Unge bruger Facebook virkelig meget…

Digitale Unge er en tænketank, der tænker dybe tanker om unge og sociale medier. De har netop offentliggjort en ny rapport med særlig fokus på de unges forhold til privatliv. Den udkom i sidste uge og jeg havde glædet mig til at læse den. Det har jeg så gjort nu, og jeg er måske nok lidt, øh, skuffet? Rapporten er udfærdiget af Gry Hasselbalck, Rikke Frank Jørgensen og Verner Leth. Disse tre udmærker sig ved at være næsten usynlige på nettet – enten er det en demonstration af, hvor dygtige de er til at opretholde et privatliv på trods af sociale medier eller også er det et udtryk for, at de forsker intenst i noget, de ikke har nogen reel berøring med. Eller måske begge dele?

In this photo illustration, a Facebook logo on a computer screen is seen through a magnifying glass held by a woman in Bern

Rapporten er baseret på fokusgruppe-interviews og konklusionerne er de følgende:

  • Facebook er en integreret del af de unges liv
  • De tilgår primært Facebook fra mobilen
  • Facebook er det primære sociale medie – der er øjensynlig ikke talt meget om andre medier i disse fokusgrupper
  • Der er en lang række uskrevne regler for, hvordan man agerer på Facebook
  • De unge bruger meget Facebook-grupper – fx. klassen, holdet, pigegruppen, sportsteamet
  • De unge ved godt, hvordan de fx skal “untagge” sig selv på fotos og også, hvordan de skal agere over for uønsket materiale
  • Ingen har læst Terms & Conditions (næh, virkelig?)
  • Mange af dem kom på Facebook, før de blev 13 år (Facebooks aldersgrænse)
  • De er klar over, at Facebook ejer retten til deres billeder – men de er ligeglade
  • De er ret afslappede over for, at myndighederne kan belure dem på sociale medier
  • – og i afdelingen for sjov og spas: Man er først rigtige kærester, når man har ændret sin status på Facebook. Og årsdagen er den på Facebook – ikke den dag, man først mødte hinanden.

Jeg ved godt, jeg interesserer mig mere for krydsfeltet mellem sociale medier og børn/unge end de  fleste. Men alligevel – kommer ovenstående bag på nogen?

Personligt ville jeg hellere have hørt, hvilke af de nyere sociale medier de bruger, hvad de synes om dem, hvorfor? Hvad de tror, der vil ske med sociale medier i de kommende år, etc. Og i forhold til privatliv ville jeg gerne have hørt om de unges holdninger til NSA m.fl.’s snabel nede i vores data og deres begrundelser for at være så relativt ubekymrede. Det kunne have været interessant at have konfronteret dem med nogle dilemmaer og bedt dem forholde sig til konkrete scenarier.

Jeg har henvendt mig til digitaleunge.dk, fordi de har en blog og ønsker sig gæstebloggere. Men jeg fik det svar, at jeg ikke arbejder akademisk med børn og unge, så mine evt. bidrag kunne ikke bruges.

 

Anonym sladderside på Facebook – findes der mange af dem?

En bekendt fra Twitter har gjort mig opmærksom på en – åben – sladderside fra en efterskole et sted i Danmark. I mine øjne er den aldeles grænseoverskridende og udtryk for mobning af grov karakter. Ofrene kan jo ikke gøre andet end at spille med, hvis de ikke vil fremstå som tøse m/k’er.
foto 2foto 2

Herunder kommenterer den anonyme på, at lærerstaben har opfordret til, at siden bliver lukket. I kommentarfeltet er der mest stemning for at lukke siden. Men folk er meget forsigtige med at udtale sig.foto 1

Hvad synes I? Jeg vil oprigtigt gerne høre kommentarer for og imod. Helst her på siden og ikke på Facebook/Twitter. Kommer der en god diskussion, skal jeg nok linke til den.

Så forstå det dog!

Knægten i denne video snakker godt nok meget og længe, men han har altså ret. Al den forskning, jeg har fundet om børn og computerspil, understøtter de erfaringer, han selv har gjort. Men hans sidste bemærkninger om fedme – det er altså noget vrøvl ;-) Tak til Nikoline Agger (og hendes søn) for at dele den med mig.

Hvis du ikke tror på det, så se videoen herunder med neurologen Daphne Bavelier.

