Vi er får

Du er et får, jeg er et får, vi er alle får, der viljeløst lader os manipulere. Fotografen, der har taget ovenstående fotoserie, har lavet en række andre, der demonstrerer dette. Det’ sgu lidt sørgeligt… Til gengæld er de sjove at se på.

Samfund/miljø/politik

Marc Zuckerberg har mildest talt uld i mund, når han skal udtale sig om restriktioner for, hvad man må skrive på Facebook. Som det også er almindeligt her i landet, er den store forkromede YTRINGSFRIHED hans fall-back-clause. Komiker og generelt klog mand Sacha Baron Cohen får sat ham grundigt på plads i den video, man kan finde i dette indlæg hos Techcrunch.

Jeff Bezos kan ikke li’ fagforeninger

Amazon har udsendt en video til cheferne i Whole Foods varehusene, som instruerer dem i, hvordan man forhindrer medarbejderne i at organisere sig. I den hører man bl.a.:

The video tells supervisors what they must not do, according to labor law—threaten workers, interrogate them, spy on them, or promise rewards if they reject a union—but then coaches managers through lawful ways of achieving many of the same ends. (“To avoid your comments being an unlawful threat,” the video says, “avoid absolutes. Speak in possibilities instead.”)

Historien står i Wired.

Har du fået juledæk på bilen endnu?

Debatten om muslimernes angreb på danskernes elskede jul er efterhånden ligeså tilbagevendende som æbleskiver i supermarkedet. Min Twitter-ven Jacob Christensen sætter debatten lidt i (internationalt) perspektiv på sin dejligt tørre, akademiske måde.

Trumps børnehavenoter

Jeg var næppe den eneste, der mistænkte, at det var fake news til at få os “liberals” til at falde i fælden. Men den var altså god nok. Fotografen fortæller i Wired, hvordan det gik for sig. I øvrigt er konsensus i Washington, at det meget banalt skyldes, at han burde have briller, men er for forfængelig til at ville gå med dem.

Jeg fan-girler Mickey Gjerris

Mickey Gjerris har skrevet en ny bog om at gøre det etisk rigtige i klimakampen. Det er langt sværere end i mange andre situationer, hvor vi står og skal vælge mellem det etisk rigtige og forkerte, fordi der ift klimahensyn ofte må vælges mellem noget dårligt og noget endnu dårligere, ligesom det kan være utroligt svært at finde ud af, hvad der er hvad.

I denne opsummerende artikel skriver han bl.a.: 

“Men håbet skal, for mig at se, i særdeleshed findes i en tro på, at det at omstille samfund og livsstil ikke nødvendigvis er et offer af det gode liv, men i stedet en mulighed. En mulighed for at få et godt og meningsfuldt liv… blot på en anden måde, end vi gik og troede.”

Om os

Hvid mands privilegier

Min hvide mandlige ven Thomas har skrevet en Twitter-tråd om at sætte pris på sine privilegier. Og samtidig være bevidst om, at ikke alle har dem. Klik på tweetet for at læse resten af den læseværdige tråd.

Igen og igen – og igen

Gentagelse er ikke nødvendigvis kedeligt. Det kan faktisk være en ret fantastisk oplevelse at genbesøge et museum, se en film for tredje gang eller høre en plade for 100ende gang. Med streaming og sociale medier har vi en tendens til at glemme det. Det er synd.

Klimavenlig mad

Jeg har fået Klimakogebogen, som denne artikel handler om, forærende. Desværre er jeg ikke særlig begejstret – og det skyldes, at de fleste af retterne bare ikke er særlig hverdagsvenlige. Men noget af det kokken i artiklen siger, er til gengæld værd at tage med: Barndomsminderne. Især for os af ældre dato – for vi fik ikke kød hver dag som børn og en relativt beskeden mængde kød på tallerkenen, og vi spiste langt mere sæsonpræget, end de fleste mennesker gør i dag. Så mormors køkken er altså en god vej til at spise mere klimavenligt.

Medier

Brøgger-bashing

At tæske på den 75-årige Suzanne Brøgger for simpelthen ikke at hade islamisk stat tilstrækkeligt meget har været ugens hobby på den “kloge” højrefløj og langt ind i Socialdemokratiet. Den måde, de forskellige debattører hiver citater ud af sammenhængen, er simpelthen et imponerende stykke cherry-picking. Og ingen af kritikerne nævner overhovedet Damsgaard/Brøggers besøg hos de kurdiske militskvinder, så de mange, der ikke har hørt eller kommer til at høre podcast’ne, ikke får forplumret billedet. For det vigtigste for Leny Malacinsky et al er tydeligvis at få fremstillet Suzanne Brøgger (og i naturlig forlængelse ALLE på venstrefløjen og ALLE feminister) som islamisme-apologeter.

Jeg opfordrer dig til at høre de to korte podcasts og tælle, hvor mange gange Brøgger udtrykker udtalt afsky for IS, islamisme og mellemøstlige staters behandling af kvinder og så bagefter fortælle mig, hvor mange gange hun burde have gjort det, for at det var nok.

PS: At Suzanne Brøgger er en kæmpe krukke er ingen nyhed.

Kunst og kultur

Kunsten at gå på museum

Der er mange gode råd at hente i denne lille vejledning, ikke mindst det helt simple – planlæg dit besøg. Der er masser af ressourcer til det, stillet til rådighed af museet.

Parasite

Den koreanske film Parasite er en af de mest hypede i år. Den har premiere i Danmark 1. Juledag. Her er en anmeldelse (fyldt med spoilere), der sætter den i et meget interessant samfundsperspektiv: hvordan er det egentlig sket, at vi allesammen går rundt og tror, at underklassen aldrig vil rejse sig? Revolutionær gotik kalder skribenten filmen og trækker paralleller til andre. Underholdende og interessant læsning.

