en eller anden form for “det værste” sker? Det behøver vel i og for sig “bare” at være et strømnedbrud i ens egen del af landet i et døgn eller to.
Nu, hvor staten ikke vil “opskræmme befolkningen unødigt”, kommer andre med en tjekliste til, hvad det kan være klogt at have på hylderne derhjemme. (andre = Videnskab.dk)
Ved en familiekomsammen talte vi om det, og en del af min familie, der for nylig er flyttet til Sverige fra Californien, fortalte om det nødberedskab, de havde, da de boede syd for San Francisco (hvor der er betydelig risiko for jordskælv). Og det var MEGET. Virkelig meget. Og de er altså ikke bevæbnede preppere, men liberale IT-pros. Alle vi hyggedanskere rundt om bordet sad og måbede!
Bøger
Litterære nyhedsbreve
Nogle af jer vil nok tænke, at det lyder som noget af det kedeligste og/eller mest højtravende i hele verden. Og det er det da også nogle gange. Jeg abonnerer nok på lidt for mange, og jeg får sjældent læst dem alle. Men et, jeg altid læser, er Læsevejr, der er et samarbejde mellem Føljeton og Atlas. Altså, det er simpelthen fremragende! Ikke spor selvhøjtideligt, selvom skribenterne virkelig har styr på deres shit, ofte ret morsomt og altid vildt inspirerende.
Du kan prøve Føljeton gratis i en måned og dermed også modtage en udgave af Læsevejr. Skriv dig op her. Og nej, jeg får ikke noget gratis for at skrive det.
Bret Easton Ellis: The Shards ****
Da jeg skrev anmeldelsen i Goodreads glemte jeg af uransagelige grunde at nævne musikken. Og den er ellers nærmest bærende for romanen, da gruppen af unge, dér i 1980’erne, hører musik hele tiden. Jeg har gået og lyttet til “soundtracket”, som flere venlige mennesker selvfølgelig har sammensat på Spotify. Der er meget skrammelmusik, som jeg ikke kunne lide dengang og må konstatere, at jeg stadig ikke kan lide. Men så er der de sange, der holder 100%. Under alle omstændigheder spændende at lytte til. (Søg bare efter The Shards).
Valerie Perrin: Vand til blomster ****
Racisme i gamle børnebøger
Det diskuteres ustandseligt og vidt og bredt, og på “begge sider” af debatten siges der utroligt fjollede og meningsløse ting IMHO. The New York Times har en brevkasse kaldet The Ethicist, som jeg ofte synes har kloge og velgennemtænkte svar på svære spørgsmål. Her spørger en læser, om han kan læse en gammel udgave af Dr. Seuss (kæmpestort i USA) for sin søn, selvom der er en racestereotyp tegning af en kineser i den (den er fra 1937). Læs det kloge svar.
Film
May December
En ubehagelig film om to ubehagelige kvinder. De anstrenger sig ellers for at fremstå “typisk kvindeligt”, behagelige, omgængelige, smukke, kagebagende… Julianne Moore er virkelig god til at spille en manipulerende bitch med et yndigt fernis.
Pot-au-feu
Jeg er ikke sikker på, jeg ville have nået at se denne film, hvis min bioveninde ikke havde insisteret. Jeg fortrød det absolut ikke, jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har set så sanselig en film. Den handler om de store ting i en franskmands liv, l’amour et la nourriture, kærlighed og mad. Juliette Binoche spiller en gudsbenådet kokkekone på et mindre slot sidst i 1800-tallet. Chefen, der spilles af Benoit Magimel, elsker kokkekonen og mad med samme intensitet. På et tidspunkt siger han til hende: “Lykken er at blive ved med at attrå det, man allerede har.” Hvor smukt og hvor sandt!
I langt det meste af filmen laves der mad. I resten af filmen spiser man maden, taler om maden – eller om kærlighed. Den helt fyldte biografsal delte en vis varme og nok også sult efter forestillingen!
