Slankekure virker ikke

De fleste af os, der har prøvet en eller flere, ved det jo godt. Men det kom bag på mig, HVOR veldokumenteret det er. Hvis man skal bekæmpe de sygdomme eller forebygge de sygdomsricisi, som overvægt kan medføre, kræver det de såkaldte livsstilsændringer, ikke vægttab – og det er fejlagtigt og forkert at ligestille de to ting, selvom det ene ofte medfører det andet. Mange former for vægttab foregår på måder, der er decideret usunde for både krop og sjæl. Dette longread fra Huffington Post om overvægt og samfundets behandling af den har virkelig sat sig i mig. Fundet i nyhedsbrevet Morgenpost.

Her er et par citater fra artiklen: “For more than a decade now, researchers have found that the quality of our food affects disease risk independently of its effect on weight.”

Another survey showed that two years of getting kids to exercise and eat better didn’t noticeably affect their size but did improve their math scores—an effect that was greater for black kids than white kids.”

“Developing countries with higher wages for women have lower obesity rates, and lives are transformed when healthy food is made cheaper. “

Samfund/miljø/politik

Ét altoverskyggende problem

“Danske museer har ét altoverskyggende problem ifølge ny undersøgelse: Gæsterne er primært højtuddannede kvinder over 50” – det er overskriften på en artikel i Kulturmonitor, som jeg desværre ikke kan læse. Og jeg skal indrømme, at den vinkling faldt mig for brystet – selvfølgelig i høj grad, fordi jeg selv er en del af det omtalte såkaldte problem.

Jeg delte artiklen og overskriften på Twitter og fik overvældende respons – heldigvis var de fleste enige i, at det dælme er en mærkelig vinkling: At gøre dem, der holder (kunst)museerne kørende, til problemet i stedet for at fokusere på dem, der ikke kommer. Og på museerne selv, der måske skal skrue på deres appel og deres markedsføring. Vi har til gode at se artikler, der gør de mange mænd på landets fodboldstadioner til et problem.

Opmuntrende kommentarspor i Journalisten

Det sker nærmest ALDRIG, at et kommentarspor er opmuntrende. Men her sker det. Det er en kommentar fra journalist Eva Aagaard til voldtægtsprogrammet på TV2 i bladet Journalisten.dk.

Mikkel Hertz får lov til at svare, og han gør selvfølgelig det, som danske medier i 99/100 tilfælde gør her i landet – fralægger sig ethvert ansvar. Men derefter er både mandlige og kvindelige kommentatorer helt på Aagaards side. Aagaard skriver helt centralt: “Hvis vi vil gøre det trygt for ofre at anmelde voldtægt, må vi slå fast, at en frifindelse ikke er ensbetydende med, at anmeldelsen var falsk.” Man skal altid huske, at anklagemyndigheden skal synes, at de har en sag, inden de anlægger den – det er jo ikke offeret, der anlægger voldtægtssager. Og her mente anklagemyndigheden endda, at der var grund til at appellere til landsretten. De fik så ikke medhold, men altså…

Drabet på Bornholm

Jeg har læst 3-4 af de seneste dages grundige artikler om drabet og de racistiske drabsmænd. Hvis det er lykkedes dig at undgå det, kan du læse eller lytte denne fra Zetland, der er yderst sober. Men alle konkluderer de, at den dræbtes venner fastholder, at brødrene var venner med den dræbte, og at mordet derfor ikke kan have noget med racisme at gøre. Men det er altså en falsk præmis, folks! Hvor mange gange har man ikke hørt folk sige, “jeg har en ven, der er *indsæt ikke-dansk etnicitet*, så jeg kan ikke være racist.” Det forudsætter, at racister er logisk tænkende, hvilket de sjældent er. “Min kone er thai, så jeg er ikke racist”.

Politiken og #MeToo

Politiken har lagt spalteplads til virkelig meget kritik af #metoo-bevægelsen – blandt andet flere indlæg af Marianne Stidsen og senest til en kronik af den frikendte fra voldtægtssagen, jeg også nævner længere oppe. Dorte Toft har skrevet en arrig kronik om Politikens behandling af kvinder. Desværre bag paywall, men skulle du have adgang, så er den dejligt hvas på Dorte-måden.

Nu hvor feminist-låget er røget af…

… kan jeg lige give ondt af mig over, at OK Benzin har indgået sponsoraftale med Foreningen Far, der under et dække af at ville børnenes bedste, i mange sager har medvirket til grov chikane af mødre. Jeg finder et andet sted at købe min benzin.

Frafaldne Trump-vælgere

6% af de vælgere i de såkaldte “battleground States” i USA, der stemte på Trump i 16, vil ikke stemme på ham i år. De fortæller her hvorfor. Man kan jo glæde sig over, at det i høj grad handler om hans dårlige opførsel. Og så Corona selvfølgelig.

Julian Assange

Jeg har skrevet det før, og jeg gør det gerne igen. Uanset, hvor lidt du bryder dig om ham, så overvej lige, hvad det er, USA anklager ham for, og hvad han risikerer at måtte bøde for det, hvis England udleverer ham. Husker du billederne af amerikanske soldater, der skyder ubevæbnede irakere fra en helikopter, mens de morer sig over det? Det var Wikileaks’ fortjeneste, at vi så den film – og fik mange andre afsløringer. En gruppe læger har skrevet en forbøn for Assange i The Lancet, fordi de mener, at hans liv og helbred er i fare pga. den måde, de britiske myndigheder behandler ham på.

Guillotineret i 1977

Tænk, den sidste gang Frankrig brugte guillotinen var 1977. Du læste rigtigt, ikke 1877, men 1977. Læs den skrækkelige historie her.

