Computerspil – 3

Hvis vi folder ørerne ud og lytte til ungerne, når de sidder og diskuterer et spil, vil vi opdage, at de har utroligt godt styr på, hvad der er virkeligt, og hvad der foregår i spillet. Danmarks Radios Program 1 bragte engang et interview med fire drenge, der beskrev sig selv og deres roller i et spil. Det var befriende lytning, da de var ekstremt reflekterede over deres egne roller og de roller, de påtog sig i spillet (programmet kan stadig høres som podcast, søg på Netbørn, Bliver man dum af at spille computer).

Hitman__Absolutionfifa13Black-OpsWOW

Der forskes intenst i børn og computerspil i disse år, og der dukker mange interessante resultater op. Børn kan fx blive rigtigt gode til at lægge strategier og at samarbejde, ligesom de på den hårde måde lærer, at det kræver øvelse, og meget af det, hvis man skal blive rigtig god til noget. Computerspil kan også have andre værdier, endda på områder, man oftest ikke tænker på. En dreng, der mobbes i skolen, kan, fordi avatarer i spil oftest er anonyme, leve et parallelt liv på nettet, hvor han er både dygtig og populær til et eller flere spil og således få “revanche” dér for de ydmygelser, han må tåle i klassen. Skriv til mig, hvis du vil have links til noget af den forskning, jeg har læst.

Det er værd at bruge lidt tid på at tale med ungerne om, hvorvidt de skal afsløre deres identitet i forskellige spil over for klassekammeraterne. Ved man, at ens barn bliver mobbet eller “bare” holdt udenfor, kan man opfordre dem til at have to forskellige identiteter i et spil, så de kan trække sig fra et spil med kendt identitet uden derfor helt at måtte opgive at spille.

Mange pigeforældre sidder og godter sig, når de hører om de problemer, der opstår mellem drenge og deres forældre ifb med spil. Men de skal ikke godte sig for tidligt, for det er min forudsigelse, at flere og flere piger vil begynde at spille, ikke kun spil specielt udviklet til piger, men også spil, der ellers hidtil har været drengenes domæne. Allerede nu er 42% af verdens spillere piger eller kvinder. Det skyldes, at grafikken bliver bedre og bedre, og at det derfor ses oftere og oftere, at der udfoldes en æstetik i spilscenarier, der i høj grad tiltaler piger, og at der nu kommer flere og flere spil, hvor det ikke kun går ud på at “smadre fjenden”, men hvor der fx bygges universer eller kæmpes med andet end våben. Der er fx mange piger, der spiller både Minecraft og World of Warcraft.

Mandag kommer sidste post om computerspil, hvor jeg ser på, hvordan man måske kan skubbe meget spilleglade børn hen imod at lære noget meget vigtigt: programmering.

Share

Computerspil – 2

Computerspil er temmelig dyre, så det kan godt betale sig at researche ret grundigt, inden man investerer. Der findes velrenommerede spil-sites, fx Politikens, Gamereactor, Troldspejlets spilside og IGN, der anmelder mange af de spil, der kommer på markedet i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, at disse anmeldelser kan være svære at gennemskue for folk, der slet ikke spiller, da de oftest er skrevet af unge, der selv er bidt af en gal spiller. På Youtube er der masser af spilanmeldere, brug lidt tid på at finde anmeldelser af spil, du allerede kender. Og vælg så at abonnere på en eller to af disse anmeldere, som du bedst kan identificere dig med, så du altid nemt kan finde anmeldelser af nye spil.

minecraft

Spil kan også lånes på biblioteket, og derfor kan de også søges på bibliotek.dk. Her kan man se, når bibliotekarerne anbefaler en lavere aldersgrænse end PEGI, og man kan også læse anmeldelser, når sådanne forefindes. Men selvfølgelig har bibliotekerne aldrig de allernyeste spil, og desværre giver bibliotekerne ikke lånerne adgang til de interne lektør-udtalelser*, der bliver udarbejdet. Det er ærgerligt, for de bibliotekarer, der anmelder spil, ved virkelig noget om det.

Så længe vores børn er børn, så bør vi påtage os det ansvar, at vi ved, hvad det er, vi køber til dem, eller de køber til sig selv. Kan man ikke finde anmeldelser eller orker man ikke at læse dem, kan man jo altid se reklame-traileren fra det spil, som Junior ønsker sig og danne sig et indtryk den vej. Trailere kan til enhver tid findes ved at google spillets navn. “Manglende kendskab” er ikke en gyldig undskyldning her.

