Argh, jeg har installeret en juletræsapp på Facebook

Christmas tree app

Nej, jeg har da ej. Men hvis jeg nu havde, kunne jeg tage den med ro, for den indeholder ikke en virus, hverken trojansk eller nogen anden slags. Så hvis du har hang til at dekorere andet end dit hjem med julehalløjsa, så er det i hvert fald ikke den falske virusadvarsel, der pt florerer på Facebook, der skal afholde dig. Geeksquad, der skam findes i virkeligheden, afviser, at de nogensinde har mødt sådan en virus. Det har de gjort siden 2010.Christmasappvirus

Jul jul jul.

Helbredsråd og skjult mobning på sms

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig i krystalkuglen.

Der verserer til stadighed en lang række falske historier, advarsler, m.m., som kolporteres via e-mail, sms, Facebook, Twitter og andre medier. Et pinligt højt antal af dem er blevet gengivet i “de rigtige” medier – ofte uden efterfølgende berigtigelse – i hvert fald ikke en berigtigelse, der nåede ud til lige så mange.

Her kommer nogle eksempler:

Helbredsråd:

Dem er der uhyggeligt mange af. Fx så jeg for nylig et, der anbefaler, at man strøer mel på et brandsår. Det kunne godt være noget, unge læste og forsøgte sig med i en nødsituation. At det er et FARLIGT og forkert råd, behøver jeg forhåbentlig ikke at understrege.

Der er også hele tiden historier, der fortæller om et eller andet naturprodukt, som kan helbrede kræft, men som holdes ude af markedet af de grådige medicinalselskaber. Der er to væsentlige grunde til, at sådanne historier får så meget medvind. Den ene er selvfølgelig ønsketænkning – alle der selv har kæmpet med kræften eller som har haft nærtstående der har, ønsker sig så brændende en vej ud. Den anden er, at medicinalselskaberne selv så sørgeligt har dokumenteret, at penge ofte sættes højere end patienternes ve og vel, så det bliver nemt at hoppe på disse historier. Ikke desto mindre er der tale om falske håb eller – i bedste fald – om spæde positive forskningsresultater, der har et stykke vej at gå, før virkningen er solidt dokumenteret.killcancer

Virusadvarsler:

Som nævnt tidligere, så stol ikke på virusadvarsler fra dine venner på Facebook. Prøv at smide ordlyden ind i Google – du vil oftest se, at denne advarsel har cirkuleret på nettet i årevis. Det bliver den jo ikke mere sand af.

Fastfood-løgne:

Fordi der allerede findes mange sande historier om de ækle ting, producenterne putter i fastfood produkter, er vi – og børnene – særligt nemme ofre for historier om ækelt indhold i fastfood produkter. Jeg er ikke ude på at forsvare hverken McDonalds eller Coca Cola, men også disse historier er ofte løgn. Igen – smid historien ind i Google, og se, hvad der kommer frem.

Spektakulære historier der hænger en minoritet ud:

Når den slags historier er uden kildeangivelse, er det ofte grupperinger på de politiske yderfløje, der cirkulerer dem for at påvirke folkestemningen. Børn kan også her være lette ofre. I England cirkulerer fx på 10ende år en mail blandt pensionister om, at indvandrere får ti gange så meget i velfærdsydelser, som britiske pensionister. En løgn, der er så nem at tro på for økonomisk trængte ældre, at de uden skrupler sender den videre til alle i deres adressebog. Den sande afsender er BNP.

Indsamlinger – af penge, likes og underskrifter:

Mange af dem er selvfølgelig helt legitime. Men giv hverken et like eller penge til en internet-indsamling, før du har checket baggrunden, og lær dit barn det samme. Man kan sige, “hvad betyder et like”, men en falsk historie om fx et barn, der ligger for døden og skal inviteres i Disneyland, der spredes med lynets hast på internettet, blokerer altså for mindre spektakulære men sande historier om sultende flygtningebørn i Syrien. Det i sig selv er grund nok til at spare lidt på sine likes.

SMS-besked:

Hej… Advar alle du kender imod at svare på en sms fra 20(…) og 51(…) det kan koste dig 2500 kr. Det er lige sagt i P3 (Send videre).

Denne form for mobning – for det er det, det er – har fundet sted over det meste af kloden i en lang årrække, det ældste eksempel på denne besked, jeg fandt i Danmark, var fra 2006. Det eneste, der ændrer sig, er telefonnumrene. Det er nemlig numre på børn, der er mobbeofre. Får dit barn sådan en tekst, bør du se, om du kan finde ud af, hvem numrene tilhører, og hvis det er børn, der er kendt af jer, så sørg for, at deres forældre får besked, og at de børn, der har videresendt beskeden, får at vide, hvad de har gjort.

Når der står, “det er lige sagt i P3”, så er det jo noget, der kan tjekkes. Desværre er der næsten ingen, der gør det.

