Krydstogt – nej tak

Min amerikanske far, der nu er død, var helt vildt opsat på, at hele familien skulle på krydstogt sammen – det var hans store drøm. Jeg kan kun sige, at det nærmere var et mareridtsscenarie for mig. Tænk at bruge så mange penge på noget, der nærmest er indbegrebet af alt, hvad jeg ikke kan fordrage (sejle, tvangsmingling, en-dag-hvert-sted, buffeter)! Væmmelsen ved tanken bliver ikke mindre efter at have hørt beretningerne om Covid-19-smitten ombord på mange af skibene. Her er en øjenvidneberetning fra Washington Post sat sammen af beretninger fra flere passagerer og pårørende på land. Bemærk, at hvis du har opbrugt din månedsration af artikler fra WP (det havde jeg), så kan du snyde dig til lidt flere ved at åbne linket i en anden browser.

Her er en lille frontlinjeberetning fra en musiker, der var ombord på et af de sidste skibe, der sejlede. Jeg gad godt læse en beretning fra en af de mange filippinere, der bemander de her skibe.

Den her aldeles fremragende artikel fra Weekend-Avisen (ingen betalingsmur) om krydstogtsindustriens beskidte bagside er der mange af mine venner og bekendte, der allerede har delt. Men hvad nu, hvis du ikke har fået læst den?

Kan Wonderful Copenhagen og turistindustrien ikke finde på bedre måder at skaffe turist-kroner på?

Corona

Politiseringen er begyndt

En beskrivelse fra The Atlantic af, hvordan Corona allerede nu bliver voldsomt politiseret i USA. Ikke bare er republikanerne mere stemte for en hurtig genåbning af samfundet på bekostning af nogle ældre og svage – det ser vi også herhjemme – nej, det er også selve holdningen til pandemien, der er væsensforskellig. I golfklubben og på skydebanen klumper stædige ældre republikanere sig sammen og siger til sig selv og hinanden, at det hele er noget hysteri, de venstreorienterede medier koger suppe på.

Hvad nu, lille du?

Longread fra The Atlantic om de mulige udkommer af Corona-krisen i USA. Som bekendt er der en del ting, der adskiller USA markant fra Danmark, men der er alligevel en del interessant læring i artiklen.

Vi husker vores drømme

Det viser sig, at det ikke bare er yours truly, der nu pludselig husker drømme (ellers plejer jeg sådan ca. at kunne huske en hvert andet år), det er et verdensomspændende fænomen. I artiklen her forsøger psykologer at give svaret på hvorfor.

Forældreråd

Medierådet for Børn og Unge har adskillige fornuftige råd til forældre om, hvordan man håndterer børns online-liv i disse karantænetider. Gode, faktabaserede råd til fortvivlede forældrelige her.

Post-Corona vision

En ukrainsk arkitekt har en post-Corona vision om, at vi allesammen skal have et lille hus med egen eller lokalsamfundets lille have. Det tror jeg (desværre) ikke på som en mulighed for andre end os vestlige middelklassetyper. Hvad siger du?

Samfund/miljø/politik

Historien bag det amerikanske valgsystem

En præ-Corona historie fra Teen Vogue (!). Den forklarer oprindelsen på det mærkelige amerikanske valgsystem. Det er ikke kønt, til gengæld er det en glimrende lynlektion i dele af amerikansk historie. Tak til @ibeneser (Twitter). Hun er historiker. 

Mere gys fra Clearview

En journalist har brugt den californiske pendant til GDPR til at fremskaffe sin egen profil hos Clearview, det præ-Corona meget omtalte ansigtsgenkendelsesfirma, som også dansk politi har lagt billet ind hos.

Han viser, hvad de har samlet ind om ham, og det er ikke så lidt. Det mest skræmmende er faktisk det, de har opsamlet, som er forkert. Det kunne få særdeles ubehagelige konsekvenser. Vi kan faktisk alle (alle os i EU) anmode Clearview om adgang til de data, de har om os. Artiklen beskriver hvordan.

Provokerede hundeejere

Racismediskussionen sat helt på spidsen. En provokatør på Twitter får hvide (amerikanske) hundeejere op i det meget røde felt. Nogle gange har vi brug for at blive provokeret for at se noget, der ellers lurer i skyggen. Artikel i Medium.

Klimaet

Det seneste nummer af Wired er et særnummer om klimaet. Bladet har valgt sin sædvanlige tilgang: Hvad kan vi gøre, hvad skal vi gøre, vi er sammen om det her. Det er jo befriende. Jeg har slet ikke læst det hele, men det kan jo være du har tid/lyst/lejlighed.

Viden

Mere eller mindre virus?

Du har måske hørt om det råd, nogle virusforskere er kommet med, om at smittede skal lade sig isolere fra resten af familien, fordi folk, der udsættes for massivt meget virus, bliver mere syge. Og så har du måske også hørt, at det bliver modsagt af flere læger. I denne artikel på videnskab.dk kommer alle til orde og få lov at tale ud.

