Verden er i farver

Når s/h fotos fra anno dazumal farvelægges, sker der noget dramatisk med os, beskuerne. Vi kommer meget tættere på de portrætterede. Her er en omtale af en ny bog, der indeholder 200 farvelagte fotos fra første halvdel af det 20. århundrede. Billedet herover er udateret, fra Warszawa ghettoen, farvelagt af Marina Amaral. Bogen hedder The World Aflame og er af hende og historiker Dan Jones.

Samfund/miljø/politik

Hvis Trump taber

Jeg tror, det er en reel risiko, at Trump ikke vil træde tilbage, selvom han taber valget. Læs brevet her til chefen for USA’s militær fra to veteraner. Det er kuldegysende.

Bill Gates

Wired interviewer Bill Gates – først og fremmest om Corona og hans vaccineprogram, men de taler også om fake news, techgiganterne og, selvfølgelig, Trump.

Jeg har set folk på venstrefløjen disse Gates, fordi han ikke bare har givet alle sine penge til velgørenhed – no strings attached -, men insisterer på at kontrollere fonden. Jeg må indrømme, at det simpelthen ikke kan hidse mig op. Han bruger sine mange penge og sin indflydelse på at gøre noget godt i verden. Hatten af for det. Det er der så mange, der ikke gør, eller som ligefrem bruger deres penge på en måde, der skader vores klode.

Apropos stor rigdom

En meget rig kvinde fortæller anonymt om at være født rig og om at forsøge at forstå sine egne privilegier. Hendes anonymitet betyder, at hun kan være ganske ærlig og endda lidt brutal.

Viden

Masker/mundbind

Vi har diskuteret lidt på Twitter, hvorfor det hedder mundbind i Danmark, men masker andre steder. Nogle argumenterer med, at man kalder det mundbind i sygehusvæsnet, men det gør man altså ikke alle steder. Jeg har hørt et interview med Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, og han siger konsekvent “maske”.

Nå men, Videnskab.dk har en omfattende guide til de bedste stofmundbind inkl. links til videoer om, hvordan de bruges, og hvordan man kan lave dem selv.

Bæredygtigt tøj, findes det?

Videnskab.dk har også set på, hvilket tøj vi skal købe for at være så bæredygtige som muligt. Det er faktisk slet ikke nemt, så det bedste råd er: lad være! Lidt men godt, brug det, du har, og giv resten væk til genbrug.

Teknologi

Mere QAnon

Stephen Levy, chefredaktør på Wired, har et nyhedsbrev, som jeg stort set læser hver uge. I denne uge er han på ferie, men hans afløsers nyhedsbrev er også værd at læse. Hun har kigget nærmere på de beskyldninger om pædofili, der, via QAnon (jeg linkede til god forklarende Zetland-artikel om fænomenet i sidste uge), spredes om A-list celebrities, der har én ting til fælles – de er “liberals”, som de siger i USA.

Kunst og kultur

Frank Lloyd-Wright

Meget fint portræt fra Artlander Magazine af Frank Lloyd Wright. En meget farverig person, må man sige!  (Jeg kendte intet til hans personlige historie, før jeg læste artiklen).

Læseklub

Grandteatret, min favoritbiograf, har startet en læseklub, hvilket det var lykkedes mig ikke at opdage. Sgu imponerende! Heldigvis havde en veninde opdaget det og lokkede mig med til en særvisning af Christian Braad Thomsens film om Karen Blixen, Storyteller fra 1995. Filmen forekommer temmelig bedaget, men det har sandelig en egen charme. Jeg blev nærmest lidt småforelsket i Knud W. Jensen – det er et herligt interview, der er med ham.

I øvrigt blev vi oplyst om, at Rungstedlund i løbet af efteråret afholder en række litterære saloner. Læs mere på hjemmesiden.

Det er enkelt at “melde sig ind” i læseklubben, klik på linket, der er til en Facebook-gruppe, hvor arrangementerne annonceres. Eller hold øje på biografens hjemmeside. Næste arrangement er på tirsdag, hvor de viser “Stefan Zweig: Farvel til Europa“. Den har jeg set, og jeg kan varmt anbefale den.

