Din personlige sikkerhed

I denne uge kom det frem, at flere millioner passwords til Google, Facebook, Twitter m.fl. er blevet kompromitteret. Jeg var egentlig mest chokeret over denne triste statistik: passwords

Den er fra en artikel, som beskriver ovennævnte password-læk. Artiklen er god at blive klog af – på flere niveauer.

Det diskuteres meget, hvordan og i hvilket omfang, vi skal beskytte vores privatliv på nettet. Selv har jeg foretaget det bevidste valg at lægge en stor del af *mig* offentligt frem. Da jeg har et meget specielt navn, var det en beslutning, jeg måtte træffe tidligt (jeg begyndte at blogge i 2004). Jeg har en tendens til at abonnere på den dér med, “jeg har jo ikke noget at skjule”, som jeg dog er helt bevidst om kun holder, så længe vores samfund er nogenlunde demokratisk og gennemsigtigt. Det satser jeg så optimistisk på, at det vedbliver med at være min levetid ud, selvom det går den forkerte vej.

Dermed ikke sagt, at jeg forærer mine oplysninger til højre og venstre. Jeg har en password-app, som jeg har betalt relativt dyrt for, men som er hver en krone værd. Udover at den tilbyder at skabe krypterede passwords til mig, når jeg tilmelder mig en ny side eller tjeneste, så passer den godt på dem, jeg allerede har, og gør det tillige nemt at handle på nettet, fordi man kan gemme sine kreditkortoplysninger og c/p’e dem ind på siderne. Og så sync’er den mellem mine devices. Jeg har tidligere skrevet om passwords – hvis du savner inspiration til at ændre dine, så læs her.

Jeg bruger heller ikke Facebook til at logge på noget som helst og må derfor undvære forskellige tjenester, der udelukkende tilbyder den løsning. Facebook har i forvejen snablen så dybt nede i mine affærer, at jeg ikke ligefrem synes, der er grund til også at give dem adgang til at se ting, jeg fx køber.

Her er Guardians liste over otte ting, du kan gøre for at beskytte dit privatliv på nettet. Jeg har kun selv gjort nogle af dem og agter ikke at gøre dem alle, jvfr. ovenstående. Men jeg har læst dem og tænkt over dem – det kunne du også gøre.

PS: Husk at tale med dine børn om det her. Og pak lige pegefingeren væk først. Læg det åbent frem for dem – spørg dem, hvor meget de synes andre mennesker, butikker de handler med eller staten skal vide om dem.

Mit hjerte bløder for den her knægt

 

Min yngste kom og viste mig denne kommentar fra hans Facebook strøm og jeg fik straks en stor klump i halsen og en masse modstridende følelser på én gang. Jeg kender ikke drengen, men ved, at han er 11-13 år gammel og at posten er autentisk. De mange kommentarer fra hans venner er SÅ søde, så blandt vennerne er der tydeligvis ingen fordømmelse.

Hans forældre er nok ikke så glade, særligt moderen, men…

Jeg har ikke postet dette for at dele hverken forbløffelse eller forargelse, for jeg tror ikke, jeg er nogen af delene. Men jeg kan altså ikke hitte ud af, hvad jeg skal mene om, at vores inderste følelser nu – som det mest naturlige i verden – deles med alle og enhver. Umiddelbart hælder jeg mod at synes, at det skal man ikke gøre. Men bare fordi jeg ikke selv ville gøre det, betyder det vel ikke, at jeg skal bestemme, hvad andre skal gøre. Og egentlig, hvordan kan det nogensinde skade drengen her, at han har vist sine yderst menneskelige følelser og følt trang til at fortælle sine venner, at de skal nyde deres familie, mens de har den?

Jeg hører meget gerne jeres kommentarer.

Og apropos yngre børn og deres færden på Facebook, så er Medierådet for Børn og Unge kommet med en vejledning til forældre. Læs den før din nabo.