Teknologi

Racistisk, sexistisk datasæt

MIT har fjernet datasæt, efter at en forsker har påvist, at mange billeder er forsynet med racistiske og sexistiske annotationer, skriver Version2. Kunstig intelligens er ikke neutralt, før de data, intelligensen er baseret på, er det.

Microsoft og Facebook i problematisk samarbejde om streaming

Julie Horup forklarer det langt bedre, end jeg kunne, i sit nyhedsbrev TrykStart.

Om os

Det her har vi brug for

Dan Bjørneboe har delt Master Fatmans sidste interview, der stod i Børsen få uger før hans død. Det fik jeg ikke læst dengang. Og, ærligt talt, det var lige, hvad jeg godt kunne bruge!

For meget tid og for meget plads og for mange ting

Rasende tårer

Det sker for mig – jeg har i det hele taget let til tårer, men som oftest er det egentlig okay. Man fælder en tåre, når man bliver ked af det, eller bare når man bliver overvældet af følelser – det kan også være, når man læser eller ser noget sørgeligt. Men vredestårer gad jeg virkelig godt være fri for, for de står i vejen for, at jeg kan give udtryk for, hvorfor jeg er vred. Her er nogle bud på, hvordan man kan reducere risikoen for at begynde at tude på arbejde, når man føler sig rigtigt uretfærdigt behandlet.

Kunst og kultur

Honeyland

På filmstriben ligger et lille dokumentar-film mesterværk, som min fysioterapeut fortalte mig om. Und dig selv et lille frikvarter og se den.

De professionelle om statuer

En kunstner og en museumsinspektør mener noget om statuer i det offentlige rum. De har tænkt over det og bruger deres faglighed…

En professionel om bæredygtigt byggeri

En arkitekt med speciale i restaurering får sagt et par borgerlige ord om, hvor bæredygtigt det egentlig er at rive ned for at bygge nyt. Indlægget står i Politiken og er desværre indtil videre bag paywall.

Jazz

Nu har jeg igen forsøgt mig med at høre live jazz. Det gik heller ikke denne gang, så jeg giver snart op. Ikke engang med alderen blev jeg et jazz-menneske. Men måske bliver jeg et country-menneske? Yngstesønnen var faldet over en moderne country-sang, og jeg blev sgu helt forelsket i den.

Share

Strik din by

Nogen har strikket Nyhavn. *Nogen* er en mand.

Jeg mener ikke, at alle forskelle på mænd og kvinder finder sted i hjernen – vi er helt sikkert forskellige. Jeg er bare langt fra sikker på, at vi er forskellige på de der “mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”-måder. “Mænds naturlige konkurrence-trang”, “kvinders naturlige trang til yngelpleje” – jeg er slet ikke sikker på, at det er så naturligt. Hvor grænsen går, har jeg ingen anelse om, men jeg er åben. Og glæder mig over, at der er andre mænd end karrikerede hippie-typer og Kaffe Fassett, der synes, strikning er ligeså sjovt som kodning.

Samfund/miljø/politik

Corona-arkitektur

Interview med amerikanske arkitekter om design til at undgå smitte, design af offentlige toiletter, fx. Det viser sig, at der kan være fordele ved at samtænke forskellige gruppers behov med de behov, vi alle har fået ifm COVID-19. Også kaldet inkluderende arkitektur.

“Diversity of thought”

Den britiske satiriker m.m. Michael Spicer har fundet på et ret forrygende format. Matt Hancock (Englands sundhedsminister) bliver interviewet om diversitet, og det slipper han helt utroligt dårligt fra. Se, om du kan lade være med at grine (eller græde) dér, hvor han siger “diversity of thought”! 😂

Den såkaldte komiker

Brian Mørk har en stor skare af følgere, som forekommer delvist hypnotiserede. I hvert fald kan Mørk tweete nærmest uanede mængder af vrøvl og nedsættende udsagn om andre, uden at hans fans iværksætter fænomenet “selvstændig tænkning” – næh, de RT’er bare og sender grinesmileys efter ham. Senest har han – selvfølgelig – skrevet noget, han helt sikkert selv synes er både klogt og sjovt, om statuedebatten. Det vil jeg ikke gengive. Men den amerikanske journalist og historiker Dave Keating har et par borgerlige ord (og reel viden, hold-da-op) til Brian Mørk og alle de andre råbehoveder.

Klik på tweetet for at se tråden.

Lidt mere om statuer

En britisk udgave af Brian Mørk tweetede et billede af Karl Marx’ gravmonument i London og argumenterede for, at det bør fjernes, fordi hans skriverier førte til massemord i Sovjet. Det er jo i sig selv noget, man kan diskutere… Men, det er jo trist, når folk ikke kan kende forskel på en statue (hyldest) og et gravmonument.

Herhjemme har Chris Pedersen skrevet kort og præcist – og først og fremmest uaggressivt – om den debat.

“Der findes da ikke racisme i Danmark”

Det kan man faktisk høre mange andre end Søren Espersen sige.

Undskyld, men har folk aldrig taget en tur med bus eller tog og hørt tilfældige mennesker hvisle racistiske udsagn til brune mennesker eller hørt kommentarerne til rumænerne på Rådhuspladsen? Eller oplevet hr. Dansker overfuse en brun pige i Nettos kasse? 

Forfatter Morten Pape, der som bekendt er vokset op i Urban planen, fortæller, hvordan et racistisk motiveret mord blev reduceret til “meningsløs vold”, så man kunne blive ved med at fastholde ovenstående.

Både ex-politiker Sandie Brinck og politisk kommentator Søs Marie Serup har i de seneste dage fortalt om den massive racisme, deres brune adoptivbørn bliver mødt med. De indlæg er desværre bag betalingsvæg på Politiken.

