journalist, der har levet næsten hele sit liv i USA og er på vej til at blive amerikansk statsborger. Hans navn er meget ualmindeligt i Marokko og generelt i den arabiske verden, så han tror, han er unik. Indtil han en dag opdager, at der sidder en mand i Guantanamo, der hedder præcis det samme. Forståeligt nok tænder det Latifs journalistiske flamme, samtidig med at han er personligt berørt, for The Other Latif er også fra Marokko.

I seks episoder følger vi journalisten Latif mens han opruller historien om Guantanamofangen Latif. Det er ordentlig og grundig journalistik og selvfølgelig virkeligt spændende. Lyt med hos NPR (National Public Radio).

Viden (jo, der er mere om Corona)

Peak CO2-udledning?

Hvis diverse regeringer spiller deres kort rigtigt, kan 2020 komme til at markere noget positivt såvel som noget negativt, nemlig året, hvor CO2-udledningen for alvor begyndte at falde.  Læs oversat artikel i Forskerzonen på Videnskab.dk.

Troværdig viden om Corona

Medium er et kurateret blogfællesskab, som man betaler for at være medlem af. Mange af medlemmerne er videnskabsm/k’er og forskere, der her formidler viden og forskning for lægpersoner. Nogle af de bedste artikler og features, jeg har læst, har jeg læst der. Medium har nu lavet en særlig Corona-blog, der er betydeligt skrappere kurateret end deres øvrige materiale. Her er altså et sted, hvor du kan stole på det, du læser – ikke 100%, for det kan man aldrig, men i høj grad. Og de har lagt den udenfor paywall’en.

På den blog kan man bl.a. læse om et studie fra Wuhan, der gør opmærksom på, at diarre er et underrepræsenteret symptom på Coronavirus. Det bed jeg mærke i, for det var netop det, jeg oplevede, da jeg var syg i sidste uge.

Ibuprofen/paracetamol

Danske forskere er enige (med hinanden). Der er (endnu) ikke belæg for, at ibuprofen forværrer Corona. En professor forklarer om skrøbelighederne ved det studie, der påpeger det. Samtidig siger de, at der jo ikke er nogen grund til at tage chancer, så får du influenzasymptomer, så tag paracetamol. Det er heller ikke så hårdt mod maven. Desuden er mange mennesker med kroniske smerter dybt afhængige af ibuprofen, så lad os lade dem have deres medicin i fred.

Om os

Falske anklager

Her er en “opbyggelig” historie om falske anklager om sexchikane i et akademisk miljø. Det foregår i USA, hvor kampen om de faste ansættelser er om muligt hårdere end her. Det forsvarer ikke at tage så grove metoder i brug, som i denne historie, men desperationen skinner igennem!

Medier

Frit tilgængeligt Corona-stof

Det er ikke alle medier, der lader Corona-stoffet stå uden for betalingsmur. Det gælder fx Berlingske, der friskt teaser på fx Facebook med interessante nyhedshistorier om behandlingen af Coronakrisen her i Danmark, og så gemmer artiklen bag betalingsmur. Det er ikke ret kønt, og læserne burde straffe avisen ved at læse en anden, der udviser lidt samfundssind.

Jeg nævnte et par medier i sidste uge, der giver gratis adgang til Corona-stof, i denne uge kan jeg nævne Information og Føljeton, der har gjort deres nyhedsbrev gratis i 14 dage til en start. Eksempler fra udlandet er Wired, The Atlantic og sågar Wall Street Journal.

Her er en opsummering af pros and cons ift at dele Corona-indhold gratis.

Kunst og kultur

Litterær luksus

Københavns Biblioteker har et lille nyhedsbrev, der hedder Litterær Luksus. I denne uge anbefaler de bl.a. klassikere og sygelæsning. Jeg synes, det er nogle gode anbefalinger.

At leve i eksil

Edmund de Waal, der har skrevet en af mine absolutte favoritbøger, The Hare with Amber Eyes, har lavet en udstilling om bøger på British Museum. Den handler om at leve i eksil. Interviewet eller artiklen er meget smukt skrevet, og vi kommer langt omkring. Via Martin von Haller.