David Hockney

Grandteatret havde en særvisning af A Bigger Splash, filmen om tilblivelsen af maleriet af samme navn. Du kan med overvejende sandsynlighed se billedet for dit indre blik, men det var der jo ikke nogen, der kunne i 1973, hvor maleriet og filmen blev til. Tidsbilledet af London og Hockneys overordentligt excentriske omgangskreds er helt unikt og mærkeligt ironisk – og et blik ind i tiden før AIDS, hvor det ikke kunne koste en livet at være lidt promiskuøs. Filmen ligger på Amazon og måske også på andre tjenester.

Share

En provokation

Suzanne Brøgger og Kim Fupz Åkeson ved Gyldendals støttearrangement for Venligboerne 5/10 2015.
Suzanne Brøgger og Kim Fupz Aakeson ved Gyldendals støttearrangement for Venligboerne 5/10 2015.

Kunstneren og provoen Smike Käszner gav forleden en ordentlig opsang til både den kreative klasses Facebook-omklamring af flygtninge og DF-typernes evige sang om hjælp i nærområderne. Jeg har det fint med en opsang, for jeg kan sagtens identificere mig med hans godgørende kreativ-klasse flygtningevenner, der reelt aldrig gør andet end at sende 100 kr. på SMS eller like et opslag fra Dansk Flygtningehjælp. Smike harcellerer over, at vi snakker stolper op og stolper ned om at integrere flygtninge, men hvad gør vi selv? Har vi venner blandt flygtninge og indvandrere? Og han har jo ret i, at det er sindssygt nemt at sidde i en dejlig lejlighed i indre by eller en villa i Hellerup eller Holte og have meninger om, hvordan man integrerer flygtninge og indvandrere i Danmark. Vi møder dem i reglen kun, når vi forvilder os på Nørrebro eller i kiosker, i Matas, i supermarkedet eller kører med bus eller taxa. Dér gør vi os stor umage for at tale pænt til de brune mennesker, men vi taler jo netop til dem, ikke med dem.

Alligevel synes jeg, han skyder ret meget ved siden af. Hele projekt Venligboerne består i høj grad af folk fra den kreative klasse, der har besluttet sig for selv at gøre noget, når nu det ikke hjalp at sætte kryds ved folketingsvalget. De afholder lektiecaféer, danskundervisning, juridisk rådgivning, hjælper med udfyldning af papirer, giver introduktioner til det digitale Danmark, forærer flygtningene møbler, computere, mobiltelefoner, osv. Simpelthen mennesker, der gør meget mere end at like på Facebook – og der er mange, mange tusind af dem! Dem er der så en masse, der har travlt med at nedgøre, kalder dem godhedsindustri eller spelthippier eller noget tredje. Det giver jeg intet for. Marie Krarup kan selv være klam, kan hun!

Folk, der vælger at bruge deres tid og deres penge på at hjælpe andre, der har været mindre heldige i livet, kan aldrig nogensinde stå til hån i min bog. Det håber jeg heller ikke, de gør i Smikes.

I øvrigt er argumentet om, at man ikke kender og omgås “de andre” ret udbredt – et ægte DF-cirkelargument. Og ja, jeg kender kun ganske få mennesker, der står ved, at de stemmer Venstre eller DF. Vi deler ikke livssyn. Jeg kender også kun ganske få mennesker, der kun interesserer sig for fjernsyn og fodbold. For vi deler heller ikke livssyn. Det samme gælder overklassetyper, der hyler om skattebyrden, mens de pudser på deres 50.000 kroners carboncykel. Til gengæld kender jeg en del mennesker, der graver en eksistens ud på kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension eller som ingen uddannelse har. Det er fordi, man godt kan være på sulteydelse eller have forladt skolen efter 9. klasse uden at have opgivet sin værdighed eller sin interesse i politik, samfundsforhold, etiske spørgsmål, litteratur, kunst, kultur, gastronomi eller de andre ting, som jeg interesserer mig for, og som jeg derfor opsøger hos andre.

BT har kørt en kampagne med fokus på, hvor “multikulturalisterne” bor – nemlig i Hellerup, etc., i store villaer med meget langt til nærmeste indvandrerghetto. Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors svarede igen med et sydende indlæg – og hvor har han ret. I øvrigt – alle DF-typerne, der vil have grænsekontrol og afskære flygtninges adkomst til Danmark, hvor mange indvandrere og flygtninge har de selv som naboer? Og hvad med chefredaktionen på BT? Bor de sammen med deres forargede læsere? Næh, vel gør de ej. Det er simpelthen et skinargument.

Men altså – de “andre” gider sgu da heller ikke mig! De synes, jeg er en snob og tror ikke på min ægte begejstring for en bog, en film, et kunstværk. De synes, at deres interesser er “de ægte” og folkelige. Det er fint nok for mig, men jeg accepterer ikke en gammelkommunistisk tankegang om, at “folkets kultur” (og sikke dog et forvrøvlet begreb!!!) er bedre end min. Mine interesser er bedre end deres – for mig!

Den anden halvdel af Smikes argument – om nærområdehykleriet – er vi nok ret enige om. Selvom jeg må sige, at alle, der har stemt på blå blok, har medskyld i, at hjælpen til nærområderne nu nedskæres i stedet for at øges, for det lagde hverken Venstre eller DF skjul på før valget.

Og så er der i øvrigt folkevandring i eftermiddag fra Udlændingestyrelsen ved Fredens Park til Christiansborg, hvor politikerne er i gang med at fejre sig selv og folkestyret. Deltager du?

 

 

Share