Det kunst kan

Kunsten kan suge os ind i en anden tid, fortælle en historie, sand eller digtet, påvirke os følelsesmæssigt eller lade os kolde.

Nogle gange møder man et værk, som man bliver nødt til at kende historien bag. Sådan fik jeg det, da maleriet herunder dukkede op i min Twitterstrøm. Læs med her, hvis det også gør dig nysgerrig. Man kan skabe den slags kunst-serendipitet for sig selv ved at følge DailyArtMagazine.com på Twitter eller Facebook.

The Death of Barbara Radziwiłł af Józef Simmler
1860, National Museum in Warsaw, Poland

Samfund/miljø/politik

Q-Anon

Forhåbentlig har du hørt om det, men måske afvist at undersøge det nærmere, fordi det er “mere af det der uforståelige på Internettet”. Men den går ikke, for Q-Anon står bag mange af de konspirationsteorier, der spreder sig som skvalderkål over hele kloden, tweetet af Trump og andre vanvittige mennesker, men alligevel troet på af alt for mange – også danskere. Selv i min relativt trimmede Facebook-strøm dukkede fornylig historien om Bill Gates og vaccinerne op hos en person, der endda fastholdt historiens validitet, selvom folk sendte hende dusinvis af links til fakta.

Så jo, at prøve at forstå, hvad Q-Anon er, er lidt en borgerpligt. Læs eller lyt til Zetland, der har været henne og rode i kaninhullet og forklarer os andre, hvad det går ud på.

Black Lives Matter hykleri

En slagkraftig artikel om hykleri og dobbeltmoral blandt store virksomheder, når det gælder støtte til Black Lives Matter af journalist Miki Mistrati og international rights advocate Terry Collingsworth. Historien står i POV og ledsages bl.a. af denne film, som Miki Mistrati har lavet.

Globalisering skal der til

En norsk økonom bosat i London har et forfriskende syn på, hvordan vi løser tidens store problemer: Mere globalisering! Han argumenterer ret overbevisende for, at det ikke er globaliseringen men teknologispringene, der er årsag til en stor del af det pløre, vi har gravet os selv ned i. Jeg synes, han har gode pointer. Lyt eller læs selv til denne artikel fra Zetland.

Du gider ikke læse om flygtninge mere

Det er sgu også trættende! De er over det hele, hele tiden – de oversvømmer kloden, der har aldrig været flere fordrevne i verden end nu. Nogle gange er der så en enkelt flygtning, der bliver en slags maggi-terning for alle flygtninge. Behrouz Boochani, hvis bog jeg har skrevet om på Goodreads, er en sådan flygtning. Han flygtede fra Iran, hvor han var personligt forfulgt, til Indonesien, hvor det med nød og næppe lykkedes ham at komme med båd til Australien. Der blev han deponeret – som alle flygtninge, uanset status, bliver i Australien – på en ø i Papua Ny Guinea, hvor han opholdt sig i syv år. Syv. Hans bog blev smuglet ud i SMS’er og WhatsApp-beskeder fra ulovlige telefoner, og da den udkom, skete der endelig noget. Han har nu opnået flygtningestatus i New Zealand, og artiklen her er en grundig beretning om hans historie og et interview med ham om, hvordan det er at være en fri mand. Det er faktisk ikke let, når man har været så ufri så længe.

Måske orker du hverken at læse bogen eller artiklen, men så kan du se en tv-serie om Australiens ækle ækle flygtningelejre. Den ligger på Netflix og hedder Stateless.

Viden

Hvordan udfordrer man sine grundholdninger?

Jo, linket er skam til The Oatmeal (et amerikansk satire site, som Rokoko-Posten nok har skelet til en gang eller to). Men derfor er der faktisk alligevel tale om viden. Så scroll dig ned igennem denne fine lille tegneserie om det, vi tror, vi ved, og hvordan vi kan udfordre det. Det var Thomas C, der linkede.

Teknologi

Vi betaler dyrt for reklamer

KODA vs YouTube

Du har helt sikkert hørt om det og måske oplevet, at noget dansk musik, du gerne ville høre, ikke var tilgængeligt på YouTube. Zetland bibringer os her en forståelse for, hvad konflikten består i.

Om os

Livet som et spil poker

Maria Konnikova, socialpsykolog og forfatter, oplevede i en periode meget modgang. Hun ville forstå, hvordan hun kunne få vendt den negative trend, og under sin søgen læste hun en bog af matematikeren John von Neumann om poker. Nu har hun selv skrevet en bog, og den giver Zetland-skribent Jesper Olsen her et fint resumé af. Opsummeret kan man sige, at det gælder om at lære at spille sine dårlige kort.

