Det ser ud, som om regeringen mener det. Og det er vel dybest set bare komisk? Tænk, hvis vi danskere som nation virkelig har kød som noget af det, der binder os sammen? Du ved, sammen med fodboldlandsholdet, Der er et Yndigt Land, Grundtvig og Kim Larsen. Hvilken ynk!
Et indlæg i Altinget løfter fligen og ser, om det virkelig kan passe og når bl.a. frem til: Hvis vi fulgte kostrådene, kunne vi opnå sundhedsøkonomiske besparelser på helt op til 50 milliarder kroner om året. Der ville så være 20 milliarder kroner tilbage, når minkavlerne har fået “deres” penge”. Nej, det var en joke, for sådan kan man jo ikke se på det. Men altså, win-win, ville det være, fordi både danskernes og planetens helbred ville få det bedre, hvis vi bare nøjedes med at spise den anbefalede mængde kød.
Nå, og hvorfor begynder folk så ikke bare at spise mindre kød? Det sociale tipping point i forhold til ændring af vaner er, når 25% af befolkningen har rykket sig, fortæller denne artikel i Videnskab.dk, der bl.a. fortæller om et norsk studie af, hvordan nordmændenes madvaner ikke rigtigt har ændret sig (endnu).
Jeg har lidt af en “landbrugs special” denne gang, fordi jeg bare ikke kan holde ud at høre flere undskyldninger og bortforklaringer for slet ikke at tale om Støjberg-slogans. Du finder resten af landbrugshistorierne længere nede.
Bøger
Alex Schulman: Malma station ****
Han er altid god. Virkelig god.
Paul Fussell: The Great War and Modern Memory ****
Hvis du er besat af engelsk poesi fra det 20. århundrede eller af Første Verdenskrig, er det her bogen for dig. Ellers ikke.
Mathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyr ****
Hun har lært mig at kalde en spade for en spade. Nu kalder jeg fx et landbrug med svinedrift for en svinekødsfabrik. For det er det, det er. Dyrene bliver ikke set som dyr, men som enheder.
Boganmeldelser
I Atlas Magasin kan man læse en kritisk artikel om danske boganmeldere. Artiklens forfatter lægger ikke fingrene imellem, men som du vil se, hvis du læser den, har han god grund til sin kritik. Fx har en anmelder på Berlingske læst bind fem af Solvej Balles syvbinds bogserie Om udregning af rumfang uden først at læse de foregående fire! Og så giver han den tre stjerner, fordi den er “forvirrende”. Helt ærligt – han får PENGE for det. Og status. Hmffff. Atlas-artiklen er uden for paywall.
Film
Perfect Days
Win Wenders er tilbage til spillefilm efter en lang årrække med kun dokumentarfilm. Kender du ikke Wenders, så tjek lige Paris, Texas eller Himlen over Berlin – to deciderede mesterværker.
Hans nye film er japansk – på alle måder. Den foregår i Tokyo med udelukkende japanske skuespillere. Hovedpersonen, der spilles gennemført fortryllende af Koji Yakusho, er rengøringsmand ved Tokyos berømte arkitekttegnede offentlige toiletter. Han er et menneske med meget faste og meget enkle vaner, meget beskedne behov og et tilsyneladende lyst syn på tilværelsen. Han taler næsten aldrig – og slet ikke når hans evindeligt sludrende assistent konstant plaprer om, hvordan dette eller hint er X på en skala
fra 1-10.
I filmen forekommer der nogle mindre og nogle lidt større skvulp, der forstyrrer toiletrenserens hverdag. Hvilke skal ikke afsløres her. Men jeg kan fortælle, at Hirayama, som hovedpersonen hedder, ikke smiler meget, men dog altid smiler, når han oplever, at et menneske gør noget uselvisk for et andet menneske. Så fint og helt gennemført.
Jeg ved, det lyder kedeligt, men det er vidunderligt! Tro ikke på mig, tro på Christian Monggaard i Information.
