Vi skal lære os selv at sætte pris på de små ting i livet. Før vi ved af det, er vi løbet tør for de større. At have venner er måske ikke en lille ting, men det bliver ofte nedprioriteret. Og så en dag står man og savner!
Zetland har kigget på den såkaldte venskabskrise i en god og omhyggelig artikel. Den fortæller noget, jeg selv har lært igennem de seneste 20 år af mit liv. At opretholde venskaber kræver en indsats, og det kræver, at man lægger sin tendens til at ville have “noget for noget” på hylden. Vi har bare ikke alle lige meget at give af, lige meget initiativ, lige meget tro på, hvad vi kan betyde for vores næste. Så selvom “det er hans tur til at ringe”, så ring alligevel. Og selvom I har været hjemme hos dig de seneste fem gange, så inviter en sjette gang.
Bøger
Da Boris Pasternak sagde nej tak til Nobelprisen
Det gjorde han ikke med sin gode vilje. Læs i LitHub om, hvordan de sovjetiske herskere gjorde livet mere end surt for ham.
Lady Chatterley’s Lover
Lithubs skønne nyhedsbrev har i denne uge historien om udgivelsen af denne bog. Jeg læste den for mange år siden, og den er helt sikkert “fræk”. Men altså: D.H. Lawrence færdiggjorde den i 1928, men kunne (selvfølgelig) ikke finde en udgiver, fordi der både var bandeord og sexscener i den. Han selvudgav den i nogle hundrede eksemplarer, og nogle år senere udkom den i Frankrig, der heller ikke dengang var helt så snerpede, som man er i UK og US, og efter hans død blev den udgivet både i Storbritannien og USA i censurerede udgaver, hvor alt det slemme var fjernet. Først efter en retssag udkom bogen i 1960 (!!!) i 200.000 eksemplarer, der blev solgt på én dag. Her er en oplæsning af et af de sextunge afsnit i bogen – tjek det ud, hvis du aldrig har læst bogen.
For 110 år siden
udkom første bind af På sporet af den tabte tid af Marcel Proust. Efter en længere pause er jeg nu i gang med den igen, jeg nærmer mig slutningen af bind syv. Det kommer til at tage mindst et år, inden jeg kan lukke bind 13, men så har jeg i mellemtiden anskaffet mig en lille håndfuld bøger om værket og dets forfatter, som jeg så kan gå i gang med. Det stopper nok aldrig – og det er en god ting!
Bøger, jeg har læst
Kun tre bøger har jeg fået læst den forgangne halvanden måned. Grundene skal jeg ikke trætte jer med, men en af dem er, at jeg begyndte på et for mig uhørt antal lydbøger, som jeg blev træt af efter kort tids lytning. Enten er jeg ved at blive en endnu større kræsenpernille, end jeg før har været, eller også var jeg uheldig og ramte en hel stribe ikke-særlig-gode bøger. Anyway, jeg er nu tilbage på sporet. Disse tre har fået hver fire stjerner. Men de har fået dem af ret forskellige grunde. Klik for at læse min udfoldede mening.
Ia Genberg: Detaljerna ****
Robert Galbraith: The Running Grave ****
Solvej Balle: Om Udregning af Rumfang V ****
Film
Har du husket?
At udnytte dine gratis film på Filmstriben? Der ligger simpelthen så meget godt. Man skal huske at få noget for skattekronerne, indimellem alt knokleriet for velfærdsstaten!
Miraklet i Gullspång
Mest sindssyge dokumentarfilm, jeg nogensinde har set. Instruktøren må have knebet sig selv i armen mange, mange gange, mens hun skød den her film. Her er religiøst vanvid, almindelig stupiditet og ikke mindst boligindretning to die for. Skynd dig at se den!
Napoleon
Spild ikke tid på den. Jeg syntes ikke bare, den var dårlig, jeg syntes også, den var kedelig.