Om at være donorbarn (og at være sæddonor)

Et kæmpe longread fra Wired om alle de mange faldgruber og etiske spørgsmål, der er ved at få et donorbarn og ved selv at være donor. Meget grundig, meget sober, gode case-stories. Adoptivbørn og adoptanter kan godt læse med, ligesom alle os, der har fået lavet en gentest.

Udtale

I den meget lettere afdeling er her en m e g e t sjov artikel om udtale. Den henvender sig i høj grad til de af os, der læser engelsk mere, end vi hører det. Du kender det sikkert: Hele livet har du inde i dit hoved udtalt et bestemt ord på en bestemt måde. Så en dag oprinder tidspunktet, hvor du skal sige det højt. Og folk omkring dig griner eller ser spøjse ud alt efter kontekst og graden af folks høflighed. Nu går det op for dig, at du har udtalt ordet forkert i dit hoved hele livet! Jeg skulle hilse fra *nogen* og sige, at det er vildt svært at aflære!! Nå, grin dig gennem artiklen og lær samtidig at udtale nogle svære ord på engelsk, samtidig med at du er lettet over, at englændere heller ikke selv kan. Tak til Tue Rosenkjær for den.

Kom på visit

I sidste udgave af serendipiteten inviterede jeg jer til at komme hjem til mig torsdag den 18. august kl. 19:30 og diskutere denne artikel, der handler om at håndtere personlighedsforandringer hos mennesker, der har fået en hjerneblødning eller er demente. Der er stadig pladser omkring bordet – det vil være dejligt at se netop DIG!

Medier

Åh, paywalls

Denne artikel er et rasende frontalangreb på paywalls, både dem vi møder hver dag hos dagblade og magasiner og dem, som forskere og uddannelsesinstitutioner lider under, når det gælder forskningslitteratur. Litteratur, der ofte er blevet til for offentlige midler, men som næsten ingen derefter har råd til at læse.

Betaling for freelance-arbejde

Det er noget, vi ofte diskuterer i mine cirkler. Vi vil så gerne have betaling for det arbejde, vi laver, men alt for ofte består “lønnen” af to flasker rødvin eller “det ser godt ud på dit CV”. Journalist Susanne Sayers postede denne fortræffelige historie på sin Facebook. Tak Susanne!

Det fortælles, at kejseren af Kina engang opsøgte kejserrigets fremmeste tuschtegner og bestilte en tegning af en hane. Hanen har som en del af den kinesiske dyrekreds en helt særlig betydning som en slags jordisk repræsentant for solen, og da kejseren så sig selv som sit riges sol, ønskede han den store kunstners gengivelse af dyret. Tegneren bukkede beæret dybt for kejseren og sagde “kom tilbage om et år.” Efter et år opsøgte den forventningsfulde kejser tegneren, som blot rystede på hovedet. “Jeg er ikke færdig endnu. Kom tilbage om et år.” Kejseren ærgrede sig, men lod sig formilde. Et år efter vendte han tilbage. Igen bukkede tegneren og sagde beklagende: “Ikke endnu. Kom tilbage om et år.” Og kejseren rejste igen hjem med uforrettet sag. Efter et år vendte kejseren tilbage, denne gang opsat på, at den formastelige tegner enten leverede hanen eller hovedet. Og tegneren bukkede dybt for kejseren, fandt et stykke papir, greb sin tusch, og med få, mesterlige strøg leverede han en hane. Ikke bare en hane; på tegningen var selve essensen af en hane: Selvsikker, triumferende, en kejser værdig.  Kejseren fik tårer i øjnene af glæde, men var alligevel lidt ærgerlig. “Du lavede denne hane på få minutter. Hvorfor skulle jeg vente så længe?” Og uden et ord viste tegneren vej til et værksted, hvor titusindvis af tegninger af haner havde hobet sig op, mens han øvede sig i at lave netop den perfekte hane, der var en kejser værdig.

Kunst og kultur

En usædvanlig bog om Niels Bohr

Usædvanlig, fordi det er en billedbog. Bohr bliver ikke biograferet og hans værk ikke forsøgt forklaret. Der er nogle få siders tekst skrevet af Peter Høeg, der jo er blevet en slags mystiker på sine ældre dage. Han er tydeligvis en stor beundrer af Bohr, og hans lille tekst er helt klart et nyt take på Danmarks store fysiker.

Men det, der har gjort bogen til sådan en glædelig oplevelse for mig, er de ukommenterede og uannoterede fotos og kollager. Man sidder ind imellem og ønsker sig, at man kunne genkende lidt flere personer, særligt på Rikke Rabens kollager fra institutets fotoarkiv. Men efter min første irritation, begyndte jeg mere og mere at se pointen. Anne Prytz Schaldemose har taget alle de nye fotografier på det fine gamle institut, og det har hun gjort med stor indlevelse og distance. At kunne begge dele er kunsten.