TV og tv-serier
Leave the World Behind
er en ny film på Netflix med Julia Roberts, Mahershala Ali og Ethan Hawke. Jeg tror, jeg var en tredjedel igennem den, hvor jeg hele tiden oplevede, at jeg vidste, hvad der skete lige om lidt, før det gik op for mig, at det var, fordi jeg havde læst den bog, som den er meget loyal over for, forrige år.
Det er ikke en dårlig film, og den passer helt fint i ovennævnte debat om, hvorvidt vi danskere burde preppe mere, end vi gør.
Munch i Helvede
I Føljeton læste jeg en anbefaling af en norsk dokumentar på DR om Edvard Munch og hans noget anstrengte forhold til Oslo Kommune. Eller måske skulle man sige Oslo Kommunes noget anstrengte forhold til Munch. God dokumentar, som både er et portræt af Munch og et portræt af en tilsyneladende dysfunktionel kommune.
Kunst og historie (og musik)
The Smile
Jeg får ikke altid hørt så meget musik, og i lighed med mange af mine jævnaldrende, heller ikke særlig meget ny musik. Men en anmeldelse i Information fik mig til at høre musik til morgenmaden – det plejer jeg altså ikke. Men The Smile er vel sådan en slags “genfødsel” af Radiohead. Jeg læser, at de har eksisteret siden 2022, men jeg opdagede dem så først forleden dag. Fantastisk musik, både melodisk og kompleks.
Design/Arkitektur
Dansk sommerhus i Dezeen
Det sker ikke hver dag, at et “simpelt” sommerhus i Danmark når arkitekturmagasinet Dezeen, men her er et. Det er meget fint, synes jeg. Men – igen – ikke for menigmand m/k.
Og BIG’s kaktustårne
er også fotograferet til Dezeen. Jeg synes faktisk, de er ret flotte, og interieuret er smukt i træ. Der er en masse ét-værelses lejelejligheder på 33 m2 – de koster mellem 9.500 og 10.250 kr./md. Oven i det skal lægges 800 kr. månedlig à conto betaling. Det er vel lige noget for the Young Urban Professional, der ikke kommer slæbende med 20 kasser med bøger…
Lækkerhed i London
The Old War Office Hotel, hvor jeg næppe har råd til at drikke så meget som en kop te, har fået bygget en pavillon i “gården” midt i hotellet. Den er bare vellykket! Video på Instagram.
Klima
Fra det lokale til det globale
Jeg har forsøgsvis engageret mig lidt i klimakampen på lokalt niveau. Kun tiden vil vise, om det udmønter sig til noget overhovedet. You’ll be the first to know…
En af initiativtagerne har skrevet denne glimrende kronik i Altinget om det klimabelastende byggeri i Københavns Kommune.
Samfund/Politik
Serbien
Der er sådan et internet-meme om, hvornår man sidst har tænkt på Roms fald, eller hvad det nu var. Men her er et mere relevant spørgsmål: Hvornår har du sidst tænkt på Serbien? Efter at have læst Jens-Martin Eriksens ret fantastiske og yderst velinformerede essay i Information om Serbien er jeg både klogere, men også betydeligt foruroliget! Det kan du også blive, for jeg deler artiklen med dig.
Den indirekte magt
Lige siden jeg for snart mange år siden læste Christoph Ellersgaards bog om magten i Danmark, har jeg undret mig over, hvordan det kan give magt og indflydelse at være venner med de kongelige, selvom disse ingen formel magt har. Christoph Ellersgaard er også interviewet til denne artikel, og både han og den anden ekspert, Søren Jakobsen, er overhovedet ikke i tvivl og forklarer det, så vi heller ikke længere er det. Læs her i Information. Og jeg er altså stadig sur over det…
Viden
Myter om søvn
En glimrende, kort og to-the-point artikel hos NPR (National Public Radio (i USA)), der afliver nogle af de mest udbredte myter om søvn.
Hæve-sænke, stå-sidde?
Det viser sig, at min fysioterapeut har ret. Sid ned, stå op, gå lidt, tag en tur på trappen, do it all again… Afveksling er nøglen. Alt for lang tid stående kan belaste knæ, ryg, hofter.
