Artiklen her fortæller om et studie, der forekommer meget solidt. Det viser, at de 20% med flest penge IKKE er de 20% mest talentfulde, men de 20% mest heldige. Jeg læste det dagen efter at have set Ken Loach’ nye film Sorry we Missed You, og det forekom meget passende – bortset fra at hovedpersonerne i Loach’ film er Uheldige, ikke heldige. Du kan læse mere om filmen nederst i dagens #serendipitet. ⬇️
Samfund/miljø/politik
Husker du? “Saddam har masseødelæggelsesvåben”
Alle politikerne sagde det. De dokumenterede det overhovedet ikke, de sagde det bare, indtil de var blå i hovedet, og til sidst var det blevet en “sandhed”. Indtil det så alligevel ikke var det. Nu siger de, at den iranske general var langt fremme med planlægningen af flere angreb på vestlige mål. Det kan meget vel være, men skylder vi ikke vores egen fortid at tvivle lidt, indtil vi ser det bevist? Den her artikel gennemgår de spørgsmål, vi bør stille os selv, når politikerne slår på krigstrommer. Via Sine Tarby.
Og nu vi er i gang, så er her en vejledning i at gennemskue manipulerede fotos. Via Xenia Foss.
Rusmidlers skadevirkning
Grafen her fra The Economist ser både på rusmidlers skade på brugeren, samfundet og andre mennesker. En ny måde at opgøre skaderne på.
Pløjefrit landbrugs bagside
er, at man er nødt til at bruge Roundup, i hvert fald i de første år. Vi har brug for studier, der kan og tør opveje fordele og ulemper ved pløjefrit landbrug, også kaldet conservation agriculture. For der er virkelig mange fordele, og de listes op i artiklen, hvis forfatter helt klart mener, at roundup er et nødvendigt onde for at høste alle fordelene ved metoden. Men læs selv.
UAE’s ubestridte leder
Et sjældent interview med lederen af UAE. Interviewet er ret glat, og han får lov til at sige en hel del ting uimodsagt, men forfatteren er meget vidende om Mellemøsten og har efterprøvet en hel del påstande. For os, der læser næsten alt om Mellemøsten gennem en vestlig prisme, synes jeg, det er interessant at høre, hvordan en mellemøstlig leder ser verden.
Strejker i Frankrig
Danske medier har ikke ligefrem dvælet ved de strejker, der nærmest har lammet Paris. En analyse af skillelinjerne, der måske bliver til brudlinjer, i det franske samfund fra en forstandig dansker, der bor i Paris. Via Jørgen Wassmann.
Ugens Jarlov
Fremtidens arbejdspladser
Fast Company vover et øje og kommer med nogle spådomme. Jeg er ikke på arbejdsmarkedet – eller i live endda – til den tid, så jeg behøver ikke tage stilling.
Ved du, hvad Mino Danmark er?
Hvis du aldrig har hørt om Mino (Minoritet) Danmark, der kom på finansloven i år, så læs dette interview i POV med foreningens stifter og direktør, den kloge og charmerende Niddal el-Jabri.
Viden
Ud med øjnene, så er sjælen fanget!
Teksten her er måske lidt fjollet og Mark Twain-referencerne er helt sikkert fjollede, men hovedpointen: ægyptiske statuer havde øjne – af glas eller krystal – er ny for mig, ligesom da vi for nogle år siden fandt ud af, at de græske statuer havde haft farver. Arkæologer er nogle af mine yndlingsmennesker!
Syge unge
Det er ikke HPV-vaccinen, men flere og flere unge kommer på hospitalet med udefinerbare symptomer og forlader det igen uden diagnose. Fra Videnskab.dk.
Teknologi
Bjarke Ingels bygger teknologisk testby i Japan
Det her er så vildt. Måske gad jeg godt være pensionist i den by? Via Technorama nyhedsbrevet.
Om os
Modetrends
En trendekspert forudsiger, at flere vil Marie Kondo’e deres hjem, købe færre stykker tøj af bedre kvalitet, rejse mere med tog og mindre med fly. Gid hun har ret.
Brug færre penge
Da jeg for nogle år siden gik drastisk ned i indkomst, kunne jeg godt have brugt de råd her. Heldigvis har jeg mere eller mindre implementeret dem alligevel, og jeg kan kun anbefale at gøre det samme – også selvom du ikke har småt med midler. Det giver ro i maven.
Det handler om at bruge færre penge – og i særlig grad at lære at bruge de penge, du har, på ting, du bliver mere glad af. Metoden er, ikke overraskende, japansk.
Hvor bliver fedtet egentlig af
– når vi taber os? Indtil videre har jeg kun mødt en, der uden at blinke kunne besvare det spørgsmål korrekt. Jeg kunne ikke selv. Via min trænings- og ernæringstossede ældste søn Emil.
Medier
Aamund, Winding og Holst
K-forums Timme Bisgaard laver Bourdieusk analyse på Malou Aamund og shitstormen mod Klaus Rothstein. Jeg synes selv, at Rothstein fortjente shitstormen, fordi det i et forsøg på at gøre sig morsom på Gyldendals bekostning lykkedes ham at nedgøre tre kvinder, hvoraf ingen af dem har noget med Gyldendals markedsføring at gøre. Jeg er ikke enig med Bisgaard hele vejen. Han skriver fx: Hvis vi forestiller os, at der havde været tale om en mandlig forfatter, fx en kendt erhvervsmand, der lige pludselig udgav en roman, ville Rothstein efter al sandsynlighed have reageret på samme måde.
Nej, eller dvs. han havde måske reageret på samme måde, men ikke skrevet på samme måde. For skriveri om langt lyst hår og ekskærester og sammenligninger med andre kendte, der har samme frisure? Det sker altså ikke for kendte erhvervsmænd.
Kunst og kultur
Kampen
for ikke at synke ned i fattigdom kan tage mange former. Læs her om mine oplevelser med Parasite og ovennævnte Sorry we Missed You.
Pludselig var det der
Naïves nye album Endurance. På Irmgardz var jeg i sin tid med til at lave deres første album, Fish og på Garden Records det andet, Careless. Hørte du radio i slutfirserne, husker du måske Marble Afternoon.