Åh, Wes!

Jeg er givetvis ikke den eneste, der får julelys i øjnene, når jeg læser, at Wes Anderson er på vej med en ny film. Jeg er usikker på, hvor mange gange jeg har set ‘The Grand Budapest Hotel’, men det er mere end tre. Og jeg elskede også hans animationsfilm ‘Isle of Dogs‘, selvom den slet ikke opnåede den popularitet, jeg syntes, den burde.

Nu er det så en film om The New Yorker – eller altså, ‘The French Dispatch’. Billedet herover er fra denne artikel om filmen i – The New Yorker. Ih, hvor jeg glæder mig!

Samfund/miljø/politik

Lige lidt (mere) om SAS-reklamen

Hvis ikke nogen havde fortalt mig, at den var MEGET KONTROVERSIEL, kunne jeg altså godt bare have fundet den fin og rørende – og meget skandinavisk. Lone Theils siger det meget præcist i POV.

Flere har med god grund citeret et digt, Verdensborger i Danmark, af Benny Andersen fra 1995. Her er et lille citat.

Jeg blev konfirmeret i en religion
der stammer fra Mellemøsten
Aladdins vidunderlige lampe
Det flyvende tæppe
Sindbad Søfareren
Ali Baba og de fyrretyve røvere
Sesam Sesam luk dig op!

Ugens Jarlov

I sidste uge var Rasmus virkelig kedelig og tweetede udelukkende om kommune-udligningen. Men i denne uge er han tilbage i hopla:

Så bli’r det alvor

Weekend-Avisen har lagt spalter og ikke mindst journalistisk tid og hjerteblod til en artikel om hundredevis af uopklarede drab på indfødte kvinder i Canada. Den er ganske rystende og vigtig – måske derfor den ikke er bag paywall. Den lidt oversete thriller ‘Wind River’ handler om et af disse drab – den kan ses på Filmstriben.dk.

Pænhedens tyranni

Helen Lewis er en af mine yndlingsfeminister. Hun skriver klogt, vidende og afbalanceret om alle feminismens ømme tæer.

Neo-classicisme får renaissance under Trump

Lækket memo “make America beautiful again” instruerer offentlige bygherrer om, at neo-classicisme er den foretrukne byggestil, og tidligere tiders instrukser om statslig selvbestemmelse og brug af tidens bedste arkitekter og materialer er skrottet.

Det upopulære synspunkt: Byg byg byg (boliger altså)

Her set fra en forstad til San Francisco, men præcis lige så gyldigt i København og andre storbyer.

Viden

Ny forskning om Mænd der Hader Kvinder

Tonen blandt visse grupper af mænd på nettet bliver grovere og grovere. Mænd, der måske til en start følte sig sat lidt i skyggen, bliver radikaliseret – de “spiser den sorte pille” (i tilgift til den røde, som de allerede har spist). Technology Review har haft luppen fremme – og de må have taget noget kvalmestillende, mens de læste! Via Signal Klub.

Type 3 diabetes

Forskerne er begyndt at kalde Alzheimer for Type 3 diabetes pga den mere og mere tydelige forbindelse mellem sukker og Alzheimer.

Om os

Empati

En lillebitte film (<4 min), der forklarer forskellen mellem sympati og empati. De fleste af os kan nok godt tåle at se den mere end én gang! Det der med at ville skynde sig at fikse folks problemer. Uh, I’m guilty!

Det hele handler ikke om dig

Zetland forklarer stoicisme.

Kunst og kultur

Vild og fantastisk kunst

Jeg tog med en ven til Frederiksborgmuseet uden at ane, at jeg ville få en kunstoplevelse af de helt store. Vi tog derop for at kigge på portrætterne fra det 20. og 21. århundrede. Det gjorde vi, og det var herligt – jeg kan kun anbefale det.

Men så var der lige den her udstilling, All the Partial Knowledge of the World, med den for mig fuldstændig ukendte spanske kunstner Jésus Herrera Martinez, der for tiden er bosat i Danmark. Både jeg selv og min ven blev blæst omkuld af hans helt usædvanlige kombination af overlegen teknisk kunnen og kunstnerisk generøsitet. Vi blev udfordret på alle mulige måder af hans værker. Du kan lige nå det – udstillingen varer til 1. marts.

Portræt af en kvinde i flammer

Den har jeg set, og den var god, men jeg kom hverken flyvende (Parasite) eller grædende (The Cave) ud af biografen. Men flot er den.

Alene i biffen

Jeg går tit alene i biografen, og det har jeg det fint med – meget fint. Rart at høre, at det ligefrem er sundt for mig! Jacob Christensen sendte mig linket, mens jeg sad og skrev #serendipitet – meget passende.