Støt et boghandler

Danmarks bedst kuraterede boghandel, Books & Company, ligger i Hellerup. Eneste downside er, at den kun har bøger på engelsk. De tilbyder nu at levere bøger gratis til deres kunder – om de har taget højde for, at nogle kunder måske kunne bo i Himmerland, ved jeg ikke, men skal du alligevel købe en god bog af papir, så støt en lille uafhængig biks i stedet for Amazon. Eller støt en anden uafhængig boghandler!

Godt ord stedes til hvile

For nogle år siden havde Kirsten Marie Øveraas og jeg en podcast, der løb over to sæsoner. Den hed Godt Ord og handlede om det danske sprog. Vi har nu besluttet, at vi ikke længere vil betale for at have serien liggende derude, så der bliver slukket om to dage. Det er lidt trist – men alting har en ende…

Share

Boligpolitik

Nye (dyre) boliger i lavstatus områder. Hot or not?

Surprise surprise: både hot og not. I USA har man endelig undersøgt, hvad der egentlig sker med boligpriserne, når der kommer nye boligblokke i den dyre ende i et ellers lavstatus nabolag? Det er en fordel for de indbyggere med middelindkomster, for deres husleje vil falde eller stige langsommere. Men for de fattigste er fordelen ikke rigtigt til at få øje på. Studierne, som denne artikel fra NYT bygger på, er amerikanske – men man kan nok godt konkludere, at nyt socialt boligbyggeri er helt nødvendigt for at holde huslejerne på et acceptabelt niveau for lavindkomstfamilier herhjemme.

Samfund/miljø/politik

Ugens Jarlov (så er det overstået)

I denne uge vil jeg gerne fremhæve et tweet, denne flittige tweeter IKKE har skrevet. Han har ikke nævnt terrorangrebet i Tyskland med ét eneste ord.

Fotos af seksuelt misbrug af børn

Ja, det lyder forfærdeligt, men det nytter ikke at kaste noget slør over dette, for det bliver værre og værre og værre og værre. New York Times’ daglige podcast The Daily har lavet to afsnit om nogle journalisters årelange afdækning af, hvor omfattende det her er og hvor få midler, der afsættes til at gøre noget ved det. Tech-selskaberne får både ris og ros – hvem der får hvad, er faktisk ret overraskende.

Journalisterne citerer fx en politimester for at sige, at “vi må koncentrere os om babyer og småbørn, der er ikke midler til at gribe ind i sager med større børn”. WTAF!!!!!!! Og det er ikke meget bedre herhjemme, må man forstå.

Og så forklarer de, hvorfor de ikke vil bruge ordet “børneporno”.

Tips til kvinder (og mænd) fra Astrid Haug

(Om ligestilling). Bud nr. 1 til mændene: Lad nu være med at sige, “Jamen, jeg kan ikke se nogen uligestilling fra der, hvor jeg er?” Prøv at tie stille et øjeblik og spørg folk, der måske er et andet sted. Fra Astrid Haugs egen side.

Dovenskab eksisterer ikke

Det mener i hvert fald denne psykologi-professor.

John Stuart Mill forklarer

– hvorfor man ikke kan få folk til at skifte mening på internettet. Quartz står for “interviewet“.

Udligningsreformen forklaret

Frederik Kulager fra Zetland har gravet sig ned i principperne bag udligning mellem kommunerne og bringer en masse tal i spil. Mange tal og mange ting, jeg aldrig har hørt før i den tydeligvis stærkt forsimplede debat om reformen. Artiklen har min varmeste anbefaling.

Wikipedia

er stadig et af de allerbedste steder på Internettet. Værn om det i stedet for at brokke dig og kritisere. Læs hos Wired.

IT-uni sløjfer planlagt uddannelse

Med politikere fra alle sider, der råber til de unge, at de skal “tage en relevant uddannelse”, så virker det måske en anelse fjollet, at IT-uni må sløjfe en efterspurgt ny uddannelse fordi pengemangel.

Maraton-snyd

Snyd ved maratonløb og andre langdistanceløb bliver åbenbart mere og mere udbredt. Her er historien fra Wired om en talnørd, der besluttede at afsløre snyderne. Det fik uventede og ubehagelige konsekvenser.

Teknologi

Oprør hos Google

Det hørte vi ikke meget om… (artikel i NYT Magazine).