Jeg er morderen
Altså, den franske titel “Mon crime” er bedre, men okay, “Min forbrydelse” er lidt tungt og “Mit mord” ku’ jo betyde noget andet. Anyway: Det er François Ozon, der har lavet filmen, og det plejer at betyde dyb alvor. Men her sættes tonen lige fra begyndelsen, let, luftig, Paris i 1930’erne, to smukke unge kvinder med store ambitioner på et loftsværelse.
Og så går den vilde jagt – fuldstændig som i amerikanske komedier fra samme periode. De speedsnakker alle sammen og opfører sig lettere urealistisk. Men selvfølgelig har Ozon en pointe – eller rettere sagt, han har flere. Den åbenlyse er #metoo-pointen, men han har mere at sige end det: Løgn og bedrag, falskhed og svig – virker. Suk.
Men samtidig er filmen sjov på den dér meget franske måde, som jeg faktisk holder meget af.
Mysteriet om Totoro-filmen
Marie Carsten Pedersen fra Zetland har gravet sig ned i sin yndlingsfilm for at løse et “mysterium”, som hun stødte på, en dag hun faldt i staver over DVD-filmens cover for mange år siden. Den bringer os helt ind i Miyazakis univers og omkring folk med forstand. Forstand på at lægge alle voksen-lagene til side og finde sit sande ansigt. Virkelig godt og et must for alle Miyazaki-elskere.
Teater
En guide til en (lidt) lysere fremtid på Nørrebro Teater
Forestillingen har fået gode anmeldelser, men min medgænger og jeg var ærligt talt ikke særligt begejstrede. Men Marie Keys sange, de var gode!
Kunst/Historie
Impressionismens kvinder på Ordrupgaard
Det er en fin udstilling med kendte og ukendte kvindelige kunstnere. Den er godt og ind imellem lidt overraskende kurateret med gode medfølgende tekster.
Nordiska Akvarellmuseet på Tjörn
Dér har jeg ikke været før, men var på familiebesøg, og museet kom med varme anbefalinger. Ret så fed location, derude i skærgården. Udstillingen handlede sjovt nok om at male med akvarel, og jeg skal indrømme, at jeg fik helt vildt meget lyst til selv at prøve. Men må nok udsætte det, til der sker lidt mindre i mit liv. Jeg skal indskyde, at jeg ikke forventer at præstere noget i nærheden af de kunstnere, der var repræsenteret på udstillingen. Mindre kan gøre det.
Titanic
Jeg hører jævnligt episoder fra den britiske historiepodcast The Rest is History, der laves af to meget kendte britiske historikere. Der er meget at indvende mod dem, hvide midaldrende mænd fra overklassen, etc. etc., men de er godt klar over, hvem de er, de lægger ikke skjul på det, og man må godt mene noget andet end dem (og de er indbyrdes uenige). Jeg hører fx også den danske historiepodcast De Røde Fjer, der mildt sagt er venstreorienteret, men jo altå heller ikke lægger skjul på det. Jeg ser det som en sund udfordring af min kritiske sans!
The Rest is Historys seneste serie handler om Titanic. Vi begynder, før der overhovedet er lagt en køl, og slutter med filmen, og her er der jo tale om en historisk begivenhed, vi alle synes, vi kender. Men der er meget, vi almindelige mennesker ikke ved, og som de to værter (og en lang række historikere før dem) har gravet frem, og som vi nu får præsenteret. Jeg var opslugt!
Linket er til Spotify, men den findes på alle platforme, både i en gratis og en betalt udgave. Jeg hører den gratis.
Design/Arkitektur
Offentlige toiletter
Ja, de er sjældent mere end en nødvendighed i en presset situation. Men i Tokyo har man valgt at se anderledes på det, og flere af landets stjernearkitekter og -designere er blevet udvalgt til at designe offentlige toiletter, som man har lyst til at besøge. Da jeg læste artiklen, undrede jeg mig lidt over det med glasvægge. men det spørgsmål får man faktisk svar på, hvis man ser Wim Wenders nye (japanske) film, som jeg faldt i svime over ovenfor.