Læsning

Jeg har næsten indhentet mig selv i forhold til min læseudfordring på Goodreads. Man kan jo snyde og læse nogle korte bøger på dansk… Nå men, jeg har læst Svend Brinkmanns Hvad er et Menneske, som jeg desværre ikke var så begejstret for. Desværre, fordi jeg ellers virkelig godt kan lide Brinkmann. Og så har jeg læst en roman af William Boyd, som var glimrende, men så heller ikke mere.

Share

“Lady Bird”

Åh, teenagere!

De er både kilde til de største frustrationer, men sjovt nok også til de morsomste og mest rørende guldkorn. Således også i ‘Lady Bird’ der foregår i Sacramento, en ikke-så-ophidsende by i Californien, lidt nordøst for San Francisco. Som Lady Bird udtrykker det, bor hun så oven i købet “on the wrong side of the tracks”, så det er ikke det Californien, vi ellers kender fra fx. den i øvrigt fantastiske tv-serie Big Little Lies.

Christine

Lady Bird er 17, da vi møder hende. Egentlig hedder hun Christine, men det er bare et dødssygt borgerligt navn, hendes kedelige forældre har givet hende, så hun kalder sig selv Lady Bird. Vi følger hende gennem de første nærkontakter med drenge og det –  i USA – svære spring fra highschool til college – fordi alle de gode colleges koster mange penge, og hendes forældre har ikke rigtigt nogen.

20th Century Women

Greta Gerwig, selv skuespiller, har instrueret denne. Jeg var ret begejstret for hendes forrige ‘20th Century Women’, der faktisk også handler om en mor og en teen, men den følger moderens blik på sønnen, hvor denne er datterens blik på moderen. Lady Bird tror, hendes mor hader hende, og det er ikke helt grundløst, for hendes stressede og udasede mor er virkelig dårlig til at vise datteren sin kærlighed.

Familierelationer

Jeg har selv sønner, så mor-datter-relationen kender jeg kun bagud, så at sige. Den relation skal jeg ikke trætte læseren med, men balancen mellem omklamring, forkælelse, nødvendig strenghed og almindelig selvopretholdelse ER svær at holde, uanset køn – og Gerwig viser det meget fint i begge film. Saoirse Ronan spiller Lady Bird, og hun er simpelthen perfekt. I øvrigt har jeg spurgt Forvo, og Saoirse udtales (ca.): ‘Sirsche. I 20th Century Women er der ikke rigtigt nogen faderfigur, men i denne film er der en dejlig far. Han holder lav profil det meste af tiden, men han er der i den grad for både sin hustru og sin datter. Også selvom han selv har det svært. Dejligt at se et portræt af et kærligt og omsorgsfuldt ægteskab!

Ved siden af mig i Grandbiografen sad en far og hans datter. De var meget glade for filmen og hviskede sammen hele tiden. Rart at opleve!

***

Forfilm

C’est la Vie

At det er instruktør-makkerparret bag De Urørlige, der står bag denne, overrasker ikke. Franskmændene er ret gode til moderne slapstick, og jeg vil gerne se denne opdaterede udgave af en folkekomedie. Bryllupper holder nok ikke op med at være et perfekt setting for spillefilm lige foreløbig – uanset som de er sjove eller ej. Forfilmen lykkes meget fint med at formidle, hvad vi kan vente, tror jeg.

Racer and the Jailbird

Franskmændene er OGSÅ gode til thrillere, og denne her ligner en særligt hæsblæsende en af slagsen. Den kvindelige hovedperson er på ingen måde en biperson eller “damsel in distress”, men racerkører – så er plottet ligesom skudt igang! Flot og meget lokkende forfilm, hvis man godt kan lide lidt tju-bang. Det kan jeg, når det er gjort med en vis finesse.

Isle of Dogs

Denne her er dog den, jeg glæder mig mest til. Jeg var fuldstændig pjattet med Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’, som jeg har set tre gange. Forfilmen er skøn og helt i tråd med stemningen i ovennævnte film. På filmens hjemmeside er der “skuespiller-interviews“. Det er intet mindre end fantastisk.

***

Reklamer

Jeg blev spurgt på Twitter, om jeg vil anmelde reklamer, nu hvor jeg anmelder forfilm, men det vil jeg ikke – ikke mindst fordi jeg sjældent kan huske dem. En hang dog fast i går – en ny film fra SOS Børnebyerne:

Jeg synes altid, det er mærkeligt, når far er udfaset af en familierelation, selvom jeg jo godt ved, at det jævnligt forekommer. Når det er sagt, så er det her en effektiv massage af tårekanalerne – og dermed en god reklame for et godt formål.

 

Share