Indhold/form

Som enhver, der læser #serendipitet, kan se, vægter jeg indhold over form. Men det er faktisk mest, fordi jeg ikke er ret god til det der med form. Mine kager er heller aldrig særligt pæne, men jeg tør godt påstå, at de i reglen smager ret godt.

Corona

Hvad skete der egentlig ombord på Diamond Princess?

Et Wired longread hvor vi endelig får svar på, hvordan det gik for besætningen ombord. Hvordan var deres vilkår? Interessant nok at læse om, hvordan rederiet bare lod skib efter skib sejle afsted selv efter, man var blevet klar over, at bare én passager eller ét besætningsmedlem på sådan en flydende petriskål er nok til at hundreder kan nå at blive smittet, inden rejsen er omme.

Er de kvindelige regeringsledere bedre til at håndtere Corona?

Tja, joh, måske, njah, næppe, muligvis. Er sådan ca. de svar, Videnskab.dk har fået fra et par håndfulde eksperter i ledelse.

En drøm om fremtiden

Tak til Rikke Nørdum Sonne for at bibringe os alle lidt håb og tro på fremtiden.

Censur i Kina

Der er meget snak om Kina ifm virusudbruddet, og meget af det er aldeles udokumenteret eller overdrevet. Men her er en reportage fra Wired, der i bladets sædvanlige stil fremlægger fakta. De kinesiske myndigheder har ikke været helt så helgenagtige, som de fremstiller sig selv, og mange kinesiske læger, journalister og so-me-brugere er blevet udsat for intens censur. Forfatteren har taget 100-vis af screenshots af artikler og poster, der sidenhen er forsvundet. Eller, som forfatteren fortæller: de har fået æresmærket 404 (når det, de har postet, er forsvundet, og man får en 404-meddelelse, når man forsøger at tilgå indholdet).

Fremmedfrygt

Med pandemier følger altid xenofobi og racisme. Er man bange for at blive smittet med noget, er det helt sædvanligt, at man finder nogen at give skylden for sygdommen. I denne omgang er det hovedsageligt asiater, der må stå for skud (for vi europæere er jo helt ude af stand til at skelne asiater fra hinanden). Ved flere omgange af pesten stod jøderne for skud, men flere forskellige befolkningsgrupper er blevet gjort til syndebukke op gennem historien. Det er Videnskab.dk der har kigget i baglænskikkerten.

Samfund/Miljø/Politik

En whistleblower har ordet

En højtstående Amazon-ansat har forladt selskabet i vrede over dets fyringer af whistleblowers (om Corona-sikkerhed i deres pakhuse). Det fortæller han om på sin egen hjemmeside.

Forensic architecture

I samarbejde med SkyNews har analysekollektivet Bellingcat brugt video, lydoptagelser, satellitbilleder og geolokation til at genskabe hændelser ved den tyrkisk-græske grænse, som var blevet afvist af myndighederne som fake news. Så imponerende arbejde! Tak Peter Brodersen.

Der er håb for os

Da seks drenge strander på en øde ø og først bliver reddet mere end et år senere, har de levet sammen i relativ harmoni og er sunde, glade og raske, da de bliver fundet. Det sker i 1966. Kunne seks moderne drenge mon have klaret det? Her mener jeg ikke, om de kunne opføre sig ordentligt over for hinanden, for det tror jeg, de ville kunne, præcis som drengene i 1966. Men ville de have de nødvendige fysiske færdigheder? Resumé af en bog fra The Guardian.

“Sjov” på Twitter

USA’s finansminister og Axl Rose har haft en livlig diskussion på Twitter. I guder!

Viden

Resultatet af borgerlønforsøget i Finland

World Economic Forum refererer resultaterne af forsøget med UBI (universal basic income) i Finland. På negativsiden tæller, at der ikke kom markant flere i arbejde end ellers. Men jeg bemærker, at der kom flere i arbejde, der var på UBI end der var på kontanthjælp. Hvilket jo må tjene til dokumentation for, at påstanden om at hvis folk får “gratis penge”, så gider de ikke arbejde. Der er flere forsøg på vej. Det er spændende – tænk hvor mange socialrådgivere, der kunne få lov til at socialrådgive i stedet for at kontrollere?