JK Rowling

Debatten om transseksuelle er blevet helt ekstremt giftig. Det er simpelthen så ubehageligt. Jeg har læst JK Rowlings forsvar for kvinder, der mener at køn er mere, end hvilket køn man beslutter sig for at have. Det er både sym- og empatisk og ikke mindst vidende. Jeg har aldrig blandet mig i den debat, for jeg synes, det er ekstremt svært at danne sig en mening, når man overhovedet ikke kan lufte sin tvivl uden at blive udsat for rasende angreb! Hvis du vil kommentere, så SKAL du have læst Rowlings essay først, ellers gider jeg ikke diskutere med dig. Det gælder selvfølgelig også, hvis du bruger skældsord.

Sort puddel/hvid kvinde

En hvid kvinde fortæller her om sine oplevelser, når hun kørte i bil med sin sorte kæmpepuddel. Man ved simpelthen ikke, om man skal grine eller græde. Men gråd er sgu nok mest passende.

Dum, dummere

Det sjoveste på internettet forleden dag var fans af Rage Against the Machine, der lige havde opdaget, at bandet er venstreorienteret og nu ALDRIG vil høre dem igen. Selv jeg, der aldrig har lyttet til deres musik, havde dog fattet, at de har en politisk agenda, der ikke ligefrem er højreorienteret – det behøver man ikke engang at have slugt en rød eller blå pille for at finde ud af. Det var Buller Glem, der havde fundet den.

Om det der spildevand

Erik Valeur skriver på K-Forum den ret oprørende historie om det spildevand, der åbenbart har været en offentlig hemmelighed i mange år. Man kan godt blive en anelse indebrændt af at læse sådan en historie!

Viden

Chili og chilipulver

Hvor kommer chilien fra, hvordan blev den spredt ud over verden, og hvordan laver man chilipulver, og hvilken slags skal man købe? Det er selvfølgelig OGSÅ en videnskab.

Medier

Racismedebatten i medierne

Rasmus Brygger har kloge og krasse ord til de danske medier – i det her tilfælde særligt TV2 – om, hvilke spørgsmål man stiller til hvem i racismedebatten

Han har et godt eksempel, der ligger lidt tilbage: Man har spurgt “danskerne”, om de føler sig velinformerede i integrationsdebatten. Uh ja, meget, svarer et flertal. Men det er faktisk ikke tilfældet, for det samme flertal tror, at der er tre gange så mange muslimer i Danmark, end det er tilfældet, og de tror, at kriminaliteten er stigende blandt unge indvandrere, når den i virkeligheden er faldende.

Kunst og kultur

Sci-fi

Er ikke nogen stor læser af sci-fi, men har læst første kapitel af en ny bog, bragt i Wired. Det er en scifi thriller, der dog har det twist, at alt det teknologiske isenkram, de leger med, allerede eksisterer. Nu har jeg købt den – det der med at forære første kapitel væk er et godt salgstrick, når man altså har en god bog at sælge. Kickback til Wired – det under jeg dem godt.

I know this much is true

En mørk men alligevel poetisk mini-serie med den ret fantastiske Mark Ruffalo i en dobbeltrolle. Den handler simpelthen om den benhårde realitet, det er at være tæt på en med alvorlig psykisk sygdom.

En gratis bog om racismens væsen

Jeg har ved tidligere lejligheder gjort reklame for den lille, men yderst velassorterede engelsksprogede boghandel Books & Company i Hellerup. Som enhver kan regne ud, har de mange velstående og internationalt orienterede kunder. Nogle af disse har doneret penge, så boghandleren kan forære bøger væk, der kan lære os om racismens væsen. Så har du lavvande på kontoen, men vil gerne uddanne dig selv, så smut til Hellerup og få en bog. Og en samtale med det vidende og venlige personale. Læs her (Facebook).

Hjertesuk

Der findes faktisk mennesker – en hel del faktisk – som har fravalgt Facebook. Ingen tvivl om, at de slipper for rigtig meget – det vil jeg ikke gå ind på her. Men de må også undvære alle dem, der skriver virkeligt kloge og vigtige ting dér jvfr. flere links herover. Fordi folk har droppet at have en hjemmeside. Eller de har en, men bruger den ikke.

Jeg vil gerne opfordre til, at man i det mindste bruger den, man allerede har, og så enten linker fra Facebook til sit eget indhold eller skriver det begge steder. Hvis Facebook pludselig beslutter, at du er *uværdig*, så mister du alt dit indhold. Og for nogles vedkommende er det faktisk virkelig øv!

Share

Krydstogt – nej tak

Min amerikanske far, der nu er død, var helt vildt opsat på, at hele familien skulle på krydstogt sammen – det var hans store drøm. Jeg kan kun sige, at det nærmere var et mareridtsscenarie for mig. Tænk at bruge så mange penge på noget, der nærmest er indbegrebet af alt, hvad jeg ikke kan fordrage (sejle, tvangsmingling, en-dag-hvert-sted, buffeter)! Væmmelsen ved tanken bliver ikke mindre efter at have hørt beretningerne om Covid-19-smitten ombord på mange af skibene. Her er en øjenvidneberetning fra Washington Post sat sammen af beretninger fra flere passagerer og pårørende på land. Bemærk, at hvis du har opbrugt din månedsration af artikler fra WP (det havde jeg), så kan du snyde dig til lidt flere ved at åbne linket i en anden browser.

Her er en lille frontlinjeberetning fra en musiker, der var ombord på et af de sidste skibe, der sejlede. Jeg gad godt læse en beretning fra en af de mange filippinere, der bemander de her skibe.

