Data extraction facilitators

Hvad er det, spørger du? Og jeg siger *influencers*. For det er jo det, de er. Ikke at jeg selv havde formuleret det så skarpt, men det har denne elegante artikel fra Wired, som også gør opmærksom på, at mens kvinder er influencers, så er mænd content creators. I artiklen får du også svar på, hvordan det kan være.

Valget – lad os lige få det klaret

Analyse af valgaftenens taler

Den er selvfølgelig fra K-Forum, men ikke så fjollet og sprogmunter som de plejer at være. Hvis du har set en, der er sjovere, så send mig den lige.

DR vandt i grafik

Det er virkelig flot og overskueligt. Resultaterne sådan som DR’s dygtige grafikere præsenterer dem.

Mere flot grafik

Malene Hald har også leveret et flot stykke grafik – ja, det er nærmest et kunstværk. Det viser alle partiernes op- og nedgange ved alle valg siden 1953 – og det er umiddelbart overskueligt samtidig med at det ser så godt ud, at man har lyst til at hænge det op på væggen.

Skarp analyse

Altingets chefredaktør har på Twitter leveret en af de skarpeste analyser af Løkkes projekt, jeg har set.

Grønne spørgsmål til S

Det vil virkelig klæde Socialdemokratiet at se at få svaretdisse spørgsmål til deres miljøpolitik, formuleret af Zetlands Mads Nyvold.

Effektivisering af LA

Mange har travlt med at fortælle bl.a. mig, at man ikke må hovere, at det er synd for taberne af valget. Det er jeg i princippet enig i, men nogle af dem, der tabte i onsdags, har selv brugt de fire foregående år på at håne og ydmyge både navngivne og unavngivne mennesker i Danmark, hvoraf mange slet ikke har været i en position, hvor de kunne svare tilbage. Det har været pinefuldt at være vidne til. Derfor tillader jeg mig at grine, når Rokokoposten laver sjov med LA.

Samfund/miljø/politik

30 år efter Tienanmen

De rystende billeder fra Kina dengang satte sig ekstra spor, fordi DR’s udsendte Mette Holm var så dygtig til at sætte det hele i perspektiv for os. Det var første gang, jeg hørte hendes navn, og siden glemte jeg det aldrig. Her tager hun os med tilbage.

Nej tak til bæredygtighedspolitiet

Jeg så lige en lang tråd på en Alternativet-politikers Facebook om, at hun havde fløjet til Aalborg flere gange med sit arbejde, og så kunne hun OVERHOVEDET ikke tillade sig at have nogen som helst mening om noget med miljø. Hold.Nu.Op. Det er lovgivning, politikerne skal lave, så toget bliver billigere og hyppigere og flyet dyrere. Grøn Forskel kommer med en opsang.

Madame Vestager

Wired bringer et portræt af konkurrence-kommisæren.

Politiske centimeter

Alle ved, at amerikansk politik er helt crazy. Men jævnligt får den lige et vrid mere på skruen, så man tænker, at nu er enden nået. Men det er den aldrig. Amerikansk politiker afviser meter-systemet med disse bevingede ord: “this weird, utopian, inelegant creepy system that we alone have resisted”.

Cruise er ikke en god erstatning for flyturen

De store cruise-skibe forurener helt sindssygt meget, fastslår et nyt studie jvf. Fast Company.

Apropos Chernobyl

Mange af os har siddet tryllebundet og set HBO-serien om Chernobyl. Nyheden om revner i et gammelt atomkraftværk i Skotland gør derfor indtryk.

Teknologi

Youtube slukker

for ekstremistisk indhold. Det kommer næppe til at gå stille for sig. The Verge beskriver, hvad vi er ude i her.

AirPods igen

Det viser sig, at man godt kan komme af med sine airpods på ansvarlig vis. Aflever dem i en Apple Store. Apple har aftale med forskellige recycling virksomheder, der i et vist omfang kan få genbrugt vigtige dele. Det er på ingen måder optimalt, men dog ca. 100 gange bedre end at smide dem i skraldespanden. Hvis du er nørdet nok til at ville vide mere om det, så læs i OneZero.

Børns digitale rettigheder

Den nye formand for Medierådet for Børn og Unge, Stine Liv Johansen, er en af de danske forskere, der er allerklogest på børn og digitale medier. Hvis du selv har børn under 12, så burde det faktisk være lovpligtigt at læse denne leder/kronik, der tager udgangspunkt i børns rettigheder.

Om os

#Kutoo

Det her er SÅ cool. Tænk på de høflige underdanige japanske kvinder og læs så det her. CHANGE is coming!

Mere Japan

En mand (amerikaner) har spadseret tværs over Japan og her er hans rapport. Turen har gjort noget ved hans tidsopfattelse – det er VIRKELIG interessant. Og så er han ikke blevet mindre forelsket i Japan, end han var i forvejen.

Slap af, så gør din hund det samme

Studie viser, at når du er stresset, så bliver din hund det også.

Kunst og kultur

Bjarke talks

En næsten ny TED-talk fra Danmarks arkitekt-superstjerne Bjarke Ingels, hvor han redegør for sine visioner for fremtiden.

Bauhaus i 100 år

Skal du til Tyskland i år, så er her en oversigt over alle de udstillinger, du kan se rundt om i landet, der har Bauhaus som tema.

Madonna i 60 år

New York Times bringer et omfattende portræt af en dame, som i hvert fald har betydet en masse for mig personligt. Vi er jævnaldrende, og jeg beundrede hendes kolossale mod og viljestyrke. Men jeg har aldrig ejet en plade med hende.

en Stålsat kvinde i biografen

Jeg har set den skønne islandske film Kvinde på Krigsstien. Den danske titel lyder langt mere falde-på-halen-agtig, end filmen faktisk er.

Ham på billedet ⬆︎

Er han influencer eller content creator? Du bestemmer, når du har set denne helt igennem utrolige video.

Share

Små marginaler

Forleden holdt den walisiske journalist Carole Cadwalladr en forrygende TED-talk om, hvordan Cambridge Analytica vandt Brexit-valget med Facebook som en glad og lydig vasal. De åbenlyst vildledende annoncer (som den herover) blev kun vist for en ganske lille men essentiel gruppe af vælgere. Men det var nok. Det smarte ved Facebook-annoncer er jo, at vi andre ikke ser dem!

Se eller lyt til hendes talk. Hun taler i Silicon Valley, og hun taler med STORE BOGSTAVER.

Samfund/miljø/politik

Notre Dame i det større perspektiv

Det er jo dejligt, at nogle meget velhavende franskmænd vil donere penge til genopbygningen af Notre Dame, men jeg forstår også godt forargelsen over alle de penge, disse “skatteplagede” rigmænd pludselig kan trylle frem, ligesom det er svært at se bort fra ironien i, at en af de industrier, som er mest kendt for at udnytte billig arbejdskraft, nemlig modeindustrien, nu donerer af deres overskud til genopbygningen af en kirke, som for størstedelens vedkommende sandsynligvis blev bygget af ludfattige arbejdere under slavelignede vilkår henover århundrederne. The Guardians Aditya Chakrabortty tager et grundigt kig på sagen.

Heldigvis er der også andre interessante vinkler på ødelagt kulturarv. Zetland Helikopter har haft arkitekturprofessor Christoffer Harlang i studiet til en samtale om, hvad det egentlig vil sige at restaurere en 900 år gammel kirke, der er blevet om-og tilbygget et utal af gange henover århundrederne. De har kloge refleksioner.

Ubehageligt fallout fra sort hul

Du ved det måske ikke, eller du lukker øjnene for det, men der er virkelig mange mænd, der hader kvinder. Læs med her om Katie Bouman – du ved, hende hvis jubel-billede fulgte med billedet af det sorte hul. Hvad hun gjorde eller sagde for at påkalde sig mændenes vrede? Ikke noget.