Instagram data

Henrik Moltke, DR’s dygtige IT-journalist har delt denne interessante artikel, der viser, hvordan man har brugt data fra Instagram til at vise, hvor folk, der var på skiferie i Ischl, rejste hen bagefter. Det er godt nok opfindsomt – og dejligt, når data kan bruges til andet og mere end at sælge os noget.

Kroniske smerter

Kan det være vores hukommelse, der er lidt for god til at huske smerten? Et longread om al den nyere forskning i kroniske smerter.

Medier

Husk den kritiske sans!

Dorte Toft gennemgår i POV de sager fra de seneste par uger, hvor de danske myndigheder er blevet kritiseret af medierne (og selvfølgelig på so-me) for ikke at reagere hurtigt nok på driftige erhvervsmænds gode tilbud. Tak for det, fru Toft!

Om os

Zoologisk have hjemmefra

Den her video er fra Cincinatti Zoo, og den er faktisk lidt kedelig, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg tjekkede vores egen Zoo på Frederiksberg, og de har ikke publiceret en video siden før krisen. Hvorfor i himlens navn dog ikke? En kombination af reklame og gratis underholdning til børn og dyreglade voksne – og billigt er det også. Sæt i gang!

Tanker om døden

Et par lever sammen langt ude i vildmarken i Alaska. Hun får Schlerose, og de beslutter tidligt, at når hun når til et uudholdeligt stadie, vil de forlade denne verden sammen. Her er beretningen om dem, men ikke mindst vise og eftertænksomme overvejelser om aktiv dødshjælp – og frihed fra genoplivningsforsøg og medicin. En meget smuk fortælling med den fantastisk natur i Alaska som bagtæppe.

Kunst og kultur

Fade-out

Nogle af os kan huske, dengang det var ganske almindeligt, at et popnummer fadede ud til slut. Det er det ikke mere. Slate fortæller her historien om, hvordan ideen kom til verden, og hvorfor ingen bruger det mere – og alt derimellem. Sjovt og interessant. Fra Kristoffer Dahy Ernsts morgenpost.

Serier

Egentlig får jeg ikke set så meget. Jeg bruger (for) meget tid på at læse om corona og scrolle på Twitter, det indrømmer jeg gerne. Og jeg hører måske endnu flere podcasts, end jeg plejer. Men jeg har da lige genset Pride & Prejudice på DR. Det var et herligt gensyn. Jeg tvangsindlagde Jr. til The Big Lebowski forleden aften – det var en succes for både ham og mig. Nu siger alle, at jeg skal se Tiger King, så måske tjekker jeg den ud en af dagene.

Og hvad synes I andre egentlig om Når Støvet har Lagt Sig? Altså, jeg synes ikke, den var decideret dårlig, men der var godt nok meget ved den, som jeg fandt utroværdigt og uægte.

Emma Gad går i teatret

Den her skønne dame kender jeg. Vi var naboer, da jeg boede i Rungsted. Hvor er det et godt koncept!

Share

Man kunne jo forestille sig

at Adam Price ikke helt har den dagsorden, som mange beskylder ham for at have med den seneste udvikling i TV-serien Borgen. Der har været en del debat på Facebook og rundt omkring på nettet – ikke mindst efter BTs charmerende forside herunder.

Hvis nogen skulle have glemt det, så lovede statsministerens mand, Philip, højhelligt og på æresord sin kone, at han ville bakke hende op 100%, hvis hun blev statsminister. Og for en familie med økonomisk overskud, en skøn bolig tæt på København og to børn, der begge var over børnehavestadiet, skulle det være en smal sag for en mand med ben i næsen og de dér, I ved nok.

Men, ak og ve, aldrig så snart havde fruen overtaget Statsministeriet, før han blev opfyldt af selvmedlidenhed og mindreværdsfølelse. Først prøvede han små tricks med jobbet, og derefter bollede han ved siden af og forlangte skilsmisse, som et lille forurettet barn. Mage til fej kujon skal man da lede længe efter! Og hvem er det så, der må tage orlov fra jobbet, når datteren bryder sammen? Det er selvfølgelig selveste Statsministeren – der ikke engang overvejer at bede sin slatne nu ex-mand om at gøre det, enhver ordentlig mand i den situation selvfølgelig ville have gjort – helt af sig selv.

Og man kan endvidere spørge, om datteren ville være brudt sammen overhovedet, hvis Philip havde overholdt den aftale, han havde indgået med sin hustru og levet op til sin rolle som far.

Fordi Philip netop fremstilles som en lille klynkende mandsperson, og ikke mindst fordi Birgitte fremstilles som et varmt og favnende menneske, der blot samtidig er ambitiøs, og ikke som den ellers stereotype iskolde karrierekælling (er jeg selv blevet kaldt engang, ha!) synes jeg derfor ikke, at Adam Price kan klandres for at have båret ved til det bål, BT her antænder. Tværtimod, synes jeg faktisk.

Apropos den debat, som artiklen affødte, så synes jeg, at Stine Carsten Kendal får sagt det allermest præcist og kortfattet på sin Facebook-væg: “Det er heldigvis kun de kvindelige politikeres børn, der betaler prisen”.

Share