Den kvinde, det meste tøj er designet til, er 165 cm høj, har en smal talje og en b-skål. Lige sådan umiddelbart kan jeg komme i tanker om én kvinde, jeg kender, der nogenlunde passer til de mål. Det må være skønt.
For mig, der er både høj og noget til den chubby side, er tøjkøb én lang ydmygelse og noget, jeg undgår til jeg absolut må have et par nye bukser til vinter, eller hvad det nu måtte være.
Men da de ovenfor nævnte standardmål også er en væsentlig årsag til, at der produceres, købes og udsmides helt ekstreme mængder tøj (man køber det, men det passer sgu ikke rigtigt), så er det et problem. Modebranchen ser jo lige nu ingen grund til at ændre deres størrelser, for det går jo strålende – danske kvinder køber enorme mængder af tøj. Tøj af elendig kvalitet, som dårligt nok kan genbruges. Læs mere i Videnskab.dk om dette.
- Køb mindre tøj af bedre kvalitet
- Køb tøj, der passer sammen på kryds og tværs
- Vask tøjet mindre, put det ikke i tørretumbler
- Reparer tøj, der går i stykker. Visible mending er et stort hit.
- Kan du ikke selv reparere en revne eller et mølhul, så opsøg en Repair Café i nærheden.
Bøger
Om at skrive bøger
I.P. Jacobsen i brev til Edvard Brandes:
“(…) enkelte Sider i Menneskene, der ikke hænger sammen; hvor skulde ogsaa en saa complex, saa mange Steder fra hentet, uddannet og paavirket Ting som den aandelige Side af et Menneske, være organisk hel. Naturligvis skal der være Sammenhæng i det hele Store, men hvis Bøgerne ikke skal blive hele Conversationslexica for Menneskekundskab maa man stille Fordringer til Publikums Intelligens og ikke ængstelig og omhyggelig trække et rødt Ankertoug igjennem alle en Figurs Stadier og Phaser.”
Lister lister lister
Der er noget med bogelskere og lister. Mange af os kan ikke få nok af dem. Heller ikke selvom de, som denne, faktisk er lidt ydmygende at gennemse. For jeg har kun læst 11 af de 100 bøger, og mange af dem har jeg aldrig nogensinde hørt om. Her er tale om David Bowies liste over hans livs 100 bedste bøger.
Passion for bøger
Altså ikke bare at læse dem, men også at eje dem, røre ved dem, vide noget om dem, få et kick ud af et evt. ex libris eller en lille håndskrevet note.
Linse Daugaard, som jeg kender lidt fra dengang, der var noget ved Twitter, har skrevet en lille fortælling i POV.international om at være bidt af antikvariske bøger. Jeg har været i hans hjem (da han boede i Nordjylland), og han overdriver ikke. Han er bidt af bøger.
Ezra & Zadie
Indforstået much? Ingen, der har snuset til #serendipitet, kan være i tvivl om, at jeg er begejstret for The Ezra Klein Show, der mest, men slet ikke udelukkende, handler om amerikansk politik. Her interviewer han den britiske forfatter Zadie Smith (hende med Hvide Tænder). Med udgangspunkt i hendes seneste bog, The Fraud, taler de om identitet og det at blive ældre. Kloge mennesker siger kloge ting. Det’ bare dejligt!
Senest læste
Florian Illies: Stilhedens fortryllelse. Caspar David Friedrichs rejse gennem tiderne. ***
Kirsten Thorup: Indtil vanvid, indtil døden ****
Niviaq Corneliussen: Blomsterdalen *****
Ann Patchett: The Dutch House ***
Film og tv-serier
Lee
Filmen om Lee Miller har fået en halvhård medfart blandt danske anmeldere. Det synes jeg er delvist uretfærdigt. Hendes oplevelser under krigen er pakket ind i en rammefortælling, som jeg sagtens syntes, vi kunne have undværet. Den forekommer ret påklistret.
Men at følges med Lee fra de allersidste ubekymrede uger i Paris og igennem krigen er et meget fint greb. I dag glemmer vi ofte, hvor “beskyttet” offentligheden var for, hvad der egentlig skete på slagmarken (se også anmeldelsen af Kirsten Thorups bog ovenfor), og vi ser gang på gang, hvordan Lee og de andre journalister og fotografer bliver overraskede over, hvor grumt og forfærdeligt det hele egentlig er.
Jeg synes godt om, at filmen går let hen over hendes modelfortid, som ellers ofte er prominent, når man hører om hende. Vi ser en stædig, målrettet og talentfuld kvinde – endnu en af dem, der nok ville have haft en diagnose i dag – og hendes kamp for at være på lige fod med mændene. Selvfølgelig spiller Winslet rollen til perfektion.
