En fransk sociolog har skrevet om venskabet som disruptivt i forhold til det kapitalistiske samfund. Måske lidt i samme boldgade som det oprør mod “den protestantiske arbejdsetik”, der ulmer rundt omkring. Interessant! Link er til en fyldig anmeldelse af bogen i Information.
Læst siden sidst
Alle links er til Goodreads.
Solvej Balle: Om udregning af rumfang IV ****
Fantastisk. Igen.
Ane Cortzen (red.): Tænk os om – alternativer til Lynetteholm ****
Læs den før din nabo. Har du hørt om Søringen? Det var planen om en motorvej, der skulle omringe det indre København. Planen (fra 1958) blev vedtaget i både Borgerrepræsentationen og Folketinget, men blev gudskelov ikke til noget. Lynetteholm er sådan en plan…
Deborah Levy: Things I don’t want to Know ****
Joanna Rubin Dranger: Ihågkom oss till liv ***
Nikolaj Schultz: Landsyge *****
Noget af det bedste jeg har læst om vores forhold til klimaforandringerne.
Litterære ondskabsfuldheder
Nyhedsbrevet LitHub har en lille liste over ondskabsfuldheder, som berømte forfattere har sagt om hinanden. Der lægges ingen fingre imellem.
Serendipitet à la Kundera
The Marginalian skriver om serendipitet og citerer Kundera (og andre).
Film
Babylon
Den fik jeg ikke set, da den først gik, men nu så jeg den med en ven i Cinemateket. Vi skulle virkelig have set noget andet… Pyh, den var næsten umulig at sidde igennem!
Hør lige her!
Alle forældre med teens bør slæbe dem ind og se den her skønne, norske film. Det er Erlend Loe, der har været medforfatter på manuskriptet, og jeg synes, han egner sig bedre som manuskriptforfatter end… nå, den lader vi ligge. Filmens hovedperson og fortæller er en pakistansk teenager med et gryende overskæg, der bor med sin familie i et typisk indvandrerkvarter med højhuse og triste græsplæner. Det, der sætter handlingen i gang, er, at de får besøg fra hjemlandet af faderens bror. Det er meget morsomt, fyldt med selvindsigt og små stik til både indvandrerne selv og til nordmændene. Samtidig er der en rørende og tårefremkaldende sidehistorie om at finde sin kønsidentitet mellem Pakistan og Norge.
TV og tv-serier
Oh, Meryl
Jeg er i gang med 3. sæson af Only Murders in The Building (Disney+). Jeg er aldrig blevet helt forelsket i denne besynderlige serie, men kan heller ikke helt holde op… men åh, i 3. episode i 3. sæson springer Meryl Streep (igen) ud som musical-stjerne, og det er sgu vidunderligt!
Og jeg har haft 2 x Meryl denne uge, for jeg har også hørt en roman, som hun læste op. Noget af det bedste oplæsning, jeg har hørt! (Ann Patchett: Tom Lake)
Med livet i hænderne
– er navnet på en doku-serie på DR. Jeg ser normalt aldrig sådan noget, men en anbefaling fra Zetland fik mig til at tjekke den. Og jeg kan godt lide den. Den indsigt, man får i arbejdsvilkårene for hospitalspersonalet, er værdifuld. Politikerne burde måske se den… Hjerteoverlægens og de to sygeplejerskers dedikation til deres arbejde er imponerende, og det gør i hvert fald mig glad at opleve disse tre, der ser det at redde menneskeliv og passe på de svage som deres fornemste opgave. De kunne givetvis finde et mere lukrativt job et andet sted eller i et andet land.
Kunst og historie
Om museer
En god veninde ved virkelig meget om formidling og om museer. Efter en tur i det nordlige Polen, som hun insisterer på at kalde Nordpolen ❄️, har hun beskrevet sine oplevelser på en lang række meget forskellige museer iblandet al hendes viden om formidling. Desværre er det på Facebook, men læs det alligevel.