Drop fokus på High Performers

Wireds “editor at large” Steven Levy indleder ugens nyhedsbrev med historien om hende, der afslørede den omfattende sexchikane hos Uber. Og han peger fingeren mod vores beundring for de såkaldte High Performers, der får lov til at slippe billigt fra anklager om sexchikane, fordi de er så dygtige. Men han stiller spørgsmålet: Hvordan kan de mænd være så gode for virksomheden, når de kan finde på at opføre sig sådan? Fandme et godt spørgsmål!

Signal

Signal er en virkelig god, krypteret besked-app, som jeg blev introduceret til for nogle år siden af et par af mine mere tech-kyndige venner. Vi bruger den, men det er ikke lykkedes mig at overtale særlig mange andre til at bruge den. Men måske nu? Fra Technorama-nyhedsbrevet.

Om os

Så udtal det dog rigtigt!

Brev fra en sprogfascist af guds nåde. Han hjælper os til den korrekte udtale af mange ord og navne, men først og fremmest skal vi lære at udtale KARAOKE. Sig det sammen med mig: KA-RA-O-KAY.

Medier

Podcasts (nu igen!)

Andreas Thorsen fra Zetland tager podcast-dillen under kærlig og kompetent behandling. Han er bl.a. stødt på en, der podcaster  om finansiering af kunst. Den lyder meget spændende for mange af jer!

Selvmord

Medierne skal passe godt på med, hvordan de omtaler selvmord, for Werther-effekten er virkelig. Selvmord smitter. Artikel i Videnskab.dk.

Kunst og kultur

Doppler

Jeg har nu endelig indhentet alle jer andre og fået læst Doppler.

#februarfilm

Jeg leger med på ovenstående hashtag på Instagram. Det er der desværre ikke så mange, der gør. Men i dag skulle jeg skrive om #enoversetfilm, og det blev Jim Jarmusch’ Paterson. En dejlig, langsom film med den vidunderlige Adam Driver i hovedrollen. Se den på Filmstriben, inden det er slut med den.

Share

Kryptovalutaen der ikke var det

BBC har lavet en helt fremragende podcast-serie om en bulgarsk kvinde, der har narret den halve verden til at købe hendes egen kryptovaluta, der så viste sig at være det rene svindel og humbug. Den hedder The Missing Crypto Queen, og du sku’ ta’ og lytte. Oven i købet bliver man klogere på kryptovaluta og blockchain, mens man rives med i den spændende fortælling.

Samfund/miljø/politik

Blüdnikov vs Bjerre-Poulsen

Niels Bjerre-Poulsen (historiker og USA-specialist) har skrevet en bog om USA under Trump. Den har Bent Blüdnikow (WA) “anmeldt”. Den har jeg ikke læst, for jeg orker simpelthen ikke BB, men her er Bjerre-Poulsens retort, som også gengiver store dele af BB’s kritik. Den står i POV, som du kunne overveje at støtte, så flere får mulighed for at læse god journalistik uden at skulle op med den mindre formue, det koster at abonnere på et dagblad.

Om faren ved monopoler

En artikel fra New York Times, der beskriver, hvordan monopoler i sin tid var ødelæggende for økonomien, og hvordan politikere fra begge fløje var med til at lave effektive anti-trust love. Siden blev disse udvandet, og i dag er de skygger af, hvad de var engang. Spørg bare Margrethe Vestager.

Ugens Jarlov

I denne uge er jeg enig med Rasmus. Jeg synes, det er undergravende for den offentlige samtale at kalde en politisk modstander for en rotte – uanset hvor sur man er på ham, og hvor uenig man er med hans udtalelser.

Ulighedsrapporten

Berlingske har lavet et “fact-tjek” af den i sidste uge meget omtalte ulighedsrapport. Deres fact-tjek er (selvfølgelig) tæt på at konkludere, at der nærmest slet ikke er nogen ulighed. Malte Frøslee Ibsen, der sidder i bestyrelsen for Oxfam Ibis og derfor selvfølgelig ikke er neutral, svarer Berlingske i dette facebook-indlæg.

MacMillions

Det her er en beskrivelse af tilblivelsen af en dokumentar kaldet McMillions om en svindelsag, der involverede McDonalds (det var dem, der blev svindlet), der har premiere i næste uge på HBO. Men det er også en reklame for Dropbox. Simpelthen et hybridformat.