Om os

De valg vi træffer

Podcasten Hidden Brain fra NPR er (også) en af mine favoritter. Denne episode er særligt god. En psykolog forklarer, hvordan vi vælger og om de kulturelle forskelle imellem, hvor vigtigt, vi synes, det er at kunne vælge. Og om hvorfor bestemte situationer får os til at træffe tåbelige valg, på både den store og den lille klinge.

Kognitiv kirurgi

En person i selskabet dominerer samtalen. Hvordan får man afbrudt talestrømmen og vendt tilbage til en samtale mellem alle tilstedeværende? Man benytter “cognitive incision”. Det beskrives ret nøje i artiklen, hvordan man griber det an. Nyttig viden.

Lidt ad gangen

Kloge ord, der sådan set alle sammen er sagt mange gange før, om, hvordan man opnår noget stort, der umiddelbart forekommer uopnåeligt. Lidt hver dag. En 5% forbedring/optimering. Nogle uger senere, yderligere 5%. It.all.adds.up. Det virker hver gang: lære et stykke på klaveret, skrive en roman, lære at programmere, tabe sig, løbe et maraton.

75 år siden

Dorte Toft fik overtalt sine forældre til at tale om krigen, inden det var for sent. Det er der kommet en fin beretning ud af – med vinkler som vi ikke rigtigt har hørt så meget om.

Snak med trolden

En forfatter fortæller, hvordan han besluttede sig for at spise frokost med en altright religiøs tosse af hans perifere Facebook-bekendtskab. En lærerig oplevelse. Måske skulle vi allesammen gøre forsøget og melde os ind i Brobyggerne og drikke noget Dialogkaffe.

Ghosting

At dømme efter samtalen på Twitter er ghosting noget, de fleste, der dater, bliver udsat for. Og udsætter andre for. Her er en lille opskrift på, hvordan man kan undlade at ghoste andre og stadig få afsluttet relationen. Omtanke og høflighed (som sædvanlig).

Kunst og kultur

Nogle tænker på kulturen

Mens kunst og kultur stort set er fraværende i Regeringens genåbningsplan, og ingen på Christiansborg sådan rigtigt taler kulturens sag, er der dog nogle, der tænker på kunsten, nærmere bestemt kunsthallerne, der har været så uheldige at falde mellem stolene ift de støtteordninger, der er iværksat. Den Obelske Familiefond træder ind og hjælper.

Rutschebane uden for Tivoli

Måske åbner Dansk Arkitekturcenter før Tivoli? De åbner med en rutchebane, der snor sig 4 etager ned. Den skal nok blive et tilløbsstykke.

Tid til en Western

Filmstriben har western-tema lige nu. Der er adskillige glimrende film på deres repertoire.

Biennalen 2021

Kunstneren Uffe Isolotto skal repræsentere Danmark ved biennalen næste år. Jeg havde aldrig hørt om ham, men her er et omfattende portræt. Folk, der går på RUC, kender øjensynligt hans værker, forstår jeg. Han er aktiv på Instagram – det kan måske blive sjovt at følge hans forberedelser til så stort et event.

Det ydre er ikke alt

Det her hus på Gotland!  Jeg er helt forelsket – kønt er det i og for sig ikke – udefra – men det kan alt!

Tiny house

 Sådan et her har været min drøm om et “retirement home” i mange år. Men hvor får man lov til at bygge sådan et? Et sted, hvor man på sigt kan bo som ikke-så-fysisk-mobil og uden bil?

Share

Valgkalenderen

Jeg minder om, at der kun er én grøn valgdato tilbage i Hans Engel og TV2’s valgkalender, som jeg delte for snart mange uger siden. Og det er selvfølgelig på dagen for EU-parlamentsvalget. Så mon ikke, vi kan konstatere, at der er 29 dage til valget, der i så fald bliver på en søndag.

Samfund/miljø/politik

Hudfarvet

Det er nu blevet et ord, man skændes om på tværs af de sædvanlige skillelinjer. En sort mand tweetede et billede af sin finger med et (for ham) hudfarvet plaster på og fortalte, at han var blevet forunderligt rørt over synet. Jeg retweetede det selv og fik selvfølgelig de sædvanlige modargumenter. BBC opsummerer diskussionen her.

