Strik din by

Nogen har strikket Nyhavn. *Nogen* er en mand.

Jeg mener ikke, at alle forskelle på mænd og kvinder finder sted i hjernen – vi er helt sikkert forskellige. Jeg er bare langt fra sikker på, at vi er forskellige på de der “mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”-måder. “Mænds naturlige konkurrence-trang”, “kvinders naturlige trang til yngelpleje” – jeg er slet ikke sikker på, at det er så naturligt. Hvor grænsen går, har jeg ingen anelse om, men jeg er åben. Og glæder mig over, at der er andre mænd end karrikerede hippie-typer og Kaffe Fassett, der synes, strikning er ligeså sjovt som kodning.

Samfund/miljø/politik

Corona-arkitektur

Interview med amerikanske arkitekter om design til at undgå smitte, design af offentlige toiletter, fx. Det viser sig, at der kan være fordele ved at samtænke forskellige gruppers behov med de behov, vi alle har fået ifm COVID-19. Også kaldet inkluderende arkitektur.

“Diversity of thought”

Den britiske satiriker m.m. Michael Spicer har fundet på et ret forrygende format. Matt Hancock (Englands sundhedsminister) bliver interviewet om diversitet, og det slipper han helt utroligt dårligt fra. Se, om du kan lade være med at grine (eller græde) dér, hvor han siger “diversity of thought”! 😂

Den såkaldte komiker

Brian Mørk har en stor skare af følgere, som forekommer delvist hypnotiserede. I hvert fald kan Mørk tweete nærmest uanede mængder af vrøvl og nedsættende udsagn om andre, uden at hans fans iværksætter fænomenet “selvstændig tænkning” – næh, de RT’er bare og sender grinesmileys efter ham. Senest har han – selvfølgelig – skrevet noget, han helt sikkert selv synes er både klogt og sjovt, om statuedebatten. Det vil jeg ikke gengive. Men den amerikanske journalist og historiker Dave Keating har et par borgerlige ord (og reel viden, hold-da-op) til Brian Mørk og alle de andre råbehoveder.

Klik på tweetet for at se tråden.

Lidt mere om statuer

En britisk udgave af Brian Mørk tweetede et billede af Karl Marx’ gravmonument i London og argumenterede for, at det bør fjernes, fordi hans skriverier førte til massemord i Sovjet. Det er jo i sig selv noget, man kan diskutere… Men, det er jo trist, når folk ikke kan kende forskel på en statue (hyldest) og et gravmonument.

Herhjemme har Chris Pedersen skrevet kort og præcist – og først og fremmest uaggressivt – om den debat.

“Der findes da ikke racisme i Danmark”

Det kan man faktisk høre mange andre end Søren Espersen sige.

Undskyld, men har folk aldrig taget en tur med bus eller tog og hørt tilfældige mennesker hvisle racistiske udsagn til brune mennesker eller hørt kommentarerne til rumænerne på Rådhuspladsen? Eller oplevet hr. Dansker overfuse en brun pige i Nettos kasse? 

Forfatter Morten Pape, der som bekendt er vokset op i Urban planen, fortæller, hvordan et racistisk motiveret mord blev reduceret til “meningsløs vold”, så man kunne blive ved med at fastholde ovenstående.

Både ex-politiker Sandie Brinck og politisk kommentator Søs Marie Serup har i de seneste dage fortalt om den massive racisme, deres brune adoptivbørn bliver mødt med. De indlæg er desværre bag betalingsvæg på Politiken.

JK Rowling

Debatten om transseksuelle er blevet helt ekstremt giftig. Det er simpelthen så ubehageligt. Jeg har læst JK Rowlings forsvar for kvinder, der mener at køn er mere, end hvilket køn man beslutter sig for at have. Det er både sym- og empatisk og ikke mindst vidende. Jeg har aldrig blandet mig i den debat, for jeg synes, det er ekstremt svært at danne sig en mening, når man overhovedet ikke kan lufte sin tvivl uden at blive udsat for rasende angreb! Hvis du vil kommentere, så SKAL du have læst Rowlings essay først, ellers gider jeg ikke diskutere med dig. Det gælder selvfølgelig også, hvis du bruger skældsord.

Sort puddel/hvid kvinde

En hvid kvinde fortæller her om sine oplevelser, når hun kørte i bil med sin sorte kæmpepuddel. Man ved simpelthen ikke, om man skal grine eller græde. Men gråd er sgu nok mest passende.

Dum, dummere

Det sjoveste på internettet forleden dag var fans af Rage Against the Machine, der lige havde opdaget, at bandet er venstreorienteret og nu ALDRIG vil høre dem igen. Selv jeg, der aldrig har lyttet til deres musik, havde dog fattet, at de har en politisk agenda, der ikke ligefrem er højreorienteret – det behøver man ikke engang at have slugt en rød eller blå pille for at finde ud af. Det var Buller Glem, der havde fundet den.

Om det der spildevand

Erik Valeur skriver på K-Forum den ret oprørende historie om det spildevand, der åbenbart har været en offentlig hemmelighed i mange år. Man kan godt blive en anelse indebrændt af at læse sådan en historie!

