Sort/hvid skønhed

Klik på linket, og se figuren på billedet bevæge sig. Det er overjordisk smukt, og samtidig fuldstændig hypnotiserende. 1000 tak til Kim Bach for at pege på den.

Corona

Time for change

BMJ (British Medical Journal) har et opråb fra en håndfuld forskere, der opfordrer til at bruge erfaringerne fra Corona til at lave visse ting fundamentalt om i samfundet, særligt i byerne. Transport fx. Via Morten Sodemann.

En amerikaners blik på Sverige

En gennemgang af Sveriges tilgang til Coronakrisen – pros and cons. Konklusionen er, at det jo stadig er for tidligt at konkludere noget… Vi skal nok et stykke ind i næste år, før vi får alvor kan opveje de økonomiske konsekvenser ift befolkningernes helbredstilstand.

Litteraturen er altid relevant

Ikke blot i Camus’ Pesten men også i Boccaccios Decameron kan findes tydelige paralleller til i dag. Corona er jo slet ikke så dødelig som pesten, men de sociale forskelle i, hvem der bliver syge og dør, de er de samme. Artiklen i Forskerzonen.dk er skrevet af engelskprofessor Kathryn McKinley fra Maryland Uni.

Samfund/miljø/politik

“Man kan godt skuffe sine forældre, selvom de er døde”

Fremragende artikel fra Euroman om gamle og nye penge i Hellerup.

Tårer på jobbet

Det stoiske, benhårde mandeideal er måske (forhåbentlig) på retur. New York Times ser på de ret mange gange mandlige politikere har fældet en tåre på TV de seneste måneder.

Marianne Stidsen og samtykke

Carsten Fogh, også kendt som @Filoffen på Twitter, tilbageviser i POV mange af Stidsens påstande ud fra en strengt filosofisk tilgang. Helt nøgternt er det fx simpelthen noget sludder, når hun bringer det kommunistiske manifest ind i debatten om samtykke. John Locke, derimod…

Edward Snowden

Om en ny bog fra en af de journalister, der var med fra starten, og som ragede uklar med Snowden. Bogen hedder Dark Mirror og lyder både spændende og velfortalt.

Når en brite skærper pennen

er der ingen andre, der kan være med. Britisk forfatter beskriver Trump og forklarer, hvorfor briter ikke kan lide ham. Det er sylespidst! Via Anja Berglund.

Michael Moores nye film

Har du set den? Den har fået klimabenægterne til at klappe i hænderne, fordi den har en masse negativt at sige om vedvarende energi. Jeg har set filmen – den er meget ensidig og cherry picker helt vildt. Her gennemgås filmens pointer på videnskab.dk. 3 tilbagevises, 3 er sande.

Viden

Søvn

Endnu et studie (i Nature, refereret i Videnskab.dk) peger på, at det er vigtigt at bevare nogenlunde den samme døgnrytme hver dag, dvs. både hverdag og weekend. Det er jeg virkelig dårlig til! Jeg elsker at ligge i sengen og læse-sove på weekendmorgener. Samtidig har jeg søvnproblemer, så det kan være, at jeg skal opgive mine slapper-vaner og stå tidligt op lørdag-søndag også. Hvis det lykkes mig, skal jeg rapportere om det på et tidspunkt.

Teknologi

Internettet på pause

Jeg læste om da Fortnite slukkede deres site i Julie Horups nyhedsbrev og hvordan “et sort hul opslugte alt og satte internettet på pause”. Og jeg hørte 5. episode af New York Times’ podcast Rabbit Hole, der handler om PewdiePie og de internetkrige, han har været ophavsmand til og deltaget i. Og det slog mig, at vi er en masse meget aktive brugere af internettet, der ikke desto mindre næsten ikke eller slet ikke opdager de her krige, fordi vi ikke rigtigt bruger nettet på samme måde, som mange unge gør.

Husker du wanna.cry?

Her er den enormt lange, men meget spændende og moralsk opløftende fortælling om Marcus Hutchins, hackeren der fortrød sine “evil ways” og “reddede internettet”. Man lærer også en del om malware undervejs. Og misbrug.

Kunst og kultur

Olive Kitteridge

Minsandten om det ikke lykkedes mig at blive færdig med en bog i denne uge. Og selvom jeg er bagud med min læseudfordring på Goodreads, så startede jeg forfra på den med det samme. Hvorfor? Fordi den var så overraskende god. Læs mere her.

Kulturmix

Omvendt kulturel appropriation. Hong Kong-balletten gør Bolero til deres egen. Tak til Dorte Toft for at pege derhen.

Almodóvar

Fik du set hans seneste film, Smerte og Ære, da den gik i biffen? Hvis du ikke nåede det, så er chancen der nu på Filmstriben.