Viden

Rygestop

Nej, jeg stopper aldrig. Jeg holder alt for meget af mine rygende venner til at holde op med at propagandere for rygestop. Her har Videnskab.dk lavet en gennemgang af de ting, der sker i kroppen, når man stopper med at ryge. De stikker ikke noget under stolen, men er ærlige om de nederen ting også.

Teknologi

DareDisrupt

Version2 bringer en gennemgang af en rapport, som konsulenthuset DareDisrupt har lavet til KL. Rapporten er en gennemgang af de spændende teknologier, som kommunerne vil kunne benytte i deres interaktioner med borgerne i fremtiden. DareDisrupt er disciple af Singularity University (jeg indrømmer: jeg er ikke fan). Du tror ikke dine egne øjne, når du læser artiklen, det garanterer jeg.

Om os

At huske det vi læser

En god artikel om at blive bedre til at huske det, vi læser. Jeg kender kun alt for godt følelsen, når jeg har læst noget, og fem minutter efter ikke kan gengive det. Man føler sig så dum! Jeg kan godt mærke, at hvis jeg for alvor vil huske noget, må jeg læse det to gange eller gennemdrøfte det med en anden, der har læst det samme.

Medier

Podcasts

Det overrasker ingen, der kender mig, eller som jævnligt læser dette, at jeg lytter til mange podcasts. I dag vil jeg anbefale et par, ligesom jeg gør oppe i toppen ⬆️.

Hidden Brain er en NPR-podcast, som jeg ikke får hørt hver uge, men jeg lytter til den jævnligt, og det har jeg gjort længe. I denne uge handlede det om advarsler. Værten griber tilbage til advarslernes moder, Cassandra, og går så videre til at forklare, hvad årsagerne er til, at vi så ofte sidder advarsler overhørige, selv når de kommer fra folk, der virkelig ved, hvad de taler om.

Hver eftermiddag på vej hjem fra arbejde og videre i sofaen efter middagen lytter jeg først til Zetland Helikopter og derefter til New York Times’ The Daily. Det er blevet min faste hverdagsrutine, som holder mig opdateret om dagens vigtige historier. Jeg gætter på, at Helikopteren blev til, inspireret af The Daily, men det er helt okay med mig – det er et velfungerende format. Her er en mindre roman om The Daily og dens vært, Michael Barbaro, der kan sige “Here’s what else you need to know today” hurtigere end nogen anden!

Link via Digital Ugerevy.

Kunst og kultur

Triphop

Det her var bands, jeg virkelig elskede. Triphoppen fra Bristol gik lige i mit hjerte. Link fra Gabs ❤️

The Burning

Koreansk film er nu det hotteste hotte. Det var det ikke rigtigt blevet endnu, da The Burning kunne ses i Grandteatret og nogle få andre art cinemas sidste år. Men nu kan den ses på Filmstriben.

Share

Optimism is not uncool

Guillermo del Torro: “Optimism is not uncool; it is rebellious and daring and vital.” Læs filminstruktørens mini-essay og få fornyet mod på livet.

Samfund/miljø/politik

I am not a crook

Hvis du er gammel nok eller har set de rigtige film, husker du Watergate og Richard Nixon, der blev berømt for at sige ovenstående ord. Mange ser tilbage på Nixon nu og synes, at han minder om en skoledreng i forhold til Donald Trump. Men faktisk kom en anden crook til at stå helt i skyggen af Nixon, nemlig hans vicepræsident Spiro Agnew, og Rachel Maddow, der har sit eget tv-show på kanalen MSNBC, har i en podcastserie over fem afsnit kaldet ‘The Bagman‘ set nærmere på ham. Det er så spændende som en thriller, men også meget oplysende, da der kastes lys på forskellen mellem ‘indictment’ og ‘impeachment’ af en amerikansk præsident. Kan man overhovedet gøre det? (kan hentes i alle podcast-apps).

To be Daned

Daned and cofused – en dansker i England prøver at beskrive sine følelser om Brexit med en tegneserie.

Det er ikke kønt

Der findes en uhellig alliance mellem de superrige og de nationalistiske bevægelser. Denne artikel af CBS-forskeren Brooke Harrington (hende der blev meldt til politiet her i DK for at overtræde loven om opholdstilladelse, fordi hun havde formidlet sin viden til Skatteudvalget) er virkelig “required reading”, for har du ikke også undret dig over nogle af de typer, der fx støtter Brexit? Via Svend Brinkmann på Facebook. New Statesman har en artikel, der berører samme emne. Via Bongorama.

