Verden er i farver

Når s/h fotos fra anno dazumal farvelægges, sker der noget dramatisk med os, beskuerne. Vi kommer meget tættere på de portrætterede. Her er en omtale af en ny bog, der indeholder 200 farvelagte fotos fra første halvdel af det 20. århundrede. Billedet herover er udateret, fra Warszawa ghettoen, farvelagt af Marina Amaral. Bogen hedder The World Aflame og er af hende og historiker Dan Jones.

Samfund/miljø/politik

Hvis Trump taber

Jeg tror, det er en reel risiko, at Trump ikke vil træde tilbage, selvom han taber valget. Læs brevet her til chefen for USA’s militær fra to veteraner. Det er kuldegysende.

Bill Gates

Wired interviewer Bill Gates – først og fremmest om Corona og hans vaccineprogram, men de taler også om fake news, techgiganterne og, selvfølgelig, Trump.

Jeg har set folk på venstrefløjen disse Gates, fordi han ikke bare har givet alle sine penge til velgørenhed – no strings attached -, men insisterer på at kontrollere fonden. Jeg må indrømme, at det simpelthen ikke kan hidse mig op. Han bruger sine mange penge og sin indflydelse på at gøre noget godt i verden. Hatten af for det. Det er der så mange, der ikke gør, eller som ligefrem bruger deres penge på en måde, der skader vores klode.

Apropos stor rigdom

En meget rig kvinde fortæller anonymt om at være født rig og om at forsøge at forstå sine egne privilegier. Hendes anonymitet betyder, at hun kan være ganske ærlig og endda lidt brutal.

Viden

Masker/mundbind

Vi har diskuteret lidt på Twitter, hvorfor det hedder mundbind i Danmark, men masker andre steder. Nogle argumenterer med, at man kalder det mundbind i sygehusvæsnet, men det gør man altså ikke alle steder. Jeg har hørt et interview med Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, og han siger konsekvent “maske”.

Nå men, Videnskab.dk har en omfattende guide til de bedste stofmundbind inkl. links til videoer om, hvordan de bruges, og hvordan man kan lave dem selv.

Bæredygtigt tøj, findes det?

Videnskab.dk har også set på, hvilket tøj vi skal købe for at være så bæredygtige som muligt. Det er faktisk slet ikke nemt, så det bedste råd er: lad være! Lidt men godt, brug det, du har, og giv resten væk til genbrug.

Teknologi

Mere QAnon

Stephen Levy, chefredaktør på Wired, har et nyhedsbrev, som jeg stort set læser hver uge. I denne uge er han på ferie, men hans afløsers nyhedsbrev er også værd at læse. Hun har kigget nærmere på de beskyldninger om pædofili, der, via QAnon (jeg linkede til god forklarende Zetland-artikel om fænomenet i sidste uge), spredes om A-list celebrities, der har én ting til fælles – de er “liberals”, som de siger i USA.

Kunst og kultur

Frank Lloyd-Wright

Meget fint portræt fra Artlander Magazine af Frank Lloyd Wright. En meget farverig person, må man sige!  (Jeg kendte intet til hans personlige historie, før jeg læste artiklen).

Læseklub

Grandteatret, min favoritbiograf, har startet en læseklub, hvilket det var lykkedes mig ikke at opdage. Sgu imponerende! Heldigvis havde en veninde opdaget det og lokkede mig med til en særvisning af Christian Braad Thomsens film om Karen Blixen, Storyteller fra 1995. Filmen forekommer temmelig bedaget, men det har sandelig en egen charme. Jeg blev nærmest lidt småforelsket i Knud W. Jensen – det er et herligt interview, der er med ham.

I øvrigt blev vi oplyst om, at Rungstedlund i løbet af efteråret afholder en række litterære saloner. Læs mere på hjemmesiden.

Det er enkelt at “melde sig ind” i læseklubben, klik på linket, der er til en Facebook-gruppe, hvor arrangementerne annonceres. Eller hold øje på biografens hjemmeside. Næste arrangement er på tirsdag, hvor de viser “Stefan Zweig: Farvel til Europa“. Den har jeg set, og jeg kan varmt anbefale den.

To romaner blev jeg færdig med

Jeg hørte Bernadine Evaristos Girl, Woman, Other som lydbog og læste Hanne-Vibeke Holsts Som Pesten i en meget tung (683 s) hardback-udgave fra biblioteket.