Den her aldeles fremragende artikel fra Weekend-Avisen (ingen betalingsmur) om krydstogtsindustriens beskidte bagside er der mange af mine venner og bekendte, der allerede har delt. Men hvad nu, hvis du ikke har fået læst den?

Kan Wonderful Copenhagen og turistindustrien ikke finde på bedre måder at skaffe turist-kroner på?

Corona

Politiseringen er begyndt

En beskrivelse fra The Atlantic af, hvordan Corona allerede nu bliver voldsomt politiseret i USA. Ikke bare er republikanerne mere stemte for en hurtig genåbning af samfundet på bekostning af nogle ældre og svage – det ser vi også herhjemme – nej, det er også selve holdningen til pandemien, der er væsensforskellig. I golfklubben og på skydebanen klumper stædige ældre republikanere sig sammen og siger til sig selv og hinanden, at det hele er noget hysteri, de venstreorienterede medier koger suppe på.

Hvad nu, lille du?

Longread fra The Atlantic om de mulige udkommer af Corona-krisen i USA. Som bekendt er der en del ting, der adskiller USA markant fra Danmark, men der er alligevel en del interessant læring i artiklen.

Vi husker vores drømme

Det viser sig, at det ikke bare er yours truly, der nu pludselig husker drømme (ellers plejer jeg sådan ca. at kunne huske en hvert andet år), det er et verdensomspændende fænomen. I artiklen her forsøger psykologer at give svaret på hvorfor.

Forældreråd

Medierådet for Børn og Unge har adskillige fornuftige råd til forældre om, hvordan man håndterer børns online-liv i disse karantænetider. Gode, faktabaserede råd til fortvivlede forældrelige her.

Post-Corona vision

En ukrainsk arkitekt har en post-Corona vision om, at vi allesammen skal have et lille hus med egen eller lokalsamfundets lille have. Det tror jeg (desværre) ikke på som en mulighed for andre end os vestlige middelklassetyper. Hvad siger du?

Samfund/miljø/politik

Historien bag det amerikanske valgsystem

En præ-Corona historie fra Teen Vogue (!). Den forklarer oprindelsen på det mærkelige amerikanske valgsystem. Det er ikke kønt, til gengæld er det en glimrende lynlektion i dele af amerikansk historie. Tak til @ibeneser (Twitter). Hun er historiker. 

Mere gys fra Clearview

En journalist har brugt den californiske pendant til GDPR til at fremskaffe sin egen profil hos Clearview, det præ-Corona meget omtalte ansigtsgenkendelsesfirma, som også dansk politi har lagt billet ind hos.

Han viser, hvad de har samlet ind om ham, og det er ikke så lidt. Det mest skræmmende er faktisk det, de har opsamlet, som er forkert. Det kunne få særdeles ubehagelige konsekvenser. Vi kan faktisk alle (alle os i EU) anmode Clearview om adgang til de data, de har om os. Artiklen beskriver hvordan.

Provokerede hundeejere

Racismediskussionen sat helt på spidsen. En provokatør på Twitter får hvide (amerikanske) hundeejere op i det meget røde felt. Nogle gange har vi brug for at blive provokeret for at se noget, der ellers lurer i skyggen. Artikel i Medium.

Klimaet

Det seneste nummer af Wired er et særnummer om klimaet. Bladet har valgt sin sædvanlige tilgang: Hvad kan vi gøre, hvad skal vi gøre, vi er sammen om det her. Det er jo befriende. Jeg har slet ikke læst det hele, men det kan jo være du har tid/lyst/lejlighed.

Viden

Mere eller mindre virus?

Du har måske hørt om det råd, nogle virusforskere er kommet med, om at smittede skal lade sig isolere fra resten af familien, fordi folk, der udsættes for massivt meget virus, bliver mere syge. Og så har du måske også hørt, at det bliver modsagt af flere læger. I denne artikel på videnskab.dk kommer alle til orde og få lov at tale ud.

Instagram data

Henrik Moltke, DR’s dygtige IT-journalist har delt denne interessante artikel, der viser, hvordan man har brugt data fra Instagram til at vise, hvor folk, der var på skiferie i Ischl, rejste hen bagefter. Det er godt nok opfindsomt – og dejligt, når data kan bruges til andet og mere end at sælge os noget.

Kroniske smerter

Kan det være vores hukommelse, der er lidt for god til at huske smerten? Et longread om al den nyere forskning i kroniske smerter.

Medier

Husk den kritiske sans!

Dorte Toft gennemgår i POV de sager fra de seneste par uger, hvor de danske myndigheder er blevet kritiseret af medierne (og selvfølgelig på so-me) for ikke at reagere hurtigt nok på driftige erhvervsmænds gode tilbud. Tak for det, fru Toft!

Om os

Zoologisk have hjemmefra

Den her video er fra Cincinatti Zoo, og den er faktisk lidt kedelig, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg tjekkede vores egen Zoo på Frederiksberg, og de har ikke publiceret en video siden før krisen. Hvorfor i himlens navn dog ikke? En kombination af reklame og gratis underholdning til børn og dyreglade voksne – og billigt er det også. Sæt i gang!

Tanker om døden

Et par lever sammen langt ude i vildmarken i Alaska. Hun får Schlerose, og de beslutter tidligt, at når hun når til et uudholdeligt stadie, vil de forlade denne verden sammen. Her er beretningen om dem, men ikke mindst vise og eftertænksomme overvejelser om aktiv dødshjælp – og frihed fra genoplivningsforsøg og medicin. En meget smuk fortælling med den fantastisk natur i Alaska som bagtæppe.

Kunst og kultur

Fade-out

Nogle af os kan huske, dengang det var ganske almindeligt, at et popnummer fadede ud til slut. Det er det ikke mere. Slate fortæller her historien om, hvordan ideen kom til verden, og hvorfor ingen bruger det mere – og alt derimellem. Sjovt og interessant. Fra Kristoffer Dahy Ernsts morgenpost.