DNA-detektiven
Måske er jeg den sidste i verden, der har set disse programmer, men hvis du som jeg ikke nødvendigvis sidder og scroller tv-programmer, så kan man faktisk ind imellem gå glip af noget guld. Det gælder denne lange dokumentarserie om en af verdens førende eksperter i DNA-spor, nemlig “vores egen” Eske Willerslev. Programmerne er optaget over 10 år og giver et fantastisk indblik ind i Willerslevs forunderlige verden. Godt, han ikke var ung nu, for så havde han nok måttet slås med en håndfuld diagnoser. Det har både han selv og broderen vist i øvrigt sagt offentligt flere gange. Serien ligger på DR.dk.
Danmark i krig
Denne serie har til gengæld været meget omtalt alle steder, så den risikerer man ikke lige at overse. Men den fortjener al omtalen. Jeg har det tit lidt tungt med danske dokumentarer, fordi jeg ofte synes, de taler til mig, som om jeg er lidt tilbagestående. Det gør denne ikke, og jeg har fået tårer i øjnene mere end én gang, når soldaterne får lov til at tale ud. Ikke mindst under afsnittene om Irak og Afghanistan, hvor man får den ret sjældne og dybt rørende oplevelse at se nogle meget mandeagtige mænd græde for åben skærm. De blå damer omkring Berlingske kan godt pakke deres “det er umandigt at græde”-halløj sammen.
På et tidspunkt for ikke så længe siden gik jeg lige bag ved Anders Fogh Rasmussen på gaden. Nu fortryder jeg næsten, at jeg ikke skældte ham huden fuld eller slet og ret gav ham et velrettet spark i r****.
Teater
Den allersidste dans på Aveny-T
En ret fantastisk forestilling, der foregår i dagligstuen på et plejehjem. Scenografien er noget af det bedste, jeg har set – bittesmå virkemidler viser os, hvem beboerne er, og hvad der foregår/er foregået “uden for scenen”. Det er simpelthen så imponerende. Kæmpe kudos til scenograf Ida Marie Ellekilde.
Forestillingen lykkes med at vise os, at når vi bliver gamle, så rummer vi mange forskellige versioner af os selv. Helt fra barnet til den sidste tid inden plejehjemmet. Alle med gamle forældre eller med forældre, der bliver gamle lige om lidt, burde se denne forestilling.
Den går ikke længere på Aveny-T, men kan ses i Allerød på Mungo Park.
Jeg havde to anker: Den ene, at skuespillerne ikke sang særlig godt, hvilket er ærgerligt, når forestillingen rammes ind af den ældste generations favoritschlagere fra deres ungdom. Den anden, at skuespillerne bortset fra Henrik Prip, er lidt til den unge side til at spille 80+-årige, selvom flere af dem gør det godt. Det er mest, når de står i undertøj, at man tænker sit.
MEDVIRKENDE: Hanin Georgis (36), Henrik Prip (64), Jonas Munck Hansen (?), Nana Morks (36) & Rikke Westi (30).
Kunst/Historie
SMK og kvinderne
Det er en fin udstilling, smukt formidlet. Igen støder jeg på kunstnere, som jeg aldrig tidligere har hørt om, og det er ikke, fordi de ikke er dygtige! Tjek lige Amandas blik i øjnene, mens hun ser på os.
Design/Arkitektur
Arkitektur og ildebrand
Arkitekturhistorie er meget mere spændende end det lyder, for det knytter sig så stærkt til både politik og kunst, at de nærmest ikke kan adskilles. Jeg gik til en gratis mini-forelæsning hos arkitektfirmaet OVER BYEN, hvor en af landets absolut fremmeste eksperter fortalte om, hvad ildebranden gennem historien har betydet for arkitekturen, inspireret selvfølgelig af Børsen-branden.
Politik/samfund
Sagen om Smidstrupøre
Hvis du ikke er på Instagram/Facebook/LinkedIn og ikke så’n rigtigt følger med i, hvad der foregår her i andedammen, har du måske ikke hørt om Signe Wennebergs korstog mod nedrivningen af den bevaringsværdige ejendom Smidstrupøre (og mange andre ejendomme rundt om i Danmark). Du kan læse om det her i hendes indlæg på LinkedIn.
Ud over det indlysende i, at Hørsholm Kommune groft har svigtet sit ansvar, og at den fine baron Wedell-Wedellsborg sgu ikke er særlig fin, så synes jeg, at mange detaljer i sagen vidner om, at meget rige mennesker, også her i Danmark, kan slippe af sted med at overtræde loven og at være ligeglade med påbud. Bopælspligt er der, alligevel har der ikke boet nogen i 38 år! Ku’ det forekomme, at vi andre dødelige overtrådte sådan en regel i 38 år uden at høre for det?
