Det kunst kan

Kunsten kan suge os ind i en anden tid, fortælle en historie, sand eller digtet, påvirke os følelsesmæssigt eller lade os kolde.

Nogle gange møder man et værk, som man bliver nødt til at kende historien bag. Sådan fik jeg det, da maleriet herunder dukkede op i min Twitterstrøm. Læs med her, hvis det også gør dig nysgerrig. Man kan skabe den slags kunst-serendipitet for sig selv ved at følge DailyArtMagazine.com på Twitter eller Facebook.

The Death of Barbara Radziwiłł af Józef Simmler
1860, National Museum in Warsaw, Poland

Samfund/miljø/politik

Q-Anon

Forhåbentlig har du hørt om det, men måske afvist at undersøge det nærmere, fordi det er “mere af det der uforståelige på Internettet”. Men den går ikke, for Q-Anon står bag mange af de konspirationsteorier, der spreder sig som skvalderkål over hele kloden, tweetet af Trump og andre vanvittige mennesker, men alligevel troet på af alt for mange – også danskere. Selv i min relativt trimmede Facebook-strøm dukkede fornylig historien om Bill Gates og vaccinerne op hos en person, der endda fastholdt historiens validitet, selvom folk sendte hende dusinvis af links til fakta.

Så jo, at prøve at forstå, hvad Q-Anon er, er lidt en borgerpligt. Læs eller lyt til Zetland, der har været henne og rode i kaninhullet og forklarer os andre, hvad det går ud på.

Black Lives Matter hykleri

En slagkraftig artikel om hykleri og dobbeltmoral blandt store virksomheder, når det gælder støtte til Black Lives Matter af journalist Miki Mistrati og international rights advocate Terry Collingsworth. Historien står i POV og ledsages bl.a. af denne film, som Miki Mistrati har lavet.

Globalisering skal der til

En norsk økonom bosat i London har et forfriskende syn på, hvordan vi løser tidens store problemer: Mere globalisering! Han argumenterer ret overbevisende for, at det ikke er globaliseringen men teknologispringene, der er årsag til en stor del af det pløre, vi har gravet os selv ned i. Jeg synes, han har gode pointer. Lyt eller læs selv til denne artikel fra Zetland.

Du gider ikke læse om flygtninge mere

Det er sgu også trættende! De er over det hele, hele tiden – de oversvømmer kloden, der har aldrig været flere fordrevne i verden end nu. Nogle gange er der så en enkelt flygtning, der bliver en slags maggi-terning for alle flygtninge. Behrouz Boochani, hvis bog jeg har skrevet om på Goodreads, er en sådan flygtning. Han flygtede fra Iran, hvor han var personligt forfulgt, til Indonesien, hvor det med nød og næppe lykkedes ham at komme med båd til Australien. Der blev han deponeret – som alle flygtninge, uanset status, bliver i Australien – på en ø i Papua Ny Guinea, hvor han opholdt sig i syv år. Syv. Hans bog blev smuglet ud i SMS’er og WhatsApp-beskeder fra ulovlige telefoner, og da den udkom, skete der endelig noget. Han har nu opnået flygtningestatus i New Zealand, og artiklen her er en grundig beretning om hans historie og et interview med ham om, hvordan det er at være en fri mand. Det er faktisk ikke let, når man har været så ufri så længe.

Måske orker du hverken at læse bogen eller artiklen, men så kan du se en tv-serie om Australiens ækle ækle flygtningelejre. Den ligger på Netflix og hedder Stateless.

Viden

Hvordan udfordrer man sine grundholdninger?

Jo, linket er skam til The Oatmeal (et amerikansk satire site, som Rokoko-Posten nok har skelet til en gang eller to). Men derfor er der faktisk alligevel tale om viden. Så scroll dig ned igennem denne fine lille tegneserie om det, vi tror, vi ved, og hvordan vi kan udfordre det. Det var Thomas C, der linkede.

Teknologi

Vi betaler dyrt for reklamer

KODA vs YouTube

Du har helt sikkert hørt om det og måske oplevet, at noget dansk musik, du gerne ville høre, ikke var tilgængeligt på YouTube. Zetland bibringer os her en forståelse for, hvad konflikten består i.