Ligue de LOL

En gruppe mandlige journalister i Frankrig er blevet afsløret i at stå bag en anonym Facebook-gruppe, der er gået målrettet efter at chikanere kendte kvinder. Føj føj føj, tænk at sådan en gruppe har eksisteret i næsten 10 år, uden at nogle af medlemmerne har følt sig kaldet til at sige fra! Veluddannede mænd med gode jobs. Uh, hvor de sku’ skamme sig! Og alle de ellers højtråbende meningsmagere i det danske medielandskab sku’ også skamme sig, for de har mildest talt ikke gjort et stort nummer ud af sagen – på trods af at de altid fastholder, at hvis kvinder kan dokumentere, at de bliver chikaneret, så står de last og brast. #notsomuch #metoo

Ja, fattigdom er relativ, men…

Så fattig som personerne i denne lille klumme af Andrea Hejlskov er jeg ikke, og jeg håber sandt for dyden ikke, at jeg bliver det. Men som nylig ufrivillig freelancer som 59-årig, er det jo ikke fordi stjernerne står særlig fantastisk. Altså, jeg holder af at være freelancer, men jeg holder ikke af usikkerheden og angsten for fremtiden.

Fattigdom KAN være klimavenlig, men er det langt fra altid, hvilket man kan overbevise sig selv om ved at tage et smut i Lidl eller Netto. Og jeg må sige, at jeg virkelig godt forstår Andreas indignation over alle os, der gør en dyd af at fravælge en eller flere flyrejser. Fordi vi overhovedet har valget. Når det er sagt, så bliver vi stadig nødt til at tale om de fravalg, vi, der har valg, foretager, for ellers lytter politikerne jo ikke. De er ligeglade med de fattige.

Viden

ZZZZZzzzzzzzzz

Langt og udførligt (og lidt sjovt) interview med en af verdens førende søvnforskere. Ham, der har skrevet bestselleren Why We Sleep. Der er såmænd ikke så meget nyt under solen, andet end at han siger, at vi har behov for mellem 7 og 9 timers søvn. Nok ikke mange af os får så mange timer? Men det er alligevel godt at få opsummeret al kendt viden om søvn og manglen på samme.

Kvindelig, mexicansk forsker finder kur for HPV-virus?

Har ikke eftertjekket denne historie i medicinske tidsskrifter. Men jeg har spurgt Snopes, og de siger JA! Læs om hende og forskningen her.

Om os

Noget med 9

“That milestone age is an opportunity to either do really stupid shit or get a grip, reevaluate your life, and do something about it,”

Ovenstående er et citat fra en artikel, der spekulerer på, om vi opfører os anderledes i de år, hvor vores alder ender på 9 (nine-enders i artiklen) end i andre år. Og ekstrapolerer til, om vi mon lader os inspirere af, at det i år er 2019 til at endelig gøre noget alvorligt ved klimaforandringerne. Da jeg selv har en alder, der ender på 9 – ahem – læste jeg artiklen med interesse. Men forskerne er overhovedet ikke enige, så…

Vi bringer en reklame

En sjov men vigtig video, der reklamerer for Suztain skuresvampe, fri for plastik. Hvis du endnu ikke har droppet plastikskuresvampen, så er det nu!

Tinders algoritme

Tinders algoritme bliver grundigt analyseret i denne sjove og oplysende artikel. Som alle andre steder, er det de pæne og populære, der scorer højest. Rigtigt overrasket kan jeg ikke påstå at være.

Hvorfor er du sur?

Et helt nyt syn på den surmulende partner, der vil have, at du skal gætte hvorfor hen er sur:

At the heart of a sulk lies a confusing mixture of intense anger and an equally intense desire not to communicate what one is angry about. The sulker both desperately needs the other person to understand and yet remains utterly committed to doing nothing to help them do so. The very need to explain forms the kernel of the insult: if the partner requires an explanation, he or she is clearly not worthy of one. We should add: it is a privilege to be the recipient of a sulk; it means the other person respects and trusts us enough to think we should understand their unspoken hurt. It is one of the odder gifts of love.