Snowflakes

Hvordan skete det egentlig, at noget så skønt og fint og smukt som snefnug gik hen og blev et skældsord? Skal vi finde os i det? Næh, synes denne artikels forfatter og argumenterer godt for, at vi skal tage vores individuelle egenart på os som et adelsmærke.

Okay rigmænd

Jo, sådan nogen findes selvfølgelig også. Der er jo fx Warren Buffett, der argumenterer for, at han og hans ligemænd skal betale (meget) mere i skat. Og så er der ham her, der har kastet en ordentlig slat efter klimaet.

Mere klima

Det koster nærmest ingenting at omstille Danmarks energiforbrug til ren energi. Fx bruger Forsvaret 1,2% af BNP. Omstillingen vil koste 0,5%. Men vores politikere er så fodslæbende, at man skulle tro, de ikke kan læse.

Bank of England og Banque de France

Det er ikke længere kun klimaaktivister, skoleelever, CSR-programmer og grønne politikere, der råber om klima. Nu gør Europas centralbanker det sørme også. Jeg er med på, at de ikke gør det, fordi de pludselig er blevet samvittighedsfulde, men fordi de – før politikerne!!! – har indset, at det bliver virkelig dyrt for planeten, hvis vi ikke gør noget NU. Tak til @larskohler på Twitter for at linke til Bank of England.

Teknologi

Algoritmer upålidelige as f***

Youtubes algoritmer er simpelthen den dårligste reklame for AI, man kan forestille sig. Læs her, hvordan algoritmerne fejllæste branden i Notre Dame.

Viden

Quinoa

Quinoa har vist sig at være en “superfood” – ikke fordi den gør dig ekstra sund, selvom det gør den faktisk også, men fordi den kan vandes med saltvand og derfor gro steder, hvor normale afgrøder ikke kan gro. Historien står i Videnskab.dk.

Kunst og kultur

Folket og eliten

Gitte Ørskou, museumsinspektør på Kunsten i Aalborg, har kloge og velovervejede tanker om den kunstige skelnen mellem “folket” og “eliten”, som visse politikere elsker at puste til og forstørre. Læs hendes kloge ord.

Fashioned from Nature

Victoria & Albert Museet i London har ikke overraskende lavet en helt forrygende udstilling om sammenhængen før og nu mellem beklædning og natur. Den har det hele med, lige fra pels, uld, silke, fjer og billevinger til beklædningsindustriens massive forurening af miljøet og nye teknologier. Hvad der er lidt mere overraskende er, at man nu kan se den udstilling her i København på Naturhistorisk Museum, der ovenikøbet har haft en yderst heldig hånd med at give den et dansk tilsnit. En fin og tankevækkende udstilling, som varmt anbefales – ikke kun til folk, der er interesseret i mode.

Share

Kapitalfonde

Jeg gider ikke være sådan en, der bare “hader kapitalfonde” uden egentlig at vide, hvad det er for en konstruktion. Jeg kan ikke påstå, at jeg nu har helt styr på det, men jeg er blevet klogere efter at have hørt en Zetland-historie og lyttet til en udgave af podcasten Gode Penge. Gode Penge-økonomerne er ikke neutrale, men har en ret venstresnoet agenda. I forhold til, at det stort set altid er borgerlige økonomer, man ser/hører citeret i medierne, så er de to fyre faktisk en rar modvægt. De forklarer, hvordan kapitalfonde arbejder. Og inden du overfalder mig: ja, jeg tror gerne, at der findes kapitalfonde, der rent faktisk går ind og restrukturerer en biks og gør den mere rentabel.

Samfund/miljø/politik

Flying Tiger

I ovennævnte podcast fortæller økonomerne, at Flying Tiger, som er ejet af en kapitalfond, er på randen af konkurs. Det kom jeg straks til at tænke på, da jeg så denne Facebook-video (undskyld til de af jer, der ikke har Facebook). Nogle unge skraldere var blevet tippet om et kæmpe dump af varer fra Flying Tiger, og se lige, hvad de fandt! Det er simpelthen så beskæmmende. Jeg vælger at tro, at grundlæggeren og den tidligere ejer af Tiger-butikkerne, Lennart Lajboschitz, krummer tæer over det her.

#bias i medierne

Presselogen handlede for nylig om #metoo i medierne og på Facebook. Jeg ser ikke TV2, så har ikke set programmet, men det har Dorte Toft, der har kigget nærmere på de forskellige påstande og undvigemanøvrer og også konfronteret Zetlands redaktør Lea Korsgaard med hendes “kluntede kommentar”. Personligt er jeg meget skuffet over Leas håndtering af hele #metoo-bevægelsen, der forekommer enten håndsky eller medløbende.

200 forudfattede meninger (bias)

Forskere arbejder med mange slags bias, hvoraf de fleste er helt nødvendige (i moderat mængde) for at vi ikke får brain overload og skal træffe aktive beslutninger hvert minut. Men dels læner vi os for meget op af vores forudfattede meninger, dels har vi dem, hvor de ikke gavner os overhovedet. Spændende artikel i Big Think, inklusive videoer, der forklarer, hvordan vi bedst håndterer vores egne.

Ensidig regulering

Løhde vil ikke skrue ned for bonus til bosser og selvfølgelig ikke regulere området. Denne regering bruger alene regulering mod de svageste befolkningsgrupper. Banker, landbrug og den menneskelige kransekagetop går fri hver gang.

Teknologi

Dit e-mail password er kompromitteret. Skal vi vædde?

Det største datadump nogensinde. En trillimilliard passwords er lækket. Det er så stort, at de store medier ikke rigtigt synes, de vil beskæftige sig med det? Læs hos Wired og tjek om din mailkonto er blevet kompromitteret: Min var, men der var ikke sket noget. Nyt password og dobbelt sikkerhed.

Viden

Alzheimers gåde måske på vej mod løsning

Forskere har fundet ganske overbevisende links mellem særlige bakterier, der forekommer ved paradentose, og sygdommen. Det er vildt at tænke på, hvad det her kan betyde, hvis det holder stik. Fingers X’ed.

Solcreme igen

Man skal virkelig ikke stole på alt, hvad man læser! Heller ikke her. Vi kan nok godt stole på, at D-vitamin fra solen er bedre end det, der kommer i en bøtte fra Matas, men Outline (som også havde artiklen om solcreme, jeg linkede til i sidste uge) skriver nu, at næh, vi må nok stadig gå med solcreme, for det forhindrer faktisk ikke huden i at optage D-vitamin. Jeg er ret vild med et medie, der i nyhedsbrevet skriver “hov, vi var sgu lige lidt for hurtige i sidste uge, det må I undskylde”.

10 year challenge

Videnskab.dk’s 10 year challengeder er virkelig sket meget på 10-20-30 år, ikke kun med vores Facebookprofilbilleder.

Om os

Børn på nettet (igen)

Her er en amerikansk filosofiprofessor, der siger, at vi sør’me lige skal tage og slappe lidt af. Og han argumenterer godt for sagen. Du bygger LEGO med dit barn? Du skal også game, se Youtube og være på sociale medier med dit barn. Helt fra starten.

Kunst og kultur

Golden Days

I september handler Golden Days om det skelsættende år 1989. Skriv det ind i kalenderen allerede nu. Hvis vi ikke ses før, så ses vi i september ;-)

En kinesisk immigrant for 100 år siden

Datter af kinesisk immigrant i USA fortæller sin mors historie om flugten fra Shanghai lige inden kommunisternes magtovertagelse. Og hun sætter det i perspektiv til nutidens flygtningepolitik.

Det er interessant, at det Shanghai, der beskrives i artiklen (og i den bog, forfatteren har på vej) er præcis det samme Shanghai, der beskrives i Kazuo Ishiguro’s When We were Orphans. Fordi vi har læst så forsvindende lidt om andre verdensdeles historie, syntes jeg, det var et spændende indblik i en bog, som jeg ellers ikke var så vild med.

Share

Internettets brokkehoved er muteret

I “de gode gamle dage” talte vi om den sure mand i netundertrøje, der sad foran skærmen derhjemme og brokkede sig over alt muligt på internettet. Han er der selvfølgelig stadigvæk og har fået følgeskab af en særlig type rethaveriske kvinder. Begge typer er enormt trættende.