Næste afsnit bliver om det mobile net – smartphones og tablets.

 

Virus advarsler og skræmmehistorier

I går fik min søn en advarsel mod en SMS-virus fra to af sine kammerater. Der stod sådan her:

Hej… Advar alle du kender imod at svare på en sms fra 20(…) og 51(…) det kan koste dig 2500 kr. Det er lige sagt i P3 (Send videre).

Denne “advarsel” har jeg sporet tilbage til 2006, måske er den endnu ældre. Den er opfundet af nogle ondskabsfulde mennesker, som et mobningsredskab over for folk de ikke bryder sig om. Telefonnumrene er skiftet ud nogle gange i løbet af SMS’ens levetid. Heldigvis kom min søn til mig, inden han sendte den nogen steder hen, men hans to kammerater er enten ikke gået til deres forældre, eller forældrene har glemt at tænke sig om og er hoppet på limpinden. Prøv engang at tænke over, hvor mange der er hoppet på den limpind, når den har cirkuleret siden 2006 (mindst)?

Jeg vil gerne slå fast, at det stadig er sandt, at man ikke skal tro på alt, hvad man hører (eller læser). Det er dog blevet meget nemmere for den enkelte borger at checke, om den slags rundsendte beskeder har noget på sig. Det nemmeste er at smide hele teksten ind i Google. Prøv fx at gøre det med ovenstående. Et af de nedslående resultater er fra denne landbrugsskoles hjemmeside, hvor redaktøren har indsat teksten som en advarsel til skolens elever og dermed sanktioneret dette ondsindede vrøvl.

Får man advarsler/sygdomshistorier/politiske opråb etc., der er rundsendt via mail uden datering og troværdig kildegengivelse og uden egentlig afsender, er der god grund til at tro, at der er ugler i mosen.

Læg mærke til

  • hvem er den oprindelige afsender? Fremgår det?
  • er der en form for datering?
  • er det helbredsråd, som du aldrig før har hørt om?
  • hænger mailen en bestemt befolkningsgruppe ud med tal og “statistik”?
  • er teksten på engelsk eller på ubehjælpsomt dansk?
  • hvis det er en virusadvarsel, kommer den så fra din bank, din internetudbyder, en troværdig nyhedskilde eller en IT-prof, du stoler på?

Udover at smide teksten ind i Google og se, hvad der dukker frem, er der også specialiserede hjemmesider, man kan “spørge”. Er teksten på dansk, skal den måske lige en tur gennem Google Translate til engelsk, inden du tester den, men prøv endelig at Google den på dansk først. Rigtig mange af de “advarsler”, der florerer, er gamle som Metusalem.

Der er en side, der hedder Hoax-slayer – man skal ikke lade sig narre af sidens amatøragtige layout – det er ikke udseendet, der ligger ophavsmanden på sinde. Der fandt jeg oprindelsen til en e-mail, rundtsendt af min svigerfar (fra England). Han havde selv fået den fra sin svigerinde og de havde begge sendt den til alle på deres mailing-liste. Med den fart har denne ondsindede misinformation nok ramt samtlige postkasser hos hvide pensionister i England.

Der står bl.a. sådan her:

Her kan du læse Hoax-Slayers redegørelse for, hvor e-mailen kommer fra (Australien, 2004) og hvem der gladeligt puster til ilden (BNP (British National Party) og ligesindede). Det er sørgeligt, at der overhovedet er nogen, der falder for, at flygtninge skulle modtage 4 1/2 gang så meget i offentlige ydelser, som en britisk pensionist, men hvis det er det nemmeste at tro på?

For nogle år siden fik jeg et link til en Powerpoint, der angiveligt forklarede, hvad man skulle gøre, hvis man fik et hjerteanfald, mens man var alene – fx. i bilen. Mailen var videresendt af en veluddannet bekendt. Vejledningen gik ud på, at man skulle hoste… Ja ja, du griner, men denne Powerpoint har cirkuleret på nettet siden 1999! Alle læger, der hører om den eller ser den, tager sig til hovedet, og man ser for sig, hvordan en person alene hjemme oplever smerter i armen og hjertet og giver  sig til at hoste i stedet for at ringe efter en ambulance! Læs her på Snopes.com – et andet godt sted at checke sludder og vrøvl – om denne e-mail-scam.

Mit budskab er, at det godt kan være, du ikke selv falder for historier som “hvis du “liker” den her side, får du 20$ af Microsoft”, men har du husket at tale med dine børn om den slags, der florerer som SMS, på Facebook, på mail, men skam også stadig som almindelige vandrehistorier fra mund til øre?

I dag er det let at sætte sig sammen med barnet og spore oprindelsen til den slags historier og få sig et godt grin eller sammen undre sig over, hvad det er for nogle ubehagelige typer, der opfinder den slags. Og dit barn vil have lært en lektie for livet.