Om os

Livet som et spil poker

Maria Konnikova, socialpsykolog og forfatter, oplevede i en periode meget modgang. Hun ville forstå, hvordan hun kunne få vendt den negative trend, og under sin søgen læste hun en bog af matematikeren John von Neumann om poker. Nu har hun selv skrevet en bog, og den giver Zetland-skribent Jesper Olsen her et fint resumé af. Opsummeret kan man sige, at det gælder om at lære at spille sine dårlige kort.

Om at være donorbarn (og at være sæddonor)

Et kæmpe longread fra Wired om alle de mange faldgruber og etiske spørgsmål, der er ved at få et donorbarn og ved selv at være donor. Meget grundig, meget sober, gode case-stories. Adoptivbørn og adoptanter kan godt læse med, ligesom alle os, der har fået lavet en gentest.

Udtale

I den meget lettere afdeling er her en m e g e t sjov artikel om udtale. Den henvender sig i høj grad til de af os, der læser engelsk mere, end vi hører det. Du kender det sikkert: Hele livet har du inde i dit hoved udtalt et bestemt ord på en bestemt måde. Så en dag oprinder tidspunktet, hvor du skal sige det højt. Og folk omkring dig griner eller ser spøjse ud alt efter kontekst og graden af folks høflighed. Nu går det op for dig, at du har udtalt ordet forkert i dit hoved hele livet! Jeg skulle hilse fra *nogen* og sige, at det er vildt svært at aflære!! Nå, grin dig gennem artiklen og lær samtidig at udtale nogle svære ord på engelsk, samtidig med at du er lettet over, at englændere heller ikke selv kan. Tak til Tue Rosenkjær for den.

Kom på visit

I sidste udgave af serendipiteten inviterede jeg jer til at komme hjem til mig torsdag den 18. august kl. 19:30 og diskutere denne artikel, der handler om at håndtere personlighedsforandringer hos mennesker, der har fået en hjerneblødning eller er demente. Der er stadig pladser omkring bordet – det vil være dejligt at se netop DIG!

Medier

Åh, paywalls

Denne artikel er et rasende frontalangreb på paywalls, både dem vi møder hver dag hos dagblade og magasiner og dem, som forskere og uddannelsesinstitutioner lider under, når det gælder forskningslitteratur. Litteratur, der ofte er blevet til for offentlige midler, men som næsten ingen derefter har råd til at læse.

Betaling for freelance-arbejde

Det er noget, vi ofte diskuterer i mine cirkler. Vi vil så gerne have betaling for det arbejde, vi laver, men alt for ofte består “lønnen” af to flasker rødvin eller “det ser godt ud på dit CV”. Journalist Susanne Sayers postede denne fortræffelige historie på sin Facebook. Tak Susanne!

Det fortælles, at kejseren af Kina engang opsøgte kejserrigets fremmeste tuschtegner og bestilte en tegning af en hane. Hanen har som en del af den kinesiske dyrekreds en helt særlig betydning som en slags jordisk repræsentant for solen, og da kejseren så sig selv som sit riges sol, ønskede han den store kunstners gengivelse af dyret. Tegneren bukkede beæret dybt for kejseren og sagde “kom tilbage om et år.” Efter et år opsøgte den forventningsfulde kejser tegneren, som blot rystede på hovedet. “Jeg er ikke færdig endnu. Kom tilbage om et år.” Kejseren ærgrede sig, men lod sig formilde. Et år efter vendte han tilbage. Igen bukkede tegneren og sagde beklagende: “Ikke endnu. Kom tilbage om et år.” Og kejseren rejste igen hjem med uforrettet sag. Efter et år vendte kejseren tilbage, denne gang opsat på, at den formastelige tegner enten leverede hanen eller hovedet. Og tegneren bukkede dybt for kejseren, fandt et stykke papir, greb sin tusch, og med få, mesterlige strøg leverede han en hane. Ikke bare en hane; på tegningen var selve essensen af en hane: Selvsikker, triumferende, en kejser værdig.  Kejseren fik tårer i øjnene af glæde, men var alligevel lidt ærgerlig. “Du lavede denne hane på få minutter. Hvorfor skulle jeg vente så længe?” Og uden et ord viste tegneren vej til et værksted, hvor titusindvis af tegninger af haner havde hobet sig op, mens han øvede sig i at lave netop den perfekte hane, der var en kejser værdig.

Kunst og kultur

En usædvanlig bog om Niels Bohr

Usædvanlig, fordi det er en billedbog. Bohr bliver ikke biograferet og hans værk ikke forsøgt forklaret. Der er nogle få siders tekst skrevet af Peter Høeg, der jo er blevet en slags mystiker på sine ældre dage. Han er tydeligvis en stor beundrer af Bohr, og hans lille tekst er helt klart et nyt take på Danmarks store fysiker.

