Hvem skal egentlig udskammes?

I Kristeligt Dagblad spørger Sociologen Rasmus Willig, hvorfor det er os, der i det små forsøger at reducere vores CO2-aftryk, der hele tiden skal stå til regnskab og have at vide, at det er latterligt at spare på oksekødet, når vi alligevel hopper på en flyver? Hvorfor er det ikke de svinende virksomheder, landbruget, regeringen?

I samme boldgade er her 10 tips fra Junkbusters til en grønnere jul, der IKKE går ud på at dræbe juleglæden. Tvært imod kunne man faktisk forestille sig, at juleglæden ligefrem bliver forøget, når vi ved, at vi ikke har udgjort en kæmpe klimabelastning, når vi går i seng juleaften?

Sidste klimaindspark kommer her: Nogle af verdens førende klimaforskere har – igen igen – udgivet et studie, der viser, hvor tæt på randen vi er. De FATTER ikke, at der ikke handles. Folkene på videnskab.dk har startet en Facebookgruppe med fokus på handling. Du kan også melde dig ind. 

(fotoet viser, hvordan det ser ud, det der CO2. Klip herfra.)

Samfund/miljø/politik

Monopoltilsynet – eksisterer det stadig?

I “gamle dage” var “anti-trust tilsynet” – monopoltilsynet i Danmark – noget store, dominerende virksomheder frygtede med god grund. Men vi hører ikke meget til dem i dag? Forfatteren lister de brancher og virksomheder, der burde kigges efter i sømmene og forklarer hvorfor. I Medium af Tim Wu.

Nazikortet

Dennis Nørmark skriver om, hvornår man “må smide nazikortet”. Han er ikke helt på linje med “vennerne” på højrefløjen.

Det berømte paradigmeskifte

Stine Bosse er ikke helt enig med DF om, hvad det er for et paradigmeskifte, regeringen og DF har iværksat. Det skriver hun om i Ræson.

Svindel og humbug

En NYT-journalist satte sig for at finde ud af, hvad der ligger bag en masse mærkelige sælgere på Amazon. Det er en lang og mærkværdig historie. Jeg blev lidt deprimeret over, at der faktisk findes så mange mennesker, der har gjort det til en levevej at svindle andre.

Ms. Obama

Michelle Obama siger nej tak til Lean in. “That lean in shit doesn’t always work”, sagde hun ordret ifølge talrige kilder. 

Teknologi

12 ting vi [sgu fandme] skal forstå om teknologi

Technology isn’t an industry, it’s a method of transforming the culture and economics of existing systems and institutions.” Sådan indledes artiklen, og det er jo præcis det, der er pointen. Teknologi er ikke længere noget, vi kan sige, at vi ikke interesserer os for. Præcis som med miljøet. Vi er fanget i nettet!

High fashion – hi tech

Stella McCartney går all-in på bæredygtighed. Og det er mega hi-tech! Lang og grundig artikel i Wired.

Viden

Ubegribelige bølger

Langsomme bølger gled over oceanerne kloden rundt den 11. november, og seismologerne forstår ikke, hvad det var. Sådan nogle historier kan jeg slet ikke stå for! Den her står i National Geographic.

Om os

Sorg

Nick Cave om sorg. Smukkere end smukt, hårdere end hårdt. 

Vi gætter bare (næsten)

Statistiskeren Lasse Hjorth Madsen har skrevet denne ret fremragende artikel til Zetland om vinsmagning. Det sjove er bare, at den slet ikke handler om vin, den handler om os. Læs eller lyt, den er hvert minut værd.

Læs en bog i stedet

Debat er dumt og spild af tid. I et upbeat, sjovt men også klogt indlæg forklarer skribenten, hvorfor vi i stedet skal læse tænksomme indlæg – også af folk, vi er uenige med, og så droppe fordummende tv-debatter, hvor det sjældent er den der har ret, der får ret.

Kunst og kultur

Jeg har ikke været i biografen og har set de samme tv-serier, som jeg så i sidste uge og forrige uge. Men jeg er blevet færdig med en fantastisk bog, der er over 100 år gammel: Rainer Maria Rilke: Malte Laurids Brigges Optegnelser (1910). Åh, Rilke, dine smykker af ord!

Share

Kvalitet og serendipitet

Folk, der kender mig, ved, at jeg ikke besidder begrænsningens kunst, når det gælder ting at interessere sig for. Jeg kan ikke holde mig til ét emneområde og følger nyhedsbreve, magasiner og Twitter-konti, der dækker alverdens emner. Nogle af jer får også jævnligt tilsendt artikler, som jeg selvfølgelig forventer, at I kaster jer glubende over.