Socialt boligbyggeri
Du keder dig bare ved ordene… Men det internationale arkitekturmagasin Dezeen indleder her en serie om netop det, fordi det efterhånden er tydeligt, at mange byer får større og større problemer, fordi store dele af arbejdsstyrken slet ikke har råd til at bo der. Nogle byer har for længst afstigmatiseret socialt boligbyggeri, eller de har bare aldrig stigmatiseret det. Det gælder fx Wien. Læs med. Du kan klikke dig videre fra denne artikel.
Klima
“Dansk landbrug er klimaneutralt!”
Den påstand florerer med stigende intensitet i debatten om CO2-afgifter. Man skal ikke besidde et stort antal hjerneceller for at regne ud, hvem der spreder den påstand – og har millioner i ryggen til at gøre det. Zetlands klimaskribent Thomas Hebsgaard forklarer her, hvorfor påstanden ikke er sand. Og giver også et par eksempler på, hvordan man sagtens kunne lave et klimaregnskab, der viste en større CO2-udledning fra landbruget. Fx hvis den skovrydning, der er en forudsætning for soyaproduktion forskellige steder i “de varme lande”, blev regnet med i dansk landbrugs klimabelastning. Men det gør den altså ikke.
Også Videnskab.dk har grebet fat i påstanden og tilbageviser den.
Vi hænger fast i en forældet fortælling om landbruget
Information har for nylig viet en hel sektion til at se nærmere på vores kollektive forhold til landbruget. Det (billed)sprog vi bruger, når vi taler om det. Ikke mindst til børn. Hvor mange nuttede Schleich landbrugsdyr har dit (barne)barn? Journalisten taler med mange kloge hoveder, heriblandt George Monbiot, Mathilde Walter Clark og Sebastian Klein. Longread.
Begravelsestale
Carsten Jensen holdt lørdag 6/4 begravelsestalen for Vejle Fjord ved en højtidelighed ved fjordens bred, arrangeret af Greenpeace og Dansk Lystfisker Forbund. Den tale er værd at læse. Jensen har ordet og literaturen i sin magt, og han bruger begge dele i denne smukke og alvorlige, men uaggressive tale.
Her er link til talen i Kristeligt Dagblad, men den er velsagtens bag paywall. Det er i øvrigt meget kontroversielt for den kristelige avis at bringe den. Åbenbart. Den kan også findes på Carsten Jensens Facebookside, og sikkert flere andre steder også.
Mink – igen igen
Zetland har stået for en af de helt store afsløringer de seneste uger med en serie om, hvordan pokker minkerstatningerne kan blive ved med at vokse. Hvis man var uvenlig, og det er jeg, ville man kalde det korruption. Seneste artikel i serien handler om, at der faktisk findes ret gode og troværdige tal for, hvor meget minkavlerne egentlig burde få i erstatning. Det er i runde tal 100 kr. mindre pr. skind end det, de står til at få nu. DR samlede den heldigvis op efter et stykke tid med larmende medietavshed.
Har du ikke læst om noget af det her i din avis? Det sku’ du ta’ at spørge den pågældende avis’ politiske redaktør om. For det handler IKKE om publicistiske idealer.
Politik/samfund
Konspirationer
Sadiq Khan, Londons borgmester, er centrum for denne historie, hvor Wireds dygtige journalister optrevler diverse konspirationsteorier. Det er et #longread, så artiklen passer ikke lige i arbejdstiden, men den er tiden værd, for det er interessant at få indblik i, hvad der sker, når konspirationer, deep fakes, etc. får vind i sejlene, og hvordan de får det.
Sadiq Khan siger et sted, efter vi har læst en håndfuld citater fra ledende konservative i regeringen: “the Old Etonians and Oxbridge graduates who make up much of Britain’s ruling class now rail against elite control.”