Serier

Egentlig får jeg ikke set så meget. Jeg bruger (for) meget tid på at læse om corona og scrolle på Twitter, det indrømmer jeg gerne. Og jeg hører måske endnu flere podcasts, end jeg plejer. Men jeg har da lige genset Pride & Prejudice på DR. Det var et herligt gensyn. Jeg tvangsindlagde Jr. til The Big Lebowski forleden aften – det var en succes for både ham og mig. Nu siger alle, at jeg skal se Tiger King, så måske tjekker jeg den ud en af dagene.

Og hvad synes I andre egentlig om Når Støvet har Lagt Sig? Altså, jeg synes ikke, den var decideret dårlig, men der var godt nok meget ved den, som jeg fandt utroværdigt og uægte.

Emma Gad går i teatret

Den her skønne dame kender jeg. Vi var naboer, da jeg boede i Rungsted. Hvor er det et godt koncept!

Share

Freedom gas

Man sku’ tro det var gas (pun intended), men det er det bare slet ikke. Det er den rene skinbarlige sandhed – I USA har The Department of Energy udsendt en pressemeddelelse, hvori der bl.a. står: “Increasing export capacity from the Freeport LNG project is critical to spreading freedom gas throughout the world by giving America’s allies a diverse and affordable source of clean energy”. Tak til Thomas for den utrolige historie.

Samfund/miljø/politik

Hvem er den demente her?

Er det den gamle afghanske kvinde eller er det myndighederne og Støjberg? Historien er heldigvis i mange medier, her er det NYT.

Greta og Malala

Susanne Sayers siger det, der skal siges om Greta Thunberg og kritikken af hende. Sammenligningen med konservative islamisters omtale af Malala sidder lige i skabet.

Online chikane rammer kvinder hårdest

Og støtterne af den yderste højfløj er dem, der taler grimmest. Hænderne op, dem der er overraskede. Men SF’s tilhængere kommer faktisk lige efter Nye Borgerliges, når det gælder om at bruge fælt sprog. Tag jer da lige sammen, folkesocialister! Fra Mandag Morgens Tjek Det, der hjælper med at skille skidt fra kanel på nettet.

Hvor mange % af en befolkning gør en forskel?

Hvis en fredelig protestbevægelse kan mobilisere 3,5% af befolkningen, så er den nærmest garanteret succes. En stor undersøgelse har dokumenteret det og desuden påvist, at fredelige protestbevægelser er mere effektive til at bringe forandring end voldelige. Tak til Pernille W for at pege på den artikel.

Hvem leverer $$$ bag antiabortbevægelsen i USA?

Det er der nogen, der har anstrengt sig en del for at finde ud af. Det er firmaer, der på deres hjemmesider skriver smukke ord om kvinders ligestilling, men som tydeligvis ikke mener et ord af det.

Nu vi er ved ligestilling – omskæring

I omskæringsdebatten hører man jævnligt tilhængere af et forbud sidestille omskæring af mænd med omskæring af kvinder. Hvis man fortsætter med at sidestille de to efter at have læst denne artikel med beretning fra fire kvinder og flere læger, så er der noget i vejen med en. Advarsel: man får ondt i maven og lidt kvalme af at læse den.

Hvordan lykkes man som lærer?

Hvad skal der til for at få undervisningen til at lykkes? Hvordan engagerer man eleverne/de studerende? En tidligere lærer, nuværende entertainer har et bud.

Brug substantiver i stedet for verber

I hvert fald, hvis du gerne vil overbevise folk om noget og undgå at gøre dem sure. Vi må have flere lingvister i diplomatiet! Historie fra The Economist (du kan læse den, hvis du opretter dig derinde).

Kalder du mig hvid??? Din racist!

Viden

Apropos Chernobyl

HBO viser for tiden en miniserie (fem afsnit) om Chernobyl katastrofen. Tænk over, at mange af vores børn ikke engang havde hørt om den! Har du HBO, så se den. Og læs denne artikel i Wired om, hvad der senere skete og hvad der sker lige nu.

Mere gas

Nå men, kan du huske, da samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Alternativet sagde ja til at give Mærsk en KÆMPE skatterabat for at reparere Thyra-feltet og hive noget mere gas op af Nordsøen? Ikke? Det kan Thomas Hebsgaard fra Zetland, og hele forløbet og hvad der siden hændte beskrives her i en meget grundig historie. God at læse før et valg. Mærsk solgte i øvrigt det hele – inkl. rabatten – til franske Total året efter…

Nabostøj

En antropolog har kigget nærmere på begrebet. Vi har det bedre – meget bedre – med støj fra naboer vi kan identificere os med eller kan lide. Det er der vel næppe noget mærkeligt i, så: Love thy neighbour!

Er Elbiler virkelig så miljøvenlige?

Spoiler alert: ja. Men denne opsamlende artikel i Videnskab.dk kommer godt rundt, og der er helt bestemt plads til forbedringer.

Om os

Kvinder og penge

I alverdens dameblade (og andre medier) bliver økonomi altid fremstillet som noget, der er ekstra svært for kvinder. Hvorfor? Det er det sgu da overhovedet ikke? Kvinder har dealet med (stramme) husholdningsbudgetter i flere hundrede år – har de været dårligere til det end mænd? Her får damebladsretorikken én på sinkadusen (herligt ord, hva?).

Kunst og kultur

Oh, Leonardo

Leonardo da Vincis notesbøger er nu digitaliseret og frit tilgængelige for enhver, der har lyst til at fordybe sig i renaissancemenneskets tankemylder og iderigdom.

