Nu har jeg plapret om digital dannelse i årevis – ja, min underoverskrift på min hjemmeside er “Netiquette” – et andet ord for det samme. Og nu pludselig er alle medier fyldt med det. På høje tid!
Mens jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har forstået at brande mig selv godt nok til at være en af de “eksperter”, medierne spørger om disse ting, så glæder jeg mig over, at det endelig er noget, folk faktisk taler om og forholder sig til.
Digital Dannelse er al den viden, man har behov for, for at begå sig tillidsfuldt og sikkert på nettet. Fx forståelse af, hvad NemID er, hvorfor det er klogt at downloade sikkerhedsopdateringer, hvad en browser og en app er for noget, hvad de forskellige sociale medier står for, hvordan man sørger for sikre passwords, hvad det betyder at have sine data i skyen, at man er varen, ikke kunden, på de fleste sociale medier, hvad firmaerne bruger (eller kan bruge) ens data til, hvad “intellectual property” er for noget, etc. etc.
Forbløffende mange mennesker mener, at den slags behøver de slet ikke vide, “det er kun for sådan nogle computerinteresserede nogen”. Men de ta’r fejl, gør de. Det her skal læres i skolen og burde være mere vigtigt på jobcentrene end alle de tåbelige Hvordan Man Skriver et CV-kurser.
En lidt snævrere fortolkning er, hvordan man opfører sig på nettet.
Man skulle jo synes, at det var nemt. For digital dannelse er i bund og grund blot en forlængelse af den dannelse, vi forventes at have ude i virkeligheden. En forståelse af spillereglerne. Almindelig høflighed, ville min mormor nok have kaldt det. Alligevel er det tydeligt for enhver, der er bruger af digitale medier, at ordentlighed mange steder er en mangelvare. Altså, en hel masse mennesker tror, at ordentlighed kun er nødvendigt “i virkeligheden”. Men altså, folks, her kommer noget Oplysning til Borgerne om Samfundet:
- Internettet er en ligeså virkelig virkelighed som ude på gaden, hvor du jo heller ikke smider affald. Vel?
- Mellemfolkelige færdselsregler gælder alle steder, også dér hvor man er anonym.
- Regn med at ALT er offentligt. Eller lige pludselig bliver det.
- Du tror måske at du kan trolle frit med dit ‘Per Hansen’ alter ego og din Hotmail adresse. Men en dag kommer du til at afsløre dig selv eller nogen gør det for dig, og så kan vi andre følge sporet tilbage og se din ondskabsfulde trolling. Så bliver det nok – fuldt fortjent – mindre sjovt at gå på arbejde og til familiemiddag.
- Hvis nogen angriber dig personligt på Facebook eller Twitter eller et andet medie, hvor du selv bestemmer, hvem der kan komme i kontakt med dig, så blokér vedkommende. Livet er for kort til at stå på mål for den slags.
- Inden du kaster dig ud i debatten et nyt sted, så tjek lige tonen på stedet ud først. Læg blødt ud og tal ordentligt til folk, så kommer du ikke galt afsted.
- Hvis du har en blog, så moderér kommentarerne. Skriv, at du gør det. Hvis du så bliver beskyldt for at knægte ytringsfriheden, må du blot spørge, om det virkelig er ytringsfrihed at strø om sig med skældsord og personangreb. Har du de nødvendige tekniske færdigheder, så kan du gemme de grænseoverskridende indlæg og overstrege alt det grimme og så publicere resultatet. På den måde bliver substansen i kritikken tilbage. Ofte viser det sig, at der ikke er nogen substans.
- Når du er uenig med nogen, så giv da endelig udtryk for det. Men tænk også på det lys, du sætter dig selv i, hvis du ikke har argumenter, men kun skældsord.
- Det er ærgerligt, at så mange ellers interessante debatter i avisernes kommentarfelter bliver ødelagt af agressive og ubehagelige kommentarer, der gør det til en Golgatha-vandring at nå frem til de gode og konstruktive kommentarer. Mange brugere opgiver på halvvejen, inklusive mig selv. Aviserne ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at modere langt tættere – glimrende studenterjob!
- Hvis du har en anonym mailadresse og alias, som du bruger til at spy galde ud over folk, du er uenig med, så overvej, hvad du egentlig får ud af det? Måske skulle du læse en bog i stedet for? Eller få en hund?
