Jeg har stadig ikke set Sæson 3

Men jeg har set den her video, som yngstesøn viste mig – om hvor mange tanker og hvor mange timers arbejde, der er gået til at lave introen til serien. Det er ret fascinerende – og et indblik i en form for arbejde, de fleste af os ikke engang tænker over.

Samfund/miljø/politik

Greta Thunberg had

Hvad siger forskningen om vrede, hvide mænds had til Greta Thunberg? Jo, den siger, at der er en meget stærk korrelation mellem hvid nationalisme, klimabenægtelse og misogyni. Hvor er det dog sørgeligt. Tak til Lone Koefoed og Jennie Ferrera for at linke til den artikel.

Greta Thunberg kærlighed

Kærligheden er det også en hvid mand, der står for. Reimer Bo! Han er vild med hende – er det ikke skønt? Han vil have ligestilling, så hans døtre kan opleve en federe verden, end den hans jævnaldrende kvinder har oplevet. Jeg kan nu pludselig meget bedre lide Reimer Bo.

Gode takter ved G7-mødet

Det havde du ikke opdaget, hva? Det havde jeg heller ikke. Men der er faktisk bevilget en stor sum penge til kvindelige entreprenører i Afrika. Der er solid erfaring for, at de er en god investering.

Ugens komik med den orange mand

Det er simpelthen så sjovt – til musik fra Jesus Christ Superstar. Tak til min lillebror for den.

Den lille prins

Ikke Den Lille Prins – men en anden lille prins er blevet mobbet af en tv-vært for at gå til ballet. Alverdens mandlige balletdansere kom straks til drengens forsvar. Men det, som jeg fandt mest opløftende, var, at tv-værten sagde undskyld for åben skærm. Altså, I ved, sådan ægte undskyld. Ikke noget med “jeg er ked af, at du blev stødt”, men “Undskyld, jeg var en idiot”. Flere af den slags undskyldninger – så bliver verden sgu et bedre sted.

fælles forældremyndighed for enhver pris

Det er f***** verdens dårligste ide. Nu er det gået galt igen.

Den fyrede overlæge

Det kan godt være, at May Olufsson er en vanskelig person at samarbejde med, og at der dermed var gode grunde til at fyre hende. Det kan vi ikke vide. Men når de centre og det utroligt vigtige arbejde, hun var chef for, samtidig nedlægges, så kan man godt tillade sig at stille spørgsmål!

Viden

Overvægt øger risikoen for depression

Overvægt øger risikoen for depression. Og forskerne er næsten helt sikre på, at det skyldes den følelse af skam og mindreværd, som ofte følger med overvægten. Det siger noget om, hvordan overvægt skal bekæmpes  – og det er ikke med udskamning. 

Og ja, forskningen kommer fra Aarhus Universitet, så jeg tjekkede lige, hvem der havde betalt, inden jeg delte den her. I har bragt den mistro ned over jeres egne hoveder, Aarhus Uni!

Feedback i skolen

Til ingens overraskelse sniger der sig bias ind, når lærere skal give feedback til eleverne i Folkeskolen. Det er vigtigt at notere sig, at det ikke er bevidst, når drenge får bedre feedback end piger, og middelklassebørn får bedre feedback end børn fra ringere kår. Men det sker altså, viser ny forskning.

Om os

Oh, at være en unfluencer

En sjov og reflekteret klumme om det fænomen, at en person man ikke er vild med – eller hvis smag man ikke er vild med – flasher noget, man selv er vild med. “Åh nej, nu kan jeg aldrig købe xxx igen”. Det minder mig om, da jeg var ung, og min mor roste noget tøj, jeg havde på. Så VIDSTE jeg bare, at jeg ikke skulle have det på igen.

Sorg

Et interview med Elisabeth Gilbert om sorg. Hun har fornylig mistet sin elskede og har virkeligt fine ting at sige om, hvordan man lever i og med sorgen. For nej, man kommer ikke over den.

Kung Fu nonner

Et klosterfuld nonner træner Kung Fu på højt niveau. Og så bruger de deres imponerende færdigheder og fysiske styrke til at understøtte det omkringliggende samfund.

Kunst og kultur

The kindness of Kafka

Jeg havde aldrig hørt historien om Kafka og den lille pige, da jeg faldt over den på Facebook forleden (tak til Juan Mahmoud). Da jeg googlede kunne jeg se, at den findes i mange udgaver og at også Paul Auster har refereret den.

Nationalmuseet

Forleden var jeg med mine arbejdskolleger på en privat rundvisning i den del af Nationalmuseet, der hedder Prinsens Palæ (den del, der vender ud mod Frederiksholms Kanal). Det var sjovt og informativt, og vi var med nede i kælderen og få et førstehåndsindtryk af, hvor svært det er at “bevare kulturarven”. Over det hele så man de her små farveprøver, der er det synlige tegn på, at en konservator har været forbi. Den slags detaljer holder jeg meget af.

Farveprøver fra bagtrapper og kældre i Prinsens Palæ.

Ved samme lejlighed fik jeg så set Jim Lyngvilds vikinger. Modstræbende må jeg indrømme, at de er flotte og effektivt formidlende. Det kunne man også høre på de gæster, der hele tiden var i rummene.