Share

Befrielsesdagen

I en del år i 80’erne og 90’erne tænkte jeg, at det med lys i vinduerne til fejring af Danmarks befrielse var en skik, der godt kunne uddø, fordi dem, der oplevede det, snart er væk. Det er måske svært at forestille sig i dag, men tanken om, at politiske partier med åbenlyst racistiske dagsordner stormer ind i parlamenter over hele Europa, var så fjern, så fjern dengang.

Så jeg har tændt lys de sidste mange år, og i år er det desværre vigtigere end nogensinde før. Og – sådan set mere vigtigt – vi skal tvangsindlægge vores børn til at høre om, hvorfor vi gør det. You know: “This is London (…)”.

I morges vågnede en radikal lokalpolitiker på Fyn til stenkast gennem sine vinduer. Et kvalificeret gæt er, at det ikke var “muslimske bøller” eller Antifascistisk Aktion, der stod bag.

Samfund/miljø/politik

Jøder og muslimer

Det er ret særligt for Danmark, at de højreradikale partier omfavner jøderne. Den “almindelige” amerikanske højrefløj gør det, som højrefløje gør i det meste af verden, men de yderligtgående hader i reglen jøder lige så meget, som de hader muslimer. Blot ikke i Danmark, hvor RP omfavner jøder med samme entusiasme som DF. Læs her to kendte amerikanske skribenter og debattører, Mehdi Hasan og Jonathan Freedland – en muslim og en jøde – om, hvordan de to religioner bør gøre fælles front.

Fake statistik

Der er mange slags fake news. Her i form af en “statistikdatabase” fra Serbien. Læs, hvordan de indsamler deres statistik. Derefter vil du ikke længere undre dig over, at fx Den Korte Avis benytter sig af den.

Kvinder skal dit og kvinder skal dat

Socialdemokraten Simon Simonsen har, som de fleste brugere af sociale medier nok har opdaget, udtalt sig om solomødre og specifikt hans partifælle Joy Mogensen. Jeg har én eneste socialdemokrat tilbage i min bekendtskabskreds (tror jeg nok), og han har skrevet en disclaimer på sin Facebook, fordi han synes Simonsens udtalelser er helt til hest. Det overrasker ingen, at det synes jeg også. Her skrive Ditte Giese hos Heartbeats meget præcist, hvad det handler om.

Chefredaktørernes mantra

Stort set alle chefredaktører i Danmark har sagt, at det ikke kan lade sig gøre at drive et seriøst dagblad uden premium indhold. Men det kunne det så godt alligevel – The Guardian/The Observer har vendt underskuddet. Læs hvordan de gjorde det.

Privacy

New York Times har en del forskellige nyhedsbreve – et af dem er The Privacy Project. I denne uge handler det om, hvordan man kan straffe Facebook for dets rolle i Cambridge Analytica-skandalen, som jeg nævnte i forrige uge. Der er interessant input, så jeg deler nyhedsbrevet med jer. Der er masser af links ud af artiklen, til dem, som vil vide mere.

Teknologi

Digital kultur

Et nyhedsbrev på dansk om digital kultur – dvs. tv-shows, gaming, mv. Jo, det findes, det hedder Tryk Start og laves af Julie Horup, der er en af vores fremmeste danske eksperter på området. Læs med og abonner her.

Viden

The kids are alright

Videnskab.dk har været til prisuddeling blandt unge opfindere. Det er så inspirerende at læse om unge mellem 10 -20, der finder på ting – en dejlig modvægt til den evige klagesang om “tidens ungdom”.

Kvinders seksualitet

Kvinders seksualitet bliver nu endelig ordentligt undersøgt. Og ligesom det meste andet forskning i køn, der involverer hårde data, så viser alle de nye studier det samme – nemlig at der slet ikke er de store forskelle mellem kønnene, som vi elsker at fremhæve. Artiklen gennemgår en masse ny forskning på området.

Mere om GMO-afgrøder

Som nævnt i sidste uge, er der røre i GMO-debatten. Det skyldes dels det nye studie, der i høj grad “frikender” GMO, dels at Etisk Råd har taget stilling. Du kan læse en gennemgang af studiet inkl. interview med en kritisk forsker hos Videnskab.dk og et interview med forpersonen for Etisk Råd hos Zetland. #allevinklerdækket

Seneste nyt om dødsmetal

Nu hvor Copenhell annonceres over hele København, er det passende at påpege, at dødsmetal ikke gør folk aggressive. Faktisk oplever mange københavnere, at de mange langhårede mænd med grimme T-shirts, der hvert år invaderer København til Copenhell, er nogle af de flinkeste mennesker, man kan møde. Her er et studie, der bekræfter, hvad vi godt vidste – dødsmetalfolk er flinke folk.

Kultur uden religion?

Videnskab.dk svarer på det kloge spørgsmål: Har der nogensinde eksisteret en kultur uden religion? Spoiler alert: Svaret er nej.

Om os

random google-søgning

Når man fordriver tiden med at Google en gammel klassekammerat, og det, der dukker op, er ubehageligt og sørgeligt. Læs en god historie, vel fortalt.

kvinder der afbryder

Det viser sig, at kvinder, der afbryder en mand, der taler, opfattes langt mere negativt end mænd, der gør det samme. Der kan man bare se.

Kunst og kultur

Husk det nu

Jeg er lidt bagud med kulturen i denne uge. Jeg lytter og læser to enormt tykke bøger, så der går altså noget tid, inden jeg har noget at skrive om på den front. Og jeg har ikke været i biffen i denne uge. Men du husker, at du skal se Værk uden Skaber, ikke?

Game of thrones

The Guardian har samlet læsernes forudsigelser om, hvordan Game of Thrones ender. Det er ret sjovt.