4CHAN

Men dem, der virkelig skræmmer nu, er de unge mænd, der lader sig opsuge af det hængedynd, som er Youtube og 4Chan. Det sidste er værre end det første, men der bliver heldigvis mere fokus på det – her en historie fra BBC.  Læs eller lyt også til denne (lidt ældre) artikel fra Zetland, der fortæller, hvordan Youtubes algoritmer lynhurtigt går fra relativt harmløst indhold til voldsomt polariserende, løgnagtigt og – ja, radikaliserende indhold. Jeg kom til at tænke på den, fordi jeg hørte Orienterings indslag om 4Chan tirsdag, hvor Frederik Kulager (ophavsmand til den ovenfor nævnte historie) var med i studiet. Lyt med og hør om de 160.000 unikke danske brugere, der besøger 4Chan hver måned. Herunder ses DR’s grafik over de mest benyttede ord på /pol, der er den mest populære side på 4Chan.

Samfund/miljø/politik

Annoying people

Future Navigator leverer et af mine favorit-nyhedsbreve. Det kommer ikke ret tit, men det er super gennemarbejdet og lækkert både af udseende og indhold. Det her handler om folk, der irriterer os. Upsiden er, at den irritation kan bruges konstruktivt. Læs det sjove og oplysende nyhedsbrev og skriv dig op til at modtage det selv.

Demokratiets død

Demokratiet dør en stille død, hvis vi bare lader stå til. Demokratierne i Vesten er i en eksistenskrise, der kan ende med at udradere dem indefra. Truslen kommer nemlig paradoksalt nok fra stemmeboksene. Artikel (bag paywall) hos Politiken. Artiklen er baseret på et interview med Harvard-professor og specialist i demokratiers krise, Yascha Mounk.

Mere palmeolie

25 minutters læsning i New York Times til at gøre dig klogere på, hvorfor palmeolie er præcis lige så forfærdeligt et produkt, som man hører fra klimaforkæmpere. Og hvordan det, der oprindeligt lignede noget, der ville reducere vores CO2-udslip, endte med det modsatte.

Instant delivery

– er skønt, ikke? Hvorfor det også er noget lort, kan du høre om i denne podcast fra The Daily. Jeg var chokeret, må jeg sige. Ikke at jeg troede, at arbejdsforholdene hos de store internethandlende var specielt gode, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var sådan her. Hvorfor var det nu, vi engang fik fagforeninger? Nå jo, det var derfor. (direkte link til iTunes)

Klimaoptimisme

Wired har besluttet sig for at være klimaoptimister – og at skrive meget og jævnligt om det. Artiklerne vil kunne findes under Twitter-hashtagget  #WIREDonClimateChange.

Teknologi

Amazon har fingrene i alt (for meget)

Tanken om at Amazon skal have snuden ned i min helbredsjournal giver mig kuldegysninger. The Verge skriver om det.

Viden

Crispr

Har tidligere skrevet om CRISPR, der er det hotte nye genmodificeringsredskab, som forskere tumler med. Her er syv ting, forskerne i øjeblikket prøver på. Må jeg for egen regning sige, at når man læser om mulighederne, så tænker man, at forskning og forsøg bør være ret tæt kontrollerede af staten og ikke ligge under for (for mange) kommercielle interesser. Og den stat skal helst være demokratisk kontrolleret, apropos de seneste dages nyt om genmodificerede babyer i Kina.

Replicerbarhed (jo, det er et ord)

Virkeligt mange videnskabelige forsøg kan ikke gentages – mao, der er ikke belæg for deres resultater. Indlæggets forfatter diskuterer, hvad der er at gøre ved det. Det kan læses i New York Times.

Om os

Mediernes fremtid

3 kloge og vidende mennesker taler om mediernes fremtid på K-Forum: Clement Kjærsgaard, Ulrik Haagerup og Lea Korsgaard. Værd at bruge tid på.

Kunst og kultur

Jeg har set en film, læst en bog og fundet en ny podcast. De er alle pænt over gennemsnittet. Filmen var Paprika Steens julefilm Den Tid på Året, der er noget af det bedste komedie, jeg har set længe og måske den bedste danske julefilm nogensinde? Læs min anmeldelse på biograf.blog.

Bogen er der ikke meget jul over, men sne er der, for den foregår i Helsinki. Det er Kjell Westös seneste, Den Svovlgule Himmel. Næsten ligeså god som forgængeren.

Podcasten er nået til tredje episode, den hedder Broken Records, handler om musik og er med Malcolm Gladwell og Rick Rubin. Jeg er jo ikke den store musiklytter mere, men de her samtaler handler i høj grad om musik fra min heyday, og så synes jeg altid, at det er fantastisk at høre interessante mennesker tale sammen.

Hov vent, jeg har også været på Copenhagen Contemporary og set to flotte installationer. Superflex har lavet en mindre udgave af en installation, som de havde i turbinehallen på Tate sidste år, og der er en videoinstallation fra Doug Aitken, som tidligere har udstillet på Louisiana. Min gode udstillingsveninde og jeg blev opslugt af Song1, som installationen hedder og sad/stod derinde i lang tid og nynnede med. Der er stillet skamler frem til os, der ikke kan holde ud at stå op så længe!

 

Share

Kvalitet og serendipitet

Folk, der kender mig, ved, at jeg ikke besidder begrænsningens kunst, når det gælder ting at interessere sig for. Jeg kan ikke holde mig til ét emneområde og følger nyhedsbreve, magasiner og Twitter-konti, der dækker alverdens emner. Nogle af jer får også jævnligt tilsendt artikler, som jeg selvfølgelig forventer, at I kaster jer glubende over.

Medieforbrugets etik

Forleden læste jeg så denne artikel om medieforbrugets etik. Altså, ikke mediernes egen etik, men vores, læsernes/seernes/lytternes. Det er meget interessant og er meget i tråd med mine egne tanker. Jeg ser ikke nyheds- og debatprogrammer, for jeg føler ikke, det gør mig klogere at se folk stå og råbe ad hinanden. Jeg forsøger at undgå de overfladiske døgnfluenyheder (det lykkes så langt fra altid) og i stedet få læst/hørt ordentlige artikler og programmer, der sætter det hele i relief for mig.

Serendipitet

Det, jeg savner, når jeg ikke har en daglig avis, er serendipitet. Altså at falde over en historie, som jeg aldrig selv ville have opsøgt.

Nu er det mit mål at dele mine favoritter med jer hver uge, og jeg prøver at dele historierne op efter temaer. Så håber jeg, at I også kan opleve at falde over en historie, der lyser op i en hidtil upåagtet afkrog.

Plakaten fra den romantiske og temmelig cheesy film Serendipity. Billedet øverst er fra samme film (sådan lærte jeg, hvad ordet betød)

(Desværre er et par af artiklerne bag paywall, men biblioteket har dem.)

Samfund/miljø/politik

Vækstparadigmet

2 professorer emeriti fra RUC, center for arbejdslivsforskning, Peter Olsén og Birger Steen Nielsen,  i Politikens kronik 4/11:  “Vi må væk fra hele vækstparadigmet”Klimakrisen og den stigende ulighed kræver akut handling. Men det kan kun ske gennem et gennemgribende oprør med det fremherskende vækstparadigme. Det er på tide at komme videre. (paywall)

Bias

Cecilie Nørgaard skriver (også i Politiken 4/11) om den “djævelske bias“, vi alle sammen slæber rundt på, og hun giver mange gode eksempler på hvordan. Og på hvad vi kan gøre for at overvinde den. (paywall)

Damn you, paywall

Nu, hvor du er blevet godt sur på paywall, kan du læse om, hvorfor vi ikke har fået en Spotify model eller en model med mikrobetaling. To ikke helt enige mediefolk giver her deres versioner af hvorfor. Mads Vad Kristensen hos POV og Stig Ørskov i Mediawatch.

