Vin og Videnskab på Geologisk Museum

Da ingen på Twitter gad eller havde tid, blev Jr. mere eller mindre tvangsindlagt til at komme med mor til foredrag om Påskeøen på Geologisk Museum. Jeg ved ikke, om museet er særligt spændende, hvis man ikke er besat af sten, men bygningerne er skønne! Jr. var glad for at være med, for den historie, der udrulledes for en udsolgt forelæsningssal, var meget spændende. Publikum var dejligt blandet.
Ahu-Tongariki-and-Traveling-Moai

Foredraget, som var en del af en serie, Københavns Universitet afholder under fællestitlen Vin & Videnskab, handlede om nye opdagelser vedrørende de mystiske indbyggere på Påskeøen i Stillehavet. Som lidt ældre læsere måske vil huske, så var det det mysterium, Thor Heyerdahl ønskede at afdække med sin berømte Kontiki-ekspedition i 40’erne. Jeg hørte virkelig meget om Thor Heyerdahl i min barndom – jeg tror faktisk min mormor havde et lille crush på ham.

Nå men, to gen-forskere fra Schweiz og Mexico (begge ansat på Eske Willerslevs institut for geogenetik) har simpelthen ført bevis for, at øens befolkning bærer på gener fra “native Americans”, der kan spores ganske mange generationer tilbage. Dvs. til længe før nogen europæer nogensinde kom på de kanter.
Torgeir-higraff

Thor Heyerdahls værdige arvtager,Torgeir Sæverud Higraff, fortalte om sin tur i balsaflåden Tangaroa i hælene på Kontiki til Påskeøen og om sin næste tur, der skal finde sted i år. Den tur skal gå begge veje, for hans teori er nemlig, at det var Påskeøens meget søstærke indbyggere, der sejlede til Sydamerika (lidt lettere at ramme end Påskeøen, der er på størrelse med Bornholm…) og ikke omvendt, som Heyerdahl troede. Alt sammen meget spændende og med ægte gammeldags opdagelsesrejsende-ånd og masser af fantastiske billeder. Som det ses ovenfor, er ham Torgeir også en charmetrold, der nok kan lokke sponsorkroner ud af folk.

Jeg har efterhånden været til nogle stykker af denne type events, hvor forskere  formidler til menigmand. Det kan kun anbefales. De forsker for vores penge og til vores bedste – det er skønt, når de stiger ned fra elfenbenstårnet og fortæller os om det. Jeg kan fx anbefale de månedlige arrangementer Skeptics in the Pub i København, hvor jeg bl.a. har hørt ovennævnte Eske Willerslev fortælle om sin forskning – helt uden slides. Alligevel var det åndeløst spændende.

Share

Genetic Me af Lone Frank

Sammen med filminstruktøren Pernille Rose Grønkjær har Lone Frank lavet en film om sit yndlingsemne, genetik. Hun har tidligere skrevet den glimrende og meget oplysende bog Mit Smukke Genom om samme emne.

Det er blevet en let og lys film om tunge emner. Lone Frank tager uden tøven fat i sine svære barndomsminder og beretter skånselsløst om sine egne menneskelige begrænsninger og tunge sind. Vi følger hende på besøg efter besøg hos forskere, der kigger nærmere på det menneskelige sind fra meget forskellige vinkler, både psykologer, psykiatere og neurologer får vi besøgt. De må være nøje udvalgt, for de er alle gode formidlere. Man kan som videnskabsperson nok godt synes, at Frank i alt for høj grad tager udgangspunkt i sig selv, men hvis der skal formidles effektivt til et ikke-videnskabeligt publikum, så er det et godt startsted!

Jeg så filmen sammen med den 13-årige ved et Politiken Plus arrangement, så han trak aldersgennemsnittet kraftigt ned. Synd er det, at ikke flere unge kommer til den type arrangementer. Journalist på Politiken Niels Thorsen interviewede Lone Frank bagefter, og de brugte i særlig grad tid på at tale om, at bare fordi man har “dårlige gener” behøver man ikke sætte sig hen i lænestolen og tilbringe resten af tilværelsen på overførselsindkomst og i fortvivlelse. Der er noget, man kan gøre. Ens personlighedstype er forudbestemt, men man kan stadig handle frit, og man bestemmer selv, hvordan man vil agere i livet. Det førte til en god snak med Jr. om determinisme. Er alt eller intet forudbestemt? “It’s all chance, Mum”, mente han.