Gaza
The Guardian har lavet en fin billedfortælling, der koger Gazas befolkning ned til 100 personer og viser, hvad der er sket dem. 1% af Gazas befolking er fx døde. Det svarer til, hvis 58.000 danskere var døde på ca. 5 måneder. Sådan ca. samtlige indbyggere i Kolding eller Horsens.
Lavender
Dette navn, der leder tanken hen på fin duft og en smuk lilla farve, er faktisk navnet på en kunstig intelligens, som Israels militær (IDF) bruger til at identificere Hamas-krigere. Kilder i IDF fortæller til det israelske medie +972 , at den har identificeret 37.000 personer (med bopæl) som Hamas-krigere. Samme kilder fortæller, at det eneste ekstra tjek, der foretages, inden droner sendes af sted med maskingeværer, er at se, om der skulle være tale om en kvinde. Det lyder da vildt betryggende. Som Oliver Stilling skriver i Føljeton (der har historien), er det svært at forestille sig, at man ville lede efter/nedskyde militante på samme lemfældige grundlag, hvis de gemte sig i Tel Aviv.
Bag om tallene
Der svirrer en del tal i luften om antallet af førtidspensioner, unge i limbo, etc. Her er en artikel, der inviterer os bag om tallene. Det er altid godt, at der er nogle, der gider, når nu de journalister, der burde gøre det, nemlig dem på de store dagblade, ikke lige gider løfte øjnene fra den pressemeddelelse, de dovent baserer en artikel på. #notalljournalists
Midlertidigt ophold
Ulrik Dahlin skriver i Information om konsekvenserne af de stramme regler for midlertidigt ophold og permanent ophold for flygtningebørn/unge. De har sjovt nok ikke godt af det… Kaare Dybvads kommentarer sidst i artiklen gør mig både vred og ulykkelig.
Anders Krabs borgerlige bog
Jeg har læst flere anmeldelser af den og citater fra den (i borgerlige medier), og jeg er temmelig undervældet. Hvordan kan et så intelligent og privilegeret menneske have så svage svar på, hvor vi skal bevæge os hen som land? Egon Clausen har i POV.international skrevet en anmeldelse, der faktisk er meget venlig over for Krab. Clausens skønne budskab er, at de borgerlige dyder da slet ikke er forsvundet, de har bare holdt flyttedag. Læs selv.
Viden
Bakterier
En bakterieforsker forstår at formidle sin begejstring og bakteriernes betydning, når vi skal redde os selv fra klimakatastrofe og pludselig død (af antibiotikaresistente bakterier).
Vi bliver syge af for mange ultraforarbejdede fødevarer
Og hvad er så egentlig det? Ifølge en officiel kategorisering: “Ultraforarbejdede fødevarer kan klassificeres som industrielt fremstillede produkter. Fx industribagt brød, kiks, kager, sodavand, chokolade, is, pølser og burgere.”
Et meget stort paraplystudie konkluderer følgende: “Forskerne fandt overbevisende bevis for, at ultraforarbejdet mad er koblet til en øget risiko for hjertesygdomme, type 2-diabetes og angst samt andre almindelige psykiske lidelser. De fandt også en stor sandsynlighed for en kobling til fedme, søvnproblemer, depression og en generel risiko for tidlig død. Derimod var der kun begrænset dokumentation for en sammenhæng mellem ultraforarbejdet mad og astma, tarmsygdomme og visse former for kræft.”
Der er altså god grund til for politikerne at skynde sig med at fjerne eller reducere momsen på frugt og grønt og for os andre til at droppe de nemme løsninger så ofte som muligt. Fra Videnskab.dk.
Osts klimaaftryk
En af den slags artikler, jeg ikke har lyst til at klikke på, fordi jeg holder virkelig meget af ost! Men jeg klikkede alligevel og er blevet delvist beroliget. Den slags ost, som jeg oftest spiser, hård, gul ost, har et højt kllimaaftryk per kilo. Ikke så højt som oksekød, men højere end svinekød. Den vigtige aberdabei her er så heldigvis, at det er de allerfærreste mennesker, der spiser 2-300 gram ost dagligt, mens mange mennesker spiser den tilsvarende mængde kød.
