Jeg bliver ofte spurgt, hvad ordet betyder. I dag har jeg læst en meget fin definition i Føljeton/Atlas-nyhedsbrevet Læsevejr af Astrid Plum:
“I biblioteksverdenen kalder man det serendipitet; når du leder efter noget, men opdager noget helt andet. I videnskabernes verden beskriver det bl.a. opdagelsen af pencillin og Uranus og kan meget videnskabeligt puttes på formel: Indsigt + erfaring + held + tilfældighed = serendipitet. Men når det gælder katalogiseringen af bøger, er det noget lidt andet.
Serendipitet er, udover en vigtig gren inden for bibliotekskunsten, også bare glæden ved at støde på noget. Et forfatterskab eller en bog, vi ikke er bekendt med, men som i fundet føles som et skatkammer. “
Og apropos Serendipitet, så får jeg ikke så tit læst Washington Posts litterære nyhedsbrev (der er så mange!!!), men det gjorde jeg i dag, og endda langt ned (det er vildt langt), hvor jeg fandt det litterære ur. Jeg dåner over, at sådan noget findes!!! Man har simpelthen fundet et litterært citat, der indeholder hvert eneste minut i døgnet.
Selvfølgelig stammer mange af dem fra nogle ikke-så-ofte-besøgte hjørner af litteraturen, ligesom de, så vidt jeg kan se, er amerikansk centrerede. Men alligevel!
Bøger
Nadia Kløvedal Reich: Det bedste man kan sige **
Den fik mig ikke.
Elisabeth Åsbrink: Mitt stora vackra hat ****
temmelig tung, men umagen værd. Biografi af den svenske forfatter Victoria Benedictsson, der samtidig er en levende beskrivelse af sædelighedsfejden mellem bl.a. Bjørnstjerne Bjørnson og – i centrum – Georg Brandes.
Madeline Miller: Song of Achilles ***
Hendes bog om Circe er bedre.
Palle Schmidt: Sidste omgang ****
Denne sidste roman i serien om Hauge er også den bedste. Ja, faktisk er den rigtig god. Vi må da håbe, at Palle Schmidt kan finde på en ny antihelt, som han kan rode ud i noget møg!
Romanen er velskrevet, og plottet tæt på at være sandsynligt (hvor tit kan man skrive det om en krimi?) Fx. sker der kun ét mord. Vi kommer rundt i forskellige miljøer, oppe såvel som nede i samfundet. Schmidt har enormt gode personbeskrivelser og kan med få pennestrøg danne et billede af en person i ens hoved. Vi bevæger os hovedsageligt rundt på Vesterbro, hvor fx afgrunden mellem det gamle og nye beskrives ordknapt, men alligevel knivskarpt.
Og så er der metaforerne. Dan Turell var vist den første dansker, der overførte noir-stilen fra Dashiell Hammett og Raymond Chandler til dansk, og siden er det ikke rigtigt lykkedes for nogen, så vidt jeg ved. Palle Scmidts metaforer er sjove og originale og falder ikke så tæt, at man bliver træt af dem. Herligt.
Disclaimer: Jeg kender Palle lidt, og han har givet mig bogen til “anmeldelse”. Den udkommer 12. april og er værd at vente på. Læs evt. de fire første romaner i serien imens. (Ikke på Goodreads fordi ikke udkommet).
Michael Enggaard: Myrna **
Mangler helt den sproglige spændstighed, som fx ovenstående har.
Film
Drengen og hejren
Miyazaki er tilbage. Man skal læne sig tilbage og suge detaljerne ind med øjne og ører. Handlingen er mildt uforståelig, men det gør ikke noget.
Frit fald
Sindssyg film. Noget så oldscool som et retssalsdrama. Der stilles mange spørgsmål, men gives ingen svar.
Ett hjärta är alltid rött
En film om det svenske rockband Imperiet, der stod mit hjerte nær. God film, men jeg blev lidt skuffet over, at de får lov til uimodsagt at sige, at de nærmest ingen royalty har fået nogensinde. Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor de blev på det samme pladeselskab alle årene. De var jo kæmpestore. Mig bekendt er det en smal sag at komme ud af en pladekontrakt, hvis betingelserne i den ikke er opfyldt. Men det var spændende at se optagelserne fra deres ture til Cuba, Mexico og Nicaragua og høre deres overvejelser senere.
All of Us Strangers
En smuk, smuk film om sorg og kærlighed. Den fysiske og forældre/barn-kærligheden. Hovedpersonen Adam spilles overvældende godt af Andrew Scott.
Filmfotografen Jamie Ramsay har udført et mesterligt arbejde med både fantastiske nærbilleder og brug af vinduer og spejlinger. Her link til videoanmeldelse og “ending explained”, som faktisk var lidt af en øjenåbner for mig. Men se den IKKE, hvis du ikke har set filmen endnu.