Teknologi
Instagrams algoritmer designer din kaffebar
Det er jeg stødt på to gange i de seneste uger. I et longread fra The Guardian gennemgår journalisten den udvikling, alverdens kaffebarer har gennemgået, fra de første anmeldelser på Yelp hjalp os til at finde den type kaffebar, der kan opfylde vores behov, til kaffebarer, der er “instantly Instagrammable” eller har kaffe eller mad, der er.
Instagram er måske ved at spise sin egen hale, i hvert fald udtaler flere kaffebarejere, at de ikke længere orker at følge med i algoritmeræset. En kaffebarejer fra Bukarest siger fx.: It felt like algorithmic blackmail: pay our toll or we won’t promote you.
En af mine favorit-podcast har også berørt det emne, blot i en lidt bredere kontekst. Det er New York Times-podcasten The Ezra Klein show i en episode med titlen “How to Discover your own Taste”. (Kan findes i enhver podcast-app).
Det 21. århundredes tobaksøjeblik
Medieanalytikeren Camilla Mehlsens nye bog om sociale medier står lige nu i vinduet hos mange boghandlere. Jeg ved ikke, om jeg får læst den, men jeg har læst flere meget gode anmeldelser. Hvis du også er i tvivl om, hvorvidt du får læst den, så kan du “trøste dig” med artiklen her fra Information, der giver dig en god indsigt i hendes kloge overvejelser.
Gennemsigtig skærm
Nu kommer det første gennemsigtige fjernsyn (hvis vi overhovedet taler om fjernsyn mere?). Mit helt almindelige vægmonterede fladskærmsfjernsyn, som jeg er ganske tilfreds med, er angiveligt tæt på oldingestatus. Jeg tror, jeg har haft det i omkring 10 år?! Nu håber jeg bare, det holder længe nok til, at den gennemsigtige skærm kommer ned i pris. Jeg mangler vægplads til min kunst og plakater!
Om os
Fællesskab
Hospitalspræst ved Rigshospitalet Lotte Mørk skriver (i Kristeligt Dagblad, bag paywall):
“For kun når vi åbner øjnene, ser vi håbløshedens fjende nummer ét: Fællesskabet.”
Det er meget rigtigt. Og måske en nøgle for de mange ulykkelige unge mennesker. De har mistet fællesskabet, eller de tror, de har.
Skilsmissegaver
Denne artikel fra New York Magazine argumenterer ret overbevisende for at tænke mere i gaver, når folk oplever kriser, end når de oplever lykkestunder. Fx. er en gave mere velkommen, når man står der midt i den halvtomme stue i de første uger efter skilsmissen end ved brylluppet, hvor de fleste nygifte ofte allerede har alt, de skal bruge.
Og det behøver ikke bare være ting, der mangler i den nye husholdning, det kan også være rene kærlighedsgaver, som fx de 10 poser vingummibamser, artiklens forfatter modtog fra en ven.
Mænd om mænd
Åh, det er så fint det her! Zetlands Emil Rosengreen har rakt ud til mænd, både unge og gamle, og bedt dem fortælle lidt om sig selv i forhold til manderollen. Det er øjeåbnende, rørende, overraskende – og hvorfor hører vi ikke mere af den slags? Well done, Zetland.
Pjat
Når spoof sidder lige i skabet
I det elegante tysk-orienterede nyhedsbrev Fein fra journalist og marketing-dude David Barnwell fortæller han om en ny Calvin Klein-reklame med stjernen fra tv-serien Bear. Jeg ved sgu ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om den type reklame. Weltschmertz i forbindelse med mode klinger lidt hult i mine ører. Men, den spoof, som et tysk ølmærke har lavet på reklamen, fik mig til at grine højt.
Hurkle Durkle
Det er skotsk for at blive liggende i sengen længe efter, man burde være stået op. Tænk at jeg sku’ blive så gammel, før jeg vidste, at min favoritbeskæftigelse simpelthen har et navn!