Alternativ streamingtjeneste
Skulle du sidde der med fjernbetjeningen og scrolle livstræt gennem skidt og møg på streamingtjenesterne i håbet om at falde over en enkelt perle, som den jeg omtaler herunder, er der håb. Grandbiografen har deres egen streamingtjeneste, hvor du både kan abonnere, men også købe visning af enkeltstående film. Og her er fordelen jo, at næsten alle filmene er gode!
TV og tv-serier
Somebody Somewhere
– er den bedste tv-serie, jeg har set i lang tid. Den handler om en håndfuld af samfundets udskud – ikke narkomaner og tabere i traditionel forstand – men folk der alligevel ikke passer ind. Hovedpersonen er en svært overvægtig kvinde, der er vendt tilbage til sin fødeby, en meget lille by ude på landet i Kansas, efter sin søsters død. En død, hun slet ikke evner at tackle. Her skal hun forsøge at forlige sig med sin anden søster, der på overfladen fuldstændig har tilpasset sig livet i lilleputsamfundet, en gammel bekendt fra high school og sin gamle sanglærer. Blandt en håndfuld andre. Deres interaktioner er så rørende, skøre, sjove og tankevækkende, at jeg bliver helt rørt – med et smil på læben – mens jeg skriver dette. Den findes på HBO.
Kunst og historie (og musik)
Dead meat (eller instant karma)
En lillebitte, meget sjov og meget ond animeret kortfilm.
Det uerstattelige menneske
er en udstilling om kunstig intelligens på Louisiana. Den kan der siges meget godt om, men altså, hvis du er den mindste smule interesseret i emnet og måske endda lidt træt af de traditionelle mediers sensationsprægede historier om det, så tag derop og se udstillingen. Der var mange elementer, jeg var fascineret af, men det giver ikke så meget mening at gentage det her. Min meget it-kyndige følgesvend, der arbejder med AI til daglig, var også begejstret.
En af de videoer, jeg så, var med en nydelig ældre (end mig) britisk dame, Dame Marina Warner, professor og formand for Royal Literary Society. Hun taler om krydsbestøvning og siger mange kloge ting. Hun er nr. 4, når du scroller ned.
Jeg har også set Pussy Riot udstillingen – en heftig omgang, ikke mindst fordi der var så sindssygt mange mennesker, da vi var der. Der er også en udstilling med Firelei Bàez, som jeg nu får det til at lyde, som om jeg havde hørt om før. Det havde jeg ikke. Men hendes malerier er dårende dejlige – med en svirpende undertone.
Fejring af Charlottenborgs jubilæum
Vi var tre, der så udstillingen sammen, og vi var desværre rørende enige – de fleste værker var alt for indforståede. Det kan nogle gange være okay, at man er nødt til at læse det info-skilt, der følger med, men her var det hovedparten af værkerne, der ikke rigtigt gav mening for os, før vi havde læst teksten. Og nogle gange endda alligevel ikke. Vi var enige om, at vores favoritværk var gode gamle Ursula Munch-Petersens smukke keramiktidslinje. Desuden havde jeg en personlig favorit, men det er fordi, det er min yngste søn, der har filmet værket.
Melchior Lorch på SMK
Jeg har årskort, så jeg tog bare en relativt hurtig runde, og så vender jeg tilbage senere. Det er måske DEN største fordel ved årskort – at man kan gøre det. Jeg fortryder det aldrig, når jeg ser en udstilling anden eller nogle gange endda tredje gang. Ham Lorch (ca. 1527-1583) var en entreprenant fætter, der forstod at indynde sig hos diverse magthavere, men flittig var han også. Ikke mindst når man påtænker detaljegraden i værkerne, der jo alle er træsnit og derfor enormt møjsommelige at fremstille. Tal om nulfejlskultur! Se mere på SMK’s hjemmeside.
Michelangelos gemmested
Jeg har tydeligvis aldrig beskæftiget mig særlig meget med Michelangelo, for jeg vidste ikke, at han havde været dødsdømt af paven. I nogle måneder gemte han sig derfor i et underjordisk rum, hvor væggene blev hans “lærreder”. Rummet blev genopdaget i 1975, men har ikke været tilgængeligt før nu. Det findes under San Lorenzo-basilikaen i Firenze og er nu i begrænset omfang åbent for publikum. Klik på linket og se nogle af de selvfølgelig fantastiske tegninger.