Jeg har mødt forældre med teenagebørn, der simpelthen intet ved om de spil, deres børn spiller på værelserne bag lukkede døre. Jeg synes ikke, vi skal komme brasende ind på teenagebørns værelser, men ligesom vi forhåbentlig har overblik over, hvilke andre børn, der lukkes derind, så bør vi også vide, hvad det er for spil, de spiller – nogle gange flere døgn i træk.

Når alt det er sagt, så skal det understreges, at der INGEN dokumentation findes for, at voldelige computerspil fører til varig voldelig adfærd hos børn og unge. Der kan ses en kort opblussen af aggression under spillet og lige efter, men varige effekter er ikke dokumenteret. Det svarer i øvrigt fuldstændig til den aggression, der fx opbygges på et fodboldhold op til og under en kamp. Og det er blevet ganske grundigt undersøgt – bl.a. af Secret Service i forbindelse med skoleskydningerne i USA. Snarere er der tale om, at personer, der i forvejen har voldelige eller aggressive tilbøjeligheder og/eller er psykisk ustabile, kan føle sig tiltrukket af meget voldelige spil.

Herunder en video med hjerneforskeren Daphne Bavelier, hvor hun i en TED-talk gør rede for, hvad computerspil gør ved hjernen og synet.

 
* En lektør-udtalelse er en anmeldelse, skrevet af en bibliotekar til andre bibliotekarer.
 

I morgen lidt om de værdier, der (også) kan findes i computerspil.

Share

Computerspil – 1

90% af alle børn og unge spiller spil på nettet. Nogle nøjes med lidt Wordfeud på telefonen, men de fleste spiller meget mere – både på telefon, tablet, computer og spillekonsol. Og det gælder både drenge og piger. Spilverdenen er som alle andre verdener fyldt med både godt og skidt. Mange af de populære spil udfordrer både hånd/øje koordination, strategisk tænkning og samarbejde. Mange forældre vil, som sådan en rygmarvsreaktion, tænke, at det er bedre at spille FIFA13 end at spille Call of Duty (nr. 1 og 2 på listen over mest solgte spil i Danmark i 2012). Men den reaktion vil jeg gerne udfordre.

***

Jeg vil gå let henover småbørnsspil, da de for det første sjældent er online, i den forstand at barnet spiller mod andre, dels som oftest er aldeles ukontroversielle. En anden dag kan vi så diskutere den udbredte idé om, at småbørnsspil absolut skal indeholde læringselementer…

Men spil, der egentlig er designet til store børn og voksne, spilles mere og mere af børn helt ned til 8-9 år.  Der er som bekendt aldersangivelser på spil, fastsat af en fælleseuropæisk samarbejdsorganisation om mærkning af spil, kaldet PEGI (PanEuropean Game Information).

Mærkerne ser således ud:

Pegi

Medierådet for Børn og Unge bakker op om denne mærkning. Men også her er det måske en idé at udvise lidt fingerspidsfornemmelse. Det er klart, at man bør tænke sig om, inden man lader 10-årige spille spil, der kun anbefales til børn over 16 eller 18. Men hvis den 10-årige nu har en 13-årig storebror, der spiller 16+ spil hele tiden, kan man måske overveje, om man skal lempe lidt på reglerne for husfredens skyld. Den nyeste forskning i børn og spil i Danmark viser, at det er helt almindeligt, at børn helt ned til 8-9 år spiller voksenspil. At spille spil med 16+ og 18+ mærkninger er en sejhedsmarkør.

Men den bedste vurdering er nu selv at sætte sig ind i spillet. Har du siddet ned med dit barn og set, hvordan spillet udfolder sig? Ved du – sådan ca. – hvem det er dit barn spiller med? Er det vennerne eller fremmede i fjerne lande? Hvis det er det sidste, der er tilfældet, har I så talt sammen om, hvordan man skal beskytte sin identitet mod fremmede, der sådan set godt kan lade en forstå, at de sidder i Brasilien, men i virkeligheden er en bekendt under falsk identitet eller en potentiel indbrudstyv, der sidder i nabobyen?

Meget mere om computerspil i de næste dage – inklusive spil rettet mod piger. Serien om børn på nettet startede her.

