Det enkle svar er ja, men kun hvis man følger dem…
Inden du fortsætter, vil jeg lige advare: Denne udgave af serendipitet er blevet aaaalt for lang. Du må skære den over eller springe i den…
12 rules
Når nogle siger “12 regler”, tænker de fleste nok på Jordan Petersson og hans efter min mening svært overvurderede bog af samme navn. Næh, Robert Louis Stevensons (1850-1894) 12 regler er langt bedre. Læs dem her. En af dem er fx “Tag ikke dig selv så alvorligt”. Det ku’ Petersson så tænke lidt over.
17 rules
Ikke regler om motion, mad eller slankekure, men om de ting, der sker bag pandebrasken. Mit absolutte favoritnyhedsbrev, det litterære the Marginalian, har nu eksisteret i 17 år, og i den anledning har skribenten, Maria Popova, samlet 17 læringer, hun har opsamlet i løbet af de 17 års intense læsning.
Læs selv, men et par af dem er: “Tillad dig selv den luksus at skifte mening”. At skifte mening er ikke et udtryk for vankelmod, men et udtryk for, at du har ladet ny viden påvirke dine holdninger. Hvordan er det egentlig sket, at det ses som noget negativt? “Forvent, at alt, hvad der er værd at gøre, tager tid.” Vi er (blevet?) så utålmodige? “Tilgiv, tilgiv, tilgiv.” Det giver luft til sjælen.
Bøger
Emily St. John Mandel: Sea of Tranquility ***
Mathilde Walter Clark: Det blinde øje *****
Anders de la Motte: De bjergtagne **
Bruno Latour & Nikolaj Schultz: Notat om den nye økologiske klasse ***
David Grann: Killers of the Flower Moon ****
Tayeb Salih: Tid til opbrud nordpå ***
Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara ****
Når tre bøger alle får tre stjerner, er det baseret på lidt forskellige kriterier. Sea of Tranquility får kun tre, selvom jeg syntes, den var ret god. Det var, fordi flere af karaktererne stod for svagt. Og Tayeb Salih får tre, fordi jeg fandt den klumpedumpet oversat og måske derfor – igen – ikke kunne “mærke” protagonisten.
Kafka
En fan har, i anledning af Franz Kafkas 95 års dødsdag, samlet en helt utrolig lang række af ting, som nogen på et tidspunkt har kaldt “kafkask”. Det er nok ret sikkert at konkludere, at en hel del af dem, der har påstået, at dette eller hint er kafkask, nok aldrig har læst noget af gamle Franz. Listen står i LitHub.
Prisen på bøger
Forfatterne gør oprør mod den afregning, de får fra streamingtjenesterne, og det forstår jeg virkelig godt. Samtidig må jeg sige, at jeg slet ikke kunne få mit læsebehov dækket, hvis det ikke var for dem. Desuden kan jeg lide at lytte til bøger. Jeg udfylder søvnløs tid med dem og kan lide at lytte, mens jeg laver håndarbejde.
Den for mig ukendte Emil Leth Beiter har en kommentar i WA fra 20/10, hvor han kigger lidt på bogpriserne i forhold til priser på andre former for underholdning – og konklusionen er jo, at hvis man er bogorm, skal man være ganske velstående for at have råd til at stille sin læsetrang med fysiske bøger – bare tre om måneden vil stå dig i 6-900 kr.
Biblioteket!!! siger du. Ja, siger jeg, men for det første læser/lytter jeg meget på engelsk, for det andet er jeg ofte nysgerrig på nye bøger og har ofte svært ved at mønstre den nødvendige tålmodighed. Al ældre litteratur låner jeg selvfølgelig.
Vi har verdens højeste bogmoms. Det er svært at se argumenterne herfor.
Film
Bastarden
Det er ikke blevet til mange film den forgangne måned, men Bastarden har jeg da set og glædet mig over. Folk griner fjoget, når jeg siger, at to timer i selskab med Mads Mikkelsen jo aldrig kan være spildt, men det mener jeg altså. Uden at rødme. Jeg er lige blevet færdig med den bog ⬆︎, som filmen er baseret på, Kaptajnen og Ann Barbara. Det lykkes Mikkelsen at fange kaptajnens helt særlige blanding af intelligens og naivitet.