Io Capitano
En fuldstændig forrygende thriller om to fætres rejse fra Senegal til Sicilien. Min sidekammerat og jeg sad på kanten af sædet næsten hele filmen igennem. Skønt vi ser grufulde ting, som vi udmærket ved er helt igennem realistiske, lykkes det alligevel filmens italienske instruktør at lade være med at trykke på tåreknapperne. Så i stedet for at blive rørstrømsk og sorgfuld, blev jeg opfyldt af skam over nogensinde at have beklaget mig over noget… Ikke, at jeg kan love, at det ikke sker igen, for vi mennesker er jo mest optaget af det nære. Filmens hovedperson, den 16-årige Seydou, er netop optaget af det nære, og det er det, kærligheden til hans mor, fætter og øvrige familie, der driver ham på hele den farefyldte og strabadserende rejse.
Teater
Lægen
Ja, som alle anmeldere skriver, så står og falder Lægen på Folketeatret med Iben Hjejles præstation. Fra filmen kender vi hendes evne til at formidle store følelser med bittesmå trækninger i ansigtet, noget der ellers ikke duer på teatret, men påfundet med at projicere hendes ansigt op på storskærm, da hun bliver konfronteret med et panel af kritikere i et debatprogram på tv, udnytter lige netop dette. Læs om handlingen her, inden du læser videre, hvis du ikke allerede har læst en eller flere anmeldelser.
Stykket er faktisk meget gammelt, fra midten af 1800-tallet. Dengang var fokus strengt på race, og selvfølgelig særligt på antisemitisme.
Jeg er også enig med anmelderne i, at denne nye udgave af stykket prøver at inddrage lidt for mange moderne problematikker, og jeg var voldsomt irriteret over, at mænd spiller kvinder og omvendt, og mørke spiller lyse og omvendt. Det er sgu svært som tilskuer at huske, hvem der er hvad.
Når det er sagt, så var det sandelig værd at gå ind og se. I den ovenfor nævnte tv-debat konfronteres lægen med fem opponenter, der tilsammen dækker hele spektret af moderne fornærmede mennesker, lige fra de hellige på den yderste højrefløj til de lattervækkende “woke” på en eller anden slags venstrefløj. Det er en vidunderlig anskueliggørelse af, at identitetspolitik er en sygdom, som bestemt ikke er et venstrefløjsfænomen. Tom Jensen (chefred. Berlingske) og mange af hans slags, der ser “woke” overalt og opfatter det som venstreorienteret, burde tvinges til at se stykket og bagefter redegøre for, hvordan “deres” identitetsbralren adskiller sig fra de forfærdelige “woke” på den forfærdelige venstrefløj.
Og så vil jeg da lige tilføje, at det aldrig nogensinde har skadet nogen at tage et kig på egne privilegier.
Design/Arkitektur
Til forsvar for brutalismen
En russer, nu bosat i USA, har skrevet en lille forsvars”tale” for den brutalistiske arkitektur. Den overrasker, kan jeg afsløre.
Übercool pladespiller
Og det fede er, at opfinderen er Brian Eno, hvorfor man jo så får garanti for, at skidtet også kan spille ordentligt. Den er bare så flot! (Som sædvanlig vil jeg ikke løbe risikoen for et brev fra et advokatfirma om copyright, så du er nødt til at klikke, for at se præcist, HVOR flot den er. (Den er så kun fremstillet i 150 ex, så eh…).
Klima
Landbruget
Det siges der meget om for tiden, også meget klogt og meget dumt. Noget af det allerbedste, jeg har læst, er i denne uges Weekendavisen, en gennemgang af landbrugets historie af Joakim Jacobsen. Artiklen er oplysende, velskrevet, klog, og eftertænksom. Der var en masse, som jeg enten ikke vidste eller havde glemt. Fx. hvor mange gange landbruget har været i krise, har gjort oprør, også ganske bastant, og er blevet belønnet med tilskud og rabatter og jeg ved ikke hvad. Jacobsen forudsiger, at danskernes veneration for landbruget, som det har levet højt på i mange år, er ved at være brugt op. Her er link, som du desværre kun kan åbne, hvis du har abonnement.
Kvalmende
Icon of the Sea er verdens hidtil største krydstogtskib med plads til 10.000 passagerer. Klik på linket bare for at se billederne af denne monstrøsitet. Mens jeg godt ku’ drømme om at tage på flod-cruise i Europa på et mindre skib, bliver jeg nærmest dårlig ved tanken om at være om bord på et krydstogtskib. Oslo-færgen x 1.000.000! Nå, og det er så bare mine personlige kvababbelser. Men kllimaet, for fanden. Og risikoen for smitte – yrk – det er altså kun fire år siden!!!