Brinkmann

Svend Brinkmann har jævnlige klummer i Søndags Politiken, og jeg ved ikke, om de kommer online. Jeg har nappet et lille klip fra den i søndags, som man godt kan tåle at læse efter at have set (for) mange tv-klip med Donald Trump.

Godt nyt

For tiden hører vi næsten hver dag om, hvordan meget rige mennesker bedrager samfundet, samtidig med at de ser sig selv som frihedskæmpere. Vi har brug for at høre, at der også findes ordentlige rige mennesker. Historien her fortæller om en britisk mand, der diskret donerede prisbillige lejeboliger til sit nærområde.

NyhedsPodcast

New York Times’ podcast The Daily handler i denne udgave om, hvordan det giver mening at tale om antisemitisme på den amerikanske højrefløj, der jo ellers omfavner Israel.

Teknologi

Når E-boksen lukker

Hvordan med alt det, der efterhånden ligger i E-boks, når vi dør? Det får vores nærmeste vel adgang til, ligesom de har adgang til vores plastikcharteques med fysiske dokumenter? Nix bix. Der er lukket. Læs her hvordan Allan opdagede, at han ikke havde adgang til sin kones pensionsoplysninger (eller noget som helst andet), efter hun døde.

Så se lige at få delt de vigtigste ting med jeres nærmeste eller – OMG – print skidtet ud og læg det i en mappe!

Jamen, det ER vigtigt

Er du en af dem, der siger “jeg har ikke noget at skjule”, når talen falder på, at Google, Facebook og Staten har adgang til dine personlige data, så læs denne korte gennemgang fra The Next Web af, hvad privatliv (på nettet) egentlig betyder. 

 Sir Tim Berners-Lee

Tim Berners-Lee, internettets far, kommer nu med en helt ny platform, der skal give os ejerskabet og kontrollen over vores egne data tilbage. Man kan kun håbe, at der findes internetaktivister og White hat hackers nok derude til at projektet for alvor kan få ben at gå på. Læs hos Fast Company.

Man kan dø af det

Datasikkerhed er ikke for sjov. Folk kan dø, når den ikke er i top. Og det gælder ikke kun CIA-spioner. Læs hos The Register.

Dimser på Internettet

Wired fortæller om, at dimser med IoT (internet of things) inden i er meget usikre, og nogle af dem kan endda tilgås, uden at man har hacking evner. Det gælder fx mange af de overvågningskameraer, der hænger på gader og stræder. Det er ikke nogen rar tanke, hvis man prøver at forfølge den lidt ud ad en tangent!

Viden

Professor Ulla Koch forklarer, hvorfor vi altid forelsker os i korrelationer og lukker øjnene for, at det ikke nødvendigvis indikerer årsagssammenhæng. Vi har simpelthen confirmation bias, der bilder os ind, at der er sammenhænge, hvor ingen sammenhæng er. Ex: sort kat over vejen, fredag den 13., etc. Klog artikel fra Forskerzonen på Videnskab.dk.

Rygning.er.farligt

Kronikkens forfatter Charlotta Pisinger er professor i tobaksforebyggelse, og hun er blevet godt sur på Amalie Lyhne, der har prist borgernes frie valg (når det gælder tobaksrygning). Så nu får vi lige læst og påskrevet om, hvilket liv der venter os *senere*, når vi ryger.

Hvordan virker YouTube


Se denne TED-talk, hvis du har mindre børn. Eller – se den bare. James Bridle forklarer præcis, hvordan autoplay fungerer og påpeger flere ting, som vi nemt glemmer at tænke over, når det gælder tilsyneladende uskyldige videoer med tegneseriefigurer  for de mindste. Tusind tak til Ulf for link.

Kunst og kultur

De seneste bøger, jeg har læst, er Bjørnen af Katrine Marie Guldager og When we were Orphans af Kazuo Ishiguro. Læs evt. hvad jeg synes på Goodreads.

Jeg har set en enkelt film – det var den virkeligt gode franske film Vogterne.

Og så har jeg set de tre første afsnit af en meget fin ny serie på DRKDer er et Yndigt Land med Chris Pedersen og Line Knutzon. Det er den slags programmer, hvor man både bliver oplyst og kommer til at grine, får pirret sin nysgerrighed og, ikke mindst, får lyst til at drage ud og se på det danske landskab. Kernen af det DR, jeg elsker og nødigt vil undvære.

Chris og Line ser på danske guldalderlandskaber på SMK, og så kører de afsted for at finde dem i virkeligheden. Undervejs taler de med forskellige indsigtsfulde mennesker, ikke mindst Aros’ norske direktør, hvis kølige/kærlige blik på os danskere, jeg er lidt forelsket i. Og så er Chris og Line lige så elendige til at finde vej, som jeg selv er. Det er mig en stor trøst. 

***

Nåede du helt herned? I så fald, skriv lige til mig, hvad du synes. Og falder du over noget fantastisk i løbet af ugen, så send det til mig. Så tager jeg det med, hvis jeg også synes, det er fantastisk.

 

Share

Vanvittig video hitter på Facebook

eller – det påstår BT i hvert fald i denne artikel.

Jeg var til Wikipedia-dag for nylig, hvor jeg i et oplæg udbredte mig om fup og svindel på nettet og bl.a. viste den video, jeg også har omtalt her på bloggen. En af deltagerne fortalte om videoen, der hentydes til i overskriften, og spurgte om jeg vidste, om den var ægte. Det gjorde jeg ikke, for jeg havde ikke hørt om den. Men angiveligt har den været vist på både DR og TV2.

Jeg lovede at gå hjem og grave. Det har jeg imidlertid ikke fået meget ud af – dvs. jeg ved stadig ikke, om videoen er ægte. Den ser endog meget overbevisende ud, men alligevel er der nogle ting ved den, der pirrer min mistro.

  • Den findes KUN på BT. BT siger, at den “hitter” på Facebook, men jeg har ikke kunnet søge mig frem til den, og ingen af mine sønner eller andre, jeg har spurgt, har set den i deres Facebook-strøm. Dermed ikke sagt, at den ikke er der – det er bare mærkeligt, at den ikke dukker op i mine ret omfattende søgninger.
  • Den er ikke på YouTube og ikke på Vimeo. Mao den skulle være lagt direkte ud på Facebook. Det forekommer som mærkværdig adfærd for unge af Jackass-generationen (man får over 2 millioner hits, hvis man søger på Jackass på Youtube).
  • Hvis videoen er lavet med greenscreen (Chroma Key) teknologi, giver ovenstående nogenlunde mening. Det gør det ikke, hvis den er ægte.

Har du oplysninger, der kan føre til en opklaring af dette “mysterium”, så skriv endelig en kommentar eller ping mig på Twitter. Det gælder også, hvis du selv er stødt på noget, der har vakt din undren.

NB: Læs lige hele BTs artikel om videoen, inden du farer i tasterne.

Share

Mobning – 2

Dagens afsnit er kort. I morgen kommer jeg med råd til, hvordan man kan gribe det an, når man opdager, at ens barn bliver mobbet eller selv mobber.

De her ting bliver sværere og sværere at gribe ind over for, jo ældre børnene bliver. Blandt andet derfor kan det tilrådes at give børnene adgang relativt tidligt, mens det er helt legitimt som forældre at kræve at være venner med barnet. Hvis man har vænnet sig selv og barnet til, at Facebook-væggen er et relativt åbent rum, så er der gode chancer for, at det ikke ændrer sig nævneværdigt, når barnet bliver ældre.

YouTube skal vi også holde øje med – særligt naturligvis, hvis vores børn er meget aktive der. Poster de videoer med spil-hacks, skateboard tricks, make-up tips eller saltomortaler, er det vanvittig vigtigt for dem at få mange likes og helst ikke nogen dislikes (for sådan nogen er der desværre også på Youtube). Her kan du sagtens selv holde øje ved at abonnere på dit barns Youtube-kanal og huske at checke deres videoer fra tid til anden. Det samme gør sig selvfølgelig gældende på fx Instagram.

