Research checkliste

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig i krystalkuglen.

Er du lærer og skal undervise børnene i grundreglerne for research, så kan du fx benytte denne checkliste:

Typografi, opsætning, ordvalg, stavning.

Jo mere officiel en side ønsker at fremstå, jo større krav skal man som læser stille til stavning, grammatik, osv. Hvilket faktisk kræver, at vi selv er nogenlunde gode til stavning og grammatik (det kan man godt tænke lidt over).

Man kan lave sådan lidt anskuelighedsundervisning og tage børnene med ind i en kiosk, og så bede dem udpege de aviser og blade, de ville stole mest og mindst på. Derefter skal de tvinges til at forklare hvorfor. Hvis det er muligt, så køb nogle fra hver kategori, og tag dem med hjem og kig i dem. Eller nøjes med at skrive titlerne ned, og gå så hjem og kig på online-versionerne og fortsæt diskussionen. Giv børnene opgaver, hvor de skal demonstrere, at de kan gennemskue en løgnagtig hjemmeside.

Referencer:

Er kilderne til oplysningerne på siden klart angivet? Kan man besøge dem og sikre sig, at de er ok?

Datering:

Er artikler dateret på en måde, der viser, hvornår de er lagt online og evt. hvornår, der er blevet rettet i dem?

Ophavsperson(er):

Er det tydeligt, hvem der er ophavs-m/k på artiklen? Hvis de ikke er kendte, skal de evt. googles, før man kan gå videre. Sider/artikler/videoer uden kendt ophavsm/k skal omgås med stor varsomhed. Igen – anskuelighedsundervisning holder max! Vis dem fx denne dommedagsvideo (den er på engelsk).

Ophavsret

Mange mennesker, både voksne og børn, støder på problemer med ophavsretten, når de prøver at skabe noget på nettet. Megen tekst, mange billeder, meget musik og masser af film er belagt med (strenge) restriktioner for, hvem der må bruge det og til hvad. Børn ved det ikke – hvis altså ikke nogen fortæller dem det.

Hvis du selv downloader film og software uden at betale for det, så skal du ikke blive alt for forundret, hvis dine børn også gør det – og de er ikke dumme, de kan godt se forskel på indkøbt software og det, du har napset på arbejde. Uanset hvad vores holdning er til de meget restriktive copyrightlove, så er de netop det, love. Og sådan nogen er det meningen, vi skal overholde.

Internettet gør det ikke nemt, for ofte fremgår det slet ikke, at man ikke må bruge et billede, et stykke musik, eller lignende. Dette gør sig især gældende med fotos og tekst. De mere checkede ophavsretshavere sørger for, at man får klar besked, så snart man højreklikker, eller de har lagt “vandmærke” i billederne, men de fleste gør ikke.

Lær dine børn om det her! Og lærere: forklar børnene, at de ikke bare kan bruge et hvilket som helst foto fra nettet til illustration til deres opgaver. Det er muligt at søge efter billeder, der er lagt ud til fri afbenyttelse, fx i Wikimedia – lær dem det (og husk det selv)!

Wikimedia

Og ja, hvis du er *den type*, så kan du sikkert finde et billede eller to her på min blog, som jeg ikke har clearet ordentligt. Lad det blot illustrere, hvor svært det er!

Share

Den svære kunst at søge på nettet

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig på fremtiden.

Man kan godt lære børn, også små børn, hvordan man søger fornuftigt, det er ikke raketvidenskab. Man kan lære dem, at de øverste søgeresultater i det farvede felt er betalte annoncer, at de øverste resultater ikke nødvendigvis er de bedste, men måske kan bruges til at raffinere søgningen ved f.x. at finde frem til mere præcise søgeord. Og man kan lære dem, at “avanceret søgning” slet ikke er så avanceret endda og kan gøre enhver søgning meget lettere. Man kan forklare dem, hvad en synonym-ordbog er for noget, og forære dem (abonnement på) en.