Share

knap 1/2 af befolkningen er usynlig

Ja ja, jeg har lært, at man skal stramme overskriften for at lokke hesten til truget. Dette indlæg handler om computerspil. Og med overskriften vil jeg sige, at i betragtning af, at 44% af befolkningen spiller computerspil i større eller mindre omfang, så er det forbløffende, så usynlige de er i mainstream medier.

fra Danskernes Kulturvaner 2012, udg. af Kulturministeriet

Bøger, teaterstykker og film, der læses og ses af få hundrede mennesker, får stor opsætning i mainstremmedierne, mens computerspil er forvist til en spalte i lørdagstillægget, hvis man er heldig. Jeg er klar over, at den prioritering nok skyldes, at der ikke er læsere til anmeldelser, der henvender sig direkte til brugerne, men der kunne måske være læsere til spilstof, der var vinklet anderledes?

Når børn (mest drenge, men mere og mere også piger) bruger timevis hver dag på at spille på computeren, så er det da mærkeligt, at der bruges mindre spalteplads på spil end på fx film til børn og unge, som ses i meget mindre omfang. Det burde ikke overraske nogen, men der er store kvalitetsforskelle mellem computerspil, og forældre ville gøre sig selv og deres børn en stor tjeneste, hvis de satte sig lidt ind i hvad, der er hvad.

Det, man oftest læser og hører om er, at computerspil er farlige for børn og hvilke spil en eller anden morder har siddet og spillet derhjemme, inden han gik ud og skød vildt om sig. Men dels er det ikke påvist, at computerspil er farlige for børn (tvært imod, faktisk), dels er der meget, der tyder på, at det er svage og afsporede mennesker, der føler sig tiltrukket af voldelige computerspil, snarere end at det er computerspil, der gør børn voldelige.

At computerspil, spillere og udviklere, på trods af at de er så mange, lever i deres egen lille niche har mange mærkelige konsekvenser. Blandt andet, at denne utroligt succesrige del af underholdningsbranchen befinder sig næsten permanent under mainstreammediernes radar. Der har netop været en storm på de sociale medier og i spil-cirkler om en marketingkampagne iværksat af computerspilfirmaet Square Enix til spillet Hitman, der oprindeligt er udviklet her i Danmark. Kampagnen var udtænkt  af et reklamebureau, hvor nogen virkelig må have parkeret hjernen derhjemme, for den bestod af en app(likation), der gjorde det muligt at sende en mobbebesked (du har små bryster, lille tissemand, etc. etc.) til en hvilken som helst modtager, man kendte e-mail adressen på eller var Facebook-ven med, hvorefter vedkommende ville blive “slået ihjel” af the “Hitman”. “Ha ha, den går viral”, må de have tænkt på det smarte reklamebureau. Protesterne på Facebook og Twitter var så omfattende, at Square Enix trak kampagnen tilbage inden et døgn efter lanceringen og udsendte en undskyldning. Jeg lavede en samling af indlæg på Twitter og blev interviewet til BT om sagen. At BT blev opmærksom på sagen skyldtes en ren tilfældighed, IKKE at avisen havde medarbejdere, der selv opdagede virakken i de sociale medier. Det var BT ikke alene om. Bortset fra Ekstra Bladet, der bragte en bleg artikel i online-udgaven om det, har ingen af de danske dagblade berørt sagen. Det er rent ud sagt forbløffende – tænk, hvis det havde været en reklame for en spillefilm eller en TV-serie?

Da rockmusikken indtog unges hjerter og værelser i 50’erne og 60’erne forsøgte de fleste voksne og “deres” medier at tie den ihjel. Som bekendt lykkedes det ikke. Kan vi heller ikke på dette område lære af historien?

Share

Gaming as a source for good!

Skønt jeg ikke selv spiller, har jeg overordnet et positivt syn på gaming, som jeg i mange tilfælde finder både socialt og intellektuelt udviklende.

Denne video tager udgangspunkt i spil, men bevæger sig så videre til fantastiske højder.

Hvis du er

  • ramt af modgang
  • kronisk syg
  • kronisk smerteplaget
  • eller bare ønsker dig et længere/bedre liv, så er denne video et godt sted at starte.

Den kan også med fordel ses af alle dem, der mistænker spil for at være roden til alt ondt.

Bemærk, at hun har ganske solid evidens for mange af sine påstande.

Share