Richard Mosse

Nåede lige at se Richard Mosse-udstillingen på Kunstforeningen Gl. Strand (slutter om 14 dage). Da jeg så udstillingen med ham på Louisiana for nogle år siden, gjorde hans billeder et stort indtryk på mig, og den lange video, der vises på Gl. Strand, er endnu stærkere. Læs om ham (links ⇡) og hans stærke kunst, der alt sammen handler om virkeligheden – fx krig og flygtninge – men han bruger helt anderledes metoder end kunstnere flest.

100 år gammelt slang

En masse nye ord så dagens lys under Første Verdenskrig. Mange af dem var selvfølgelig betegnelser på nye våben m.m., men der opstod også en række slangudtryk, flere af dem pga forvirring mellem fransk og engelsk samt bevidste undersættelser fra tysk. Her er nogle af de mest populære – mange af dem bruger vi stadig.

#Septemberbøger

Hvis du er på Instagram, så følg ovenstående hashtag. Jeg tror, det er Ringsted Bibliotek, der har opfundet det, og det går ud på, at hver dag i måneden har sit bogtema, og så poster man en bog fra samlingen (som godt kan være virtuel – det er jo internettet), der matcher temaet. I dag søndag “den bog jeg er ved at læse”, i morgen “en sort bog”. Det er en sjov leg – fuld af inspiration til fremtidig læsning og fuld af indsigter i Instagram-vennernes smag og liv.

Share

Richard Mosse, Jeff Wall og David Hockney på Louisiana

Vi har været på Louisiana et par gange, men jeg har ikke fået skrevet om det. Som jeg tidligere har beskrevet, er Louisiana en familiedestination for os – ingen andre steder opfylder så mange af vores behov på én gang.

Richard Mosse: Drag, 2012  Digital c-print ©Richard Mosse. Courtesy of the Artist, Jack Shainman Gallery & carlier ǀ gebauer
Richard Mosse: Drag, 2012 ©Richard Mosse. Jack Shainman Gallery & carlier

Richard Mosse‘ billeder fra krigen i Congo og i særdeleshed den film, der står centralt i udstillingen, er skrap kost. Den lyserøde farve, der er fuldstændig overvældende og dominerende, sender et stærkt kulturelt signal om ufarlighed og nuttethed, der er helt og aldeles misvisende. Farven skyldes Mosse’ brug af en særlig type film kaldet Kodak Aerochrome, som man tidligere brugte militært til at afsløre camouflage. Alt det naturligt grønne (og det er der meget af i Congo) fremstår skrigende lyserødt. Effekten bliver bl.a., at man bliver nødt til at kigge ret indgående på billederne, og at man aldrig får lov til at henfalde til beundring af det fine landskab.

Jeff Wall: Monologue, 2013 © Jeff Wall
Jeff Wall: Monologue, 2013 © Jeff Wall

Fotografisk kunst er virkelig ved at vinde indpas på de bonede gulve i Danmark. Det var på tide, og det er dejligt. Udstillingen med Jeff Wall er netop åbnet, og den er også flot og tankevækkende. De fleste af hans billeder er fra samfundets skyggeside, men slet ikke in-your-face, som det ses i fx aviserne. Snarere er han optaget af det lidt lurvede. Jeg har læst lidt i katalogteksten, og deri fortolkes billederne helt vildt – alt for meget for mig. Vi gik langsomt rundt og så på billederne og talte om, hvordan vi hver især læste dem (vi: min 26-årige ældstesøn og hans kæreste, min 13-årige søn og mig selv). Det var aldrig helt det samme vi så, så på den måde bidrog vi til hinandens oplevelser.

David Hockney: Woldgate, 6. – 7. maj fra serien Forårets komme i 2013  Kul på papir ©David Hockney Foto: Richard Schmidt
David Hockney: Woldgate, 6. – 7. maj fra serien Forårets komme i 2013, Kul på papir, ©David Hockney, Foto: Richard Schmidt

Endelig er der viet en sal til en af Louisianas “huskunstnere”, David Hockney. Ham er jeg fuldstændig pjattet med, så er det sagt. Et af mine mottoer er godt nok, at man skal skille kunstneren og værket, men i dette tilfælde er jeg vild med begge dele. Et interview med Hockney er altid fyldt med visdom, humor og underfundighed. Hockney har lavet en serie kultegninger, som et farvel til det England, hvor han er født, men som han ikke regner med at komme tilbage til. Der er tale om 30 tegninger af forskellige motiver i den samme skov, tegnet over et år, de fleste vist fra forsædet af kunstnerens bil. Hvis du ikke er så bekendt med Hockney, så se videoen herunder, hvor man både ser mange billeder, ser ham male og hører ham fortælle.

Udover de ovenstående kan man stadig se den store Modersohn-Becker udstilling, som jeg har set flere gange, men alle fire er ALT for meget på én gang. Hvis du skal derop snart, så kig lidt på Louisianas hjemmeside og beslut, hvilke af kunstnerne du er mest interesseret i, og skip så resten. Med kunstoplevelser gælder det ikke om at få så meget som muligt for pengene.

Share