Samfund/Politik
10 års krig i Ukraine
Sådan indleder Andreas Thorsen sin “jubilæums”artikel om krigen i Ukraine. Han må være en af de danske journalister, som har sat sig allermest og -bedst ind i den krig. Og han er belæst – sådan for alvor – så han har styr på perspektiverne. Læs eller lyt
Mere mink
Zetland er dykket ned i, hvordan det er gået til, at erstatningen til avlerne bare stiger og stiger. Jeg blev lige så deprimeret af at læse denne artikel, som jeg blev af at læse Matilde Walther Clarks bog.
Men i kommentarsporet er det tydeligt, at den manglende lovhjemmel stadig er misforstået i store dele af befolkningen, og at den intensive kampagne for, at vi sku’ synes, det var ekstra meget synd for minkavlerne, er lykkedes over al forventning. Man skal lede længe efter større artikler i de førende medier, der taler om alle de små butikker, restauranter og barer m.m., der blev tvunget til at dreje nøglen om pga de restriktive og ufleksible coronaregler, og hvis ejere stadig kæmper med momsgæld.
Viden
Mobningens konsekvenser
Det forskes der heldigvis i. Og en af konklusionerne er, ikke overraskende, at konsekvenserne af mobning i barndommen kan følge et menneske hele livet. Man kan lære at leve med det, hvis man er bevidst om sine egne reaktioner, men er man ikke det, er det debiliterende. Link til Science Direct.
Selvfølgelig: den ene generation ikke mere doven end den anden
Jeg fatter ikke, at vi skal have den type diskussioner århundrede ind og århundrede ud? Forskningen siger IGEN nej, Millenial-generationen er ikke mere doven end andre. Kan vi snart tale om noget mere vigtigt?
Hukommelsen, den sjover
Interview fra New York Times med hukommelsesforsker. Spændende. Det er en plastisk størrelse!
Intet tøj er “bæredygtigt”
Men det tøj, du holder af og passer på, er det mest bæredygtige. Her er en artikel fra Videnskab.dk, som forklarer, hvorfor det er sådan, og giver råd til, hvordan man kan passe bedst muligt på tøjet. Så den gode gamle: køb mindre, men bedre, passer stadig.
Teknologi
Enshittification
Det her er nok den bedste artikel, jeg har læst i flere måneder. Det er Cory Doctorow, der har ladet pennen flyde om ovenstående begreb, som han selv har fundet på. Artiklen står i Financial Times – jeg håber virkelig, linket virker. Jeg undrer mig faktisk lidt over, at artiklen ikke er dukket op i mine feeds, men måske var det en dag, jeg var træt og fik slettet for hurtigt. Tusind tak til min veninde for at sende det til mig. Hun kender sin lus på travet!
Hvis det ikke virker, eller hvis du virkelig ikke orker flere longreads, så læs i stedet Wikipedia-artiklen om begrebet: Jeg siger dig, det er vigtigt!
Jeg har gjort lidt forsøg med flere links, og det er lidt hip som hap, om de virker eller fører til paywall. Men hvis man googler Financial Times og enshittification, så får jeg i hvert fald adgang til artiklen.
Telefonen lytter IKKE med
Det gør den altså ikke, selvom det ved gud føles sådan! Læs hos Gizmodo.
Om os
At kunne noget med hænderne
Anders Haahr har en ny bog på vej. Hvis du kender ham, ved du, at han er en af Danmarks bedst skrivende i den essayistiske genre. Bogen handler om alt det ekstra, man får med, ved at kunne/lære at gøre noget med sine hænder. Han tager udgangspunkt i et kursus i blindskrift, han tog, da han var ganske ung. Linket her er til hans eget uddrag af bogen.
Ydmyghed og nysgerrighed
Det er Nick Caves to bud på egenskaber, der kan hjælpe os med at have en meningsfuld tilværelse. Det kan jeg ikke være uenig i. Selv er jeg nok bedre til nr. 2 end til nr. 1. Men forhåbentlig har jeg stadig tid til at øve mig.
Mad
At sende en ret tilbage
Det er noget, jeg har umådeligt svært ved. Men her har mad-mediet Bon Appetit gjort sig den ulejlighed at spørge restauratører, kokke og tjenere, hvordan det kan gøres, uden at skabe pinlige situationer. Udmærkede råd.
Pjat
Wørdle
Jeg ved, at flere af mine læsere er mere eller mindre grebet af ordlegen Wørdle. Jeg har selv været lidt opslugt, New York Times har den nemlig også, og jeg synes, det er en god udfordring at lege legen på engelsk. Men jeg er altså holdt op igen, for jeg brugte da alt for meget tid på det! Nå men, forskere forsker i mange sjove ting, og nu menes det, at det bedste startord er fundet: SARTE. Prøv det, venner. Her er forklaringen fra videnskab.dk. (På engelsk er det “salet”, som angiveligt er en slags hjelm. Ikke et ord, jeg havde hørt før.)