Masser af babyer

EU-parlamentet har lavet et skønt stykke følelsesporno for at få os til at stemme FOR Europa.

Alle vinkler skal jo belyses, ved vi nok

Og derfor har Venstre været mange måneder om at forfatte spørgsmål til klima-borgerforslaget, som de endda har indsendt for sent. Det betyder så d e s v æ r r e, at Folketinget ikke kan nå at stemme om borgerforslaget inden valget. Og at medierne derfor heller ikke rigtigt har nogen grund til at skrive om det. Venstre er SÅ kede af det. Virkelig.

Progressiv kapitalisme

For snart mange år siden opdagede jeg et amerikansk magasin ved navn Vanity Fair. Det var lidt af en åbenbaring, fordi det er et glittet magasin med en million reklamer og high-end modereportager OG lange, gennemresearchede artikler om vigtige emner. Jeg var helt solgt. Også til den Nobelprisvindende økononom Joseph Stiglitz‘ månedlige klumme om økonomi – første gang nogensinde jeg læste artikler om den slags. Her skriver han om ansvarlig kapitalisme – denne gang i NYT.

Problemet med whistleblowers

Vi bliver nødt til at blive ved med at tale om vestlige demokratiers meget udemokratiske måde at behandle whistleblowere på.

Instagram

To store amerikanske medier har skrevet ret grundigt om Instagram og influencers og den senere tids små forandringer på platformen og af den måde, influencers opfattes på og opfatter sig selv på. The Atlantic skriver om Instagrams vej væk fra ‘det perfekte billede’ og The New Yorker skriver om fænomenet Influencers fra Shakespeare og til i dag.

Det er nok ikke russerne

Men fake news, det er det. En video fremstilles, som om den er optaget i Danmark under optøjerne på Nørrebro, men i virkeligheden er den optaget i Algeriet. Bl.a. er den blevet delt på Stram Kurs’ hjemmeside. Facebook har ikke lige fået fikset det endnu. Læs hos Mandag Morgen.

Yndlingsmuslimer

Regeringen og Kongehusets ydlingsmuslimer har været igang igen – med halshugninger af Shia-muslimer efter summariske rettergange. En del medier har bragt historien. Sauderne kan øjensynligt ikke går for vidt.

Generation identitær

Jo, Redox er stærkt venstreorienterede, men det tager du bare højde for, når du læser deres analyse af den højreradikale paneuropæiske bevægelse Generation Identitær.

Teknologi

Singularitet

Joi Ito (chef for MIT) har skrevet et essay om singularitet (troen på at kunstig intelligens vil overgå menneskelig intelligens). Han tror ikke på det, men tror i stedet på “extended Intelligence”. Jeg er med ham.

Kodak color er hvid!

Der har altid været problemer med at gengive mørke ansigter på farvefotografier. Her troede man, at der var “naturlige” grunde til det, men det viser sig, at Kodak brugte billedet af en hvid kvinde, som udgangspunkt for kalibrering af farver ved fremkaldelse. Det var ikke mennesker med brun hud, der forårsagede, at Kodak ændrede strategi, men derimod klager fra producenter af chokolade og træmøbler. Jo jo. En interessant historie fra NYT.

Viden

Anvendes inden

Madspild. Mange mennesker kigger på datoen på pakken og smider så mad ud, der sagtens kunne spises – uden at have kigget nærmere på det eller lugtet til det. Fx holder æg sig meget længe – uger længere end datoen på pakken. Det gælder også uåbnet crème fraiche og yoghurt fx. Læs denne artikel om, hvor arbitrær og cover-my-arse-agtig datering på fødevarer er og få reduceret dit madspild.

Du bliver ikke fed af frugt

Mange diæter opfordrer til frugtfrygt. For uhada, frugt er jo fyldt med frugtsukker, og alle ved, at man bliver fed af sukker. Men læs lige her og spis et æble til.

Viljestyrke/selvkontrol

Her er en artikel, der fortæller om den forskning, der finder sted i fænomenet viljestyrke. Det mest interessante er, at de taler om at planlægge sig ud af mange af de kampe, vi ellers har med vores selvkontrol. Som han skriver “at sætte vækkeuret i den modsatte ende af værelset fra, hvor man sover, for at komme ud af den dårlige vane med at snooze, er ikke viljestyrke, det er planlægning.” Det princip kan man applicere på mange ting her i livet.