Bloomsbury-gruppen
1920’erne var en fascinerende tid, ikke kun i Hollywood og Berlin, men også i London. På og omkring Bloomsbury Square boede en række bohèmer, hvoraf nogle var kunstnere, som vi stadig dyrker. Den mest kendte, Virginia Woolf, er også prominent til stede i de forskellige portrætter, der findes af Bloomsbury-gruppen. Artiklen her fra The New Yorker beskæftiger sig også en del med hende, men fokus her er på deres stil og deres leg med konventioner, både når det gælder kønslivet, hvor de ikke bare dyrkede utroskab til højre og venstre, men også var “queer” i forskellige udstrækninger. Deres “queerness” kom til udtryk i deres beklædning og deres boligindretning. Det er der skrevet en bog om – den ligger til grund for artiklen. Et af de “country houses”, som var et fast tilholdssted for dem, Charleston i Sussex, er i dag åbent for besøgende. Uhhh, det gad jeg godt! Artiklen er lang, men man kan jo nøjes med at læse på skrå og kigge billeder…
Som altid i The New Yorker er sproget i artiklen lydefrit og poetisk, og forfatteren forstår at vælge de skønneste citater. Som fx dette: Desmond MacCarthy, the British critic, described one of Morrell’s hats as being “like a crimson tea cosy trimmed with hedgehogs.”
Kennedy-mordet – igen
Et meget langt longread fra Vanity Fair fortæller om en ny udvikling i forsøget på at afklare, om der var en eller to snigskytter til stede. Jeg ved ikke, hvorfor jeg stadig finder Kennedy-mordet så fascinerende, men det gør jeg altså. Hvis du har det på samme måde, så er det en artikel for dig. For de fleste andre vil den nok være temmelig meget for lang.
Design/Arkitektur
Åh, du kære by
Her er et indlæg fra Byrummonitor (en udgivelse fra Politikens hus, der normalt er stramt bag paywall) skrevet af Cobe Arkitekter, hvor de plæderer for, at vi udvider byen ind i det allerede bebyggede land i stedet for at inddrage natur og vand. Med en forbedret infrastruktur vil forstæderne kunne blomstre – også dem, der på ingen måde blomstrer i dag. Det samme synspunkt kan man læse om i bogen, som jeg skriver om længere oppe, Tænk os om, om Lynetteholmprojektet.
Klima
En hel håndfuld yndlingsaversioner har jeg
Men det her er måske den største? Organisationen Landbrug & Fødevarer. I den seneste udgave af Føljetons nyhedsbrev Ude af kurs, der handler om landbruget, kan man læse flere hårrejsende ting. Fx at landbrugets gæld er på 300 mia… Og det var MILLIARDER. Nyhedsbrevet citerer bl.a. en ældre kronik fra Raeson af Kristian Sloth, hvor denne havde gravet dybt i landbrugets økonomi. Se uddraget nedenfor eller læs hele kronikken.
Klimaøkonomi
Thomas Hebsgaard, Zetlands dygtige klimajournalist, har dykket ned i, hvordan økonomien (=samfundet) kan strikkes sammen, hvis vi skal holde os inden for de planetare grænser. Jeg synes, det lyder helt okay. Fx synes jeg godt om ideen om individuelle CO2-kvoter, så en flyafgift ikke vil ramme de mennesker, der kun har råd til en ferie om året. Læs med og fortæl, om du ku’ leve med de begrænsninger i din udfoldelse?
Fra dyrlægens synspunkt
Her er et oplysende, men trist interview fra Information med en dyrlæge, der har arbejdet det meste af sin karriere i landbruget. Det går ikke den rigtige vej.
