Kan man “rewilde” internettet?

Ja, siger denne utroligt begavede artikel, som også forklarer, hvordan det kan og bør gøres, og hvordan vi fik skabt den kolos på lerfødder, som vi i dag baserer nærmest hele vores liv på. Longread, men goodread.

Bøger

Orhan Pamuk: Pestnætter ****

bell hooks: All about Love ***

Elif Shafak: De forsvundne træers ø ***

Martin A. Hansen: Løgneren *****

Jeanette Varberg: Enkernes land **

Tessa Hadley: Free Love ****

Film og tv-serier

Past Lives

I en arbejdssammenhæng oplever jeg kolleger, der nærmest har tabt interessen for en film, når de hører ordet Grand. De har overbevist sig selv om, at en film, der går i Grandteatret, er udenlandsk på den ikke engelsktalende måde, og alvorlig og kedelig med mange, lange ord. Eller noget i den retning.

Det er jo simpelthen sørgeligt, for jeg får de største filmoplevelser i Grand ved at se film fra andre lande end USA, England, Danmark, og fra filmskabere, der ser verden på en skæv måde. Okay, det sker da, at en film er “intellektuel”, men oftest er de det ikke. Som nu fx Past Lives. Den er koreansk-amerikansk, begynder i Korea og slutter i New York City. To børn var tætte venner og skolekammerater i Korea, pigens forældre vælger at emigrere, psttt, venskabet er slut. Men de kan ikke rigtigt glemme hinanden, så efter en årrække finder de hinanden på nettet. Historien udvikler sig derfra på en måde, der både er ret forudsigelig, men også ret overraskende. Det lyder tåbeligt, men det er lidt sådan, det går.

Det er en film, der tager sig tid til både at studere ansigterne, gestikken og omgivelserne. På den måde er den beslægtet, men i øvrigt ikke lig, den film jeg sidst flippede ud over, Perfect Days. Den går stadig, se den dog!

Hammarskjöld

Jeg var ikke så imponeret af denne film, som mange af anmelderne var. Stik mod min forventning. Jeg synes, Mikael Persbrandt virker stiv og pappet i denne rolle, og jeg er vist elllers gearet til altid at synes, at han er god… Nogle har brokket sig over, at han “gøres” til homoseksuel, men det er ikke det, jeg synes er filmens problem. Jeg synes altid, det er lidt træls, når man ved, hvem der er hhvs. skurkene og the good guys, allerede inden de har åbnet munden, fordi castingen er lige lovlig åbenlys. Og så det med sproget. Jeg forstår, at der altid er mange hensyn at tage, når der laves den her type co-produktioner mellem flere lande. Men det irriterer mig, at hans svenske ven er dansk, og at de mange belgiere og congolesere ikke taler fransk eller kun gør det en lille symbolsk smule.

Min medgænger i biografen var mere begejstret, men han kendte heller ikke historien om Dag Hammarskjöld.

Ripley

En kæmpe kontrast til meget andet, jeg sidder om aftenen og sluger som chips eller flødeboller. Den er uhyggelig på den knugende, ikke den skrækindjagende, måde. Og billedsiden, jamen, hvor skal man begynde? Den er i sort/hvid, hvilket jeg til at begynde med fandt lidt kunstigt, men man skal ikke langt ind i det første afsnit, før man ser pointen. Den ligner mest af alt en fransk noir-film, og det er ikke negativt ment! Der dvæles meget ved de mange trapper, man finder mange steder i Sydeuropa, og ved kunst og ruiner. Ripleys adopterede fascination af Caravaggio er nærmest lidt skræmmende! Og katten, KATTEN!

Læs Christian Monggaards indsigtsfulde anmeldelse i Information.

Civil War

En grum film om et grumt emne, som ingen af os kunne forestille os ville blive realistisk før for ganske få år siden. I dag føles det desværre slet ikke utænkeligt. Jeg var ikke sådan helt blown away og voldsomt frastødt af den meget grove vold, selvom intet af det var urealistisk. Tvært imod virkede mange scener, som om de (meget bevidst) var kopieret fra de senere årtiers grumme borgerkrige i fx Bosnien eller Rwanda. Og Kirsten Dunst i hovedrollen er måske bedre end nogensinde før i et roadtrip, der, sammen med fire journalister, fører os fra en voldsomt krigshærget New York City til Washington DC, hvor det afgørende slag i borgerkrigen skal finde sted. Det er et godt greb, synes jeg, at gøre journalisterne til hovedpersoner. De anstrenger sig alt, hvad de kan for at bevare den højt besungne, men ikke eksisterende, journalistiske neutralitet.

Kunst/Historie

Når vandet stiger os over hovedet

En kunstner har taget nogle helt igennem underfulde og smukke billeder fra en fremtid under vandet. Meget originalt tænkt og utrolig godt udført. Du er nødt til at klikke, for jeg vil ikke risikere bødeforlæg for at bruge billederne. Men tro mig, du vil gerne se disse fotografier.

