En havfrue

Forleden var jeg med en ven inde og se Statens Museum for Kunsts nye iscenesættelse af Guldalderen. De fleste guldaldermalerier lader mig ret kold, men efter at have læst en anmeldelse af udstillingen i Berlingske, var vi enige – vi måtte se den. Og vi fortrød det bestemt ikke. Ideen med at “forlænge” Guldalderen til 1864 og dermed få Danmarks store nedtur med, var virkelig god. Se fx dette vidunderlige billede af Elisabeth Jerichau-Baumann, der også har malet havfruen herover, der fortryllede både min ven og mig.

Elisabeth Jerichau-Baumann: En såret dansk kriger (1865)

Hvordan er det lige gået til, at denne fantastisk maler aldrig rigtigt (før nu, forhåbentlig) er blevet anerkendt i Danmark? For det kan vel ikke have noget at gøre med, at hun er kvinde?

Se den fine udstilling, der virkelig kaster nyt og interessant lys på Guldalderen – også på dens mere mørke sider.

Samfund/miljø/politik

Sådan reddes verden

Hakon Mosbech fra Zetland kan åbenbart læse fransk. I hvert fald har han læst Pikettys nye mursten og er så venlig at give os et referat.

Træt af Thunberg?

Det er jeg ikke, men det er der dælme mange, der er! Så læs her om en række andre unge klimaaktivister. Og der er flere her – fra hele verden!

Goldman Sachs og klimaet

De venstreorienterede hippier hos Goldman Sachs har udgivet en klimarapport. Den er ikke munter. Tror I, Lars Seier har læst den? Det var Rikke Sonne, der havde fundet den.

Det er lige meget, hvad jeg gør

Nej, det er det faktisk ikke. Det er hverken lige meget, hvad du gør, eller hvad lille Danmark gør. Denne artikel fra BBC forklarer hvorfor. Via Lars Køhler på Twitter.

Vi vil have staten på banen

Hvorfor er næsten alt det, der sker på miljøfronten, drevet af private virksomheder, NGO’er, kommuner og privatpersoner? Hvornår kommer staten på banen for alvor?

Og så er der ikke mere om miljøet. Men…

Kønsstatistik

 Jeg ved, at mine mandlige læsere elsker det. Her er det om antallet af kvinder i Nordjyske virksomhedsbestyrelser. Non-spoiler: Der er ikke særligt mange… min kilde er Linse Daugaard.

Og her er seneste rapport fra World Economic Forum, som kan afsløre, at 4 nordiske lande klarer sig vildt godt på ligestillingsparametret. Danmark er ikke et af de 4 lande. Via Signal Klub gruppen på Facebook.

Snowden

Ved du ikke rigtigt, om du orker at få læst Snowdens selvbiografi, så er her et fyldigt interview fra Wired. Vi husker lige, at det er en mand, der må bo et hemmeligt sted i Rusland, fordi både Obama og Trump ønsker ham hen, hvor peberet gror. Dvs. i fængsel resten af livet. Det er, som om vi allerede har glemt, at han, som Assange og Manning og mange flere, var med til at afsløre magtmisbrug og lovovertrædelser.

Medier

En ny trend træder frem i mediebranchen: Journalister skal nu måles på, hvor mange abonnenter, deres artikler genererer. Det er jo barskt, hvis man nu sidder på et usexet stofområde, men samtidig peger det jo væk fra clickbait og henimod journalistik af højere kvalitet. Hvad skal man mene?

Viden

Epigenetik

Måske bærer denne nye videnskab svaret på den ellers uforklarlige øgning af en række såkaldte livsstilssygdomme? Læs i Medium. Citat fra artiklen: “abused children undergo epigenetic changes that may increase their risk for obesity, heart disease, depression, and other medical conditions later in life.”

Hjemløshed

VIVE og RealDania har lavet en undersøgelse af, hvordan man bedst støtter unge hjemløse. Læs den her. Og Zetland har, formentlig inspireret af undersøgelsen, lavet en fin artikel om, hvordan de stort set har udryddet hjemløshed i Finland.

Vera von Schalburg

Hende, den danske nazists smukke lillesøster, har der verseret mange løgnehistorier og halve sandheder om. Blandt andet i en efter sigende elendig film. Men nu har en forsker gravet sig grundigt ned i arkiverne og den sande historie tegner sig. Via Villy Fink Isaksen.

Om os

Vores blik på de tykke

Citat fra artiklen: “Der kan være sundhedsmæssige risici forbundet med at være tyk. Men der er også sundhedsmæssige risici ved at blive fordømt. Ved at vokse op inde i et selvhad, der kommer udefra.”

