Det sker jævnligt, at jeg møder et menneske, som jeg kender, men som jeg ikke har daglig omgang med, og personen siger: “Ih, jeg er så glad for din #serendipitet!” Og jeg siger, “nå, er du det, du har da ellers aldrig hverken liket eller kommenteret eller abonneret eller noget?” Og det har folk som regel ikke tænkt over. De klikker på linket, og når de så går tilbage til Facebook eller LinkedIn, så husker de ikke at like, og når der ikke er andre, der har kommenteret på noget, så gør de det heller ikke. En såkaldt ond cirkel.
Jeg kan jo se, at der er ganske mange, der klikker, men jeg ville så gerne vide, hvem I er, og også meget gerne, hvad I synes! Mere af noget, mindre af noget andet? Vildt uenig med mit synspunkt på dette eller hint? Eller du har måske læst noget, som du synes, jeg skal dele her?
Bøger
Jens Smærup Sørensen: Evigt i tiden ***
Zadie Smith: The Fraud ****
Anders Haahr Rasmussen: Skrivemaskinen ****
Ali Smith: Companion Piece ****
Mikhail Bulgakov: Mesteren og Margarita ****
Film og tv-serier
Totem
En film fra Mexico med al den mellemamerikanske eksotisme, temperament og varme, vi forventer fra den kant, og ingen som helst gangstere eller guns.
Det er den lille pige, der er filmens ubestridte hovedperson, og vi oplever det kaotiske hus med flere generationer i gang med at forberede en fødselsdagsfest, gennem hendes øjne. Festen er til ære for hendes far, der er dødeligt syg. Alle går rundt på æggeskaller og vil helst ikke tale om, at det med sikkerhed er hans sidste fødselsdag, og hvad de dog skal stille op, når han er væk! Den lille pige ser og hører det meste, som børn jo ofte gør, og vi ser, hvordan hun tumler med disse store og tunge tanker uden at have nogen at tale med det om, fordi de voksne dels har travlt med deres egen sorg, dels med den store fest.
Paradisets børn
En meget gammel og meget lang sort/hvid fransk film, som jeg så med en ven i Cinemateket. Man skal altid lige vænne sig til tempoet i ældre film, og denne foregår så endda en del år før indspilningen (1945). Første del føltes ærligt talt temmelig lang, men anden del, oh la la!
Til verdens ende
Viggo Mortensens nye film, hvor han både har instrueret og spiller hovedrollen skuffede mig faktisk. Jeg hader at sige det, for jeg ææælsker Viggo, og ville simpelthen så gerne holde af den film! Men den løftede sig ikke. Øv øv øv.
Teater
Stolthed og fordom på Betty Nansen
Af alle de mennesker, der overhovedet kunne finde på at gå i teatret, var jeg vist en af de allersidste, der fik set denne forestilling, der endda har gået flere gange. Men nej, hvor er jeg glad for, at jeg nåede det, for det var jo simpelthen en ganske fremragende udgave af denne gamle og velkendte historie. De unge skuespillere bjergtog mig fuldstændig med deres forrygende spil og deres akrobatik i den skøre, men velfungerende scenografi. Gid teater var billigere – eller gid, man ku’ købe sidste øjebliksbilletter et eller andet sted!
Kunst/Historie
“Demokratiets festdag”
Historikeren René Karpantschof minder os om, at Grundloven overhovedet ikke var tænkt demokratisk. Læs interviewet med ham, hvis du ikke forstår, hvad han mener med det. For det er ikke noget outlier-synspunkt, det er ganske konventionelt. Danske politikere har det bare med at glemme, hvordan det demokrati, vi har i dag, blev til. Og det var ikke i 1849.
Stadig nyt fra Pompeii
Arkæologer har igen fundet fantastiske nye rum i Pompeii. Jeg har aldrig været der – måske sku’ man skrive det på listen – man kan jo komme dertil i både bil og med toget. Historie fra Colossal.
Design/Arkitektur
Endnu en dansk arkitekt i NYC
“Dansk-født” står der i artiklen om Thomas Juul-Hansen, der har bygget en kæmpe skyskraber på Manhattens østside. Læs og kig med. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene. Har verden brug for flere luksuslejligheder, der er max afhængige af store mængder strøm?
Brandhaner i farver
Rundt omkring i USA har folk malet deres lokale brandhane. Nogen har fundet på at katalogisere dem – sjov ide. Historie fra Colossal.
Politik/samfund
Aktiv dødshjælp
Jeg er ikke fan – så er det sagt. Det var jeg engang, men så oplevede jeg, hvordan min kære gamle far ønskede at dø, skønt han ikke havde smerter og havde det udmærket på plejehjemmet, men simpelthen fordi han hadede at ligge familien (og andre) til last. Og jeg er meget sikker på, at han ikke er den eneste.
Bemærk, hvordan større fokus på palliation og flere hospicer nærmest ikke nævnes i oplægget fra regeringen. Det er der jo en grund til. $$$.
Her er en artikel fra DR, der fortæller om et nyt netværk af mennesker, der deler min holdning. Gid, deres synspunkter og VIDEN må nyde fremme!