Medieforbrugets etik

Forleden læste jeg så denne artikel om medieforbrugets etik. Altså, ikke mediernes egen etik, men vores, læsernes/seernes/lytternes. Det er meget interessant og er meget i tråd med mine egne tanker. Jeg ser ikke nyheds- og debatprogrammer, for jeg føler ikke, det gør mig klogere at se folk stå og råbe ad hinanden. Jeg forsøger at undgå de overfladiske døgnfluenyheder (det lykkes så langt fra altid) og i stedet få læst/hørt ordentlige artikler og programmer, der sætter det hele i relief for mig.

Serendipitet

Det, jeg savner, når jeg ikke har en daglig avis, er serendipitet. Altså at falde over en historie, som jeg aldrig selv ville have opsøgt.

Nu er det mit mål at dele mine favoritter med jer hver uge, og jeg prøver at dele historierne op efter temaer. Så håber jeg, at I også kan opleve at falde over en historie, der lyser op i en hidtil upåagtet afkrog.

Plakaten fra den romantiske og temmelig cheesy film Serendipity. Billedet øverst er fra samme film (sådan lærte jeg, hvad ordet betød)

(Desværre er et par af artiklerne bag paywall, men biblioteket har dem.)

Samfund/miljø/politik

Vækstparadigmet

2 professorer emeriti fra RUC, center for arbejdslivsforskning, Peter Olsén og Birger Steen Nielsen,  i Politikens kronik 4/11:  “Vi må væk fra hele vækstparadigmet”Klimakrisen og den stigende ulighed kræver akut handling. Men det kan kun ske gennem et gennemgribende oprør med det fremherskende vækstparadigme. Det er på tide at komme videre. (paywall)

Bias

Cecilie Nørgaard skriver (også i Politiken 4/11) om den “djævelske bias“, vi alle sammen slæber rundt på, og hun giver mange gode eksempler på hvordan. Og på hvad vi kan gøre for at overvinde den. (paywall)

Damn you, paywall

Nu, hvor du er blevet godt sur på paywall, kan du læse om, hvorfor vi ikke har fået en Spotify model eller en model med mikrobetaling. To ikke helt enige mediefolk giver her deres versioner af hvorfor. Mads Vad Kristensen hos POV og Stig Ørskov i Mediawatch.

Brinkmann

Svend Brinkmann har jævnlige klummer i Søndags Politiken, og jeg ved ikke, om de kommer online. Jeg har nappet et lille klip fra den i søndags, som man godt kan tåle at læse efter at have set (for) mange tv-klip med Donald Trump.

Godt nyt

For tiden hører vi næsten hver dag om, hvordan meget rige mennesker bedrager samfundet, samtidig med at de ser sig selv som frihedskæmpere. Vi har brug for at høre, at der også findes ordentlige rige mennesker. Historien her fortæller om en britisk mand, der diskret donerede prisbillige lejeboliger til sit nærområde.

NyhedsPodcast

New York Times’ podcast The Daily handler i denne udgave om, hvordan det giver mening at tale om antisemitisme på den amerikanske højrefløj, der jo ellers omfavner Israel.

Teknologi

Når E-boksen lukker

Hvordan med alt det, der efterhånden ligger i E-boks, når vi dør? Det får vores nærmeste vel adgang til, ligesom de har adgang til vores plastikcharteques med fysiske dokumenter? Nix bix. Der er lukket. Læs her hvordan Allan opdagede, at han ikke havde adgang til sin kones pensionsoplysninger (eller noget som helst andet), efter hun døde.

Så se lige at få delt de vigtigste ting med jeres nærmeste eller – OMG – print skidtet ud og læg det i en mappe!

Jamen, det ER vigtigt

Er du en af dem, der siger “jeg har ikke noget at skjule”, når talen falder på, at Google, Facebook og Staten har adgang til dine personlige data, så læs denne korte gennemgang fra The Next Web af, hvad privatliv (på nettet) egentlig betyder. 

 Sir Tim Berners-Lee

Tim Berners-Lee, internettets far, kommer nu med en helt ny platform, der skal give os ejerskabet og kontrollen over vores egne data tilbage. Man kan kun håbe, at der findes internetaktivister og White hat hackers nok derude til at projektet for alvor kan få ben at gå på. Læs hos Fast Company.

Man kan dø af det

Datasikkerhed er ikke for sjov. Folk kan dø, når den ikke er i top. Og det gælder ikke kun CIA-spioner. Læs hos The Register.