Samfund/Politik
Service findes stadig
Nogle steder i hvert fald. Og jeg synes næsten, det er en pligt at fortælle om det, når man er stødt på det. Jeg glemte min rygsæk i linje 7A på vej til Zoo med mit barnebarn. Da jeg kom hjem, slog jeg op på Movias side, fordi jeg troede, at alle busser i København køres af Movia. Men nej, det er slet ikke tilfældet. Til gengæld finder man ret let en side, hvor man kan taste sin buslinje ind og så få at vide hvilket selskab, der kører den. Anchersen Busser, som jeg ikke anede eksistensen af, kører 7A, fandt jeg ud af. De havde en mailadresse til glemte sager, så den skrev jeg til. Og minsandten om ikke et rigtigt levende menneske ringede til mig kl. 8 næste morgen og fortalte mig, at de havde min rygsæk.
Så tog jeg på eventyr på Vestegnen, som jeg kender meget dårligt. Jeg tog cyklen med toget til Friheden og cyklede derfra til det alleryderste Hvidovre, hvor Anchersen holder til. Et mylder af ufatteligt venlige og smilende buschauffører af enhver etnicitet hilste på mig, da jeg gik hen til kontoret. Her fandt man frem til min rygsæk, jeg takkede og cyklede hjem igen. Gladere end før – og ikke kun pga. rygsækken.
Viden
Den første industrielle revolution
Her er et fremragende dansk longread om, hvordan “det hele” startede. Informations journalister er taget til England, og vi kommer både ned i en kulmine og ind i en tekstilfabrik anno dazumal. Det er velskrevet, oplysende og tankevækkende. Det er sådan set lige præcis det, jeg ønsker mig af min avis!
Svar på et brændende spørgsmål
(Det handler om edderkopper, og svaret findes i samvirke.dk.)
Teknologi
ChatGPT’s begrænsninger
En journalist på The Guardian har en yderst interessant og oplysende “samtale” med ChatGPT om en passage i det litterære hovedværk, På Sporet af den Tabte Tid af Marcel Proust. Han fortæller ChatGPT at han mener at huske en passage, der omhandler det-og-det, om ChatGPT vil være venlig at finde den til ham (Romanen er på 13 lange bind, så det kan være svært at lokalisere en enkelt passage). ChatGPT er yderst velvillig, men… Læs selv. Forsøget viser ChatGPT’s indlysende mangler, men peger også på andre problemer, som fx det nylige søgsmål fra en gruppe forfattere mod OpenAI og andre AI-firmaer for at bryde deres copyright ved at træne kunstig intelligens på deres værker.
Om os
Skal jeg fortælle det til familien?
En kvinde spørger New York Times’ etiske brevkasse om råd. Hun er diagnostiseret med uhelbredelig cancer. Fordi hun ikke ønsker at ynkes og gerne vil leve “normalt”, indtil hun ikke længere kan, har hun ikke fortalt familien det. Nu spørger hun brevkassen, om det er okay. Svaret er NEJ! Læs selv med – det er et meget fint og klogt svar, der tager alt med i betragtning.
Depression
Det her er meget vigtig læsning for alle os, der går rundt og tror, at depression ikke kan ramme os, fordi vi har levet x antal år uden. Eller fordi vi “forstår sygdommen”. Det er et interview i Kristeligt Dagblad med den kendte Aarhus-sociolog Anders Pedersens efterladte hustru. Anders Pedersen var ekspert i depression og vores forhold til sygdommen, men bukkede selv under for den. Han var Svend Brinkmanns tætte samarbejdspartner, og jeg fandt linket på dennes Facebookside. Ganske ulig Kristeligt Dagblad er interviewet uden for paywall.
Mad
Gnocchi
Jeg er ret vild med gnocchi (nej, jeg laver dem ikke selv!), fordi de udgør et godt supplement til de andre jeg-orker-kun-at-bruge-et-kvarter-på mad-opskrifter, der hører hjemme i ethvert opskriftssortiment. Her er en opskrift på gnocchi, som jeg synes lyder yderst charmerende. Den skal prøves, næste gang jeg finder gnocchi på tilbud i supermarkedet. De fleste af de opskrifter, jeg deler her, er fra nyhedsbrevet The Happy Foodie, der anmelder kogebøger og altid har en håndfuld gratis opskrifter fra den pågældende nye kogebog. Ret godt koncept!
