Skærmen som barnepige

Vi har i mange år diskuteret, hvor meget vi kan “tillade os” at bruge fjernsynet som barnepige for vores børn, mens vi selv laver mad/gør rent/arbejder/har “voksentid”. Og konklusionen er nok, at der ingen konklusion er, fordi det afhænger af, hvor gamle børnene er, deres personlighed, hvad de ser, hvor længe de ser på det, og i hvor høj grad de indvier deres forældre i de spørgsmål, der altid opstår. Og om forældrene overhovedet ved, hvad børnene ser, selvom de ikke selv sidder og kigger med.

Nu har en ny skærm meldt sig som barnepige. Eller flere skærme, faktisk. Computerskærmen, tabletskærmen og smartphone-skærmen. Diskussionen er den samme, selvom der er (endnu) flere udfordringer for os forældre med de nye skærme. Udfordringer der dels består i, at vi ikke har nogen mulighed for at styre, hvad børnene foretager sig, med mindre vi sidder på nakken af dem hele tiden. Og så er ideen om barnepigen ligesom forsvundet. Og disse skærme kommer jo ikke kun med output, som ungerne passivt kan sidde og konsumere. De er også åbne over for input, som vores børn altså skal lære at styre. Og interaktion – med hvem som helst.

Så der er nu åbnet for en helt ny grusgrav af faldgruber som vi som forældre skal forholde os til. Jeg møder forældre, der simpelthen forbyder computerbrug, der ikke foregår i stuen sammen med forældrene, og som ikke giver deres børn smartphones eller tablets (vi lader lige de økonomiske aspekter ude af betragtning et øjeblik). Personligt mener jeg, at det er en helt forfejlet strategi, og i al beskedenhed bakkes jeg op af en del sagkundskab på området. Forbud betyder, at man i realiteten ikke ved, om ungerne fx har en Facebook-konto eller ej, man kender ikke deres kundskabsniveau og er generelt out-of-touch. Viser det sig, at de er super-artige og har gjort, som man siger, står man med et andet problem. Når de endelig får lov, har de nået en alder, hvor de dels har krav på et vist privatliv, dels er uheldigt stillede, fordi deres kendskab til net-universet er ringe. De er så samtidig ofte udstyret med forældre, der heller ikke selv har noget videre kendskab og som derfor ikke kan være deres guides.

Mit mantra er, at vi som forældre simpelthen har pligt til at sætte os ind i den måde, vores børn bruger nettet på. Og alle børn bruger det ikke på samme måde. Nogle børn bruger det næsten udelukkende til at spille spil og chatter så med spil-partnere fra nær og fjern. Andre børn (piger) tilbringer timevis på Facebook eller på et af de såkaldte pigeuniverser, hvor de ofte konkurrerer om, hvor godt enten de selv eller deres avatarer ser ud. Ofte begge dele på én gang. For andre igen er nettet næsten synonymt med Youtube, hvor de (tror de) finder svar på alt. Og tag ikke fejl, der ER virkelig svar på mange ting. Hvis du ikke tror mig, så klik lige her, her og her (svar på tre meget forskellige spørgsmål). Atter andre børn er omnivorer, der bruger nettet som voksne, nemlig til alt muligt. Vi skal dog bare hele tiden være opmærksomme på, at de ikke har de samme filtre som os.

Det bedste, vi derfor kan gøre for vores børn, er at lære dem naturlig skepsis. Vi skal vise dem eksempler på snyd, bedrag og humbug og lære dem, hvordan man checker, hvad der er hvad. Vi skal vise dem, når deres Facebook-venner gør noget dumt, hvadenten de “liker” alt muligt for at vinde dette eller hint, eller de taler grimt til deres kammerater. Vi skal forklare dem, at man kan støde på mærkelige og ubehagelige ting på nettet, og hvad vi synes, de skal gøre, når/hvis det sker. Rigtige eksempler ude fra virkeligheden virker bedst!

Når vi således har udstyret vores børn med nogle filtre og noget naturlig modstandskraft, så går det nok an at bruge en skærm som barnepige fra tid til anden!

Inspiration til denne blogpost fik jeg ved at læse denne artikel, som jeg fandt frem til ved at lytte til denne udgave af Agenda på P1.

Share

Twitterism & loads of links

I’ve now been twittering for a couple of weeks and am beginning to understand the workings of Twitter. For me it’s a place to harvest (more) interesting info than I’d otherwise find. Sometimes a bit on the much side I’m afraid. Below you’ll find a scattering of info that’s been twittered from my followees throughout the weekend. Particularly the tech-ones have been inanely active, since they are all gathered at SXSW.

Tech stuff:

A review of the app Dropbox, which I’m a very contended user of. For instance, it’s a great way of sharing documents between me and my writing partner at uni (he’s in DK). And thanks to him for recommending Dropbox.

Blogger apps for the Iphone. Sounds veeeery interesting, haven’t looked at all of them yet.

Twitter personalities the Myers-Briggs way. Which one am I, I wonder. Hope I’ll be considered as the Messenger type…

A Youtube add-on that makes it safe for little children. Quite good if you like your kids to browse away but preferably not to stumble over some of the more horrid videos that are in ample supply on Youtube. I think this will work up till the age of 8-9. After that they’ll have learnt to circumvent it and it’ll be up to you to teach them how to navigate not only Youtube, but all of the web.

Now to brain stuff:

We learn more from the unexpected than from the expected. Our brains respond just like the traders on the stock exchange floor. That’s bloody disappointing! From Science Daily.

Want to know what dialectical bootstrapping is? Read this. Also from Science Daily. Hint: It’s about applying the wisdom of crowds to your mind…

Also from Science Daily is this article about brain training as a preventative method against Alzheimers. I like the scientist’s down-to-earth advice:

In her opinion, the best way to keep one’s cerebral functions is to do intellectual activities, eat well, control vascular factors, particularly in the case of diabetes and hypertension, and remain physically active.

Brain activity reveals memories. Science Daily.

Health stuff:

This article (Science Daily again) reveals why I’ve never been able to make serious money. I was not particularly popular as a child. Or what?

My mother is dead, unfortunately, so I can’t share this information with her. I would’ve liked to, because I think she might secretly have blamed herself for my cleft palate/lip. But it’s in the genes! Luckily then, I haven’t passed it on to my sons.

Here’s another story to do with genes. It supports every smoker’s favourite story about the Grandmother who Smoked 20 Cigarettes a Day and Lives Happily to be a 100 Years Old.

I don’t usually quote the Telegraph, since it’s rarely worth quoting, but that’s the point really. To equal a school, which actually does something actively to improve the pupils’ health with Gestapo is just so out of this world!!!! My son tells me that, although his school has strict policies about sweets and crisps NOT belonging in the lunch pack, lots of children still have it every day! It’s just sad, sad, sad that parents understand so little about nutrition that they give their kids a packet of crisps and a white cardboard sandwich with square ham every day! It certainly supports the study about how IQ and education are directly linked to life expectancy, which I wrote about previously.

On feminism (watch out for the flak!):

Why women opt out of certain careers.

Miscellaneous:

The Health and Safety Executive has a myth-buster page, which is a comforting read. Clearly, what we’re seeing at schools and other places are over-zealous interpretations of the health and safety rules. So if we just stuck to the rules themselves, we’d be fine. Here’s a great example.

About coffee. Why the crap coffee in canteens and at railway kiosks gives a much higher boost of caffeine-induced energy than the luxury coffee we brew at home.

That’s all folks.

Share