Share

Valgkalenderen

Jeg minder om, at der kun er én grøn valgdato tilbage i Hans Engel og TV2’s valgkalender, som jeg delte for snart mange uger siden. Og det er selvfølgelig på dagen for EU-parlamentsvalget. Så mon ikke, vi kan konstatere, at der er 29 dage til valget, der i så fald bliver på en søndag.

Samfund/miljø/politik

Hudfarvet

Det er nu blevet et ord, man skændes om på tværs af de sædvanlige skillelinjer. En sort mand tweetede et billede af sin finger med et (for ham) hudfarvet plaster på og fortalte, at han var blevet forunderligt rørt over synet. Jeg retweetede det selv og fik selvfølgelig de sædvanlige modargumenter. BBC opsummerer diskussionen her.

Masser af babyer

EU-parlamentet har lavet et skønt stykke følelsesporno for at få os til at stemme FOR Europa.

Alle vinkler skal jo belyses, ved vi nok

Og derfor har Venstre været mange måneder om at forfatte spørgsmål til klima-borgerforslaget, som de endda har indsendt for sent. Det betyder så d e s v æ r r e, at Folketinget ikke kan nå at stemme om borgerforslaget inden valget. Og at medierne derfor heller ikke rigtigt har nogen grund til at skrive om det. Venstre er SÅ kede af det. Virkelig.

Progressiv kapitalisme

For snart mange år siden opdagede jeg et amerikansk magasin ved navn Vanity Fair. Det var lidt af en åbenbaring, fordi det er et glittet magasin med en million reklamer og high-end modereportager OG lange, gennemresearchede artikler om vigtige emner. Jeg var helt solgt. Også til den Nobelprisvindende økononom Joseph Stiglitz‘ månedlige klumme om økonomi – første gang nogensinde jeg læste artikler om den slags. Her skriver han om ansvarlig kapitalisme – denne gang i NYT.

Problemet med whistleblowers

Vi bliver nødt til at blive ved med at tale om vestlige demokratiers meget udemokratiske måde at behandle whistleblowere på.

Instagram

To store amerikanske medier har skrevet ret grundigt om Instagram og influencers og den senere tids små forandringer på platformen og af den måde, influencers opfattes på og opfatter sig selv på. The Atlantic skriver om Instagrams vej væk fra ‘det perfekte billede’ og The New Yorker skriver om fænomenet Influencers fra Shakespeare og til i dag.

Det er nok ikke russerne

Men fake news, det er det. En video fremstilles, som om den er optaget i Danmark under optøjerne på Nørrebro, men i virkeligheden er den optaget i Algeriet. Bl.a. er den blevet delt på Stram Kurs’ hjemmeside. Facebook har ikke lige fået fikset det endnu. Læs hos Mandag Morgen.

Yndlingsmuslimer

Regeringen og Kongehusets ydlingsmuslimer har været igang igen – med halshugninger af Shia-muslimer efter summariske rettergange. En del medier har bragt historien. Sauderne kan øjensynligt ikke går for vidt.

Generation identitær

Jo, Redox er stærkt venstreorienterede, men det tager du bare højde for, når du læser deres analyse af den højreradikale paneuropæiske bevægelse Generation Identitær.

Teknologi

Singularitet

Joi Ito (chef for MIT) har skrevet et essay om singularitet (troen på at kunstig intelligens vil overgå menneskelig intelligens). Han tror ikke på det, men tror i stedet på “extended Intelligence”. Jeg er med ham.

Kodak color er hvid!

Der har altid været problemer med at gengive mørke ansigter på farvefotografier. Her troede man, at der var “naturlige” grunde til det, men det viser sig, at Kodak brugte billedet af en hvid kvinde, som udgangspunkt for kalibrering af farver ved fremkaldelse. Det var ikke mennesker med brun hud, der forårsagede, at Kodak ændrede strategi, men derimod klager fra producenter af chokolade og træmøbler. Jo jo. En interessant historie fra NYT.

Viden

Anvendes inden

Madspild. Mange mennesker kigger på datoen på pakken og smider så mad ud, der sagtens kunne spises – uden at have kigget nærmere på det eller lugtet til det. Fx holder æg sig meget længe – uger længere end datoen på pakken. Det gælder også uåbnet crème fraiche og yoghurt fx. Læs denne artikel om, hvor arbitrær og cover-my-arse-agtig datering på fødevarer er og få reduceret dit madspild.

Du bliver ikke fed af frugt

Mange diæter opfordrer til frugtfrygt. For uhada, frugt er jo fyldt med frugtsukker, og alle ved, at man bliver fed af sukker. Men læs lige her og spis et æble til.

Viljestyrke/selvkontrol

Her er en artikel, der fortæller om den forskning, der finder sted i fænomenet viljestyrke. Det mest interessante er, at de taler om at planlægge sig ud af mange af de kampe, vi ellers har med vores selvkontrol. Som han skriver “at sætte vækkeuret i den modsatte ende af værelset fra, hvor man sover, for at komme ud af den dårlige vane med at snooze, er ikke viljestyrke, det er planlægning.” Det princip kan man applicere på mange ting her i livet.

Artiklen er fra 2016, men jeg er sikker på, at Google kan hjælpe med at finde det nyeste nye, hvis man skulle have lyst til at læse mere.

Og apropos viljestyrke – så er svær overvægt i meget højere grad end tidligere antaget genetisk betinget. Artikel fra NYT.

Genmodificeret majs er ikke farlig at spise

I min optik er de farer, der måske lurer ifm genmodificering af afgrøder, slet ikke om de er farlige at spise, men om afgrødens nye egenskaber har utilsigtede virkninger i naturen. Læs i Videnskab.dk.