Google

De lidt større børn kan man lære om principperne bag Wikipedia og de fordele og problemer, der er ved at bruge det. De kan nemlig sagtens overføres til ens generelle måde at tilnærme sig information på nettet. Wikipedia er en helt fantastisk kilde til information om nærmest hvad som helst (dog stadig mest den engelsksprogede Wikipedia), men på grund af dets åbenhed, må man altid tage dets oplysninger med et gran salt. Jo mere kontroversielt et emne, en Wikipedia-artikel omhandler, jo større er risikoen for, at artiklen har tendentiøst indhold. Når en Wikipedia-artikel er opbygget efter de klassiske principper for en leksikon-artikel, når der er mange henvisninger og mange uafhængige kilder, er det gerne et tegn på, at artiklen er af høj kvalitet.

Og det er faktisk præcis det samme uden for Wikipedia. På journalisthøjskolen lærer de unge mennesker, at der altid skal være mindst to kilder til en historie. Til en typisk leksikon-artikel skal der naturligvis være mange flere. Det princip kan børn sagtens forstå, når man blot forklarer dem det med rigelig brug af eksempler fra deres egen verden. Og har de først lært det, er de allerede blevet bedre til at søge end mange voksne!

Eksempel:

MGP – melodi grandprix for børn (søgning på MGP junior)

Det er afhængigt af tidspunktet på året, hvor højt DR’s MGP-side kommer i søgningen. Og naturligvis afhængigt af, om vores computer godt ved, at vi er i Danmark, og om vi altså søger på google.dk eller på google.com.

Hvis man skal lave en skoleopgave om MGP, har man brug for flere kilder end DRs egne sider, da en evt. kritik kun vil kunne findes der i meget begrænset omfang. Den skal man måske søge hos dagbladene? Går man ind i avanceret søgning, kan man søge udelukkende på danske avisers hjemmesider. Man kan også søge direkte i danske blogs, hvis man bruger avanceret søgning. På den måde kan der hurtigt og effektivt fremskaffes en lang række kilder, som man derefter kan se nærmere på.

MGPsøgning

Alt efter børnenes alder og fritidsinteresser kan der findes interessante ting at søge efter – jo bedre børnene selv kender til et emne, jo bedre fungerer en søgning som øjenåbner for dem, fordi de ved selvsyn kan se al den fejlinformation, der findes derude. Derefter er det meget lettere at forstå, at der findes ligeså meget fejlinformation – eller mere – om emner, som de ikke ved noget om.

 

Share

Like et billede og modtag 75.000 kr.

Hurra. Det var der 36.000 personer der gjorde. Mon de allesammen var børn? Nok ikke, ja faktisk gætter jeg på, at en stor del af dem er voksne. Det er simpelthen til at tude over! Der er sgu da ikke nogen, der forærer 75.000 kr. væk for et like, de her mennesker må da have hovedet under armen?

Og de kan i hvert fald ikke lære deres børn, hvordan man gebærder sig på Facebook og på nettet i det hele taget. Efterhånden er jeg tilbøjelig til at være enig i, at Netiquette skal på skoleskemaet. Det foreslog Medierådet for Børn og Unge allerede i 2010 – og intet er tilsyneladende sket. Bliver det mon en del af den nye heldagsskole?

Indtil da kan I jo tilkalde mig. Jeg fortæller gerne både lærere, forældre og større elever, hvordan tingene fungerer på nettet, hvordan man holder øje med snyd og bedrag, hvordan man garderer sig (så godt som muligt) mod mobning og chikane. Jeg fortæller også, hvad der skal til for at få held med sine google-søgninger.

grammarmatters

 

Og hvad med et gå-hjem-møde på arbejdspladsen, hvor jeg underholder om snyd og bedrag på nettet? Jeg lover, det skal nok blive sjovt.

 

Share

På Internettet er der svar på alt

Det hører man tit, og lige bortset fra Livets Store Spørgsmål, som jeg nok tror, man skal have hjælp fra andre end Google til at besvare, så er det nok mere eller mindre rigtigt. Og det er jo skønt.

Problemet er bare at finde svarene. Man hører ofte, at “nu om dage kan enhver klare sig fint til eksamen, når de må have computere med Internet med ind til forberedelse“. Men det er jo ikke sandt, for også her vender den tunge ende nedad, og de svage elever klarer sig dårligst. Hvorfor? Fordi de ikke har lært, hvordan man stiller et spørgsmål. De svageste er stadig langt  bedre stillet ved at gå på biblioteket og spørge en bibliotekar, for rigtige levende mennesker forstår at spørge tilbage og få klargjort, hvad det egentlig er, spørgeren ønsker at vide. Og det argument bider sig selv i halen, for det har jo aldrig været de svage elever, der gik på biblioteket, vel? Nå men, den diskussion tager vi en anden dag.