Så hvis ost kan få reduktionen af kød til at glide nemmere ned, så er det altså helt fint.
Teknologi
Om chatbots
(i Washington Posts litterære nyhedsbrev (og det koster altså ikke noget)): ”The fact that artificial intelligence mastered confidence before accuracy is the surest sign yet that it was designed by men.” Undskyld, men jeg ku’ ikk’ la’ være med at grine. Det er en mand, der skriver nyhedsbrevet.
Om os
Aktiv dødshjælp
Jeg er en stor beundrer af Mickey Gjerris, og her har han skrevet et fint lille indlæg om de tanker, vi alle bør gøre os, inden vi træffer beslutning om, hvad vi mener. Et enkelt tv-program og en vandrehistorie kan aldrig være nok. Vi kender vel alle et gammelt menneske, der er sunket ned i Alzheimers triste dyb, og om hvem vi tænker, at de måske selv ville have valgt at komme herfra. Men derfra og så til at stille sig til dommer over liv og død? Læs de kloge, velafbalancerede ord.
#serendipitet ude i virkeligheden
For nylig stillede jeg mig selv og mine relativt beskedne sykundskaber til rådighed for månedens #repaircafe på Blågårds Plads. Jeg har været forbi før, og nogle af de damer, der stiller deres sykundskaber til rådighed, er vildt gode med en symaskine. Jeg er bedst til reparationer i hånden. Havde egentlig ikke regnet med, at der ville være kæmpe efterspørgsel efter det, men det var der. Jeg havde ikke et ledigt øjeblik i fire timer. Flere af “kunderne” gav mere end de fik i form af indsigt i andre menneskers liv og deres helt overdrevne taknemmelighed. Men min sidste “kunde” var noget helt særligt. En yngre kvinde, halvt fransk, halvt tunesisk, fortalte hun. Hun var egentlig lidt flov over, at hun ikke kunne reparere sit eget tøj, så samtidig med at jeg lappede lidt huller, gav jeg hende lidt tips og tricks. Men øjeblikket kom, da jeg kom i tanker om flere Instagram-opslag, jeg havde set om tunesisk hækling, der bare er så sindssygt flot. Hun var usikker på, hvad det var, så vi fandt eksempler frem på hendes telefon. Og så fik hun tårer i øjnene, fordi hun pludselig var tilbage til sin barndom og sin farmor, der var så dygtig til netop det. Men indtil det øjeblik havde hun glemt det!
Naturen, det billige skidt
Klik her og se de billeder, der blev præmieret ved British Wildlife Photography Awards. Vinderbilledet siger simpethen så meget om den mærkelige stand-off, vi har med naturen.
Eddike
De mest trofaste læsere af #serendipitet vil vide, at jeg bruger en blanding af eddike (der har hygget sig med citronskaller i køleskabet), opvaskemiddel og vand til en stor del af min rengøring. Denne artikel bekræfter, at det er en vældig god idé. Det er billigt, det sviner ikke, og der ryger langt færre plastikflasker i containeren. Her er en liste over ting, eddike er godt til, og ting det ikke duer til.
Mad
Et æg om dagen
Videnskab.dk citerer her helt ny forskning og opsummerer en del ældre forskning om æg. Konklusionen er sådan nogenlunde, at ca. et æg om dagen er godt. Måske særligt for de af os, der ikke spiser så meget kød. I hvert fald behøver man ikke bekymre sig om kolesterolet, med mindre man spiser mange æg hver dag.
Pjat
Lort som forsvarsmiddel
Det er muligvis lidt (ret) ulækkert, men til gengæld sjovt. Forskere har observeret, hvordan kaskelothvaler skider og spreder lortet med deres kæmpe hale for at få nogle spækhuggere til at holde sig på afstand. Angiveligt virkede det…
