Mange børn og unge springer Google over, når de skal finde ud af noget. De søger direkte i YouTube. Børn er så meget hurtigere end os andre til at lure, at det, der kan tage timer at lære ved hjælp af “så gør du sådan og så gør du sådan”-vejledning, kan læres på den halve tid ved at se nogen gøre det. Min yngste søn har lært sig selv alt, hvad han kan af praktiske ting (også nogle upraktiske…), på YouTube. Sandelig også ting jeg ikke lige havde forestillet mig, at man kunne lære.
Her er nogle eksempler på, hvad han har lært sig selv.
Hvis dine børn ikke allerede lærer sig selv ting og sager, så opret en YouTube-konto til dem og find kanaler, der tilbyder videoer inden for dit barns interesseområder. De kan starte helt ned i treårsalderen med at lære at folde papirflyvere og -hatte. Så har du sat dem på sporet til et aktivt og lærende liv på nettet. Ikke det værste, du kan gøre for dit barn.