Killers of the Flower Moon
Læs bogen ⬆︎ og se filmen. Andet er der ikke rigtigt at sige.
All the Beauty and the Bloodshed
om og med kunstneren og aktivisten Nan Goldin, der med stor og overraskende succes gik i krig med Sackler-familien (dem med Oxycontin), kan nu ses på Filmstriben. Det bør du virkelig gøre! Jeg har set den og skrev om den dengang (link herunder).
TV og tv-serier
Das Boot
Den tysk/fransk/portugisisk/britisk/amerikanske tv-serie Das Boot ligger på DR. Der er tre sæsoner, så der er Anden Verdenskrig for alle pengene. Den er ret kulørt og vist ikke ligefrem historisk korrekt. Hvad jeg dog tror er korrekt, er beskrivelsen af livet ombord på en ubåd. Jeg sidder i min lænestol og får klaustrofobi…
Teater
Decameron på Republique
Det var ikke lige mig… Jeg læste det kæmpe værk, da jeg en dag for snart længe siden fandt en fantastisk flot, læderindbundet udgave af det på et loppemarked til ingen penge. Og var “blown away”, som man siger. Sådan har jeg det, hver gang jeg læser noget meget gammelt, der føles helt dugfriskt. Selvom jeg generelt godt kan lide, når film og teater opdaterer gamle bøger og teaterstykker, så syntes jeg bare ikke, at det lykkedes her. Bevares, der var helt sikkert nedslag, hvor jeg trak på smilebåndet eller “fattede pointen”, men i det store hele lod den ellers vældigt dramatiske og højtråbende forestilling mig kold. Det skal siges, at min mere teatervante medgænger var mere begejstret end mig.
Richard II i Skuespilhuset
Den forestilling har fået vanvittigt gode anmeldelser, og jeg har også fået den personligt anbefalet af mennesker, hvis dømmekraft jeg sætter meget stor lid til. Men altså – den greb mig ikke. Skuespillerne er gode, scenografien flot og meget original, og ham der Shakespeare er jo altid god for en lille rask udstilling af, hvad magt gør ved mennesker. Men samlet set må jeg desværre sige, at mit hjerte ikke blev rørt. Og det skal det altså, hvis jeg skal gå rigere hjem fra teatret. Min erfarne og meget yngre teaterpartner var heller ikke solgt. Her er Informations anmeldelse, der kun har ganske få forbehold. Beskrivelsen af de enkelte skuespilpræstationer er jeg dog helt enig i.
Kunst og historie
Serendipitous photography
Ja, det magtede jeg ikke lige at oversætte… Men altså, klik på artiklen og se en række vidunderlige fotografier, der har det tilfælles, at der er serendipitet involveret. Dvs. den slags held, som man har beredt vejen for.
Museumsvisioner
Information havde et helt tillæg om museerne i anledning af, at vi – måske – nu får en museumsreform. De interviewer forskellige, men den absolut mest interessante vision, synes jeg i hvert fald, er Arkens nye direktør Marie Nipper. Hun har tidligere været ansat flere steder i udlandet, og senest har hun været direktør på Copenhagen Contemporary, hvor hun har været ansvarlig for adskillige fantastiske udstillinger.
Göteborgs Kunstmuseum
Et meget fint kurateret museum, hvor man med ganske meget held blander århundrederne sammen og smutter et moderne værk ind her og der mellem klassikerne. Som det ses herunder holder jeg af mange slags billeder. Også helt nye værker, men desværre egner de sig sjældent til at blive gengivet med mine begrænsede fotografiske evner.
Marie Krøyer på Hirschsprung
En lillebitte udstilling, som ikke desto mindre viser, hvad Marie Krøyer kunne have drevet det til, hvis hun havde fortsat med at male. Men som OGSÅ viser, hvilken fin designer hun var – havde hun levet 50-75 år senere, var hun nok kommet til at tilhøre generationen af verdensberømte danske møbel- og tekstildesignere. Ak ja.
Klima
Et lille lys i mørket
På den lillebitte ø Redonda blomster biodiversiteten. Link fra BBC.