Computerspil er trådt i stedet for TV for mange yngre – og i en del tilfælde er computerspil faktisk mere udviklende end TV. I øvrigt er 42% af alle gamere nu kvinder/piger og gennemsnitsalderen for en gamer er 34. Der er altså stor chance for, at den pæne unge mand, der betjener dig i banken eller pædagogen i fritidshjemmet gi’r den gas derhjemme med World of Warcraft eller Black Ops. Jeg tror nok, jeg foretrækker en fritidspædagog, der spiller computerspil frem for en, der bruger en tilsvarende mængde tid på at stene De Unge Mødre eller Luksusfælden.

Mobning på nettet

 

Bliver mobning nu værre, fordi den er flyttet over på nettet? Vi hører om mobning på SMS, Facebook og i spillenes chat. Jeg tror, mobningen må deles op i den anonyme mobning, der fx kan finde sted i online-universer som spil og pigesider som fx moviestarplanet.dk og gosupermodel.dk og så SMS- og Facebook-mobning, der ikke er anonym.

Jeg er fortaler for, at forældre er tilstede på nettet sammen med deres børn. At det lige fra starten er en naturlig ting, at mor og far følger lidt med i, hvad der foregår på Facebook og i spiluniverserne. Er man med fra starten og er udgangspunktet positivt – nemlig at vi lærer dem, hvordan de skal gebærde sig, ser virale videoer sammen og kommenterer over skulderen på Junior, at “Hold da op, tre nye venner, hvem er de?” på en måde, der ikke er snagende, men positivt nysgerrig – har vi positioneret os selv til også at kunne træde til, hvis der opstår uheldige situationer.

Fx har man som forældre lejlighed til at påpege uheldig optræden fra kammeraterne og på den måde lære egne poder, hvad der er hot og not derude. Det kan fx være, at en af FB-vennerne “liker” noget, fordi han tror, han så vil modtage penge eller gaver. Så kan man sætte sig ned med sine egne børn og forklare dem, hvordan den slags stort set aldrig passer og at man ikke skal forurene sin Facebook-strøm med den slags slam. Og vise dem, hvordan de slipper af med det igen, hvis de allerede har haft næsen for langt fremme.

I pigeuniverserne fx, optræder de anonymt (i hvert fald i princippet), hvilket har både fordele og ulemper. Fordelene er selvfølgelig, at man selv er anonym og derfor ikke risikerer at evt. mobning af ens “karakter” følger efter over i virkeligheden og at man kan “sadle om” ved at skifte avatar og dermed slippe af med evt. plageånder. MEN – og der er et stort men. Pigerne, der er aktive i disse universer, kører jo ofte den dér typiske pige-ting, hvor alle pigerne i klassen er på og alle kender hinandens avatarer (og, gys! passwords). Og så er man jo lige vidt! Ulempen ved anonymiteten er, at man som forældre ikke kan finde ud af, hvem der står bag mobningen og ofte ikke har andet valg end at lægge hele profilen ned, hvis det går galt.

Der kan også ske det, at bedste-vennerne pludselig ikke er så bedste-venner mere, hvorefter det kan være en rigtig god idé at skifte password. En venindes søn oplevede at få hi-jacket sin Facebook-profil, hvor der så pludselig stod en masse meget grimme ting. Vi skal altså lære ungerne, at de ikke må dele deres password med nogen (andre end os, selvfølgelig!).

Er mobning så værre og mere farlig på nettet end den var før, da den kun fandt sted ude i virkeligheden? For nogen, sikkert. Som mange har bemærket, kan man slippe væk fra skolegården, men ikke fra mobilen og Facebook. For andre kan det være en fordel, at forældre og andre børn bliver vidne til mobningen, så der hurtigt kan blive grebet ind. En anden fordel er, at mobningen nu kan dokumenteres – web-kompetente forældre er hurtige til at tage screen-shots af, hvad der foregår, inden det slettes. Også det kan man med fordel lære ungerne.

Man kan altså håbe, at episoder, som mange nok husker fra egen skolegang, hvor misdæderen sværger over for sine godtroende forældre, at “det har han i hvert fald ALDRIG gjort”, i hvert fald ikke vil finde sted, fordi man kan stikke dokumentationen i hovedet på dem.

Derfor, forældre, engagér jer i børnenes aktiviteter på nettet, både Youtube-kigning, Facebooking, World-of-Warcraft spilning og modelpåklædning! Og det skal være, inden det er uigenkaldeligt for sent og de på ingen måde vil have jer som venner på Facebook og for længst har fået computer på værelset.

Medierådet har samlet gode råd og vejledning til forældre her.