Dimser på Internettet

Wired fortæller om, at dimser med IoT (internet of things) inden i er meget usikre, og nogle af dem kan endda tilgås, uden at man har hacking evner. Det gælder fx mange af de overvågningskameraer, der hænger på gader og stræder. Det er ikke nogen rar tanke, hvis man prøver at forfølge den lidt ud ad en tangent!

Viden

Professor Ulla Koch forklarer, hvorfor vi altid forelsker os i korrelationer og lukker øjnene for, at det ikke nødvendigvis indikerer årsagssammenhæng. Vi har simpelthen confirmation bias, der bilder os ind, at der er sammenhænge, hvor ingen sammenhæng er. Ex: sort kat over vejen, fredag den 13., etc. Klog artikel fra Forskerzonen på Videnskab.dk.

Rygning.er.farligt

Kronikkens forfatter Charlotta Pisinger er professor i tobaksforebyggelse, og hun er blevet godt sur på Amalie Lyhne, der har prist borgernes frie valg (når det gælder tobaksrygning). Så nu får vi lige læst og påskrevet om, hvilket liv der venter os *senere*, når vi ryger.

Hvordan virker YouTube


Se denne TED-talk, hvis du har mindre børn. Eller – se den bare. James Bridle forklarer præcis, hvordan autoplay fungerer og påpeger flere ting, som vi nemt glemmer at tænke over, når det gælder tilsyneladende uskyldige videoer med tegneseriefigurer  for de mindste. Tusind tak til Ulf for link.

Kunst og kultur

De seneste bøger, jeg har læst, er Bjørnen af Katrine Marie Guldager og When we were Orphans af Kazuo Ishiguro. Læs evt. hvad jeg synes på Goodreads.

Jeg har set en enkelt film – det var den virkeligt gode franske film Vogterne.

Og så har jeg set de tre første afsnit af en meget fin ny serie på DRKDer er et Yndigt Land med Chris Pedersen og Line Knutzon. Det er den slags programmer, hvor man både bliver oplyst og kommer til at grine, får pirret sin nysgerrighed og, ikke mindst, får lyst til at drage ud og se på det danske landskab. Kernen af det DR, jeg elsker og nødigt vil undvære.

Chris og Line ser på danske guldalderlandskaber på SMK, og så kører de afsted for at finde dem i virkeligheden. Undervejs taler de med forskellige indsigtsfulde mennesker, ikke mindst Aros’ norske direktør, hvis kølige/kærlige blik på os danskere, jeg er lidt forelsket i. Og så er Chris og Line lige så elendige til at finde vej, som jeg selv er. Det er mig en stor trøst. 

***

Nåede du helt herned? I så fald, skriv lige til mig, hvad du synes. Og falder du over noget fantastisk i løbet af ugen, så send det til mig. Så tager jeg det med, hvis jeg også synes, det er fantastisk.

 

Share

Kan teknologi transformere undervisningen i skolen?

 

Why learn?

It is curious why we continue to take this question for granted, or to respond to it with “adultisms”—well-intentioned (and often accurate) notions of citizenship and “knowledge is power” that can fail to resonate with learners in an era of “like.”

Artiklen, hvorfra dette citat stammer, ramte mig lige i hjertekulen, fordi jeg ustandselig har den diskussion med min 12-årige. Hvorfor skal man lære, hvad skal man lære, hvordan skal man lære det? Knægten er skam meget lærenem og lærer sig selv den ene færdighed efter den anden ved at se og gense og gense YouTube videoer. Det dér med at *læse* noget, det bruger han til gengæld (næsten) ikke.

Jeg “diskuterer” konstant med mig selv, hvor på aksen mellem gammeldags læring og moderne intuitiv IT-baseret læring jeg skal anbringe mig selv. Det, der trækker i den ene retning, er, at jo større “paratviden” man har, jo bedre er man til at udnytte de digitale muligheder. Mao. har man modtaget en god portion gammeldags læring, bliver det nemmere at selvlære via nettet. Omvendt – måske kan man godt selvlære gammeldags viden? Mit afkom ser fx kilometervis af dokumentarer om historiske emner, som han lige bliver optaget af. I en periode WWII, i en anden periode Nordkorea. Men har jeg været dygtig nok til at lære ham at skelne mellem et godt, kildenært program om WWII og ét baseret på fantasterier? Ser jeg på visse af mine jævnaldrende på Facebook, så er evnen til effektiv kildekritik ikke noget, vi alle fik lært i vores skoletid…

Jo mere jeg borer mig ned i det her, jo mere tænker jeg, at der egentlig ikke er sket så sindssygt meget?! En dygtig lærer med dårligt materiale kan stadig meget mere end en dårlig med godt materiale. Og børn med stærke, veluddannede forældre har stadig langt større forudsætninger for at klare sig godt end børn med lavtuddannede forældre. En tablet er ikke bare en tablet. Den ændrer fuldstændig karakter alt efter, hvem der har den i hånden. Én lærer kan fuldstændig transformere læringen ved hjælp af IPads, en anden står hjælpeløst og bræger, at han jo ikke har lært at bruge den.