Cisternerne

Den usædvanlige argentinske kunstner Tomás Saraceno har fyldt endnu mere vand i Cisternerne, end der var i forvejen. Og introduceret edderkopper (bare rolig – du får ikke aktiveret din eventuelle araknofobi). Til gengæld skal du ud og ro, hvilket jeg fandt hårdere og tungere, end jeg havde ventet. Det er en flot oplevelse – husk at bestille tid!

I øvrigt har Jr. også været i Cisternerne, selvfølgelig med dronen. Han har filmet livestream for DJ Kölsch – det er ganske flot. Til min overraskelse er jeg ret begejstret for musikken.

Share

Slankekure virker ikke

De fleste af os, der har prøvet en eller flere, ved det jo godt. Men det kom bag på mig, HVOR veldokumenteret det er. Hvis man skal bekæmpe de sygdomme eller forebygge de sygdomsricisi, som overvægt kan medføre, kræver det de såkaldte livsstilsændringer, ikke vægttab – og det er fejlagtigt og forkert at ligestille de to ting, selvom det ene ofte medfører det andet. Mange former for vægttab foregår på måder, der er decideret usunde for både krop og sjæl. Dette longread fra Huffington Post om overvægt og samfundets behandling af den har virkelig sat sig i mig. Fundet i nyhedsbrevet Morgenpost.

Her er et par citater fra artiklen: “For more than a decade now, researchers have found that the quality of our food affects disease risk independently of its effect on weight.”

Another survey showed that two years of getting kids to exercise and eat better didn’t noticeably affect their size but did improve their math scores—an effect that was greater for black kids than white kids.”

“Developing countries with higher wages for women have lower obesity rates, and lives are transformed when healthy food is made cheaper. “

Samfund/miljø/politik

Ét altoverskyggende problem

“Danske museer har ét altoverskyggende problem ifølge ny undersøgelse: Gæsterne er primært højtuddannede kvinder over 50” – det er overskriften på en artikel i Kulturmonitor, som jeg desværre ikke kan læse. Og jeg skal indrømme, at den vinkling faldt mig for brystet – selvfølgelig i høj grad, fordi jeg selv er en del af det omtalte såkaldte problem.

Jeg delte artiklen og overskriften på Twitter og fik overvældende respons – heldigvis var de fleste enige i, at det dælme er en mærkelig vinkling: At gøre dem, der holder (kunst)museerne kørende, til problemet i stedet for at fokusere på dem, der ikke kommer. Og på museerne selv, der måske skal skrue på deres appel og deres markedsføring. Vi har til gode at se artikler, der gør de mange mænd på landets fodboldstadioner til et problem.

Opmuntrende kommentarspor i Journalisten

Det sker nærmest ALDRIG, at et kommentarspor er opmuntrende. Men her sker det. Det er en kommentar fra journalist Eva Aagaard til voldtægtsprogrammet på TV2 i bladet Journalisten.dk.

Mikkel Hertz får lov til at svare, og han gør selvfølgelig det, som danske medier i 99/100 tilfælde gør her i landet – fralægger sig ethvert ansvar. Men derefter er både mandlige og kvindelige kommentatorer helt på Aagaards side. Aagaard skriver helt centralt: “Hvis vi vil gøre det trygt for ofre at anmelde voldtægt, må vi slå fast, at en frifindelse ikke er ensbetydende med, at anmeldelsen var falsk.” Man skal altid huske, at anklagemyndigheden skal synes, at de har en sag, inden de anlægger den – det er jo ikke offeret, der anlægger voldtægtssager. Og her mente anklagemyndigheden endda, at der var grund til at appellere til landsretten. De fik så ikke medhold, men altså…

Drabet på Bornholm

Jeg har læst 3-4 af de seneste dages grundige artikler om drabet og de racistiske drabsmænd. Hvis det er lykkedes dig at undgå det, kan du læse eller lytte denne fra Zetland, der er yderst sober. Men alle konkluderer de, at den dræbtes venner fastholder, at brødrene var venner med den dræbte, og at mordet derfor ikke kan have noget med racisme at gøre. Men det er altså en falsk præmis, folks! Hvor mange gange har man ikke hørt folk sige, “jeg har en ven, der er *indsæt ikke-dansk etnicitet*, så jeg kan ikke være racist.” Det forudsætter, at racister er logisk tænkende, hvilket de sjældent er. “Min kone er thai, så jeg er ikke racist”.