Men det, der har gjort bogen til sådan en glædelig oplevelse for mig, er de ukommenterede og uannoterede fotos og kollager. Man sidder ind imellem og ønsker sig, at man kunne genkende lidt flere personer, særligt på Rikke Rabens kollager fra institutets fotoarkiv. Men efter min første irritation, begyndte jeg mere og mere at se pointen. Anne Prytz Schaldemose har taget alle de nye fotografier på det fine gamle institut, og det har hun gjort med stor indlevelse og distance. At kunne begge dele er kunsten.

Instituttet skal nedlægges, og snart er det slut med, at fysikstuderende skal undervises ved den tavle, som selveste Bohr stod og skrev på. Det er lidt trist jo, men samtidig skal livet jo gå videre, og faget har givetvis udviklet sig væk fra det gamle institut. Smut forbi boghandleren og tjek den fine bog ud. Indtil da kan du læse om Niels Bohr-institutets historie og fremtidige skæbne her.

Disclaimer: Jeg kender kunstneren Rikke Raben (der i øvrigt også har lavet det imponerende bronze-relief, der hænger på institutets mur ud mod Blegdamsvej).

Buddenbrooks

Det har været den tunge del af min sommerlæsning. Men ikke tungere end at jeg har læst lange stræk ad gangen, helt nedsunket i den Buddenbrookske families skæbne. Min Goodreadsomtale er her.

Biografen er dejlig kølig

– og i Grand lugter der ikke af popcorn, til gengæld må man tage et glas udmærket vin med ind i salen.

Jeg har set det vanvittigt spændende retssalsdrama Sagen Collini. Efter alle krige og konflikter er der nogle særlige typer, næsten altid fra samfundets top, der svømmer ovenpå og undgår at blive stillet til regnskab for deres handlinger. Således også i denne fejende flotte tyske film, hvor både Berlin og det tyske landskab helt usædvanligt fremstilles meget smukt.

Lidt mindre begejstret var jeg for det franske familiedrama Familiefesten. Nogle gange kan de der franskmænd godt være lidt overspændt, ikke? Den var ikke dårlig – og Catherine Deneuve er med!! – men historien om en familiesammenkomst, der går galt, er liiidt fortærsket, og jeg synes ikke, at denne bidrager med noget væsentligt. Bemærk dog hende, der spiller den sindssyge søster, Emmanuelle Bercot – hold da op, hun kan virkelig give den gas!

Og så var jeg på højskole

Nærmere bestemt sommerkursus på Johan Borups Højskole. Det var så oplysende, så lærerigt og så glædeligt. Modsat min forventning var de fleste deltagere ganske unge og kunne sagtens være mine børn – nogle af dem endda børnebørn 😱. Men de unge var søde og kloge, og det var så berigende at være sammen med dem, inklusive vores lærer, arkitekt Sofie Højgaard. Emnet for mit kursus var Kunst og Arkitektur, og vores opgave var at bygge en model i 1:25 af kajen uden for højskolen og hver tilføje noget til den. Det var enormt sjovt og udfordrende at skulle tænke i 3D og lave noget med sine hænder. Og fik jeg sagt, at maden var god?

Share

Boligpolitik

Nye (dyre) boliger i lavstatus områder. Hot or not?

Surprise surprise: både hot og not. I USA har man endelig undersøgt, hvad der egentlig sker med boligpriserne, når der kommer nye boligblokke i den dyre ende i et ellers lavstatus nabolag? Det er en fordel for de indbyggere med middelindkomster, for deres husleje vil falde eller stige langsommere. Men for de fattigste er fordelen ikke rigtigt til at få øje på. Studierne, som denne artikel fra NYT bygger på, er amerikanske – men man kan nok godt konkludere, at nyt socialt boligbyggeri er helt nødvendigt for at holde huslejerne på et acceptabelt niveau for lavindkomstfamilier herhjemme.

Samfund/miljø/politik

Ugens Jarlov (så er det overstået)

I denne uge vil jeg gerne fremhæve et tweet, denne flittige tweeter IKKE har skrevet. Han har ikke nævnt terrorangrebet i Tyskland med ét eneste ord.