Kunst-julekalender
Skønt jeg måske ikke er verdens største fan af tidligere komiker og tv-vært, nu kunsthistoriker/detektiv Peter Kær, så følger jeg hans julekalender om et maleri på SMK hvert år. Det er sjovt at komme helt om bag et maleri. Hele kalenderen kan stadig ses – hvert afsnit varer omkring fem minutter. Årets maleri er Rubens’ Salomons dom fra 1617. Et brutalt og actionpræget maleri. Kalenderen udgives i et samarbejde med Bruun-Rasmussen på hvis hjemmeside, den findes.
Michael Stipe
Her er en gave til mine musikelskende læsere. Verdens længste interview med Michael Stipe, hvor der “gleefully” namedroppes i vanvid. Jeg har skrålæst det, for det er virkelig langt, men for alle fans af R.E.M., Patti Smith, The National, Taylor Swift og mange flere, er der masser af gods at hente. Interviewet er fra New York Times Magazine.
Design/Arkitektur
Dansk arkitektur i Baltimore
Det danske arkitektfirma 3XN skal bygge ved havnen i Baltimore. Det ser godt ud, synes jeg. (jeg tør ikke bruge et billede her, så du må klikke for at se.)
Nej tak, sagde borgmesteren
Tak tak, siger vi alle. Der er tale om et projekt til en megaarena i London, som byens borgmester har givet 👎🏻. Tak Hr. Khan! Gid han ville smitte Københavns overborgmester, så hun stoppede Lynetteholmen! Se rædslen her.
Luksusturisme i ørkenen… lige hvad vi har brug for
Det vanvittige Neom-projekt i Saudi-Arabien har netop annonceret et luksushotel og -lejlighedskompleks i form af to futuristisk udseende skyskrabere. Jeg tror, de der saudere har opfundet deres helt egen regnemaskine, der får dette projekt til at være klimaneutralt og bæredygtigt. En almindelig regnemaskine ku’ vist ikke få det resultat. Og så er det grimt. Bare grimt. Se med hos Dezeen.
Klima
Kaffe, te eller kakao?
Her er en solid gennemgang fra Videnskab.dk af klimaaftrykket (og andre aftryk) af kaffe, te og kakao og faktisk en række andre fødevarer, nu de er i gang. Meget nyttig læsning. Drik kaffe eller te uden mælk, spis mørk chokolade i beherskede mængder. Det giver det mindste klimaaftryk.
“Buy nothing” eller cirkulær økonomi eller…
Hvad er det bedste? Det er alt sammen godt. Eller ikke godt nok. Det er nytteløst for den enkelte at droppe plastik, at reducere sit forbrug, at… Eller det er måske ikke nytteløst? Artiklen her fra The Guardian (longread) kigger på det hele og konkluderer både det ene og det andet. Journalisten har to hovedpointer, hvis du nu ikke orker at læse den både velskrevne og velresearchede artikel, nemlig 1) stater og virksomheder SKAL på banen, for at vi kan få effekt af de forskellige tiltag, og 2) jo, det nytter, at du begrænser dit forbrug. For du inspirerer andre, og når vi er mange, sker der ofte noget. Som fx dengang, vi fik overtalt supermarkedskæderne til at handle med økoæg og økomælk.
Samfund/Politik
Traumer sætter sig i kroppen
Det er efterhånden ret veldokumenteret, at mentale traumer kan give sig fysisk udslag, og det kan man jo tænke over, når man ser billeder fra Gaza. Læs om forskningen hos Socialt Indblik.
Viden
Ny viden om lang covid
Meget lovende forskning om, hvad der forårsager den brain fog, som mange patienter med lang covid lider af, peger på lave niveauer af serotonin, men ikke bare det, også på hvorfor det sker. Ikke at det kan hjælpe nogen af med deres brain fog nu og her, men det er alligevel godt nyt. Og dejligt at nogle overhovedet gider forske i noget, der ikke kan måles. Artikel fra NPR.