Artiklen er fra 2016, men jeg er sikker på, at Google kan hjælpe med at finde det nyeste nye, hvis man skulle have lyst til at læse mere.

Og apropos viljestyrke – så er svær overvægt i meget højere grad end tidligere antaget genetisk betinget. Artikel fra NYT.

Genmodificeret majs er ikke farlig at spise

I min optik er de farer, der måske lurer ifm genmodificering af afgrøder, slet ikke om de er farlige at spise, men om afgrødens nye egenskaber har utilsigtede virkninger i naturen. Læs i Videnskab.dk.

Om os

Regneark

Tips og tricks til Google spreadsheets. Der er nogle gode nogle imellem!

Library of things

Et tingotek fyldt med den slags ting, som man har vildt meget brug for en gang om året eller en gang hvert femte år og derfor virkelig ikke burde eje. Sådan et burde der være i hver eneste karre i byerne og i hver eneste landsby. Historie fra The Guardian.

Kunst og kultur

Tysk film – du sku’ se en

Jeg har skrevet om Værk uden SkaberBiografbloggen. Jeg nød hvert øjeblik af de 3 timer og 15 minutter.

Jeg går sjældent i teatret
Marie-Lydie Melono Nokouda og Johannes Lilleøre. Foto: Thomas Cato

Men jeg har været i Teatret ved Sorte Hest og se forestillingen I nat kommer krigen hjem, som man ikke lige kunne smide fra sig. Den handler om angrebet på Charlie Hebdo og stiller alle de spørgsmål, vi savner svar på, når disse angreb sker. Forestillingen indledes med ordene:  ”Det første, jeg tænker, er, at det er forfærdeligt. Det næste, jeg tænker, er, at jeg må prøve at forstå. Jeg må tegne en lige linje fra Fort Europa, kolonialismen, Kurt Westergaard og radikal Islam til Charlie Hebdo. Jeg tænker, jeg må sige noget klogt. Jeg tænker, jeg må poste noget på Facebook, der viser, at jeg har tænkt noget klogt.” 

Share

Sølvpapirshatte er uklædelige

– hvorfor skulle der ellers være så få kvinder, der bruger dem?

Socktroll conspiracy theorist

(og nej, det her indlæg handler hverken om kunst eller kultur)

Jeg går selv stolt med min hat, samtidig med at jeg dagligt undrer mig over, at så forsvindende få kvinder interesserer sig for et eller flere aspekter af det overvågningssamfund, vi, i stormtempo og med skyklapper på, er ved at bevæge os ind i.

På Twitter og Facebook følger jeg en gruppe mænd, der holder mig opdateret om udviklingen inden for overvågning og kontrol. Både den som det offentlige i større og mindre grad udsætter os for, og den som vores kommercielle omverden bruger til at aflure vores vaner. Når jeg skriver mænd, er det ikke et tilfælde. For de er ALLEsammen mænd! Det er som om, kvinder i endnu højere grad end mænd lukker øjnene for de problemer, overvågningssamfundet fører med sig for os alle.

Til kvindernes forsvar skal det dog siges, at de har deres manglende interesse tilfælles med størstedelen af Danmarks befolkning m/k og næsten alle medier.

Edward Snowden, og William Binney før ham, afslørede, at det amerikanske NSA spionerer mod alt og alle, langt ud over de beføjelser de har ifølge amerikansk lovgivning. Og at de spionerer mod deres allierede, fx ved at aflytte Angela Merkels mobiltelefon.

Til det siger de fleste, jeg kender, bare, at så længe de ikke gør noget galt, så er de ligeglade, og det kan Angela og de andre politikere da også bare være. Men har du tænkt over, hvad sådanne informationer også kan bruges til? De kan fx bruges til at skaffe sig fordele ved klimaforhandlinger. Hvis man ved, hvem der taler med hvem bagom, så kan man også påvirke forhandlingerne i den retning, man selv måtte ønske.

Mht til den overvågning, som er mere eller mindre lovlig, så er folk endnu mere ligeglade. Det er jo bare metadata, siger de. Men ved du egentlig, hvor meget man kan afsløre med metadata?