Vores vestlige selvopfattelse
er helt til hest og ganske ude af trit med resten af verdens opfattelse af os. En klog mand, OECD’s vicegeneralsekretær, Ulrik Vestergaard Knudsen, giver os tørt på i et længere interview i Information.
Israel har store planer for Gaza
Der skal bl.a. være en elbilfabrik og adskillige skyskrabere samt en forbindelse til Saudiarabiens sindssyge Neom-projekt. Det skulle være udtænkt af Netanyahu og hans kompaner. Mon de har spurgt nogle palæstinensere? Historie fra Dezeen.
Wellbeing økonomi
Jeg var, pga. arbejde, med til den første af to dage, hvor kloge mennesker fra nær og fjern debatterede den såkaldte Wellbeing Economy, trivselsøkonomi. Man skulle jo tro, at økonomien i et demokratisk land, var til for at flest mulige borgere skal trives. Men sådan er det ikke. Ved konferencen argumenteredes der for, at vi kan nå det endnu!
Prometheus gav os ilden
Ud over de store taler i plenum var der mange mindre sessions, som man kunne melde sig til. En af dem var arrangeret af Albertslund Bibliotek, og en af talerne var Carsten Jensen, der læste det fineste essay, der, med udgangspunkt i Prometheus-myten behandlet af Shelley, tog fat på, hvordan ilden først var en gave, som vi faktisk har brugt til at ødelægge kloden. Jeg anbefaler varmt dette smukke essay.
Viden
Pollenallergi
En af verdens førende forsker er selv allergiker. Her øser han af viden og personlige erfaringer på Videnskab.dk.
Og her fortæller en norsk videnskabsjournalist om allergi – hvad er det overhovedet? Allergi har været stærkt medvirkende til, at der har været så længe mellem nyhedsbrevene her i foråret.
MDMA
Her er en vild historie (den er faktisk fra sidste år, men who cares) fra BBC om en ung, stærkt radikaliseret mand, der fandt en ny vej efter at have deltaget i et kontrolleret studie med MDMA. Det er både en crazy fortælling og også ret opløftende, hvis kontrolleret brug af MDMA kan hjælpe mennesker med angst, fobier og og afhængighed.
Medier
Sexismedokumentaren
Gitte Naur (som jeg ikke kender) skriver klogt og afbalanceret i POV.international.
Her er et citat, der i den grad rammer, hvad jeg selv har tænkt:
“Jeg vil på ingen måde undskylde deres adfærd, men jeg synes faktisk ikke, det er i orden, at de skal bære hele byrden af en kultur, som altid har været pilrådden. I hvert fald i de over 40 år jeg har arbejdet i både musikbranchen og også teaterbranchen, hvor der foregår præcis det samme, skulle nogen være i tvivl.”
Jeg kender ikke Claes Antonsen, men Martin Brygmann har jeg til gengæld kendt i ca. 40 år. Ikke som ven, men som en god bekendt. Han er ikke en “klam stodder”, men en mand, hvis venner og omgangskreds har svigtet ham, da hans egen dømmekraft svigtede. En god ven skulle have hevet ham (og alle de andre grænseløse) i ærmet og sagt, hør du, det’ ikk’ i orden, det der. Da du var 20 og var kærlig over for andre 20-årige, var det fint, men nu er du 40-50-60 og en magtfuld mand, skønt det måske ikke føles sådan, og så går den bare ikke længere at tro, at man kan køre den ind på charmen!
Og nu har Brygmann og Antonsen fået ødelagt deres karrierer, skønt vi alle ved, at de hverken var de værste eller de eneste. Gid man kunne lave den slags programmer, hvor misdæderne (der jo ikke har overtrådt loven) kunne være anonyme, så vi fik fokus på problemet i stedet for udvalgte individer.
Teknologi
Hvordan fungerer online annoncer
Et meget langt longread fra Wired forklarer det. Og det er virkelig ikke rar læsning. Jeg vidste måske en del i forvejen, men hvordan reklamekroner fra de allerstørste annoncører i verden havner hos bl.a. russiske propaganda-sites, det var jeg ikke klar over.
Om os
En ærlig nekrolog
Her er en artikel fra Huffington Post om, hvorvidt vi skal holde fast i ikke at tale dårligt om de døde. Forfatteren fortæller om sin mormor, der holdt en hel familie trælbundet i årelang terror. Og hun fortæller om en kvinde, der skrev en ærlig nekrolog om sin frygtelige mor, hvilket førte til en viral kampagne mod hende.
Sandt er det i hvert fald, at mennesker omkring en person, der tyranniserer og piner sin familie, ofte ikke er klar over omfanget af terroren (fordi de har vænnet sig til den) og derfor først bemærker friheden, når terroristen er død.
Mad
Verdens bedste tomatsauce?
Jeg ved det ikke, for jeg har ikke prøvet den endnu, men den er i hvert fald nem, og man skal have et meget tomt køleskab for ikke at kunne lave den. Næste gang, jeg har trang til pasta, skal jeg helt sikkert prøve den – man kan endda huske den i hovedet!