To romaner blev jeg færdig med

Jeg hørte Bernadine Evaristos Girl, Woman, Other som lydbog og læste Hanne-Vibeke Holsts Som Pesten i en meget tung (683 s) hardback-udgave fra biblioteket.

Cisternerne

Den usædvanlige argentinske kunstner Tomás Saraceno har fyldt endnu mere vand i Cisternerne, end der var i forvejen. Og introduceret edderkopper (bare rolig – du får ikke aktiveret din eventuelle araknofobi). Til gengæld skal du ud og ro, hvilket jeg fandt hårdere og tungere, end jeg havde ventet. Det er en flot oplevelse – husk at bestille tid!

I øvrigt har Jr. også været i Cisternerne, selvfølgelig med dronen. Han har filmet livestream for DJ Kölsch – det er ganske flot. Til min overraskelse er jeg ret begejstret for musikken.

Share

Karen Blixens (2) kjoler på Rungstedlund

Karen Blixen and Thomas Dinesen 1920s
Karen Blixen med broderen Thomas på farmen i Kenya. 1920’erne.
Sammen med en veninde drog jeg forventningsfuldt til Rungstedlund for at se baronessens kjoler. Jeg indrømmer, at jeg ikke havde nærlæst teksten på hjemmesiden, hvor der godt nok står, at “Karen Blixen museet har modtaget to originale Blixenkjoler (…)“, men havde jeg læst det, ville jeg alligevel ikke have troet, at der rent faktisk kun var tale om to (2) kjoler. De øvrige udstillede kjoler/kostumer var fra teaterforestillinger om Blixen. Kan det virkelig være rigtigt, at der kun findes to af baronessens kjoler? Selvom det skulle vise sig at være tilfældet, forstår jeg alligevel ikke denne udstilling – for der findes jo i hundredevis, måske tusindevis, af fotos af hende – hvorfor dog ikke vise nogle af dem? Eller lave udstillingen i samarbejde med nogle unge designere, der kunne tegne nye dessiner baseret på Blixens stil. Eller eller eller…

På et cafébesøg senere på eftermiddagen mødte vi tilfældigt en dame, der også havde været i Rungsted for at se på kjoler. Og som også var forarget over den ringe udstilling. Så det var altså ikke bare os, der gik skuffede derfra.

Udover manglen på kjoler, fandt vi de medfølgende tekster slatne, usammenhængende og uoplagte, og noget så banalt som lyssætningen på de to kjoler var også helt elendig. Jeg er klar over, at museet fattes penge, og at udstillingen givetvis er lavet for små midler. Men når der mangler penge, må der til gengæld godt ruttes lidt med opfindsomheden – og det gør man ikke på Rungstedlund.
Rungstedlund - interior
Heldigvis var besøget ikke helt forgæves, for min veninde havde ikke set Blixens stuer tidligere og kendte ikke hendes særlige måde at arrangere blomster på, som stadig praktiseres – med stor ynde og indsigt – i store og små vaser og opsatser i alle stuerne. Så fint og smukt.

Vi begik så også den dumhed at spise i caféen. Det vil vi ikke anbefale. Der serveres tre slags smørrebrød, prisen er eksorbitant. Kvaliteten, not so much.

Endelig, det sædvanlige museale hjertesuk. Man må ENDELIG ikke fotografere i baronessens stuer. Jeg spørger altid hvorfor, fordi det forekommer fuldstændig meningsløst i langt de fleste tilfælde. Og svaret her var da også, at man ikke må fotografere, da man kan købe postkort og bøger med billeder af mange af genstandene i museumsbutikken. Man må forstå, at når man har taget tre hjælpeløse mobilbilleder af gardiner og blomsteropsatser, så køber man ikke en bog bagefter. Jeg gad virkelig godt se evidensen for den antagelse!

Til gengæld er museet så dejligt fri for “uautoriserede” billeder på de sociale medier. Man skulle jo nødigt nå ud til andre end de 2.500 Facebook-likes og 142 Instagram-followers…

Jeg tog selvfølgelig et billede alligevel. Man er vel REBEL!

2015-12-09 13.39.41
En konkylie med indgraveret Thorvaldsen-motiv. Der er to, og de er ikke med på oversigten over værker i stuen, så det vides ikke, hvorfra de stammer.

 

Share