Citatet er fra en af mine non-fiction favoritter, Alain de Botton. Han har skrevet en ny bog, som nu er røget på min alt for lange læseliste. Artiklen her er en anmeldelse af den i BrainPickings, en af Internettets helt store gaver til os. Følg dem, hvis du ikke allerede gør det.

Kunst og kultur

Juryens pris i Cannes

Det er faktisk kun én film om året, der får den. Og i år gik den til Capernaum, en libanesisk film om en dreng, der sagsøger sine forældre for at have sat ham i verden. Og man forstår ham faktisk godt. Den film har jeg set to gange – du kan nøjes med en, men ikke med nul.

Share

Bagud

Sjusk

Jeg får ikke skrevet her om de bøger, jeg læser/lytter og glemmer også at skrive om vores podcast her. Det er da noget sjusk!

Bøger på Goodreads

Nå men, jeg har skrevet kort om de seneste bøger på Goodreads – følg mig gerne derovre, hvis du er interesseret, for det bliver nok lidt småt her. Jeg har læst en bog om fælderne ved datadrevet ledelse (Sensemaking) og lyttet til to meget forskellige skønlitterære bøger, The Nix og Exit West.

Podcast: Godt Ord

Kirsten Marie Øveraas’ og mit podcast Godt Ord udkommer ret fast hver 14. dag, og man kan abonnere i sin foretrukne podcast app eller følge os på Facebook eller Twitter.

Film

Film får jeg heller ikke set så mange af som tidligere, men når jeg gør, så skriver jeg om dem på Grand Teatrets blog.

Share

Godt Ord om framing

I anledning af kommunalvalget lavede vi en udgave af Godt Ord, der handler om framing. Vi hører både om den originale betydning af ordet – framing som noget, vi allesammen gør, hele tiden – og den mere moderne betydning, som vi bruger, når vi siger, at nogen “bøjer” sproget for at ændre vores holdning til noget. Vi har besøg af en sprogforsker og af en med fingrene i det politiske maskinrum.

De tre sprogforskere, som Jacob Thøgersen nævner:

Charles Fillmore: https://en.wikipedia.org/wiki/Charles_J._Fillmore

Erving Goffman: https://en.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman

Gregory Bateson: https://en.wikipedia.org/wiki/Gregory_Bateson

Romanen 1984 er af George Orwell. Mere om den her:

https://da.wikipedia.org/wiki/1984_(roman)

Korshærsbladet – udgives af Kirkens Korshær. http://kirkenskorshaer.dk/sider/korsh%C3%A6rsbladet

Knud Aarups bogFra Udenforskab til Fællesskab

Romerriget på Radio24syv havde på et tidspunkt et afsnit om framing. Det kan høres her: https://www.radio24syv.dk/programmer/romerriget/18912385/romerriget-om-newspeak

Om Søs Marie Serup:

Twitter

http://byserup.dk/

Søs fortæller om den nyere oprindelse af ordet “sammenhængskraft” – at hun har ret, kan læses her: https://www.information.dk/debat/2010/01/kampen-slidte-modeord-sammenhaengskraften

Yderligere læsning om Framing

http://prospect.org/article/framing-dems

https://www.retorikforlaget.dk/frame-bliv-framet/

Share

Ny episode af Godt Ord

Hermed varsel om påbud om … et afsnit om kommunsk! Altså det kringlede kancellisprog, som det offentlige nogle gange henvender sig til borgerne på. Sammen med kommunikationsrådgiver Marianne Bolvig ser vi på, hvad kommunsk er, og hvorfor det egentlig bliver brugt. Og hvad i alverden betyder “vejudlæg”?

Links

Marianne Bolvigs hjemmeside og blog

Marianne om “møgbreve fra kommunen

Mere om det kryptiske brev om ukrudsfjernelse: LinkedIn post

Jens Becker Jensens artikel om klarsprog: Klart Sprog er Godt Sprog

Trine-Maria Kristensens bog: ‘Få mere ud af (den tid du spilder på) de sociale medier

Tekster om at skrive godt og forståeligt: Ombudsmanden

Rapporten Sprog til tiden – se kapitel 6

Digitaliseringsstyrelsen

 

Share

Anne Sophia, Rilke og Rikke

Jeg “bør” gøre mere reklame for mine udenomsaktiviteter her, for der er jo et par håndfulde venlige mennesker, der faktisk abonnerer på nyt fra mig, så jeg skylder egentlig at fortælle, når der er nyt, også selvom det ikke er her på bloggen.