Vær også opmærksom på Skype. Rigtig meget af ungernes kommunikation foregår dér. Se afsnittet Andre Sociale Medier – 3.

Det er vigtigt også at lære ungerne om passwords, jeg kommer ind på det i et senere afsnit. For password-information kan nemlig også bruges til mobning.

En fortælling fra virkeligheden

En ret lille dreng (9) var alligevel på Facebook, men han brugte kun sin konto til at spille fodboldspil og følge sine favoritklubber. Da en af hans voksne venner en dag så en ubehagelig og grov besked fra drengen, fattede den voksne mistanke og rettede henvendelse til forældrene.

Det var heldigt, for det viste sig nemlig at være et præmieeksempel på “mobning med password”. Drengen var blevet uvenner med bedstevennen, som så tog hævn ved at skrive på Facebook i drengens navn, fordi de havde delt password, før de blev uvenner. Sagen blev taget op med den anden dreng, forældrene og hele klassen, så der endte med at komme noget godt ud af det. Drengen selv havde næppe opdaget det før lang tid senere, fordi han ikke brugte Facebook særlig meget. Hans forældre brugte næsten heller ikke Facebook, så de ville ikke have opdaget det af sig selv. Men alle kammeraterne så det!

Denne form for mobning har allerede et navn – det hedder “Facerape” – og det er faktisk ulovligt. I princippet kan man komme i fængsel for at Facerape nogen. Se fx her.

Der er bare mange faldgruber derude!

 

Share

YouTube – 2

Noget af det hotteste blandt børn og unge lige nu er at se kommenterede gameplays. Hvad er det, spørger du – med god grund. Computerspil er efterhånden blevet så komplicerede, at ikke to runder i det samme spil er ens. Mange af spillene er også ret svære, så det tager lang tid at kæmpe sig fra niveau til niveau. En hel del spillere har så fundet på at indspille sig selv, mens de spiller – og tale hen over. Kvaliteten på disse videoer er meget forskellig, men finder man en gamer, der er både dygtig, sjov og veltalende, er det faktisk ret vanedannende. Og i modsætning til egentlig snyd (når man får koder til at springe over svære steder i spillene), så er dette en mere moden tilgang til at komme videre i spillet – det svarer lidt til at have en ældre, dygtigere ven eller en storebror, som man kan iagttage og lære af. Men det er jo ikke alle, der har sådan en.

Eksempler på praktisk brug af YouTube videoer:

Dreng er vild med trickløbehjul, men har ikke uanede midler til at købe for og ikke en far i huset med teknisk snilde. Han må derfor lære at forstå, hvordan alle delene passer (og ikke passer!) sammen og i hvilken rækkefølge de skal skilles og samles igen. Han har også brug for at finde ud af, hvilke typer af værktøj han skal anskaffe sig, og hvilke dele han skal købe og hvor, for at få det optimale løbehjul til den bedste pris.

Time efter time blev der brugt på søgninger på YouTube, hvor søgningen hele tiden kunne raffineres, efterhånden som han lærte nye begreber og navne på løbehjulsfirmaer og værktøj.

Nogen frustration blev det da til, når tingene så lettere ud på videoen, end de viste sig at være i virkeligheden – men enden blev, at han var den eneste dreng på skaterbanen, der selv kunne skille et løbehjul ad til atomer – og samle det igen.

Så bliver man ret populær!

Også i en helt anden boldgade kan YouTube  bruges til noget meningsfuldt, der rækker langt ind i off-line tilværelsen. Den talentfulde trommeslager Ihan fra 2012s vinder af Melodi Grandprix er helt igennem selvlært, og Soluna fandt hende på YouTube, hvor hun havde lagt videoer med sit trommespil, som en slags digitalt visitkort.

På mandag starter jeg en kort gennemgang af alle de sociale medier, jeg kan komme i tanker om. Men da der kommer nye hele tiden, halser man konstant bagud, når man skal kortlægge dem.

Denne serie blogindlæg om børn på nettet startede her.

Share

YouTube – 1

Som så meget andet på nettet – og i livet – er YouTube på én gang vidunderligt og forfærdeligt. Vidunderligt fordi der ingen grænser overhovedet er for de fantastiske ting, man kan finde dér. Opmuntrende, sjove, livsbekræftende, lærerige, nyttige og fantastiske videoer findes i 100.000vis. Jo, virkelig. Og forfærdeligt fordi der (heller ikke) er nogen ende på alt det skidt og møg og fordærvelse, mærkelige mennesker kan finde på at uploade.

Hjælp allerførst dit barn med at lave en konto. Det er nemmere for både dig og barnet at styre, når barnet har sin egen konto. Sikkerhedsindstillinger er også lettere at holde styr på – især hvis der er flere børn i husholdningen.

Desværre er YouTubes regler, for hvad børn må se, ret stramme (når du har sat den på den strammeste indstilling), så man bliver tidligt nødt til at lette på sikkerhedsindstillingerne. Det skyldes amerikanernes puritanske holdning til mange ting, blandt andet bandeord. Når børnene bliver 12-14 år vil de fx gerne se YouTube videoer med spilhacks, og når der er voice-over på disse, bruges der ofte et sprog, der svarer til det, de unge taler med hinanden. Det inkluderer altså en del bandeord. Husk også, at en meget stor del af de unges YouTube brug allerede nu er flyttet over på mobilen. Hvis dit barn laver en kanal og uploader egne videoer, så kan du abonnere. Men altså kun, hvis du selv har en YouTube konto. Det har du måske allerede uden at vide det, hvis du har en G-mail. Google ejer YouTube og samme log-in duer begge steder.

En anden god grund til at lade børnene få en YouTube-konto tidligt (også her er aldersgrænsen på 13 år helt i skoven), er at kontoen kan sættes op til at abonnere på (lærings)videoer inden for de felter, hvert enkelt barn er mest optaget af. På YouTube kan man lære origami, papirflyverfoldning, samling af løbehjul, kodning (programmering) af småprogrammer, tricks til videoredigering, matematik, lodning, porcelænsmaling, madlavning, make-up, håropsætning, etc. etc.

Hjælp fx dit barn med en liste over de mest almindelige ord på engelsk inden for barnets interesseområde. Så undgår du også, at de fejlstaver eller misforstår engelske ord og udtryk og måske får søgeresultater både de og du helst ville undgå.

Med andre ord: Hvis du og dine børn aldrig ser andet på YouTube end virale film fra Facebook eller søde dyrefilm, så er det altså DIT problem. Ikke YouTubes.

 

I morgen lidt mere om YouTube, mandag begynder jeg gennemgang af et stort udvalg af sociale medier og tjenester. Hvis du først lige er stødt på denne blog om børn på nettet, så er her link til den første post i serien.

Share

Facebook – 2

Når ungerne så har fået adgang til Facebook og vi er deres venner, hvad skal vi så bruge det til? Jeg mener, at det bedste er at sætte sig ned med dem nogle gange og tale med dem om det, der sker i deres Facebook strøm. Simpelthen scrolle lidt op og ned sammen med dem og spørge om dette og hint: “Har Peter selv redigeret den video dér?”, “Hvorfor skriver Sabine sådan, er hun ked af noget, tror du?” “De dér tryk-på-like-knappen-og-vind-en-million er altså fup og svindel, så dem skal du ikke dele!

På den måde bliver Facebook-samtalen en forlængelse af den samtale, vi i forvejen har med vores børn om, hvad der sker i klassen og blandt vennerne og ikke samtalen. Udnyt fx lejligheden, når de kalder og vil vise jer en video til at se lidt mere ved samme lejlighed. Nogle gange kan vores travlhed og nej til at se flere udgaver af Gangnam-style opfattes som en afvisning af en indirekte og forsigtig bøn fra vores unger om at tage del i deres liv.