Ret så spektakulært sommerhus

Sommerhus ved Nykøbing Sjælland, der ligner en amerikansk lade udefra. Indeni er det træ, træ og træ.

Etværelses

– der faktisk ser ud til at fungere. Billig har den dog ikke været at indrette.

Normale Mennesker

TV-serie baseret på en bog, der står på min ønskeliste, men som jeg ikke har fået læst endnu. Den vises på DR og den er deeeeejlig. Åh, de smukke unge mennesker! (og smukke smukke Irland og Dublin!).

Share

En vest der ikke er gul

En lang men helt ekstraordinært velskrevet historie om de signaler vi sender med påklædningen med udgangspunkt i den nyeste mode på Wall Street. Og om hvorfor det er svært for kvinderne at “følge trop”, når mandemoden bliver mere afslappet på de dyre etager. Artiklen tager udgangspunkt i Instagram-kontoen @midtownuniform, hvorfra billedet herover også stammer.

Prøv at forestille dig en artikel i et dansk magasin (gratis!), der er både seriøs og samtidig så sjov som den her!

Samfund/miljø/politik

Det bedste land at være kvinde i

Åh Sverige, du mine drømmes land. Jeg elsker dig lige så højt, som DF og LA hader dig. Artiklen om dette fantastiske sted står i New York Times.

Mediesensationer

Lad os lige vente med at fare til tasterne, indtil vi ved, hvad sagen drejer sig om. Sov på det, internettet er der stadig i morgen. Vi gør os selv, vores følgere og hele bloody internettet en kæmpe tjeneste så. Og RT aldrig dem, der poster ubehageligt indhold – screenshots screenshots screenshots. Klog artikel af kloge Douglas Rushkoff. “Tweeting one’s outrage is not real activism, anyway. It’s really just a form of social signaling.”

uddannelse

Giv kvinder i Afrika uddannelse og de kvitterer med at få færre børn. Artikel i Videnskab.dk.

Plastic not so fantastic

En ældre herre var på ferie og blev chokeret over mængden af plastikaffald overalt i det såkaldte ferieparadis. Vel hjemkommet skrev han til 123 danske rejsebureauer og bad dem tage ansvar og gøre noget ved forureningen. Go Johannes! (Og Go Hans Henrik Hemming og Ronnie Rocket for at bringe historien til torvs.)

Nanny state

Liberal Alliance-typer kan lide at kalde Danmark – og ikke mindst Sverige – for Nanny States. Men det er Kina, der er verdens førende Nanny State. Landet, hvor borgerne har et score card, og når de har overtrådt reglerne for god opførsel tilstrækkeligt mange gange, så kan de ikke længere forlade landet. Flere gange, så kan de ikke engang tage toget. Historien står i The Guardian.

Teknologi

Åh altså, den spilbranche

Nøj, hvor er de svære at elske – og jeg der ellers altid forsvarer computerspil mod angreb fra forældre og pædagogtyper, der vil give dem skylden for voldelig adfærd blandt drenge.

Men hvorfor kan de ikke få bugt med misogynien? Det har denne artikel fra Washington Post nogle bud på. Måske ligger et af svarene også i, at spillet Rape Day først blev trukket tilbage efter protester… Det kan du læse om hos PCGamer.

Er data det nye olie?

Nej, den metafor holder ikke ved nærmere eftersyn. Hvorfor? Fordi dem der ejer allermest data ikke kunne drømme om at sælge detArtikel i Wired.

Viden

Demens – kan det forebygges?

Ja og nej. Ja, der er nogle ting, der har vist sig at slå ud ved forsøg. Og nej, der er en masse arvelighed og ukendte faktorer involveret, så vi kan ikke fx motionere os ud af risikoen for at få demens. Men at holde sit blodtryk i ave og have sociale interaktioner med andre mennesker ser ud til at være to ting, der måske kan holde glemslen fra døren i nogle år. Artikel i Lifehacker.

Knowledge wants to be free

Nu sker der ENDELIG noget med offentlighedens adgang til videnskabelige publikationer. Et stort universitet har sagt NEJ til Elseviers ublu økonomiske krav. Betyder det noget for dig? Ja, det gør det. Læs i Atlantic hvorfor.

Fri forskning er ikke meningsløst nørderi

Immunterapi er blevet det nye sort i behandling af flere forskellige cancer former. Forskerne, der fandt ud af det, kiggede egentlig efter noget andet. Læs i Wired. Citat fra artiklen: “curiosity-driven research won the prize and brought us new cancer medicines.”

Om os

hvad vi skulle have sagt/skrevet

En kræftoverlever har designet en håndfuld hilsner, hun ville ønske, hun havde fået fra sin familie og sine venner. Det kan man godt skrive sig bag øret.