Kære Nena
Jeg liker næsten aldrig noget, og du har da ret i dit tilfælde. Det bør man ind imellem gøre. Jeg melder gerne tilbage og fortæller, at jeg glæder mig altid til at læse dine “indslag” om dette og hint. Det er jo helt op til mig selv at sortere i, hvad der interesserer mig, og hvad der ikke gør. Men jeg skal da indrømme, at jeg flere gange er blevet inspireret til at se og læse mere om et emne, jeg aldrig havde forestillet mig skulle være interessant. Og det var det sørme alligevel :-)
Så jeg er stor fan af din “serendipitet”, og jeg forsøger selv at leve livet, så det opstår ind imellem.
Mange hilsner fra din tidligere bogklub-kammerat. Jeg kunne se, at én mere var faldet fra uden selv at ville det. Det gjorde mig ondt at se. Verden er ikke retfærdig!
Kh/Lars
Tak Lars, dejligt med sådan et svar.
Ja, jeg savner Elisabeth noget så meget.
Jeg har aldrig hørt om arkitekt Thomas Juul-Hansen. Troede kun det var Bjarke Engels der bygge højt i New York, men så blev jeg klogere :-)
Jeg havde heller aldrig hørt om ham. Det’ alligevel vildt, at han ikke har nået danske avisers spalter med så markant et byggeri!
Hey Labeet,
Jeg holder meget af dit nyhedsbrev – og som Lars ovenfor skrev – så vælger man jo selv – du kuratere altid rigeligt indhold, – eller også kan jeg være uenig med dig – eller finde dele uinteressant eller ikke relevant for nuværende.
Jeg har flere gange at skulle tilbage til dit site for at genfinde noget jeg vidste du havde postet.
Jeg holder af dit store udsyn, din skepsis – og at jeg tror vi ville hade hinanden hvis vi blev bænket sammen 👻
Du pirker godt til mine holdninger også selvom vi er enige på mange punkter.
Og så synes jeg det er fedt at du magter at have holdninger og bekende dem på web – jeg selv er ved at udvikle mig til tværing som snart ikke længere magter at mene noget 😃
Så stort tak for din indsats og dit udsyn ❤️
Mvh.
Jens
Godt at høre. Og ja, jeg forventer i hvert fald ikke, at nogen overhovedet orker at læse det hele!
Jeg er ikke sikker på, at vi ville hade hinanden, hvis bænket sammen. Jeg er generelt tolerant over for holdninger, der afviger fra mine egne, hvis de kan argumenteres for på fornuftig og høflig vis.
Hej, jeg er en af dem, der troligt læser med hver gang og læser videre ad dine serendipitetsspor, men ikke liker og kommenterer – før nu altså. Måske skyldes det blot dovenskab eller tankeløshed, for jeg ved jo godt, hvordan det er år efter år at skrive ud i det blå cyberspace uden altid at få respons. Et af internettets barske vilkår. Men jeg vil bare sige: Fortsæt det gode arbejde i det tempo, der passer dig; så skal jeg nok følge med. Hilsen ham med capac-bloggen.
Så dejligt at høre fra dig, du var en stor inspiration for mig i de tidlige blogger-dage!
Tja Nene – Du er jo en af dem, jeg altid ærgre mig over ikke er min nærmere omgangskreds. Og jeg er en liker – og en kommentator på meget – men jeg kender det så udmærket, møder mange mennesker der kommenterer og komplimenterer på mine Facebook etc. opslag, uden nogensinde at smide så meget som et like … For mange er det grænseoverskridende at synliggøre deres holdninger, til dette og hint. Netop derfor er dine ikke skjulte holdninger en lise.. :)
Sikken dejlig kommentar. Jeg tager dig på ordet en dag og kommer på visit, når jeg næste gang er i det sydfynske.
Vinker fra mit pendlertog mellem Odense og Vejle (lige pt den anden vej). Det var dog vist Lone Koefoed der fik sendt mig i Betty Nansen Teateret.
Nu for tiden kommer jeg kun til København på dagsture, men jeg hører gerne hvis der er noget interessant i juli.
Kære Néné
Ja, jeg husker også alt for sjældent at like – eller kommentere – når der kommer nyt fra ‘Serendipitet’, hvad enten det er på bloggen, Facebook eller andre steder.
Jeg nyder at læse dit nyhedsbrev – og få ideer til og blive mindet om kulturoplevelser, interessante bøger og artikler – og læser det oftest i indbakken, hvorefter jeg glemmer at suse til bloggen og give en kort kommentar og vise min påskønnelse.
Facebook bruger jeg mestendels til diverse foreningsgrupper, så jeg kommer sjældent forbi posts med nyt Serendipitet i mit feed – og X er forsvundet ud af mit digitale liv , mens Mastodon er noget, jeg skal minde mig selv om eksisterer ( på linje med Bluesky ) .
Kh
Kim
Tak Kim. Du er endda en af dem, der jævnligt kommenterer eller deler. Og det er umådelig værdsat.