Om os

Regneark

Tips og tricks til Google spreadsheets. Der er nogle gode nogle imellem!

Library of things

Et tingotek fyldt med den slags ting, som man har vildt meget brug for en gang om året eller en gang hvert femte år og derfor virkelig ikke burde eje. Sådan et burde der være i hver eneste karre i byerne og i hver eneste landsby. Historie fra The Guardian.

Kunst og kultur

Tysk film – du sku’ se en

Jeg har skrevet om Værk uden SkaberBiografbloggen. Jeg nød hvert øjeblik af de 3 timer og 15 minutter.

Jeg går sjældent i teatret
Marie-Lydie Melono Nokouda og Johannes Lilleøre. Foto: Thomas Cato

Men jeg har været i Teatret ved Sorte Hest og se forestillingen I nat kommer krigen hjem, som man ikke lige kunne smide fra sig. Den handler om angrebet på Charlie Hebdo og stiller alle de spørgsmål, vi savner svar på, når disse angreb sker. Forestillingen indledes med ordene:  ”Det første, jeg tænker, er, at det er forfærdeligt. Det næste, jeg tænker, er, at jeg må prøve at forstå. Jeg må tegne en lige linje fra Fort Europa, kolonialismen, Kurt Westergaard og radikal Islam til Charlie Hebdo. Jeg tænker, jeg må sige noget klogt. Jeg tænker, jeg må poste noget på Facebook, der viser, at jeg har tænkt noget klogt.” 

Share

Bogen alle de forkerte læser

Mange anmeldere ku’ lide den, mange kommentatorer ku’ lide den, alle mine venner ku’ lide den, jeg ku’ lide den. Men hvad med dem, der har brug for at læse den, grøftegraverne? Marcus Knuth og Inger Støjberg? DF-brigaden? Det Nye Socialdemokrati? Har de læst den?

Pensum på Christiansborg?

Og det, at dem der (også) burde læse den, næppe gør det, er faktisk min eneste indvending mod Özlem Cekic’ dejlige, varme og kloge bog. Hun er så god til at reflektere over sine egne reaktioner og tanker, så god til at se indad, så god til at udøve selvkritik, før hun kritiserer andre. Det er vi mange, der kunne lære af.

Uvidenhed og provinsialisme

Hvor mange gange har vi ikke siddet ved middagsbordet og latterliggjort Trumpisterne og Pianisterne derude og reduceret deres bekymringer til uvidenhed og provinsialisme? Jeg tager det gerne på mig – omend en anelse beskæmmet. Özlem har også været der. Hun har både hadet og latterliggjort, men hun er blevet klogere, efter at hun har mødt og drukket kaffe med en hel perlerække (hm, ordet perle måske ikke så velvalgt…) af sine argeste hatere. Lige fra nazister til Hizb ut-Tahrir.

Hun har også fat i alle moderne konflikters moder, Israel/Palæstina, som næsten gør kål på hendes ellers legendariske optimisme. Den konflikt har jeg læst en bog om for ganske nylig og er i det hele taget ret optaget af.

Drengene på den Røde Plads

Bogen er meget velskrevet og letlæst. Der er mange gode kapitler, hvor man sidder med hjertet oppe i halsen, mens hun besøger folk, der har skrevet de værste ting til hende, men mit favoritkapitel er det om drengene på den Røde Plads. Måske fordi der er lidt optimisme i det.

Frelsermission

Her er et af mine yndlingscitater:

“I starten troede jeg, at hvis de, der hadede muslimerne, mødte en muslim som mig, så ville de blive “gode” igen. I dag kan jeg imidlertid se, hvor umuligt den form for frelsermission var. Jeg mødes ikke længere med folk for at overbevise dem om det, som jeg synes er rigtigt, men mere for at lytte til dem. Men jo mere, jeg lytter, jo mere kompliceret bliver alting også.”

 Blækhuskløe

Da bogen kom ud, for flere borgerlige kommentatorer i blækhuset med bål og brand over Cekic’ dedikation til Dan Uzan og Finn Nørgaard. De havde hverken taget højde for, at det måske var en idé at læse bogen (hvor Cekic siger ca. 100 gange, at det er personen med fingeren på aftrækkeren, der har ansvaret og ingen andre) eller tjekke med Uzans og Nørgaards familier, om de måske havde hørt om det. Det havde de selvfølgelig. Dan Uzans far har jo selv vist sig som en brobygger af format.

Så fald lige ned og tag en slapper, meningstyper.

Share

En dansk soldat

overkonstabel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det troede du ikke på. Men måske, hvis det havde stået på Facebook, postet af nogen du kender og stoler på? Faktum er, at jeg har fundet billedet på Forsvarsministeriets hjemmeside, jeg har ingen anelse om, hvad soldaten hedder, og han ser da lidt ung ud til at have børn… Teksten har jeg delvist kopieret fra memen herunder, der heldigvis gik sin sejrsgang på Facebook og Twitter inden jul. Jeg fandt den på Twitter hos @AdrianShort.

SgtBold

 

Desværre er der ofte eksempler på historier – meget ofte af racistisk tilsnit – der får forbløffende medvind på fx Facebook. Begynder man at søge efter navne, personer og steder i Google, dukker intet op – andet end den historie, man lige har læst. De historier, der får rigtig meget medvind, kommer så højere og højere op i Google, og til sidst lever de deres eget liv, helt uafhængig af fakta. For de uindviede – fx børn – er det ikke så ligetil at vide, hvordan man finder ud af, om sådan en historie er sand. Børn kan (heldigvis) have svært ved at gennemskue motiverne til at fabrikere sådan en historie, så de skal have hjælp. Af os.

Share