Huset (ja, grunden) var “billig” at købe, fordi der fulgte bopæls- og bevaringspligt med. Men baronen må jo hele tiden have vidst eller i det mindste anet, at han kunne få kommunalpolitikerne til at agere efter sin pibe, så han ku’ rive det gamle hus ned, bygge en ny arkitekttegnet betonkasse og enten bo der et antal dage om året eller sælge og tjene en allerhelvedes masse penge. Jeg bliver ret træt af, at den slags kan finde sted, selvom det er en lille ting i en stor grum verden.
Og – det er ikke bare Signe Wenneberg, der har kastet sig over denne sag. Det har Berlingske også, og de har fået nogle ganske interessante aktinsigter, der ikke kaster det smukkeste lys på Hørsholm Kommune og borgmesteren. Jeg kan ikke tilbyde links til artiklerne, men google er din ven. Desuden citerer Wenneberg dem på sin Instagram.
Inden for i obstetrisk/gynækologisk hospital i Idaho
hvor abort er forbudt. Helt, helt forbudt. I klassisk The Atlantic stil interviewes en lang række obstetrikere, som enten praktiserer eller har opgivet at praktisere deres fag i Idaho. Det er simpelthen både vrede- og tårefremkaldende læsning!
Klima/miljø
Det danske landskab
Denne kronikør har gået ad Hærvejen gennem Jylland denne sommer. Hele vejen. Her er hans beretning om den eklatante mangel på natur, han så udfoldet omkring sig. På de mange “bølgende marker” groede næsten udelukkende foder til dyr.
Viden
Søvn og mangel på samme
Disse råd til at sove bedre om natten er specielt målrettet mod mennesker, der har succes i livet og er “high achievers”. Ingen af delene passer rigtigt på mig, men beskrivelsen af søvnproblemerne passer til gengæld helt perfekt.
Jeg har mere eller mindre af mig selv fundet på at implementere en “søvn landingsbane” og en “midnatsplan”. Som beskrevet lykkes det ikke altid, men det lykkes nok nætter til, at jeg ikke er i permanent søvnunderskud. Så jeg kan altså anbefale at følge denne psykologs råd om nattesøvn, hvis du selv har problemer.
Han anbefaler også at afsætte 10 minutter hver dag til “bekymringstid”. Det er et fantastisk godt tip – så kan man med god samvittighed begrave sig i selvmedlidenhed og bekymringer – når blot man holder op igen, når der er gået 10 minutter.
Om os
Man må godt først mene én ting
og så skifte mening. Det ku’ jo være, man havde hørt eller læst noget, der skiftede ens perspektiv, eller man simpelthen bare havde fået ny viden! Malcolm Gladwell fortæller i dette interview (gavelink) om, hvordan det ikke bare er okay, men måske endda en udmærket leveregel. Du ved, at sige “Jeg tog fejl”. Mange tror, den sætning er forbundet med stor smerte og nærmest evig fortabelse. Men sandheden er, at det er ganske nemt at sige det.
Udråbstegn!!!
Som en, der selv har tendens til at sætte lige lovlig mange udråbstegn, var det ikke uden lidt bekymring, at jeg påbegyndte læsningen af Anna von Sperlings klumme med titlen “Bør jeg som kvinde droppe udråbstegnet?” Som sædvanlig har Sperling en lille trumf i ærmet, så hvis du også strør lidt rigeligt udråbstegn ud i din tekst – eller ikke nogen – så læs med.
Mad
Dressing
Salat er nemt nok, men der skal jo også dressing på, og måske gider man ikke lige stå og bikse sådan en sammen hver aften? Jeg har gjort det til en vane at lave en lidt større portion, og så bare smide den i køleskabet i en lille kande.
Min go-to dressing består af god olivenolie, gastrik (det kan også være en frugteddike), lidt flydende honning og sennep og s+p. Smag til, så den passer dine smagsløg.
Og forresten, salaten: i tilgift til de mere traditionelle ingredienser, løfter det enhver salat med lidt sødt og lidt crunch. Sødt kan være en appelsin eller mandarin i halve både eller et halvt æble i tynde skiver eller fx halve vindruer eller tørrede tranebær. Crunch kan være mandler, hasselnødder eller valnødder. De to førstnævnte må godt lige få en tur på panden først. Eller, hvis du er doven, en håndfuld peanuts fra snackskabet.
Pjat
Camouflagens mestre
Egentlig ikke pjattet, men nærmest det eneste i dag, der ikke er præget af alvor. En samling skønne fotografier af havdyr, der helst ikke vil ses.