Rishi Sunak til kamp for bilisterne
Den konservative regering i Storbritannien er kommet med en plan, der skal forhindre de enkelte kommuner i at skabe 15-minute cities, et koncept, der ellers omfavnes mange steder, fordi det anses at være godt for både lokalmiljøet, den enkelte og klimaet. Men Sunak & Co. finder det altså opportunt at “tale bilisternes” sag – som om man ikke stadig kunne være bilist, mens man boede i en 15-minute city. Dybt suk.
Samfund/Politik
Aktiv dødshjælp
Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal skriver i Kristeligt Dagblad et indtrængende indlæg mod aktiv dødshjælp. Hun slutter af sådan her:
“Og måske er den største (og lidt oversete) fare ved en mulig aktiv dødshjælp, at den vil nære den angst, som allerede ulmer derude: angsten for at blive et uværdigt og ikke elskeligt nok menneske.
Der er en slesk, dragende hvisken i tiden, der gerne vil lyde som et evangelium for hvert enkelt menneske, og den lover: ‘Frygt ikke! Hvis du bliver uhelbredeligt syg og ikke længere synes, at du er værdig nok til at leve, så bare rolig: Vi vil give dig ret, og du vil få lov til at få nogle til at afslutte dit liv, før du bliver for afhængig af andre.’
Men der findes også et andet løfte, der går hverdagsstille og sagtmodigt fra menneske til menneske og lover: ‘Frygt ikke! Hvis du bliver uhelbredeligt syg og ikke længere synes, at du er værdig nok til at leve, så er vi nogle, der ikke giver dig ret. Vi vil holde dig værdig, vi vil holde dig ud, og det lover vi dig. Uanset hvor hæslig og savlende og uformående, du bliver: Vi vil gøre alt for, at du kan forblive smuk til det allersidste.’
Af alt, hvad vi kan give videre til vores børn og unge, er dét løfte det ubetinget vigtigste.”
Abort
Nu diskuterer vi det igen, og som korrekturlæser på Kristeligt Dagblad må jeg sige, at jeg sør’me efterhånden har læst mange synspunkter på den sag. Det absolut bedste, jeg har læst (hørt) var dog hos Zetland, hvor repræsentanter for de tre forskellige synspunkter hos Det Etiske Råd får lov til at folde deres synspunkt – og ikke mindst deres tvivl – ud. Det er simpelthen bare virkelig god journalistik!
Min egen historie smitter på sin vis af på min holdning til abort. Jeg var uønsket, allerede inden det blev klart, at jeg havde alle mulige skavanker (og i 1959 blev den slags først klart efter fødslen). Kim Larsen-sangen Det dårlige selskab med linjen “det er godt, at man blev født, før aborten den blev fri” har altid haft en særlig betydning for mig, for jeg ved, at jeg ikke, i hvert fald i den nuværende version, ville være her, havde der været fri abort dengang.
Det har dog aldrig betydet, at jeg er eller har været modstander af fri abort. Min holdning var bare sådan, at jeg ikke selv sku’ ha’ nogen. Det viste sig så, heldigvis, at være en gratis holdning, for jeg har kun været gravid de to gange, jeg ønskede det og fået mine to dejlige børn. Jeg har kendt flere kvinder, der blev gravide nærmest hver gang, de havde et lille uheld, og jeg har aldrig dømt dem for de aborter, de har fået.
Samtidig er jeg enig med dem fra Det Etiske Råd, der er bekymrede over, at mennesker, der fødes med handicap, bliver yderligere udgrænsede, fordi der bliver færre af dem, og fordi “deres forældre jo bare ku’ ha’ fået en abort”. I mit specifikke tilfælde, endte det dog lykkeligt, for min mormor og morfar ville åh så gerne have mig, så de adopterede mig. Og mine skavanker viste sig mindre alvorlige end først antaget.
NB: Både min mor, mormor og morfar er for længst døde.