  • Hvor er du. Gps i din telefon, IP-adresser fra dine devices.
  • Hvem e-mailer/SMS’er/skyper du med? Hvornår? Hvor er du, mens du gør det?
  • Hvor handler du? Hvornår?
  • Hvilke organisationer støtter du økonomisk?
  • Etc. etc. etc.

Nu siger du så, at det må staten da godt vide, for du gør jo ikke noget ulovligt. Sandt nok. Men der er måske nogen, der ikke bryder sig om dine aktiviteter? Fx storebror USA? Hvis jeg får nej til min næste visa-ansøgning til USA, får jeg ingen forklaring. Jeg kan så selv gætte, om mit telefonnummer tidligere har tilhørt en person, mistænkt for terrorisme (eller en der deler navn med sådan en…). Eller om NSA finder det mistænkeligt, at jeg yder økonomisk støtte til den danske aktivist/skribent Peter Kofod, der som den eneste dansker har interviewet Edward Snowden?

Et pessimistisk kig ud i fremtiden: Du ved, hvilke skridt Dansk Folkeparti ville indføre, hvis de havde magt, som de har agt. Fx i stil med Ham med Håret, at registrere muslimer. At være muslim er en tro, dvs. ikke noget, der står i passet eller på sygesikringskortet eller som kan udledes af ens navn eller oprindelsesland. Hvordan vil en DF-regering så finde ud af, hvem der er muslimer? Overvågning, selvfølgelig. Og så er det jo praktisk, at al vores færden allerede har været overvåget og registreret i årevis! Derfra er der ikke langt til også at interessere sig for andre befolkningsgrupper, som evt. vil modarbejde en DF-regering. Og så er dine mange bidrag til Dansk Flygtningehjælp og dine Facebook-delinger af anti-DF-artikler pludselig ikke så “uskyldige” længere. Og hvad med dine 500 Facebook-venner? Ved du egentlig, hvad de sådan går og laver?

Den anden side af den mønt er journalisters og borgeres adgang til informationer om, hvad vores folkevalgte og myndighederne går og laver. Sidste år blev der som bekendt vedtaget en ny offentlighedslov. Navnet er misvisende, for den gør det en del sværere at få indsigt i, hvad vores folkevalgte går og laver. Sådan en lov kunne jo sagtens strammes yderligere… Derudover arbejder myndighederne i mange lande på at ulovliggøre kryptering eller at tillade myndighederne at bryde kryptering systematisk, uden dommerkendelse.

Når der holdes festtaler, udpeges whistleblowere til helte, der hjælper os med at beskytte demokratiet mod myndigheder, der bliver grebet af magtbrynde. Men når det kommer til stykket, bliver de fyret fra jobbet og udstødt af familie og samfund. Når de altså ikke må leve i eksil eller bliver sat i fængsel i 35 år.

Så helt ærligt, jeg synes faktisk, at vi har god grund til en vis bekymring. Jeg krypterer endnu ikke mine mails, og jeg har stadig min Facebook-konto. Men derfor kan jeg jo godt være opmærksom på udviklingen og sørge for at støtte folk, der også er. Fx politikere, der ikke stemte for offentlighedsloven.

Har du været ude i køkkenet efter rullen med sølvfolie? Hvis ikke, er det min påstand, at du er for blåøjet til denne verden.

(Jeg har slet ikke beskæftiget mig med den kommercielle overvågning og registrering i dette indlæg – måske en anden dag! Indtil da kan du lytte her.)

For at blive klogere på emnet, vil jeg anbefale at følge Peter Kofod på Twitter og på Facebook, holde øje med hans hjemmeside og evt. bidrage til hans Patreon, så han får mere tid til sin undersøgende journalistik. Han er endvidere fast skribent på online-mediet Den Frie, der i det hele taget er godt at følge, fx på Facebook eller Twitter. Jesper Lund, formand for IT-politisk forening skriver også på Den Frie. Du kan også lytte (og podcaste) programmet Aflyttet på Radio 24/7 og følge værten @anderskjaerulf på Twitter. DR P1s Harddisken har også ind imellem indslag om overvågning, ligesom DR2s So Ein Ding også holder et vågent øje. Blandt de traditionelle medier er der her i Danmark stort set kun Information, der interesserer sig for emnet. Internationalt er the Guardian nok den bedste avis at følge, Fx på Facebook.

Share