Håndarbejde-zen er for realz
Alle, der jævnligt laver noget med deres hænder, uanset om det er at strikke, at snedkerere, at tegne eller male, ved, at det gør noget ved humøret og ens “zen” i mangel af bedre ord. Og det viser sig, ikke overraskende, at det ikke kun er noget, vi føler. Lyt med hos Brinkmanns briks.
Rygning og psykisk sygdom
Jo, rygning øger også risikoen for psykiske lidelser. Oven i alt det andet l***, den er skyld i. Jeg kender rygere, der anser sig selv for miljøforkæmpere. Men altså, arealer, hvor der dyrkes tobak, kunne bruges på noget mere fornuftigt, produktionen af tobaksprodukter udleder (selvfølgelig) CO2, rygningen i sig selv forurener, og de evindelige skodder findes overalt. Hold.nu.op! Det offentlige tilbyder gratis hjælp! Artikel om rygningens betydning for psykisk sygdom fra Videnskab.dk.
Medier
Hvem har presset DR til omformulering?
I en artikel i POV opruller Dines Boertmann, tidligere langvarig medarbejder ved DR’s udlandsredaktion, et pinagtigt forløb, der har fundet sted på DR’s hjemmeside, uden at 99,9% af os har opdaget det. Israels ulovlige besættelser hedder nu ikke mere ulovlige, men omstridte. Det er ikke nogen lille ting, for de ER jo ulovlige. Det er kun Israel, der er uenig i det.
Teknologi
Metas byttehandel
Hermed mener jeg selvfølgelig de nye betingelser for brug af FB og IG. Det kan man sikkert skrive en masse klogt om, men det afholder jeg mig fra. Læs i stedet psykolog og vaneekspert Anders Colding-Nielsens vidunderlige satire her. (på Medium)
Om os
Om at balancere humøret
Alain de Botton, med lidt hjælp fra Iris Murdoch m.fl., har fine råd til at balancere tænkningen, så de mørke tanker, vreden, håbløsheden, sorgen, ikke får overtaget. Det er kort, smukt, fint, nyttigt!
Hverdag
Jeg reparerer huller i mit tøj og dækker pletter med broderi. Jeg er mildest talt ikke nogen mester, men man bliver jo bedre! Her fortæller Samvirke lidt om den kunst, der på moderne hedder “visible mending”.
En gang rodehoved, altid rodehoved?
Nej, faktisk ikke. Jeg var selv et kæmpe rodehoved til jeg var langt oppe i mine 30’ere. Men jeg blev mere og mere træt af altid at bruge en masse tid på at lede efter ting. Fra nøgler og pung, til et bestemt stykke tøj eller en køkkendims – eller mine sønners legetøj. Så jeg begyndte langsomt at lægge ting på plads, når jeg havde brugt dem. Nu, hvor jeg bor alene, har jeg endnu en grund: Pludselig en dag kommer der uanmeldt besøg. Måske er jeg bare røget på hospitalet, måske er jeg helt væk. Da jeg blev indlagt med min brækkede fod, var det en kæmpe hjælp for både mig og mine sønner, at jeg præcist kunne fortælle dem, hvor de ting lå, som jeg gerne ville have bragt ind på hospitalet.
Men altså, det er først og fremmest dejligt i den almindelige hverdag, at jeg stort set altid ved, hvor ting er. Og hjemmet er rart og nemmere at gøre rent, når der ikke ligger bunker over det hele. Washington Post har en artikel, der giver gode råd til den, der er træt af sit eget rod.
Vil gerne modtage nyhedsbrev :-)
Hej Helle Regine,
Jeg kan desværre ikke selv tilføje dig, hvor gerne jeg end ville. Der er en boks nederst på siden eller ude i venstre side – eller hvis du er på telefonen, i burger-menuen, hvor du kan skrive din email.