Hvis vi folder ørerne ud og lytte til ungerne, når de sidder og diskuterer et spil, vil vi opdage, at de har utroligt godt styr på, hvad der er virkeligt, og hvad der foregår i spillet. Danmarks Radios Program 1 bragte engang et interview med fire drenge, der beskrev sig selv og deres roller i et spil. Det var befriende lytning, da de var ekstremt reflekterede over deres egne roller og de roller, de påtog sig i spillet (programmet kan stadig høres som podcast, søg på Netbørn, Bliver man dum af at spille computer).
Der forskes intenst i børn og computerspil i disse år, og der dukker mange interessante resultater op. Børn kan fx blive rigtigt gode til at lægge strategier og at samarbejde, ligesom de på den hårde måde lærer, at det kræver øvelse, og meget af det, hvis man skal blive rigtig god til noget. Computerspil kan også have andre værdier, endda på områder, man oftest ikke tænker på. En dreng, der mobbes i skolen, kan, fordi avatarer i spil oftest er anonyme, leve et parallelt liv på nettet, hvor han er både dygtig og populær til et eller flere spil og således få “revanche” dér for de ydmygelser, han må tåle i klassen. Skriv til mig, hvis du vil have links til noget af den forskning, jeg har læst.
Det er værd at bruge lidt tid på at tale med ungerne om, hvorvidt de skal afsløre deres identitet i forskellige spil over for klassekammeraterne. Ved man, at ens barn bliver mobbet eller “bare” holdt udenfor, kan man opfordre dem til at have to forskellige identiteter i et spil, så de kan trække sig fra et spil med kendt identitet uden derfor helt at måtte opgive at spille.
Mange pigeforældre sidder og godter sig, når de hører om de problemer, der opstår mellem drenge og deres forældre ifb med spil. Men de skal ikke godte sig for tidligt, for det er min forudsigelse, at flere og flere piger vil begynde at spille, ikke kun spil specielt udviklet til piger, men også spil, der ellers hidtil har været drengenes domæne. Allerede nu er 42% af verdens spillere piger eller kvinder. Det skyldes, at grafikken bliver bedre og bedre, og at det derfor ses oftere og oftere, at der udfoldes en æstetik i spilscenarier, der i høj grad tiltaler piger, og at der nu kommer flere og flere spil, hvor det ikke kun går ud på at “smadre fjenden”, men hvor der fx bygges universer eller kæmpes med andet end våben. Der er fx mange piger, der spiller både Minecraft og World of Warcraft.
Mandag kommer sidste post om computerspil, hvor jeg ser på, hvordan man måske kan skubbe meget spilleglade børn hen imod at lære noget meget vigtigt: programmering.
