Mobning – 2

Dagens afsnit er kort. I morgen kommer jeg med råd til, hvordan man kan gribe det an, når man opdager, at ens barn bliver mobbet eller selv mobber.

De her ting bliver sværere og sværere at gribe ind over for, jo ældre børnene bliver. Blandt andet derfor kan det tilrådes at give børnene adgang relativt tidligt, mens det er helt legitimt som forældre at kræve at være venner med barnet. Hvis man har vænnet sig selv og barnet til, at Facebook-væggen er et relativt åbent rum, så er der gode chancer for, at det ikke ændrer sig nævneværdigt, når barnet bliver ældre.

YouTube skal vi også holde øje med – særligt naturligvis, hvis vores børn er meget aktive der. Poster de videoer med spil-hacks, skateboard tricks, make-up tips eller saltomortaler, er det vanvittig vigtigt for dem at få mange likes og helst ikke nogen dislikes (for sådan nogen er der desværre også på Youtube). Her kan du sagtens selv holde øje ved at abonnere på dit barns Youtube-kanal og huske at checke deres videoer fra tid til anden. Det samme gør sig selvfølgelig gældende på fx Instagram.

Vær også opmærksom på Skype. Rigtig meget af ungernes kommunikation foregår dér. Se afsnittet Andre Sociale Medier – 3.

Det er vigtigt også at lære ungerne om passwords, jeg kommer ind på det i et senere afsnit. For password-information kan nemlig også bruges til mobning.

En fortælling fra virkeligheden

En ret lille dreng (9) var alligevel på Facebook, men han brugte kun sin konto til at spille fodboldspil og følge sine favoritklubber. Da en af hans voksne venner en dag så en ubehagelig og grov besked fra drengen, fattede den voksne mistanke og rettede henvendelse til forældrene.

Det var heldigt, for det viste sig nemlig at være et præmieeksempel på “mobning med password”. Drengen var blevet uvenner med bedstevennen, som så tog hævn ved at skrive på Facebook i drengens navn, fordi de havde delt password, før de blev uvenner. Sagen blev taget op med den anden dreng, forældrene og hele klassen, så der endte med at komme noget godt ud af det. Drengen selv havde næppe opdaget det før lang tid senere, fordi han ikke brugte Facebook særlig meget. Hans forældre brugte næsten heller ikke Facebook, så de ville ikke have opdaget det af sig selv. Men alle kammeraterne så det!

Denne form for mobning har allerede et navn – det hedder “Facerape” – og det er faktisk ulovligt. I princippet kan man komme i fængsel for at Facerape nogen. Se fx her.

Der er bare mange faldgruber derude!

 

Share

Andre sociale medier – 3

Flere sociale medier:

  • Get Glue – endnu en mobil tjeneste. Den er ikke slået rigtigt an i Danmark endnu, men den eller en lignende vil helt sikkert snart blive et hit. Man checker ind på den film eller det tv-program, man sidder og ser, og så kan man se, hvem af ens venner, der har set det/ser det og hvad de evt. synes ligesom man kan se, hvad alle mulige andre ser og synes om. Et ganske ufarligt socialt medie. Netflix er i fuld gang med at integrere en sådan tjeneste – men den gælder jo så kun for film og programmer, man ser dér.

  • MySpace – det første sociale medie, før Facebook. Nu virker det som om, det kun er musikere, der bruger det. Hvis de ikke genopfinder sig selv, så spår jeg en snarlig død.

  • Arto – For børn. Det er længe siden, jeg sidst hørte om nogen, der bruger det, men det lever endnu. 7.400 brugere online stod der, sidst jeg kiggede. Ved ikke, om det står til troende.

  • Bebo – Bruges næsten ikke i Danmark.

  • Stumble Upon, Digg, Reddit – delingstjenester, meget udbredte i USA, næsten ikke brugt i Danmark – slet ikke af børn.

  • Path – En ret ny tjeneste, skabt af en afhopper fra Facebook. Tjenesten tager sit udgangspunkt i den britiske antropolog Robin Dunbars endnu ikke modsagte teori om, at 150 (the Dunbar Number) er det gennemsnitlige maximum af tætte personlige kontakter, et menneske kan magte. Selvsagt er nogle meget ekstroverte mennesker i stand til at håndtere flere end 150, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Men 150 er en god tommelfingerregel. Man kan så enten vælge at rydde op i sine Facebook-kontakter, indtil man er nede på ca. 150 eller man kan forsøge sig med Path, der er specielt designet til kommunikation mellem mennesker, der kender hinanden godt og som har tillid til hinanden. Pt skal man dog ikke forvente, at ens barn vil blive videre begejstret, hvis man foreslår dem at benytte Path frem for Facebook. For der er nok ikke én eneste af deres venner dér endnu. Men det er måske lige om hjørnet!

  • Skype – Jeg ved det, Skype er ikke noget socialt medie. Men det bliver det brugt som af mange unge. Man bør være opmærksom på, at det er muligt at være anonym på Skype, og at mange benytter sig af den mulighed. Sørg derfor for, at dit barn forstår, hvad Skype er og at de ikke inviterer fremmede med i “gruppe-chat”.

Herunder uddrag fra en Skype-chat, som jeg har fået lov af “offeret” og hendes mor til at bringe her. Problemet  var netop, at der blev inviteret (anonyme) brugere ind, som pigen ikke vidste, hvem var. Hun følte ikke, hun kunne sige nej til, at de blev inviteret. Senere i denne chat træder moderen til, og det ender med, at hun må gå i detektiv-mode og grave identiteten op på de anonyme og ringe deres forældre op.

[23:20:27] KBN❤RiNG: Xenia dit fede læs lort
[23:20:38] Xenia xxx: (finger)
[23:20:47] Caroline xxx <3: Så så!!!
[23:20:55] KBN❤RiNG: Xenia —-> (puke)
[23:21:15] Caroline xxx <3: (nerd)
[23:21:23] KBN❤RiNG: Xenia du var jo så billig at alle kalder dig luder
[23:21:42] Xenia xxx: Okay :)
[23:22:22] KBN❤RiNG: Man kan købe dig for 1 kr
[23:22:32] Anne <33: nej 0
[23:22:43] Xenia xxx: Jeg ville kun give 90,50
[23:22:48] Xenia xxx: 0,05*
[23:22:49] Anne <33: hun er for billig hun har købt sit tøj fra genbrugen
[23:23:00] Xenia xxx: Nej…
[23:23:04] Caroline xxx <3: ;(
[23:23:04] KBN❤RiNG: Xenia er gratis… Ingen gider ha ludere
[23:23:13] Xenia xxx: Well..
[23:23:14] Anne <33: haha

 

Bemærk i øvrigt, at det sociale aspekt er på vej ind i flere og flere tjenester, og om få år vil udtrykket “sociale medier” nok være på vej ud.

Meget apropos, så handler de kommende poster om mobning på nettet. Dette er den 13. post i min serie om børn på nettet. Den første er her.

Share