Naturen på Glyptoteket

Jeg købte billet til en såkaldt “talk” på Glyptoteket om Rewilding. Den fandt sted mellem præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, og professor i makroøkologi, Jens-Christian Svenning. De var sådan set enige om det meste, men derfor var det alligevel interessant at høre to vidende mennesker folde denne viden ud til gavn for den heldigvis store tilhørerskare, der ikke kun bestod af gråhætter. Klimajournalist Nina Bendixen ledte samtalen, og det gjorde hun glimrende. Hun fik os alle til at synge første vers af nationalsangen for i det mindste at få noget ud af festsalens ikke særlig debategnede akustik. Godt set – det var smukt.

Jeg var måske ikke vanvittig imponeret af udstillingen Efter Naturen, men det kan skyldes, at jeg var så plaget af allergi, at jeg næsten ikke kunne se ud ad øjnene, og derfor måske ikke gav billederne og særligt Josefine Klougarts tekster den fornødne opmærksomhed.

Design/Arkitektur

To slags genbrug

Arkitektur- og designmagasinet Dezeen opsøger og genfortæller historier om virksomheder, der har succes med at genbruge bygge- og andre materialer. Her er historien om en 75 år gammel svensk virksomhed, der laver gulve og gulvtæpper af genbrugsmaterialer. Og her om hvordan en særlig aluminium-legering kan (og skal) genbruges. 

Skal den genopbygges, Børsen?

Det er der mange meninger om. Og jeg synes faktisk, det er utroligt, at så mange havde helt færdige og afsluttede holdninger til det, endda før den sidste glød var slukket og nogle endda uden nogensinde at have været indenfor. I denne enquete blandt kunstnere og arkitekter, som Information har lavet, er der næsten enighed om at genopbygge det ydre, og også næsten enighed om at gentænke det indre, der alligevel var ændret mange gange siden. De har også spurgt Jim Lyngvild. Ret genial tanke, faktisk, og han siger indtil flere ting, jeg er enig med ham i. Det sker ikke så tit. Især dette: “Den mest vellykkede rekonstruktion efter en brand er Koldinghus.” Det synes jeg han har ret i, jeg elsker simpelthen det “nye” indre, der er sindssygt originalt tænkt (af Johannes Exner), og som fungerer så godt. Og udvendig ligner det stadig mere eller mindre en ruin.
Og så kan Dansk Erhverv passende flytte til et af alle de der anonyme kontorhuse, som deres medlemmer får bygget alle mulige steder, så alle kan få adgang til Børsbygningen lige midt i København. Jeg har været derinde flere gange og også oppe i tårnet, det burde alle få mulighed for. Det var virkelig en statelig bygning.
Videnskab.dk har talt med en af Danmarks førende restaureringsarkitekter, Søren Vadstrup, om, hvad der skal til for at Børsen kan genopbygges, og hvilke overvejelser, man bør gøre sig, inden man går i gang med sådan et projekt.

Politik/samfund

Ødelæggelserne i Gaza

Journalistgruppen Bellingcat har kigget nærmere på, hvordan og med hvilke begrundelser IDF ødelægger beboelser, moskéer, m.m. i Gaza. Det er der kommet denne vilde billedreportage ud af. Linket fandt jeg hos Føljeton.

Hvem slog Storbritannien ihjel?

Det er titlen på en ret fremragende analyse af  landets utrolige deroute i Information. De var flere om det, kan jeg afsløre. Læs læs læs. Som et glimrende supplement kan man se serien på DR om Boris Johnson. Han lyver jo per default! Det er så crazy.

Indvandrerkvinder får færre børn

– end kvinder født i Danmark. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Det betyder nok, at visse personer må se i vejviseren efter deres mareridtsscenarium, Den Store Udskiftning. Det var vel nok ærgerligt.

Dyrevelfærd

Næste gang vi hører Pia Kjærsgaard eller en af de andre varme forkæmpere for ponyers ret til gulerødder i vinterhalvåret, kan vi passende bede hende/dem om at forholde sig til den seneste rapport om dyrevelfærden i de danske svine- og kostalde. Det står helt ufatteligt skidt til, simpelthen. Det er ganske simpelt ubegribeligt, at en pony, der får lov til at leve og dø i naturen, skal være mere sympatifremkaldende end disse grise, kalve og køer, der lider fra de bliver født og til de dør.

Viden

Atomkraft

Her er et langt interview fra Information med en af verdens førende eksperter i atomkraft. Han fører noget, der i mine øjne ligner et uigendriveligt bevis, på, at det simpelthen ikke er muligt at nå at (ud)bygge den nødvendige kapacitet til den grønne omstilling inden for den opstillede tidsramme. Og i guder, hvor er det dyrt!!

For meget medicin

En nyskabelse! Professor Anton Pottegaard har selv skrevet og indlæst en glimrende artikel om al den medicin, særligt den ældre del af befolkningen indtager. Meget af den medicin er eller kan være overflødig eller direkte skadelig. Han slår til lyd for, at både patienter og læger bliver bedre til at holde øje med medicinen og stoppe den, der har udtjent sin nytte.

Hvad ved vi nu om Covid?