Fotos af seksuelt misbrug af børn

Ja, det lyder forfærdeligt, men det nytter ikke at kaste noget slør over dette, for det bliver værre og værre og værre og værre. New York Times’ daglige podcast The Daily har lavet to afsnit om nogle journalisters årelange afdækning af, hvor omfattende det her er og hvor få midler, der afsættes til at gøre noget ved det. Tech-selskaberne får både ris og ros – hvem der får hvad, er faktisk ret overraskende.

Journalisterne citerer fx en politimester for at sige, at “vi må koncentrere os om babyer og småbørn, der er ikke midler til at gribe ind i sager med større børn”. WTAF!!!!!!! Og det er ikke meget bedre herhjemme, må man forstå.

Og så forklarer de, hvorfor de ikke vil bruge ordet “børneporno”.

Tips til kvinder (og mænd) fra Astrid Haug

(Om ligestilling). Bud nr. 1 til mændene: Lad nu være med at sige, “Jamen, jeg kan ikke se nogen uligestilling fra der, hvor jeg er?” Prøv at tie stille et øjeblik og spørg folk, der måske er et andet sted. Fra Astrid Haugs egen side.

Dovenskab eksisterer ikke

Det mener i hvert fald denne psykologi-professor.

John Stuart Mill forklarer

– hvorfor man ikke kan få folk til at skifte mening på internettet. Quartz står for “interviewet“.

Udligningsreformen forklaret

Frederik Kulager fra Zetland har gravet sig ned i principperne bag udligning mellem kommunerne og bringer en masse tal i spil. Mange tal og mange ting, jeg aldrig har hørt før i den tydeligvis stærkt forsimplede debat om reformen. Artiklen har min varmeste anbefaling.

Wikipedia

er stadig et af de allerbedste steder på Internettet. Værn om det i stedet for at brokke dig og kritisere. Læs hos Wired.

IT-uni sløjfer planlagt uddannelse

Med politikere fra alle sider, der råber til de unge, at de skal “tage en relevant uddannelse”, så virker det måske en anelse fjollet, at IT-uni må sløjfe en efterspurgt ny uddannelse fordi pengemangel.

Maraton-snyd

Snyd ved maratonløb og andre langdistanceløb bliver åbenbart mere og mere udbredt. Her er historien fra Wired om en talnørd, der besluttede at afsløre snyderne. Det fik uventede og ubehagelige konsekvenser.

Teknologi

Oprør hos Google

Det hørte vi ikke meget om… (artikel i NYT Magazine).

Drop fokus på High Performers

Wireds “editor at large” Steven Levy indleder ugens nyhedsbrev med historien om hende, der afslørede den omfattende sexchikane hos Uber. Og han peger fingeren mod vores beundring for de såkaldte High Performers, der får lov til at slippe billigt fra anklager om sexchikane, fordi de er så dygtige. Men han stiller spørgsmålet: Hvordan kan de mænd være så gode for virksomheden, når de kan finde på at opføre sig sådan? Fandme et godt spørgsmål!

Signal

Signal er en virkelig god, krypteret besked-app, som jeg blev introduceret til for nogle år siden af et par af mine mere tech-kyndige venner. Vi bruger den, men det er ikke lykkedes mig at overtale særlig mange andre til at bruge den. Men måske nu? Fra Technorama-nyhedsbrevet.

Om os

Så udtal det dog rigtigt!

Brev fra en sprogfascist af guds nåde. Han hjælper os til den korrekte udtale af mange ord og navne, men først og fremmest skal vi lære at udtale KARAOKE. Sig det sammen med mig: KA-RA-O-KAY.

Medier

Podcasts (nu igen!)

Andreas Thorsen fra Zetland tager podcast-dillen under kærlig og kompetent behandling. Han er bl.a. stødt på en, der podcaster  om finansiering af kunst. Den lyder meget spændende for mange af jer!

Selvmord

Medierne skal passe godt på med, hvordan de omtaler selvmord, for Werther-effekten er virkelig. Selvmord smitter. Artikel i Videnskab.dk.

Kunst og kultur

Doppler

Jeg har nu endelig indhentet alle jer andre og fået læst Doppler.

#februarfilm

Jeg leger med på ovenstående hashtag på Instagram. Det er der desværre ikke så mange, der gør. Men i dag skulle jeg skrive om #enoversetfilm, og det blev Jim Jarmusch’ Paterson. En dejlig, langsom film med den vidunderlige Adam Driver i hovedrollen. Se den på Filmstriben, inden det er slut med den.

Share