Share

Det er teknologiens skyld

I dag i Berlingske Tidende har cand. mag. Mette Thomsen, som jeg tror er kvinden bag dette designfirma, en kommentar om børn og ny teknologi. Desværre kan jeg ikke linke til den, for den er ikke på nettet (endnu da).

I artiklen indleder hun med at nævne de kommuner, skoler og børnehaver som på det seneste har anskaffet IPads til børnene og citerer deres lovprisning. Jeg læste derfor begejstret videre, da jeg altid bliver mistænksom, når det er teknologien, der bliver lovprist, og ikke det, den muliggør.

Jeg blev dog skuffet, for efter en omvej omkring Adorno, der som bekendt bekymrede sig om, at vi mennesker nemt kunne blive gidsler for vores egen teknologibegejstring, kom hun frem til sit egentlige ærinde, nemlig at hun for nylig havde været til familiefest, hvor samtlige de 12 tilstedeværende mindre børn, havde siddet bøjet over hver deres IPad og slet ikke havde leget sammen.

Hun gør dermed det samme som de skoleledere og kommunalfolk hun skoser i indledningen. Nemlig  giver teknologien skylden for altings skrækkelige tilstand.

Vi var selv for nylig til en selskabelig komsammen med mange børn, og min søn kendte kun værtsbarnet. Han fiskede derfor straks telefonen op af lommen og begyndte at spille under bordet. Jeg bad ham straks om at pakke den væk og deltage i løjerne. Det gjorde det artige barn jo, men det gjorde de andre ikke. Og de inddrog ham ikke i deres samtale/leg/spil/fodboldkigning. Så efter en time meddelte jeg ham, at han godt måtte tage den frem igen, så han ikke skulle kede sig ihjel.

Og hvad vil jeg så sige med dette kedelige eksempel fra min egen virkelighed? Jeg vil sige, at problemet her ikke var teknologien men børnene og deres forældres opdragelse af dem. Hvis det er ok for et værtsbarn at sidde og se fodbold i fjernsynet, mens fødselsdagsgæsterne er overladt til sig selv, så har det da ikke noget med teknologi at gøre, men med opdragelse.

Jeg vil gerne have læserne til lige at bruge to minutter på at lytte til Dr. Michael Rich fra Harvard, som siger noget om opdragelse. Han understreger netop, at ordentligt opdragede børn klarer sig bedst i ALLE sammenhænge. På nettet, i skolegården, som teenagere. Som med næsten alting her i livet, kan teknologien bruges både godt og skidt. Det er op til os!

(Hvis du ikke gider se videoen, så læs her, jeg har oversat hans vise ord:

Dr. Michael Rich, director of Harvard’s Center on Media and Child Health (11/03/2010)

Jeg synes, at dit barns brug af Internettet er et godt sted at undersøge din måde at være forældre på. Vi har igen og igen kunnet konkludere, at den mest effektive opdragelsesmetode, uanset emnet, er den, vi kalder den autoritative. Autoritativ opdragelse betyder, at du er opmærksom på dit barn og i god kontakt med det, men også sætter meget tydelige grænser. Den autoritære opdrager derimod sætter tydelige grænser, men er ikke i kontakt med barnet. Den autoritære opdragelse indebærer meget strenge regler, men disse forældre er ikke i kontakt og dialog med deres børn og er ikke opmærksomme på barnets behov. 

Så er der den eftergivende opdragelse, hvor forældrene er i kontakt med barnet, men ingen forventninger har til det og ingen begrænsninger sætter, så alt bare er OK. Sidst er der den uengagerede “opdrager”, som hverken er i kontakt med barnet eller har nogen forventninger til det. Dette er naturligvis den tristeste form for forældre, vi oplever. 

Så, når du begynder at spekulere på, hvordan dit barn skal introduceres til og bruge Internettet, ja faktisk når det gælder al opdragelse, så er vores råd at prøve at optræde autoritativt. Lyt til barnet, vid hvad du taler om, vær en model for barnet ved den måde, du selv bruger nettet på. Sæt klare grænser og gør dine forventninger klart samtidig med at du forklarer barnet konsekvenserne, hvis de ikke lever op til dine forventninger. 

 Vær tydelig, åben og kommunikerende med dit barn, så bliver de det samme med dig.)

Share