Spring til indhold

Andre sociale medier – 3

Flere sociale medier:

  • Get Glue – endnu en mobil tjeneste. Den er ikke slået rigtigt an i Danmark endnu, men den eller en lignende vil helt sikkert snart blive et hit. Man checker ind på den film eller det tv-program, man sidder og ser, og så kan man se, hvem af ens venner, der har set det/ser det og hvad de evt. synes ligesom man kan se, hvad alle mulige andre ser og synes om. Et ganske ufarligt socialt medie. Netflix er i fuld gang med at integrere en sådan tjeneste – men den gælder jo så kun for film og programmer, man ser dér.

  • MySpace – det første sociale medie, før Facebook. Nu virker det som om, det kun er musikere, der bruger det. Hvis de ikke genopfinder sig selv, så spår jeg en snarlig død.

  • Arto – For børn. Det er længe siden, jeg sidst hørte om nogen, der bruger det, men det lever endnu. 7.400 brugere online stod der, sidst jeg kiggede. Ved ikke, om det står til troende.

  • Bebo – Bruges næsten ikke i Danmark.

  • Stumble Upon, Digg, Reddit – delingstjenester, meget udbredte i USA, næsten ikke brugt i Danmark – slet ikke af børn.

  • Path – En ret ny tjeneste, skabt af en afhopper fra Facebook. Tjenesten tager sit udgangspunkt i den britiske antropolog Robin Dunbars endnu ikke modsagte teori om, at 150 (the Dunbar Number) er det gennemsnitlige maximum af tætte personlige kontakter, et menneske kan magte. Selvsagt er nogle meget ekstroverte mennesker i stand til at håndtere flere end 150, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Men 150 er en god tommelfingerregel. Man kan så enten vælge at rydde op i sine Facebook-kontakter, indtil man er nede på ca. 150 eller man kan forsøge sig med Path, der er specielt designet til kommunikation mellem mennesker, der kender hinanden godt og som har tillid til hinanden. Pt skal man dog ikke forvente, at ens barn vil blive videre begejstret, hvis man foreslår dem at benytte Path frem for Facebook. For der er nok ikke én eneste af deres venner dér endnu. Men det er måske lige om hjørnet!

  • Skype – Jeg ved det, Skype er ikke noget socialt medie. Men det bliver det brugt som af mange unge. Man bør være opmærksom på, at det er muligt at være anonym på Skype, og at mange benytter sig af den mulighed. Sørg derfor for, at dit barn forstår, hvad Skype er og at de ikke inviterer fremmede med i “gruppe-chat”.

Herunder uddrag fra en Skype-chat, som jeg har fået lov af “offeret” og hendes mor til at bringe her. Problemet  var netop, at der blev inviteret (anonyme) brugere ind, som pigen ikke vidste, hvem var. Hun følte ikke, hun kunne sige nej til, at de blev inviteret. Senere i denne chat træder moderen til, og det ender med, at hun må gå i detektiv-mode og grave identiteten op på de anonyme og ringe deres forældre op.

[23:20:27] KBN❤RiNG: Xenia dit fede læs lort
[23:20:38] Xenia xxx: (finger)
[23:20:47] Caroline xxx <3: Så så!!!
[23:20:55] KBN❤RiNG: Xenia —-> (puke)
[23:21:15] Caroline xxx <3: (nerd)
[23:21:23] KBN❤RiNG: Xenia du var jo så billig at alle kalder dig luder
[23:21:42] Xenia xxx: Okay :)
[23:22:22] KBN❤RiNG: Man kan købe dig for 1 kr
[23:22:32] Anne <33: nej 0
[23:22:43] Xenia xxx: Jeg ville kun give 90,50
[23:22:48] Xenia xxx: 0,05*
[23:22:49] Anne <33: hun er for billig hun har købt sit tøj fra genbrugen
[23:23:00] Xenia xxx: Nej…
[23:23:04] Caroline xxx <3: ;(
[23:23:04] KBN❤RiNG: Xenia er gratis… Ingen gider ha ludere
[23:23:13] Xenia xxx: Well..
[23:23:14] Anne <33: haha

 

Bemærk i øvrigt, at det sociale aspekt er på vej ind i flere og flere tjenester, og om få år vil udtrykket “sociale medier” nok være på vej ud.

Meget apropos, så handler de kommende poster om mobning på nettet. Dette er den 13. post i min serie om børn på nettet. Den første er her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Share