Kunst og kultur

hånd i hånd

En fotograf var så heldig at være til stede i et galleri, hvor maleren (min favorit blandt de levende) David Hockney og sangeren Joni Mitchell mødtes og holdt i hånd. Awwwww. Se billedet.

Den er grim og den er italiensk

Det er filmen Dogman, jeg taler om. Den er altså ret god, selvom det måske ikke lyder sådan. Der er fx nogle virkeligt sjove hunde med i den. Jeg har skrevet om den.


Share

1947 – et afgørende år i det 20. århundrede

Nu skulle man jo tro, at jeg ikke læste bøger mere, så få anmeldelser det er blevet til på det sidste! I virkeligheden er det mere anmeldelserne jeg er bagud med – heldigvis da.

Slankekur

Jeg prøver at holde en smule so-me-slankekur, hvilket øjeblikkeligt frigør mere tid til at læse. Det er såmænd grund nok til at holde fast i slankekuren!

Elisabeth Åsbrink

En bog om et enkelt år

Men jeg har altså læst ‘1947’ af den svenske journalist og forfatter Elisabeth Åsbrink. Jeg læste den på svensk, men jeg ser nu, at den er udkommet på dansk hos People’s Press. Hurra for det, men IKKE hurra for, at man ikke får at vide, hvem der har oversat den til dansk!?

Bogen handler om året 1947, selvfølgelig med udgangspunkt i Sverige, men så alligevel ikke – den er meget international i sit verdenssyn. Et hovedfokus er dannelsen af staten Israel, som hun kommer meget fint rundt om, og et andet er dels de nazister, der slipper helskindet ud af Tyskland og blandt andet til Argentina, dels den nye fascistbevægelse, der bl.a. udspringer i Sverige.

 

En meget stædig mand

Og vi følger en meget stædig mand, der bare VIL have indført begrebet “genocide” i international lov, så det er noget man kan anklages og dømmes for, og som kæmper for det hele livet uden at få særlig meget anerkendelse for det. Jeg takker dig, Mr. Lemkin, som jeg ikke kendte eksistensen af!

Vi hører om Hassan al-Banna, som vi har noget mindre at takke for – det var nemlig ham, der desværre genopfriskede begrebet jihad, der ellers var støvet lidt til, og som startede det Muslimske Broderskab.

Der anslås også lidt lettere takter, og vi møder både Simone de Beauvoir og Christian Dior. Og vi møder forfatterens far, den lille flygtningedreng Joszef.

Nedslag i historien

Ideen med at skrive en bog om et enkelt år finder jeg meget tiltalende. For et par år siden læste jeg “1913”, der er skrevet af en tysk kunsthistoriker, hvorfor forfattere og kunstnere står centralt i den – men de spejler jo samtidig et helt afgørende år i verdenshistorien. Den bog vil jeg også gerne anbefale. Endnu ulæst står den danske kulturhistoriker Martin Zerlangs “1914” i reolen. Jeg skal nok få den læst en dag!

Share

Anders Zorn-museet i Mora, Sverige

Midnatt av Anders Zorn 1891
Midnat, 1891
Anders Zorn - Le tub
Le Tub, 1888
Vi holdt juleferie i en bette stuga i Dalarna i Sverige, som jeg har besøgt flittigt, siden jeg var barn. Jeg fik slæbt mand og barn på Zorn-museet, skønt jeg selv har været der en del gange før. Jeg holder virkelig meget af Anders Zorn, og han er da også fra min yndlingsperiode i kunsthistorien – perioden omkring forrige århundredeskifte.

Rent undtagelsesvis er Wikimedia rigt forsynet med billeder af Zorn, bl.a. de to herover. Desværre er mit favoritbillede ikke med i udvalget, men det kan ses her.

Museet er fint, og jeg synes, Mora kommune får ganske meget ud af Zorn uden at sælge ud. Vi besøgte ikke Zorn-gården – rundvisning er ikke lige vores ting, og desuden var det ret koldt… Vi boede meget tæt på den landsby, hvor Zorn tilbragte den del af sit liv, hvor han ikke boede i udlandet, så vi kørte en tur der. Den er ikke så forskellig fra alle mulige andre landsbyer i Dalarna, der har et meget traditionalistisk forhold til arkitektur. Og man forstår det egentlig godt, for husene ser så fine ud midt i alt det grønne (eller hvide), de er rare at være i og nemme at varme op. Det hus, vi lejede, var helt undtagelsesvis ikke rødt.

Lejet stuga ved bredden af Spjutmosjön i Dalarna.
Lejet stuga ved bredden af Spjutmosjön i Dalarna.

Share