Tilbage til, hvordan man får et ordentligt svar fra Google. Det gør man ved dels at have en betydelig baggrundsviden om det, man spørger om (have læst pensum, fx.). Hvorfor? Jo, for ellers kan man jo ikke vurdere, om svaret er rigtigt eller hvilket svar, der er det rigtigste. Og dels ved at stille computeren et intelligent spørgsmål, som den rent faktisk kan svare på.

Her er det vigtigt, at man tænker på, hvad Google egentlig er. Google er ikke en masse små panderynkende nisser, der styrter rundt nede i maskinrummet og slår ting op i store bøger. Google er nogle algoritmer (sorteringsmekanismer), som nogle begavede mennesker har programmeret.

Billede lånt fra Vejle bibliotekernes hjemmeside

Regel nr. ét, når man vil søge begavet, er først at tænke nøje over spørgsmålet. Overveje, om det kan deles op i underspørgsmål, eller om man måske først skal stille nogle andre spørgsmål, inden man – fx. ved hjælp af mere effektive søgeord, som man søger sig frem til – når frem til at stille sit egentlige spørgsmål.

Og, som nævnt oven for, hvis man ikke har nogen ANELSE om, hvad man leder efter, så er sandsynligheden for at man finder det, forsvindende lille.

Det svarer lidt til den diskussion, alle med skolesøgende børn vist har haft på ét eller andet tidspunkt: Jamen, mor, hvorfor skal jeg lære at gange, dividere og rode med brøker, når jeg har en regnemaskine i min telefon?

Og de kloge forældre svarer: Det er fordi, når du har forstået de grundlæggende regler om matematik, ved du, at resultatet når man ganger, er større end de tal, man ganger, og at det modsatte er tilfældet, når man dividerer. Og du ved, hvornår en brøk er større eller mindre end én. Etc. etc. Du har derfor altid en fornemmelse for, om du er på rette vej, når du jonglerer med regnemaskinen. Og kan lure, om du får rigtigt tilbage på din hundredkroneseddel i baren. Osv. osv.

Hvert år offentliggør Google dét, de kalder Zeitgeist (tidsånd). Det er lister over de mest anvendte søgeord, både i det hele taget og inden for specifikke felter. Egentlig finder jeg disse lister dybt deprimerende, fordi de afslører, hvor elendige mange mennesker er til at søge på nettet og hvor lidt forståelse de har for, hvordan man bruger en computer/en browser. Jeg bliver også deprimeret over, at så mange søger på celebrities og underholdningsprogrammer i stedet for efter al den dejlige viden derude, men det er en anden sag.

Se nu fx listen over de ti mest brugte søgeord på Google.dk.

  1. Facebook
  2. YouTube
  3. Google
  4. Hotmail
  5. Krak
  6. DBA
  7. TV2
  8. BT
  9. Gul og Gratis
  10. Ekstra Bladet

Altså, der søges i Google efter Google… Man kan selvfølgelig vælge at sige, at ovenstående blot er et udtryk for folks dovenskab, altså, at de ikke gider skrive dba.dk eller youtube.com, og at de ikke gider have bogmærker eller faste faneblade for de sider, de bruger mest (Facebook fx.). Så det siger vi bare.

Her er et lille udvalg af søgeord/sætninger, der har ført søgere til min blog. Jeg kan blot sige, at jeg må skuffe rigtig mange mennesker! Bumper Sticker, Dad, Sommersko 12, facebook retigheder postede billeder (bemærk stavefejlen), it my business.

Google er selv meget generøse med gode råd til søgning. Men det må være forsvindende få, der nogensinde læser dem. Her er Googles råd til simple søgninger og her tips til mere avanceret søgning. Læs dem og (for manges vedkommende) få dig nogle AHA-oplevelser. De danske biblioteker har også lavet en hjemmeside med hjælp til opgaveskrivning og materialefinding.

Du kan også gå til yderligheder og simpelthen rejse dig fra stolen og gå hen på biblioteket eller sende dine børn derhen og få hjælp til at blive en bedre søger. Bibliotekarer er Danmarksmestre i søgning.

Share