Både undervisningsinstitutionerne og politikerne har travlt med at give forældrene skylden, når børnene “pjækker” fra skolen. Artiklen her i Videnskab.dk samler op på omfattende både dansk og udenlandsk forskning, der sætter spørgsmålstegn ved det ensidige fokus på børn og forældre og vender pilen mod lærerne, skolerne og undervisningen.
Lidt mere perspektiv på samme område er der her, hvor Rasmus Brygger har lavet fraværsstatistik opgjort på etnicitet. Det ulovlige fravær blandt ikke-etnisk danske elever i folkeskolens udskoling er tre gange så højt som fraværet blandt de etnisk danske. Er det kættersk at forestille sig, at der er “noget i vandet”, der gør, at de ikke trives – at det ikke kun er forældrenes skyld? Det skal lige siges, at Rasmus Brygger ikke konkluderer noget overhovedet.
Samfund/miljø/politik
Hvad er racialisering?
Klog og lidt skræmmende forskning gengivet i The Economist om såkaldt “racialisering”. Racialisering er, når sprogbrug bevidst eller ubevidst racialiserer den eller dem, der omtales. Et kendt eksempel er, når Trump og hans fæller bruger ordet “thugs” – så mener de altid sorte eller latinoer, men det kan ikke bevises – og Pia Kjærsgaard, der siger “bøller” – så ved man implicit, at hun henviser til indvandrerdrenge. De vil til enhver tid fastholde, at det ikke er det, de mener. Men *alle* ved jo, at det er dem, der laver al balladen.
Det er blevet så “umoderne” og marginaliseret at være egentlig racist, at racister er nødt til at dække sig bag “neutrale” ord, hvis betydning forskubbes. Dertil kommer de ord og vendinger, som personer, der IKKE ønsker at få andre til at tænke i de baner, alligevel kommer til at bruge. Mon ikke vi allesammen har gjort os skyldige i det fra tid til anden?
EU’s forfejlede migrationspolitik
Zetland har syndikeret en god artikel fra det hollandske De Correspondent om en hændelse, der måske kan få EU’s migrationspolitik, der både er pinlig, menneskefjendsk, ukonstruktiv og uretfærdig (i forhold til fordelingen mellem landene i EU), til at kæntre.
USA taber terræn
Og det er ikke kun pga Donald Trump. Det har været på vej længe, og der er adskillige grunde. Et grundigt kig på USA set fra England – Tom McTague fra The Atlantic tager udgangspunkt i nogle udvekslinger af synspunkter, der finder sted i Tinker, Taylor, Soldier, Spy, John le Carrés berømte spionroman fra den kolde krig.
Endnu en glemt krig
Midt i Corona og amerikanske raceuroligheder har vi glemt krigen i Syrien, selvom en altovervejende del af tidens flygtningestrømme udgøres af syrere, og det derfor ville være klogt at rette blikket den vej. Vi troede, at Assad havde vundet, gjorde vi ikke? Nu ser det ud, som om han stadig kan slås – indirekte er våbnet den galopperende inflation i Syrien og i nabolandet Libanon. En af sidste uges Zetland helikopter var viet til dette tema.
Viden
Hvad døde de af?
Mozart, Marlowe, Alexander den Store? Her er nogle yderst kvalificerede gæt og nogle ligeledes kvalificerede afvisninger af kendte teorier. Jeg er helt vild med denne type artikler, må jeg indrømme.
Og nu vi er ved det – Elizabeth I’s hvide makeup. Hvorfor – og hvad var den lavet af? Hint: mere gift.
Teknologi
Kunstig intelligens – igen
Denne gang handler det om ansigtsgenkendelse og om, hvordan det virker meget ringe på mennesker med mørk hudfarve – mennesker, der i forvejen har en større risiko for at blive mistænkt og arresteret for forbrydelser, de måske ikke har begået. Her er en konkret historie om en mand, der på baggrund af et match ved brug af ansigtsgenkendelsessoftware, blev anholdt for et tyveri. Politiet gik direkte til anholdelse uden først at tjekke manden ud – endsige hans alibi. For et sådant viste det sig, at han havde.
Kunst og kultur
Post-corona interview med direktøren for Grand
Kim Foss er direktør for Grandteatret og for Camera Film, der er filmimportør og ansvarlig for, at utroligt mange fine, såkaldte “art house film” overhovedet er blevet vist i Danmark. Her er han interviewet i filmtidskriftet Cineuropa.
Hvis man siger, at Corona har været hårdt for biograferne, så overdriver man ikke.
Åh Dolly
Det her er straight up vidunderligt. De her to kids ser lige gennem farver, generationer, køn og genrer og hylder en vidunderlig sang.
Olive Kitteridge
En kollega gjorde mig opmærksom på, at en bog, jeg læste med stor begejstring for nylig, ligger som miniserie på HBO. Frances McDormand var jo nærmest født til at spille den gnavne Ms. Kitteridge. Det er i hvert fald temmelig svært at forestille sig andre i rollen.