Politiken og #MeToo

Politiken har lagt spalteplads til virkelig meget kritik af #metoo-bevægelsen – blandt andet flere indlæg af Marianne Stidsen og senest til en kronik af den frikendte fra voldtægtssagen, jeg også nævner længere oppe. Dorte Toft har skrevet en arrig kronik om Politikens behandling af kvinder. Desværre bag paywall, men skulle du have adgang, så er den dejligt hvas på Dorte-måden.

Nu hvor feminist-låget er røget af…

… kan jeg lige give ondt af mig over, at OK Benzin har indgået sponsoraftale med Foreningen Far, der under et dække af at ville børnenes bedste, i mange sager har medvirket til grov chikane af mødre. Jeg finder et andet sted at købe min benzin.

Frafaldne Trump-vælgere

6% af de vælgere i de såkaldte “battleground States” i USA, der stemte på Trump i 16, vil ikke stemme på ham i år. De fortæller her hvorfor. Man kan jo glæde sig over, at det i høj grad handler om hans dårlige opførsel. Og så Corona selvfølgelig.

Julian Assange

Jeg har skrevet det før, og jeg gør det gerne igen. Uanset, hvor lidt du bryder dig om ham, så overvej lige, hvad det er, USA anklager ham for, og hvad han risikerer at måtte bøde for det, hvis England udleverer ham. Husker du billederne af amerikanske soldater, der skyder ubevæbnede irakere fra en helikopter, mens de morer sig over det? Det var Wikileaks’ fortjeneste, at vi så den film – og fik mange andre afsløringer. En gruppe læger har skrevet en forbøn for Assange i The Lancet, fordi de mener, at hans liv og helbred er i fare pga. den måde, de britiske myndigheder behandler ham på.

Guillotineret i 1977

Tænk, den sidste gang Frankrig brugte guillotinen var 1977. Du læste rigtigt, ikke 1877, men 1977. Læs den skrækkelige historie her.

Teknologi

Racistisk, sexistisk datasæt

MIT har fjernet datasæt, efter at en forsker har påvist, at mange billeder er forsynet med racistiske og sexistiske annotationer, skriver Version2. Kunstig intelligens er ikke neutralt, før de data, intelligensen er baseret på, er det.

Microsoft og Facebook i problematisk samarbejde om streaming

Julie Horup forklarer det langt bedre, end jeg kunne, i sit nyhedsbrev TrykStart.

Om os

Det her har vi brug for

Dan Bjørneboe har delt Master Fatmans sidste interview, der stod i Børsen få uger før hans død. Det fik jeg ikke læst dengang. Og, ærligt talt, det var lige, hvad jeg godt kunne bruge!

For meget tid og for meget plads og for mange ting

Rasende tårer

Det sker for mig – jeg har i det hele taget let til tårer, men som oftest er det egentlig okay. Man fælder en tåre, når man bliver ked af det, eller bare når man bliver overvældet af følelser – det kan også være, når man læser eller ser noget sørgeligt. Men vredestårer gad jeg virkelig godt være fri for, for de står i vejen for, at jeg kan give udtryk for, hvorfor jeg er vred. Her er nogle bud på, hvordan man kan reducere risikoen for at begynde at tude på arbejde, når man føler sig rigtigt uretfærdigt behandlet.

Kunst og kultur

Honeyland

På filmstriben ligger et lille dokumentar-film mesterværk, som min fysioterapeut fortalte mig om. Und dig selv et lille frikvarter og se den.

De professionelle om statuer

En kunstner og en museumsinspektør mener noget om statuer i det offentlige rum. De har tænkt over det og bruger deres faglighed…

En professionel om bæredygtigt byggeri

En arkitekt med speciale i restaurering får sagt et par borgerlige ord om, hvor bæredygtigt det egentlig er at rive ned for at bygge nyt. Indlægget står i Politiken og er desværre indtil videre bag paywall.

Jazz

Nu har jeg igen forsøgt mig med at høre live jazz. Det gik heller ikke denne gang, så jeg giver snart op. Ikke engang med alderen blev jeg et jazz-menneske. Men måske bliver jeg et country-menneske? Yngstesønnen var faldet over en moderne country-sang, og jeg blev sgu helt forelsket i den.