Fitbit-mordet

Her er en mærkelig historie – “only in America” – om et brutalt mord, offerets fitbit og en usædvanlig mistænkt. Longread i Wired.

Kunst og kultur

Ser du månen, Daniel (bogen)

Jeg læste den nu, for at have læst den, inden jeg så filmen. Men jeg tror faktisk, jeg vil afstå fra at se den – jeg har billeder nok på nethinden, som det er.

Downton Abbey (filmen)

Jeg elskede tv-serien og så den 2 gange. Og filmen var da også skøn. Meeeen, lidt tomme kalorier.

Share

Nat på museet

 

glyptoteket

Ja, egentlig mener jeg jo aften – nat lyder bare mere dramatisk. Vore store museer er begyndt at holde aftenåbent i forskellige formater. Louisiana holder aftenåbent tirsdag-fredag (til 22), og det vil jeg virkelig anbefale de af jer, der endnu ikke har prøvet det, for der er langt færre mennesker end lørdag-søndag. Har man tid, lyst og råd, er deres aftenbuffet i reglen et godt bud på et hyggeligt, sund og velsmagende måltid. Og nu er der jo PRIKKER – helt til januar måned.

Men faktisk handler dette om Glyptoteket og deres Slow og om SMK og deres SMK Fridays. De kommer lige efter hinanden (nok ikke verdens allerbedste planlægning…).  Glyptoteket havde ikke linket deres Slow i torsdags til Golden Days’ Festival of Important Shit – eller omvendt. Gad vidst, hvem der ikke taler med hvem? For en aktiv kulturforbruger hang arrangementet derfor lidt og svævede, og jeg havde svært ved at se den røde tråd i de arrangementer, der blev tilbudt. Det forekom mig altsammen enten uvedkommende eller elitært. Tilstrømningen var da også derefter. Jeg nøjedes derfor med at se Man Ray-udstillingen, som jeg af uransagelige årsager ikke havde fået set før. En udmærket udstilling, men måske lidt på den konventionelle side. Man fik ikke rigtigt fornemmelsen af, hvor kantet og usædvanlig Man Ray var i sin egen tid.

Goldendays2015

Dagen efter var jeg til SMK Friday, der handlede om Mesterværker og var knyttet til  Golden Days. Det var et virkelig godt arrangement, og det var ekstremt velbesøgt. Gå hjem og vug, jer typer, der tror, unge hippe mennesker ikke vil gå på museum. For det vil de i den grad godt. Jeg føler mig tit gammel, men dog sjældent, når jeg går på museum. I fredags var der dog kraftig overvægt af folk mellem 20-30. Måske lidt flere kvinder end mænd, men ikke overvældende (scoretip, guys!). Der var spændende musik, interessante “talks”, billige drinks og så al den dejlige kunst i behageligt aftentempo. Diskussionen, af hvad der udgør et mesterværk, er altid interessant. For det er jo lidt hævet over diskussionen om, hvad der er kunst. Prøv at snakke om det over middagsbordet – hvornår ophøjes et kunstværk til mesterværk? Når det har modstået tidens tand og glemslens dyb i 100 år? Kortere eller længere tid? Og kan det være et mesterværk i 50 år og så igen blive glemt?

Mit personlige højdepunkt var da en meget ung kunsthistoriker fortalte levende om et kobbertryk af Rembrandt, som i dagens anledning var hevet frem fra gemmerne og kunne beundres ‘live’. Folk, der kan formidle deres indsigt og begejstring, er noget af det bedste, jeg ved.

Rembrandt van Rijn (1606-1669), Christus helbreder de syge. "Hundredgyldenbladet", About 1649
Rembrandt van Rijn (1606-1669), Christus helbreder de syge. “Hundredgyldenbladet”, About 1649

Og minsandten om vi ikke også var på museum lørdag aften. Jeg tror faktisk, det var en personlig rekord. Festival of Important Shit sluttede af med et bravour-nummer af en bryllupsfestKøbenhavns Museum. Udgangspunktet var selvfølgelig, at kulturarven er meget mere end fancy malerier og Thorvaldsens skulpturer, det er fx også den danske bryllupstradition. Har I nogensinde været til et dansk bryllup med udenlandske gæster, så ved I, hvad jeg mener. Der er sgu da ikke nogen andre, der klipper sokkerne af brudgommen! For mig var denne aftens højdepunkt nok Knud Romers lille, veloplagte foredrag om ægteskabet. Han er frygteligt irriterende, men på en meget klog og vidende måde.

 

 

Share