Thorsen spurgte Frank, om hun havde været i stand til at omsætte den viden til noget brugbart i sit eget liv, hvortil hun, uden vaklen, svarede, at ja, det havde hun. Og så fortalte hun om sin kærestes død af kræft for kun seks uger siden og om, hvordan hun tidligere ville have siddet i fosterstilling i månedsvis, fordi hun troede, at det var hendes eneste mulige måde at reagere på, men at hun i dag ved, at hun, i en form for kognitiv terapi, kan tvinge sig selv til at tænke på noget andet i lange perioder og dermed trække sig selv ud af den negative spiral.

Quod erat demonstrandum, må man sige!

Filmen kan stadig ses på DR’s hjemmeside. Gør det.

Share

Niels Bohr Institutet

2014-12-10 14.46.58
“Suspended in Language”. De fire er Nobelprismodtagerne fra institutet, George de Hevesy, Ben R. Mottelson, Aage Bohr og Niels Bohr. Relief udført i 2012 af Rikke Raben.

Jeg er så heldig at have en “insider” på institutet, så jeg fik en lille privat omvisning. Det er et sted, der emmer af en skøn blanding af seriøsitet og begejstring. De studerende – af mere eller (oftest) mindre nørdet tilsnit – iler rundt i gangene (gad vidst, hvor lang tid det tager at lære at finde rundt derinde?), mens personalet gemmer sig på kontorerne. Niels Bohrs kontor står urørt, og det var med en god portion ærefrygt, at jeg gik rundt derinde. Kontoret er ret stort, men i øvrigt ganske prunkløst. Også den forelæsningssal, hvor Bohr gav forelæsninger står urørt med et fantastisk og finurligt tavlesystem, som gør det muligt at vise og gemme forskellige dele af en udregning – jeg ser Holger Bech Nielsen for mig!

2014-12-10 15.12.03

Jeg besøgte også biblioteket, hvor jeg fik foldere og forklaringer i lange baner. Hvor herligt at mærke, at et personale, der har arbejdet der siden Ruder Konges tid, stadig er udelt begejstret for at fortælle om Niels Bohr og institutets arbejde.

Du, der er en grammar nazi ligesom jeg, har for længst bemærket, at jeg staver institutet med et t for lidt. Men sådan staves det altså, derude på Blegdamsvej. Tjek det selv…

Hvis du en dag kommer forbi, så hop lige af cyklen og tag et grundigt kig på det smukke og deltaljefyldte relief, der hænger foran på bygningen til højre. Det ses herover. Det er skabt af billedhuggeren Rikke Raben*, som også har skabt Niels Bohr Institutets Æresmedalje.

*disclaimer: Jeg kender kunstneren.

Share

Jorden går under. På et tidspunkt.

Forleden transporterede jeg yngstesønnen og en mindre flok af hans venner. Under køreturen fortalte den ene, en dreng på 12 af “god familie”, at han næsten ikke havde sovet om natten af angst for jordens undergang den 21. december. Da jeg havde fået bakset kæben på plads, spurgte jeg ham, hvor han dog havde den idé fra. Han forklarede, at han først havde læst om det på Facebook og så havde søgt efter det på nettet. Der havde alt, hvad han havde læst, bekræftet ham i, at der måtte være noget om snakken. Hans far havde bedt ham kigge på Videnskab.dk, men på grund af artiklens ironiske tongue-in-cheek-stil, følte drengen sig bare ikke overbevist!

Jeg tror, det lykkedes mig at få forklaret knægten, at jorden ikke går under lige foreløbig, og lidt om hvor de forskellige undergangsmyter, der tilsammen har ført til teorien om jordens undergang 21/12, kommer fra.

Mikael Rothstein (foto lånt fra bjerggaard.dk)

Jeg ville dog ønske, at min biltur med drengen havde fundet sted efter i går, hvor jeg var til et arrangement, der hedder Skeptics in the Pub (FYLDT med nørdede mænd – og en håndfuld kvinder), hvor religionshistorikeren Mikael Rothstein forklarede om undergangsmyter. Det var både festligt, underholdende og oplysende. Den mand er bare en fabelagtig formidler!

 

Både han og @Kimbach har gjort mig opmærksom på NASAs herlige oplysningsside om fænomenet. De stakler er hårdt plagede, men forklarer os tålmodigt om det alt sammen. Mikael Rothstein fortalte også, at nettet nu flyder over med afledte konspirationsteorier om, hvordan NASA bortforklarer det hele pga (…indsæt selv…) og at det er (…indsæt selv…)s skyld det hele.

Bottom line – børn skal undervises i kildekritik fra første klasse. I alle timerne, af alle lærerne. Basta.

Share