Selvom vi kan have lyst til at klikke like ud for alt, hvad vores børn poster på Facebook, så vil jeg altså anbefale, at vi holder os i skindet. Det samme gælder evindelig posting og tagging af billeder af vores børn på vores egen væg. De bryder sig i reglen ikke om det, og det kan være kraftigt medvirkende til, at de vil ønske at udelukke os fra deres digitale liv, og det er jo ikke særlig ønskværdigt! Passwords til deres konti skal kun bruges i egentlige nødsituationer, hvor de er kommet ud dér, hvor de ikke kan bunde, eller der er tale om en eller anden form for ulovligheder. Indtil nu har jeg aldrig haft brug for min søns passwords, bortset fra når han selv har glemt dem.

Også selvom ens barn har et fornuftigt og afslappet forhold til Facebook og ikke bliver udsat for noget ubehageligt, og selvom vennerne også er søde og rare børn, skal vi alligevel holde øje. For vi skal hjælpe dem med at sortere i alle de “kæde-meddelelser”, der ryger rundt på Facebook. De har alle det tilfælles, at man enten “skal” poste et eller andet som sin status eller skal klikke like til en status eller en side. Der kan både være de opdigtede, hvor børnene oprigtigt tror, de kan vinde en Iphone, hvis de klikker like til et eller andet (det kan de IKKE, for den type konkurrencer er ulovlige på Facebook, hvorfor ordentlige og større firmaer ikke benytter sig af dem), og dem, hvor børnene opfordres til at like et negativt udsagn – i værste fald om en kammerat. Like if you hate er desværre blevet lidt af et fænomen på både Facebook og YouTube. Det skal vi ikke opmuntre!

Facebook meme [miim]

Et meme er en idé, et ord, et såkaldt hashtag (# – et Twitterfænomen), en video eller et billede, der spredes via internettet. Et Facebook meme er altså det samme, blot inden for rammerne af Facebook. De fleste memes er sjove og uskyldige, nogle har politisk sigte, andre kulturelt. Jo flere, der liker og deler et meme, jo flere ser det, og jo hurtigere spredes det.

Men der er naturligvis også memer og opdateringer af mindre uskyldig karakter, memer der fx spreder misinformation eller som nedgør befolkningsgrupper. Hvad gør du, hvis du ser et meme fra en af dine børns kammerater, der har indhold af den karakter? Hvad vi bør gøre er selvfølgelig at fortælle vores eget barn, at det ikke bør like den type opdateringer og hvorfor. Og dernæst – alt efter graden af alvor – overveje om man måske skulle kontakte det barns forældre.

facebookshuttingdown

Desværre er der mange voksne, der også deltager i spredningen af den slags spam, meningsløst fyld og mobning, hvilket er meget trist, da det ikke ligefrem gør det nemmere at lære børnene at lade være.

Advarsel: Man bliver ikke nødvendigvis populær, når man kontakter de andre børns forældre.

Mere om fup og humbug og hvordan man aflurer det senere i denne serie. Hvis du ikke har været med fra starten, så er første afsnit her.

Share

Mødet med det væmmelige

Fortæl dine børn, at nogle gange, når man søger efter noget i Google eller på YouTube, kommer man til at formulere sine søgeord uheldigt eller stave dem forkert, og bliver sendt til en side, der slet ikke var det, man ledte efter. Og nogle gange kan man være uheldig at snuble over noget virkelig ubehageligt – det væmmelige. Andre gange kan det være kammerater, der presser til at se noget, man egentlig ikke har lyst til. Det kan både være billeder og videoer med ekstrem vold, eller det kan være pornografisk indhold. Vær nu ikke så bange for at tale med dit barn om de her ting – de støder på dem alligevel, og så tør de måske ikke tale med dig om det! Det er meget muligt, at din 12-årige datter endnu ikke har fået smartphone, og at du har fuldstændig kontrol over hendes netbrug derhjemme. Men hvad, når hun er på besøg hos veninderne?

At nettet er proppet med porno er vel dokumenteret. Jeg har ikke selv set noget af det, og jeg har heller ikke foretaget noget porno-research til denne blog. Faktisk har jeg ikke tænkt særlig meget over det i Internet-opdragelsen af mine egne sønner, fordi det er en integreret del af deres øvrige opdragelse, at vi taler om den slags ting. At porno findes, hvorfor det er der, og hvad deres far og jeg synes om det. Hvordan de skal håndtere det, når kammeraterne kigger på porno, at det er en naturlig del af deres udvikling fra drenge til mænd at interessere sig for nøgne kvinder (eller mænd) og sex. Men at de piger (drenge), de kommer til at møde og have sex med, ikke nødvendigvis ser ud som pornomodellerne, og at de ikke nødvendigvis synes om den slags sex, der ofte finder sted i porno. Og at ikke alle mænd har organer, som dem de ser på nettet. Det kan godt komme som en lettelse for nogle unge mænd…

Men jeg oplever igen og igen forældre, der nævner porno før noget andet, når de skal give udtryk for deres bekymringer om internettet. Det chokerer mig faktisk lidt – de er mere bekymrede for, at deres børn skal se noget sex end for, at de skal blive fyldt med løgn.

Vi kan ikke beskytte børnene mod porno. Men vi kan armere dem, så de ikke bliver skadede af at møde det på nettet, og indgyde dem så meget selvtillid, at de åbent kan sige til kammeraterne, at de ikke gider se det, hvis det nu er tilfældet.

Hvis porno er afdramatiseret hjemmefra, hvis de har set sex-scener i fx. Borgen eller andet TV-drama, og I som forældre har talt med dem om, hvad det er, voksne gør, når de gør “det dér”, hvis I har haft samtaler om silikonebabser og “barberede misser” (hvad er en barberet mis, mor?), forskelle på tissemænd, diskuteret de ord, der er forbundet med sex, etc. etc., så er vores børn galvaniserede og klar til at møde verden. Desuden sendes programmer som fx Paradise Hotel så vidt jeg ved inden mange børns sengetid.

Og pigerne? Køb Kvinde Kend din Krop til dem. Det gjorde min mormor, fordi min mor var så bornert. Tak Mormor! Både jeg selv og mine sønner har nydt godt af den indsigt, jeg fik på et tidligt tidspunkt. Sønnerne, fordi jeg indså, hvor vigtigt det er at tale om tingene og sætte ord på, selvom vi helst vil være fri.

***

Det er vores ansvar som forældre at lære vores børn om den nye virkelighed, de vokser op i. Og føler vi os ikke kvalificerede, jamen, så må vi da se at blive opkvalificeret! Vi lærer os selv reglerne i fodbold, bordtennis, etc., når børnene vælger sport, og vi henter og bringer og køber udstyr og gør ved. Men de bruger mere tid på nettet, end de bruger til fodbold! Prioriterer du omvendt?

Lidt om motion

Børn skal have motion, helst hver dag. Hvis nettet optager så meget tid i dit barns liv, at der ikke er tid til at få rørt sig, så må du gribe ind. Jeg går ikke ind for at sætte specifikke begrænsninger på børns computertid, men det kan man blive nødt til, i det mindste i en periode, for at bryde en dårlig vane. Valget behøver ikke være enten at gå til fodbold tre gange om ugen eller spille World of Warcraft. Dit barn kan måske gå med hunden, begynde til springgymnastik eller cykle i skole. Desværre er det at sidde, noget af det værste vi kan byde vores krop, og vi bliver nødt til at være efter ungerne, så de ikke overtager vores dårlige vaner!

Wii og X-box Kinect kan også bruges til motion. Jeg synes ikke, det helt bør erstatte at bevæge sig udendørs, men på en regnvejrsdag, kan det da godt gå an. Eller I kan aftale, at I hver dag tager en match et-eller-andet, inden I slænger jer foran TV’et.

Lidt om mad

junkfoodDet er ikke naturgivent, at der hører pizza, chips, slik og cola til at spille computerspil. Du kan lade det være en betingelse for at spille, at der ikke bliver indtaget junkfood imens. Skub lidt bag på med en indbydende tallerken med skrællede, udskårne gulerødder, agurker, æbler, etc. Og så kan de jo passende lære at drikke te. Eller vand. Også her må vi se på vores egne vaner – hvad er der på bordet, når vi slænger os foran fjernsynet?