NYT bringer her en kort opsummering af, hvad forskerne nu mener at vide om Covid 19. Hvordan spredes den, hvorfor får nogle symptomer, andre ingen, hvad er lang Covid, hvorfor bliver børn mindre påvirkede.

Her lidt om lang Covid:
“(…) forskere har opdaget, at hos mennesker, der udvikler en forvrænget lugtesans eller helt mister den, kobler virussen sig på ACE2-receptorer i celler, der understøtter særlige nerver i næsen. Dette udløser en strøm af immunceller, som udsender proteiner for at bekæmpe infektionen. I den proces kan de risikere at ændre den genetiske aktivitet hos naboceller, og således forstyrre lugtesansen.

Og da næsen er adgangsvej til hjernen og andre dele af centralnervesystemet, kan denne overagressive immunrespons og efterfølgende inflammation ligeledes være nøglen til at forstå andre vedvarende neurologiske effekter af Covid såsom brain fog, hovedpiner, ringen for ørerne, snurren i arme og ben og måske endda depression (…)”.
(oversat af mig)

I bad hver dag

Jeg gør det ikke. Og det er åbenbart kontroversielt. Jeg går i bad sådan ca. hver tredje dag, lidt afhængigt af, hvad jeg har lavet, vejret, etc. Altså behovsdrevet. Ind imellem benytter jeg mig af det skønne begreb etagevask. Jeg gør det, fordi jeg ikke gider bade hver dag, for at spare på vandet, både for min vandregning og miljøet, og fordi jeg ikke tror, det er godt for min allerede tørre hud at bade hver dag. BBC har kigget nærmere på fænomenet. 

Medier

Opsang til #dkmedier i Føljeton

I sidste udgave af #serendipitet beskrev jeg, hvordan de store danske medier først flere uger efter Zetlands afsløringer af den rigtige #minkgate fik hænderne op af lommerne. Føljetons chefredaktør David Dragsted skrev om det samme følgende: “Zetlands dygtige journalist Theis Ehler Molin var længe en enmandshær i afdækningen af skandalen. For hvorfor det egentlig var tilfældet – når nu medie-Danmarks appetit for at fortælle om den “oprindelige” minkskandale om den manglende hjemmel var så umættelig – rummer vist en morale, som fortjener nogle gensyn rundt omkring i redaktionsbordene.”

Sproget på LinkedIn

Her er en virkelig sjov artikel om, hvordan AI-genererede tekster er ved at overtage LinkedIn, fordi platformen i forvejen er fyldt med tekster, der ligner AI-genererede tekster. Sådan nogle, man kan spille bullshit bingo med. Artiklen fandt jeg i nyhedsbrevet Digital Ugerevy. Det er en glimrende ugentlig opdatering om alt digitalt, der i sin form minder om det, du læser nu. Google det, og abonner selv, hvis du interesserer dig for ting, der sker på internettet.

Teknologi

Lovgivning mod fake news

Mange lande har eller har planer om at lovgive mod fake news. Og det kan man jo kun bifalde. Eller kan man? For som det studie, som denne artikel fra Nieman Lab refererer, så kan et flertal af de love bruges til at give “uønskede” stemmer mundkurv på ved at kalde dem fake news. Vi ser, hvordan Trump, helt uden hjælp fra lovgivning, lykkes med at bilde en god del af befolkningen ind, at alle de store medier er fake news. Og Putin gør det samme i Rusland.

Om os

Det klarede du godt!

Komplimenter. Husker vi at gi’ nok af dem? Det er ganske gratis og gør andre mennesker glade. Og win-win: det gør også dig glad. Time Magazine har talt med en adfærdsforsker om komplimenter. 
Jeg har selv for vane at komplimentere fremmede for deres tøj eller smykker eller whatever og oplever 99/100, at folk bliver meget glade. Man kan også huske at rose sin kollega, sin mor, sin ven.

Sherlocks bryllupstale

De fleste af os har nok set den, men jeg fik igen noget i øjet, da jeg for nylig stødte på den på Facebook.

De første tekstbeskeder

i det, der bliver til et forhold. New York Magazine har samlet et par håndfulde, og de er sjove. Og søde. Men faktisk ikke særlig romantiske.

Mad

Køb ikke de spanske jordbær

De dyrkes på det, der kaldes “mar de plástico”, gæt selv, hvad det betyder, og hvordan det ser ud. Desuden kræver dyrkningen meget kunstgødning og en forfærdelig masse vand. Og hvem passer dem mon? Du har gættet det, migrantarbejdere, der helt bevidst importeres fra landzoner i ikke-spansktalende lande. Så har man styr på dem. Historien kommer fra Jordbo-nyhedsbrevet, der følger med Føjleton.

Køb danske jordbær, når de er i sæson, det er en af årets helt store glæder. Bor du i København, er der en bod foran Torvehallerne, der sælger de skønneste nyplukkede bær i hele sæsonen. Uden for København må man opsnuse de steder, der forhandler gode bær eller måske tage på selvpluk. Da min ældste var lille, gjorde vi det nærmest hver weekend i sæsonen.

Pjat

Breastie nestie

Fra Morten Sodemanns Facebook har jeg snuppet denne juvel.