Jeg er så heldig at have en “insider” på institutet, så jeg fik en lille privat omvisning. Det er et sted, der emmer af en skøn blanding af seriøsitet og begejstring. De studerende – af mere eller (oftest) mindre nørdet tilsnit – iler rundt i gangene (gad vidst, hvor lang tid det tager at lære at finde rundt derinde?), mens personalet gemmer sig på kontorerne. Niels Bohrs kontor står urørt, og det var med en god portion ærefrygt, at jeg gik rundt derinde. Kontoret er ret stort, men i øvrigt ganske prunkløst. Også den forelæsningssal, hvor Bohr gav forelæsninger står urørt med et fantastisk og finurligt tavlesystem, som gør det muligt at vise og gemme forskellige dele af en udregning – jeg ser Holger Bech Nielsen for mig!
Jeg besøgte også biblioteket, hvor jeg fik foldere og forklaringer i lange baner. Hvor herligt at mærke, at et personale, der har arbejdet der siden Ruder Konges tid, stadig er udelt begejstret for at fortælle om Niels Bohr og institutets arbejde.
Du, der er en grammar nazi ligesom jeg, har for længst bemærket, at jeg staver institutet med et t for lidt. Men sådan staves det altså, derude på Blegdamsvej. Tjek det selv…
Hvis du en dag kommer forbi, så hop lige af cyklen og tag et grundigt kig på det smukke og deltaljefyldte relief, der hænger foran på bygningen til højre. Det ses herover. Det er skabt af billedhuggeren Rikke Raben*, som også har skabt Niels Bohr Institutets Æresmedalje.
*disclaimer: Jeg kender kunstneren.