Man kan fx google sin middagsmad – hvad er der i køleskabet, der skal spises op? Google det hele på én gang – du vil blive overrasket over, hvilke herlige og sjove opskrifter, der dukker op. Og lav så maden sammen, tag et billede af den og smid det på Instagram. Sådan kan on/off forenes på den bedst mulige måde!

Brug Youtube eller Videojug til at lære at lave en eller anden ret. Gør det sammen. Er en af jer rigtigt gode til at lave en bestemt ret eller kage, så lav en video og upload den til Youtube, så I kan hjælpe andre.

 

Mor og søn sidder i hver sin ende af sofaen. Den ene med Ipad den anden med laptop, den ene på Twitter, den anden på Facebook og YouTube. De skiftes til at vise hinanden billeder og videoer og sludrer om alt det, der dukker frem på skærmene. Meget mere samtale end ved normal TV-kigning!

 

Dette var den femte post i en serie om børn på nettet, hvor jeg vil forsøge at komme rundt om alle relaterede emner. På mandag kommer det til at handle om Facebook. Serien startede her.

Share

Er det farligt for børn?

Bortset fra det fysiske aspekt er der ingen dokumentation for, at børn tager skade af at spille (nogenlunde alderssvarende) computerspil. Og der er heller ingen dokumentation for, at de tager skade af at bruge tid på nettet. Vi kan som forældre gøre en indsats for at skubbe vores børn hen imod at blive producenter – dvs. blive blandt dem som aktivt skaber indhold til nettet. Det kan være youtube-videoer, blogs eller programmering – hvad som helst, der indebærer at producere noget, der kan være til glæde, nytte eller fornøjelse for en selv og andre.

Historisk set har hver generation haft sin definition af, hvad der er skadeligt og farligt for børn. Da jeg var barn og ung (i tresserne og halvfjerdserne) var tegneserier og visse typer af popmusik samt “blottere” det, som forældre og samfund bekymrede sig om.

Det er altså ingen undskyldning at tegneserier er gode; de vil i alle tilfælde virke skadeligt på det store flertal af de børn, som får fat i dem, fordi de vænner dem af med at læse en sammenhængende tekst og skaber et usundt behov for sensation.

(Chr. Winther, Folkeskolen 32/1954, s. 860)

Dansklærere og bibliotekarer diskuterede, så flammerne stod op fra avissiderne, hvorvidt tegneserier var en genre, der burde få Blueberry_Giraudindpas på biblioteket, i skolen. Og hvis børnene fik lov til at købe dem, var det så skadeligt og fordummende at læse dem? Det mest forbløffende ved denne diskussion var, at så få af tidens debatindlæg beskæftigede sig med indholdet eller forsøgte at differentiere det. Det var på den tid, at de nye franske tegneserier gjorde deres indtog, og mange unge var begejstrede for den nye og anderledes fortællestil. Skulle man ikke vide det, er der milevidt mellem fx Jean Gireauds Blueberry serie og nogle af de metervarer, som fx Disney-koncernen spyttede ud.

Hvis dette minder lidt om visse diskussioner om børn og internet i dag, er det helt med vilje. Nettet diskuteres, som om det var én ting, som man samlet kan forholde sig til. Men selvom det er nemt at stirre sig blind på millioner af pornosider og tusindvis af konspirationsteori-sider, så må man ikke glemme fx Googles enorme digitaliseringsprojekt Gutenberg eller det brugerskabte leksikon Wikipedia.

Så skal vi ikke stoppe diskussionen om, hvorvidt børnene skal have lov til at gå på nettet (alene) eller ej. Og i stedet forholde os til, hvordan vi kan hjælpe dem til at få mest muligt ud af den tid, de tilbringer der, både fagligt og fornøjeligt.

Lad dit barn komme på nettet, når de for alvor begynder at udtrykke ønske om det. Har I en tablet, så lad dem starte der, hvor I kan kontrollere download af apps ved hjælp af passwordbeskyttelse. Det er lidt mere besværligt at surfe på Ipad, hvorfor børn ofte vil holde sig til de apps, der er tilgængelige. Vær dog opmærksom på, at børns smag i spil udvikler sig med lynets hast, og at typiske lærings-børnespil hurtigt bliver kedelige. Find en kilde, du stoler på, som anmelder nye apps til børn, og abonner så på deres anbefalinger. Du skal være meget proaktiv lige fra starten. Har I ikke en tablet, så sørg for at sætte computeren og browseren op sådan, at du kan følge lidt med, hvis du føler, det bliver nødvendigt. Det er langt fra sikkert, du nogensinde får brug for det! Lav en YouTube-konto til barnet, og opfordr dem til at lave deres egne videoer. Når et barn er fast logget ind på egen konto, kan du som forælder meget bedre pege dit barn i den rigtige retning. Sørg naturligvis også for at checke sikkerhedsindstillingerne. Brug lidt tid på at læse YouTubes egne vejledninger om sikker surf sammen med børnene. Her er en fin lille video om emnet.

Lån computerspil på biblioteket i begyndelsen – lad børnebibliotekaren råde jer. Hvis I mærker, at den pågældende ikke ved noget om spil, så spørg efter en, der gør. Gå evt. til et andet bibliotek. Når I på denne måde, gratis og med dygtig vejledning, har fundet frem til, hvilken type computerspil jeres barn synes om, så kan I overveje at købe. Risikoen for fejlkøb af dyre spil minimeres ganske betydeligt på den måde. Der kommer meget mere om spil i senere poster.

Når de bliver lidt større, kan de måske opmuntres til at lære at programmere. Der findes super programmeringskurser – også for børn. Det gælder om fra starten at lære dem, at de ikke behøver være passive brugere på nettet, ligesom de er af fjernsynet.

***

 I morgen lidt om, hvordan vi forbereder børnene på mødet med det væmmelige. Og lidt tips om motion og mad…

Share

Børn finder svaret på YouTube

Mange børn og unge springer Google over, når de skal finde ud af noget. De søger direkte i YouTube. Børn er så meget hurtigere end os andre til at lure, at det, der kan tage timer at lære ved hjælp af “så gør du sådan og så gør du sådan”-vejledning, kan læres på den halve tid ved at se nogen gøre det. Min yngste søn har lært sig selv alt, hvad han kan af praktiske ting (også nogle upraktiske…), på YouTube. Sandelig også ting jeg ikke lige havde forestillet mig, at man kunne lære.

Her er nogle eksempler på, hvad han har lært sig selv.

Hvis dine børn ikke allerede lærer sig selv ting og sager, så opret en YouTube-konto til dem og find kanaler, der tilbyder videoer inden for dit barns interesseområder. De kan starte helt ned i treårsalderen med at lære at folde papirflyvere og -hatte. Så har du sat dem på sporet til et aktivt og lærende liv på nettet. Ikke det værste, du kan gøre for dit barn.

Share

Hvordan researcher moderne børn?

De spørger Google. Eller Youtube. Men det’ jo nogenlunde det samme.

Hvert år udarbejder Google lister over de mest søgte ord og termer. Selvom det semantiske web* ikke for alvor har set dagens lys endnu, så agerer børn og unge, som om det har. De spørger nemlig: Hvorfor…? og Hvad….? i stedet for bare at google et eller flere søgeord. Som det ses herunder, må Google tydeligvis ofte træde i stedet for forældre og andre voksne, der altså enten ikke er på pletten i spørgeøjeblikket eller ikke ulejliger sig med at svare, så barnet er tilfreds.