Viden

Chili og chilipulver

Hvor kommer chilien fra, hvordan blev den spredt ud over verden, og hvordan laver man chilipulver, og hvilken slags skal man købe? Det er selvfølgelig OGSÅ en videnskab.

Medier

Racismedebatten i medierne

Rasmus Brygger har kloge og krasse ord til de danske medier – i det her tilfælde særligt TV2 – om, hvilke spørgsmål man stiller til hvem i racismedebatten

Han har et godt eksempel, der ligger lidt tilbage: Man har spurgt “danskerne”, om de føler sig velinformerede i integrationsdebatten. Uh ja, meget, svarer et flertal. Men det er faktisk ikke tilfældet, for det samme flertal tror, at der er tre gange så mange muslimer i Danmark, end det er tilfældet, og de tror, at kriminaliteten er stigende blandt unge indvandrere, når den i virkeligheden er faldende.

Kunst og kultur

Sci-fi

Er ikke nogen stor læser af sci-fi, men har læst første kapitel af en ny bog, bragt i Wired. Det er en scifi thriller, der dog har det twist, at alt det teknologiske isenkram, de leger med, allerede eksisterer. Nu har jeg købt den – det der med at forære første kapitel væk er et godt salgstrick, når man altså har en god bog at sælge. Kickback til Wired – det under jeg dem godt.

I know this much is true

En mørk men alligevel poetisk mini-serie med den ret fantastiske Mark Ruffalo i en dobbeltrolle. Den handler simpelthen om den benhårde realitet, det er at være tæt på en med alvorlig psykisk sygdom.

En gratis bog om racismens væsen

Jeg har ved tidligere lejligheder gjort reklame for den lille, men yderst velassorterede engelsksprogede boghandel Books & Company i Hellerup. Som enhver kan regne ud, har de mange velstående og internationalt orienterede kunder. Nogle af disse har doneret penge, så boghandleren kan forære bøger væk, der kan lære os om racismens væsen. Så har du lavvande på kontoen, men vil gerne uddanne dig selv, så smut til Hellerup og få en bog. Og en samtale med det vidende og venlige personale. Læs her (Facebook).

Hjertesuk

Der findes faktisk mennesker – en hel del faktisk – som har fravalgt Facebook. Ingen tvivl om, at de slipper for rigtig meget – det vil jeg ikke gå ind på her. Men de må også undvære alle dem, der skriver virkeligt kloge og vigtige ting dér jvfr. flere links herover. Fordi folk har droppet at have en hjemmeside. Eller de har en, men bruger den ikke.

Jeg vil gerne opfordre til, at man i det mindste bruger den, man allerede har, og så enten linker fra Facebook til sit eget indhold eller skriver det begge steder. Hvis Facebook pludselig beslutter, at du er *uværdig*, så mister du alt dit indhold. Og for nogles vedkommende er det faktisk virkelig øv!

Share

Læs Terry Pratchett!

Pratchett death tweetTerry Pratchett, et fantastisk menneske og en storartet forfatter med en enorm produktion bag sig, er død. Alt for tidligt i forhold til sin alder, men da han havde early-onset Alzheimer, var det nok alligevel ikke for tidligt. Hvis du ikke ved noget om ham eller kun lidt, så klik på hans navn og læs den glimrende Wikipedia-artikel.

Jeg husker ikke længere, hvornår jeg læste min første Discworld roman, og hvad der er mere mærkeligt, er, at jeg heller ikke husker, hvem der overtalte mig til at læse sci-fi (det gør jeg ellers ikke) og så oven i købet MORSOM sci-fi med tudegrimt omslag. Men mange tak til den, der fik mig overtalt. For hvor har jeg dog haft mange kostelige timer i selskab med Sir Pratchett!

Ligesom jeg generelt går udenom stand-up, morsomme film, komedieserier, etc., så har jeg heller aldrig opsøgt sjove bøger. Men disse her er sjove på en helt særlig måde, for der er simpelthen ikke det emne, Pratchett ikke tager under kærlig behandling og kan få én til at skrupgrine af. Hans bog om musikbranchen (Soul Music) er ikke den bedste eller den sjoveste, men nok den jeg har grinet mest af, fordi jeg selv har brugt 20 år af mit liv dér.

Han tager også langt mere alvorlige emner op, ja, faktisk kan man godt sige, at Pratchett var en eksponent for den absolutte ytringsfrihed. Lige bortset fra at han aldrig brugte ytringsfriheden som et våben til at slå andre mennesker oven i hovedet med.

Det, jeg holder allermest af hos Pratchett, er den fremtrædende rolle som Døden indtager i alle hans bøger. Ja, i Discworld-serien er Døden en af hovedpersonerne. Han er virkelig meget menneskelig (sorry) og har mange kvababbelser over sit job. Den fuldstændig respektløse men alligevel kærlige måde Pratchett behandler Døden på, har inspireret mig meget. Ikke sådan at jeg bliver mindre ked af det, når mine venner dør, men sådan at jeg bedre kan leve med, at døden er en del af livet.

Den danske filosof Carsten Fogh Nielsen (@filoffen) har skrevet smukt, sjovt og varmt om sit liv med Terry Pratchett. Det er på alle måder fin læsning.

Share