Fødevarer uden dårlig samvittighed
Ja, det er svært at tage en tur gennem supermarkedet uden at komme hjem med noget i tasken, der ikke har inkluderet enten børnearbejde, udnyttelse af arbejdskraft, klimabelastning eller udryddelse af regnskov. Ak, what to do? Denne kronik i Information peger på nogle af problemerne med de varer, de fleste køber i supermarkedet. Men altså, og nu pudser jeg lige glorien, ingen af de varer, der nævnes i artiklen, er nødvendige. Jeg køber fx aldrig nogensinde produkter fra Nestlé og de andre globale producenter af halv- og helfabrikata i det omfang, jeg overhovedet kan undgå det. De fleste af dem behøver vi ikke. Selvfølgelig er min kaffe fra Ønsk dyrere end supermarkedskaffe – til gengæld drikker jeg ikke så meget. Vi KAN godt gøre noget, men det er ikke det samme, som at politikerne ikke skal holdes op på deres kæmpe ansvar for det her. Og ja, jeg er med på, at det er nemmere at styre uden om alle fælderne, når man er enlig, end hvis man er en børnefamilie.
Viden
Flere tungtvejende argumenter for rewilding
Et kæmpestort dansk-indisk studie har vist, at (gen)introduktion af store pattedyr i naturen genskaber biodiversiteten på mere end én måde. Nemlig fordi de store dyr ikke er kræsne, som insekter og padder, men gerne spiser invasive planter, som der bruges betydelige midler og kræfter på at bekæmpe i Danmark. Artikel i Videnskab.dk.
Overvægt
Jeg er helt og aldeles enig i, at overvægtige mennesker ikke skal udskammes. Men jeg er ikke enig i, at svær overvægt ikke er et problem på samfundsniveau, og derfor også bør adresseres på samfundsniveau. De sygdomme, som er den svære overvægts følgesvende, koster samfundet mange penge, men lige så vigtigt koster de det enkelte menneske og dets familie sorg og smerte pga. for tidlig død, alvorlig sygdom, fertilitetsproblemer, etc.
Her er en artikel fra Nature om, hvordan man klogeligt er ved at bevæge sig væk fra BMI som (eneste) målestok for, om et menneske har brug for en eller anden form for hjælp eller behandling. Artiklen er målrettet den almindelige læser og er altså ikke den typiske, nærmest ulæselige Nature-artikel.
Et ekko fra en fjern fortid
Her kan du læse om “Vesuvio-udfordringen”, der handler om at bruge nye teknologier til at læse nogle pergamentruller fundet i Herculaneum. Rullerne har været kendt i over 100 år, men er så skrøbelige, at man ikke kan åbne dem. Nu bruger man så den såkaldte røntgentomografi til digitalt at udfolde rullerne. Det’ sgu fascinerende!
Medier
Journalistisk selvindsigt
Hvis du kigger væk, er det overstået. For det er virkelig ikke noget, der sker særlig tit. Men her er en Zetland-artikel, som både ser på noget forskning om, hvad der sker med journalistik og journalister i deres ekkokammer, og interviewer ex-journalister og en ex-chefredaktør, nemlig Poul Madsen. Det er rigtig godt.
Teknologi
Algoritme-battle
Vi vinder næppe over algoritmerne, men derfor kan vi vel godt stritte lidt imod. Her giver Kaspersky, et af verdens største IT-sikkerhedsfirmaer, råd til, hvordan du tager en smule af styringen tilbage fra Facebook og TikTok. Råd nr. 1 er selvfølgelig ikke at tillade at tjekke ind hos tredjepart med Facebook (selvom det er nemt).
Om os
En guide til unge mænd?
Jeg har ikke læst Caitlin Morans nye bog, What about Men, endnu. Jeg skal nok nå til den. Jeg læste hendes How to be a Woman (2011) og elskede den. I interviewet her med New York Times fortæller hun om sine tanker om, hvad der skal til, for at unge mænd ikke falder i Andrew Tate-gryden, men kan trives i en verden, hvor kvinder er deres lige.
Pjat
Ugler
Instagram er mit frirum. Det eneste “alvorlige”, jeg følger der, er nogle klima-konti. Ellers bruger jeg det som balsam for sjælen (alverdens museer og kunstnere) og til inspiration til genbrug og håndarbejde. En af de helt skønne konti, som altid får smilet frem, er Owls of The day. Ah men altså, ugler!