Podcasts er det nye sort

Vi er nået til 8. episode af vores podcast Godt ord, og denne gang kigger vi på dem, der er særligt gode til at bruge sproget, så det både er økonomisk (dvs. kortfattet) og stadig smukt og ligetil.

Vi citerer Anne Sophia Hermansen, der minder om et smukt og betydningstungt ord, der desværre er gledet ud af sproget. Vi citerer også Rilke (på tysk!!!), fordi jeg har set en film, der foregår på Rilkes tid.

Mikrosprogbrug

Vi interviewer Rikke Oberlin Flarup, der virkelig gør sig i kortprosa og digte og som har kloge ting at sige om det. Og hun citerer Lola Baidel, som jeg – og mange andre kvinder, der var unge og følsomme omkring 1980 – har læst og læst på sengekanten.

Lyt med her eller på iTunes.

Hvis du anmelder os på iTunes, bliver vi ikke kede af det.

Share

Learning and learning

Yes, that’s me. While I love to learn and recently went to a real educational institution and got a real degree, Bachelor of Science, I’m also very lazy. So studying at uni is not my preferred way to acquire new knowledge. And as much as I love to read and also do read non-fiction every other time I pick up a book, my preferred way of acquiring new knowledge is by listening to podcasts. I know I’ve mentioned this a number of times before, but I have the feeling I’m not really getting through to you. Do you realise what FANTABULOUS stuff you can download and listen to FOR FREE out there?

Yesterday, I got a letter from our television supplier TDC. It was a “special offer” of an extra television package at 148 DKR per month. That’s around 17£. For this exorbitant amount of money I would get – what exactly?  10 or so cr*p channels offering nothing but US television series reruns, again-again showings of action films, “talent” shows and of course heaps of reality shows. No BBC, nothing even remotely interesting to neither me nor junior.

But right here on my computer I find hours, days, months if not years of free (and completely legal, I should say) entertainment. I can watch, read and listen. And learn. And that’s what I love most. I really wish I’d loved learning as much when I was younger. I could have become a polymath by now!

I subscribe to a number of podcasts, but unfortunately I never seem to have time enough to listen to all of them. Maybe if I had to do a lot of long haul flights? My favourite subject is clearly history, which seems to lend itself so perfectly to the podcast format. I subscribe to Melvyn Bragg’s hour-long discussions with scholars on historic persons or episodes. Always interesting and very well made. And to the Danish Alle Tiders Historie (A History of All Times). But my all time favourite is a collaboration between British Museum and British Radio 4, A History of the World in a 100 Objects. It consists of one hundred 15-minute podcasts covering all of human history. It is the brainchild of the absolutely fantastic and admirable director of the

Neil MacGregor (picture from The Guardian)
Neil MacGregor (picture from The Guardian)

British Museum, Neil MacGregor. He must be one of the world’s most inspirational museum directors and he actually narrates most of this fantastic series himself. I love how his favourite expressions slowly emerge as you hear more and more of the programmes. If you start listening, wait for the first time he says “the business end of (…)”. It makes me giggle.

Did you know that the first depiction of a couple making love dates back 11,000 years? (Take that, creationists). Well, I sure didn’t. Or that an intricate, glittering gold cape was dug out of the ground in North Wales in 1833? Or how much you can read out of the Egyptian Pharaoh Den’s sandal label?

I also subscribe to podcasts about medicine, sociology, psychology and technology. My favourite technology programme is actually the Danish Harddisken, which is very versatile and reminds me more of the magazine Wired than of any other podcasts. And that’s a compliment. Wired is the only magazine I read after I’ve had to give up on Vanity Fair for two reasons. One, that I simply don’t seem to have time enough to read it, and two, that I’ve found it more and more about showbiz and less about political and cultural matters. My only, but serious, objection to Harddisken (as it is to Wired) is the lack of women involved in making and presenting the programme. I find it very, very hard to believe that there are really so few women out there with anything interesting or important to contribute. I tend to believe that it’s habit and laziness that bring (the same) men to the microphones again and again.

If you have a phone that supports it you can also watch video podcasts or you can watch them on your computer. I don’t watch many video podcasts, but when I do it’s invariably from TED. The last one I’ve enjoyed was this one about mistaken beliefs – seeing patterns that aren’t there.

Share