Share

9 ud af 10 har fordomme

mod kvinder… Sådan at forstå, at kvinder også i høj grad har fordomme om, hvad de selv og andre må, kan og skal. De fleste mener selvfølgelig ikke, at de har dem, fordommene. Men når folk får stillet “trick-spørgsmål”, så viser det sig jo, at det har de alligevel. Her i Danmark er vi særligt stolte af, at vi absolut ingen fordomme har, og at vi her i landet har total ligestilling. Men når vi måles mod andre lande, ser det knap så fantastisk ud.

(Jeg skulle lige markere kampdagen, ikk!)

Samfund/miljø/politik

Hvor blev medmenneskeligheden af?

Vi har mistet vores menneskelighed, når vi lader børn dø af sult og underernæring på Lesbos, og når vi ikke vil hente danske børn hjem fra flygtningelejrene i Syrien. Hvornår er det blevet en dansk, kristen ting at lade børn betale for forældrenes synder, der for børnene på Lesbos vedkommende, udelukkende består i at flygte fra krig eller håbløshed?

De får aldrig en straf

Banditterne i habitterne, altså. Danske Banks forsikringsselskab har sagt nej til at forsikre bestyrelse og topledelse mod egne fejlbeslutninger OG LOVOVERTRÆDELSER for 200 mio €. De vil ikke forsikre dem for mere end 85 mio €. Derfor foreslår banken nu generalforsamlingen en ændring i vedtægterne, så banken selv går ind og dækker potentielle erstatningskrav, når bestyrelse og ledelse hvidvasker eller på anden måde optræder uetisk eller ulovligt.

Jeg bliver snart kommunist. Læs eller lyt hos Zetland.

Ugens Jarlov

Rasmus er okay i denne uge. Men hans følgere? Not so much.

De stemte på Trump

Og de gør det igen. Men det er ikke kun fjolserne med MAGA-hatte og idiot-synspunkter, for de er faktisk ikke nok til at give ham genvalg. Der er også alle dem, der stemmer på Trump i mangel af bedre. De hader virkelig Washington-aristokratiet. Zetland har været i det nordøstlige USA og interviewet nogle ret velorienterede, men temmelig desillusionerede unge amerikanere.

Viden

Fingerpegning af overvægtige har modsat effekt

100 forskere og institutioner har udsendt en erklæring, der opfordrer til, at vi ophører med at udskamme overvægtige og forstår, at de kun selv har ret ringe indflydelse på deres vægt

»En særlig pointe, der er værd at fremhæve – mere end jeg synes, de gør i erklæringen i Nature Medicine – er, at stigmatiseringen og alt, hvad deraf følger, efter alt at dømme er en meget stærk faktor i fastholdelse og videreudvikling af fedme,« lyder det fra Thorkild I.A. Hansen.

Artikel i Videnskab.dk.

Genbrugsmursten

Nogle skotske forskere har opfundet en mursten lavet af 90% genanvendt byggeaffald. Også selve produktionen har lav CO2-udledning. 

Om os

Endulge yourself

Men gør det ordentligt! Skal du give efter for trangen til chokolade, så walk the extra mile og køb et lille stykke super-luksus chokolade. Har du shoppetrang, så køb en lille eksklusiv ting, du vil have glæde af resten af livet. Med andre ord, lad som om du er Din Franske Veninde. Sjovt tankeeksperiment.

Tag toget – i USA

En tur med Amtrak ned langt den amerikanske vestkyst lyder som min drøm af en ferie. Hvis du ikke får lyst til at køre med tog, når du har læst dette, så ved jeg virkelig ikke!

Instagram face

Jeg døde altså lidt indeni, da jeg hørte denne artikel fra en ny ung – og dygtig – medarbejder hos Zetland. Faktisk er vi allesammen, måske i særlig grad jer med døtre, nødt til at vide, hvad et Instagram face er.

Til gengæld

Kan man ikke undgå at blive i godt humør af denne unge mand, der har bedt alle verdens lande om at sende sig deres flag. Det er bare så sjovt. Tak til min søn Dane for den.

Kunst og kultur

Åh David (Byrne)

He’s Burning Down the House – again.

Science Fiction er okay

Siger psykologerne (nu). Før sagde de, at det var for folk, der var for dumme til “rigtig” litteratur.

Danmark ved Ganges

På Filmstriben ligger denne film om danskere og indere, der sammen arbejder på at bevare danske bygninger fra kolonitiden. Arkitekturen bygger bro til fortiden. Jeg har ikke selv set den (endnu), men den ser interessant ud. Hvem vidste, at Danmark havde haft en koloni i Indien?

Share