Mest Søgte “Hvordan…?”
1      Hvordan kysser man?    
2      Hvordan dividerer man?
5      Hvordan ganger man?    
8      Hvordan pifter man?    
9      Hvordan strikker man?    
10   Hvordan hækler man?
Hurtigst voksende søgninger efter  “Hvordan…?”
2      Hvordan laver man QR koder?     
4      Hvordan pifter man?    
6      Hvordan spiller man minecraft?
Mest søgte “Hvad er…?”
1      Hvad er klokken?    
4      Hvad er kærlighed?
6      Hvad er demokrati?
7      Hvad er ADHD?      
8      Hvad er twitter?      
9      Hvad er pi?       
Hurtigst voksende søgninger efter  “Hvad er…?”
1      Hvad er lydmuren? 
9      Hvad er udsagnsord?       
(Ovenstående fra Googles danske Zeitgeist-undersøgelse)
boyatcomputer

 

Lærere (i USA) er åbenbart ikke så kede af elevernes søgemønstre, som man måske kunne tro. Se her:

PEWresearch

Noget af det mere interessante ved ovennævnte er, at lærerne vurderer, at det er de yngste børn og børnene fra de dårligst stillede familier, der har størst glæde af at kunne researche på nettet. Det overraskede mig noget, hvad med jer? (Klik på billedet for at komme til resten af undersøgelsen.)

Hvem skal lære vores børn at søge ordentligt? Skal vi selv det, eller skal skolen? Hvor jeg er meget uenig med mange forældre, der gerne så, at skolen overtager opdragelsen af deres børn, så synes jeg faktisk, at skolen skal spille en hovedrolle i at lære børn at søge information på nettet. Simpelthen fordi det er en forlængelse af, hvad de allerede lærer børnene – eller i hvert fald burde lære dem.
I de små klasser har læreren sin laptop med og smider Google op på white-boardet. Spørger ungerne: Hvad ville I skrive i søgefeltet, hvis I skulle finde ud af xxxx? Og prøve de forskellige forslag af, kigge på resultaterne, diskutere. Og sluttelig konkludere noget om, hvordan man skal tænke, når man skal søge, og igen hvad man skal kigge efter i de resultater, man så får.
I de større klasser har de unge formentlig hver deres laptop eller tablet og kan selv søge. Blandt de både rigtige og forkerte resultater, spørger læreren, hvordan de er nået frem til det, og bruger dette til at hjælpe de unge til at få bedre resultater næste gang, smider nogle af søgningerne op på white-boardet og viser de unge, hvorfor det ene websted er troværdigt, mens det andet ikke er.
Google har en lang række redskaber til raffineret søgning. Dem skal de unge da lære om på samme måde som de lærer funktionerne i en regnemaskine. Kender du dem? Ellers se her.

 

*Semantisk web. Den “kloge” søgemaskine. Den kloge Trine-Maria Kristensen forklarer her, hvad det betyder.
Share

Børn skal (også) have hjælp til at tackle mobning

Politiken valgte selvfølgelig at offentliggøre et indlæg, jeg havde sendt dem om mobning på Internettet, mens jeg var langt langt væk på ferie. De valgte også at udelukkende offentliggøre den i papirudgaven af avisen, så mit eget udbytte af artiklen mildest talt har været begrænset. Nu har et sødt menneske givet mig artiklen, og jeg ser til min glæde at den ligefrem er illustreret. Den ses her i mikroformat. Hele teksten kan dog læses nedenunder i almindeligt format – det er trods alt mig, der har skrevet den.

 

Mobning på Internettet (og via SMS) bliver mere og mere udbredt, efterhånden som børn og unge “flytter ind” på nettet. Ikke mindst fordi teknologierne nu er blevet mobile.

Kan vi undgå det? Nej, selvfølgelig ikke. Mobning har altid fundet sted, og det vil det desværre nok blive ved med. Men vi kan godt hjælpe vores børn til at håndtere mobningen bedst muligt og undgå de værste faldgruber.

Mobning finder fx sted på:

  • Facebook
  • SMS og IMS
  • I online-spillenes chatrooms
  • I pigeuniverserne, som fx Gosupermodel.tv2.dk og Moviestarplanet.dk
  • – og mange andre steder, men principperne er de samme

Uanset om mobningen er med kendt eller ukendt afsender, er der altid noget, vi selv kan gøre:

  • Vi skal bruge tid på nettet med børnene. Vi skal udforske Facebook, Youtube og deres foretrukne spil/hjemmesider sammen. Som voksne bør vi udvise en naturlig interesse for, hvad de laver, når de er på nettet, så vi ikke stiller os inkvisitorisk an, men derimod er nysgerrige, ligesom når vi spørger til en udflugt med fritidsklubben.
  • Vi skal have børnenes brugernavne og passwords til alle de sider, de besøger. Det skal vi ikke for at snage, men for at kunne beskytte dem, hvis noget går galt.
  • Vi skal forbyde dem at blokere deres eget navn på deres telefon, så de altid står til ansvar for deres handlinger.
  • Vi skal være venner med børnene på Facebook, indtil vi er overbeviste om, at de kan “klare sig selv”. På samme måde, som vi følger dem til sport, indtil vi ved, de selv kan håndtere trafikken, bussen, etc.
  • Vi skal instruere børnene godt og grundigt i, hvorfor man har passwords og hvorfor man skal beholde dem for sig selv. Men også give dem en udvej og lære dem, hvordan de skal skifte det, hvis de alligevel har udleveret det til bedsteveninden, som pludselig ikke er bedsteveninde mere.
  • Vi skal lære børnene, at regel nummer 1 er, at man selv opfører sig ordentligt. Tager man sin unge i at skrive noget mindre pænt til en af kammeraterne på Facebook, skal han/hun konfronteres med det øjeblikkeligt, og tvinges til at fjerne kommentaren eller undskylde. Det kan være en svær øvelse for alle parter, men er nødvendig, hvis man vil undgå noget tilsvarende i fremtiden.
  • Nogle gange vil man høre, at “Jamen, hun har ikke noget imod, at vi skriver sådan; det siger hun selv.” Men vi ved jo godt, at offeret nok skal lade være med at indrømme, at hun bliver ked af det. Så her må vi også gribe ind, selvom det er lettere at tro på, hvad vores egen pode siger om offerets mentalitet.
  • Vi skal forklare dem om Internettets trolde eller trolls. De optræder ofte, men ikke altid, anonymt. På nettets debatfora taler vi om, at man ikke skal fodre trolden. Det skal forstås sådan, at hvis man overhovedet kan dy sig, skal man ikke svare på ondskabsfulde og provokerende kommentarer. Meget ofte vil barnets andre venner eller andre tilstedeværende i et forum komme barnet til hjælp. Er der tale om kommentarer med direkte trusler eller meget ubehageligt sprog, skal de selvfølgelig slettes og ophavspersonen konfronteres, hvis det er muligt. Det er en god idé at sætte sig ind i, hvordan man sletter kommentarer på Facebook, inden det bliver nødvendigt.
  • I de såkaldt anonyme universer (som fx World of Warcraft eller gosupermodel), må vi gøre os umage med at forklare børnene, hvad det kan betyde, hvis de afslører deres identitet for fx klassekammeraterne og gøre dem klart, at det kan ende med, at de må oprette en ny profil og dermed miste al den “credit”, som profilen/avataren har oparbejdet. Sidstnævnte kan være det allerbedste argument!
  • Vi skal selv lære og også lære børnene, hvordan man hurtigt tager et billede af skærmen, så mobningen dokumenteres. Det gælder også på smartphones. På den måde står vi langt stærkere over for mobberen, andre forældre, lærere og hvem der ellers måtte blive indblandet.

Først og sidst skal vi være informerede. Vi skal vide, hvad man kan på det dersens Internet, og det går ikke at skyde det fra sig og sige, at det har man ikke forstand på. Hvem af os havde måske forstand på babyer, da vi fik dem? Og hvem kunne sangene fra Byggemand Bob eller Bamse og Kylling, inden de fik børn? Og hvad med offside regler i fodbold eller titlerne på Beyoncés sange? Nej vel? Derfor er det bare at komme i gang med at lære Facebooks privatlivsindstillinger at kende og få gang i nogle forældre-børn aktiviteter, der har med nettet at gøre.

En god kilde på nettet til mere viden om mobning er fx. Red Barnets side sikkerchat.dk

.

Share