Instituttet skal nedlægges, og snart er det slut med, at fysikstuderende skal undervises ved den tavle, som selveste Bohr stod og skrev på. Det er lidt trist jo, men samtidig skal livet jo gå videre, og faget har givetvis udviklet sig væk fra det gamle institut. Smut forbi boghandleren og tjek den fine bog ud. Indtil da kan du læse om Niels Bohr-institutets historie og fremtidige skæbne her.

Disclaimer: Jeg kender kunstneren Rikke Raben (der i øvrigt også har lavet det imponerende bronze-relief, der hænger på institutets mur ud mod Blegdamsvej).

Buddenbrooks

Det har været den tunge del af min sommerlæsning. Men ikke tungere end at jeg har læst lange stræk ad gangen, helt nedsunket i den Buddenbrookske families skæbne. Min Goodreadsomtale er her.

Biografen er dejlig kølig

– og i Grand lugter der ikke af popcorn, til gengæld må man tage et glas udmærket vin med ind i salen.

Jeg har set det vanvittigt spændende retssalsdrama Sagen Collini. Efter alle krige og konflikter er der nogle særlige typer, næsten altid fra samfundets top, der svømmer ovenpå og undgår at blive stillet til regnskab for deres handlinger. Således også i denne fejende flotte tyske film, hvor både Berlin og det tyske landskab helt usædvanligt fremstilles meget smukt.

Lidt mindre begejstret var jeg for det franske familiedrama Familiefesten. Nogle gange kan de der franskmænd godt være lidt overspændt, ikke? Den var ikke dårlig – og Catherine Deneuve er med!! – men historien om en familiesammenkomst, der går galt, er liiidt fortærsket, og jeg synes ikke, at denne bidrager med noget væsentligt. Bemærk dog hende, der spiller den sindssyge søster, Emmanuelle Bercot – hold da op, hun kan virkelig give den gas!

Og så var jeg på højskole

Nærmere bestemt sommerkursus på Johan Borups Højskole. Det var så oplysende, så lærerigt og så glædeligt. Modsat min forventning var de fleste deltagere ganske unge og kunne sagtens være mine børn – nogle af dem endda børnebørn 😱. Men de unge var søde og kloge, og det var så berigende at være sammen med dem, inklusive vores lærer, arkitekt Sofie Højgaard. Emnet for mit kursus var Kunst og Arkitektur, og vores opgave var at bygge en model i 1:25 af kajen uden for højskolen og hver tilføje noget til den. Det var enormt sjovt og udfordrende at skulle tænke i 3D og lave noget med sine hænder. Og fik jeg sagt, at maden var god?

Share

Niels Bohr Institutet

2014-12-10 14.46.58
“Suspended in Language”. De fire er Nobelprismodtagerne fra institutet, George de Hevesy, Ben R. Mottelson, Aage Bohr og Niels Bohr. Relief udført i 2012 af Rikke Raben.

Jeg er så heldig at have en “insider” på institutet, så jeg fik en lille privat omvisning. Det er et sted, der emmer af en skøn blanding af seriøsitet og begejstring. De studerende – af mere eller (oftest) mindre nørdet tilsnit – iler rundt i gangene (gad vidst, hvor lang tid det tager at lære at finde rundt derinde?), mens personalet gemmer sig på kontorerne. Niels Bohrs kontor står urørt, og det var med en god portion ærefrygt, at jeg gik rundt derinde. Kontoret er ret stort, men i øvrigt ganske prunkløst. Også den forelæsningssal, hvor Bohr gav forelæsninger står urørt med et fantastisk og finurligt tavlesystem, som gør det muligt at vise og gemme forskellige dele af en udregning – jeg ser Holger Bech Nielsen for mig!

2014-12-10 15.12.03

Jeg besøgte også biblioteket, hvor jeg fik foldere og forklaringer i lange baner. Hvor herligt at mærke, at et personale, der har arbejdet der siden Ruder Konges tid, stadig er udelt begejstret for at fortælle om Niels Bohr og institutets arbejde.

Du, der er en grammar nazi ligesom jeg, har for længst bemærket, at jeg staver institutet med et t for lidt. Men sådan staves det altså, derude på Blegdamsvej. Tjek det selv…

Hvis du en dag kommer forbi, så hop lige af cyklen og tag et grundigt kig på det smukke og deltaljefyldte relief, der hænger foran på bygningen til højre. Det ses herover. Det er skabt af billedhuggeren Rikke Raben*, som også har skabt Niels Bohr Institutets Æresmedalje.

*disclaimer: Jeg kender kunstneren.

Share