Identitetssnyd

En japansk midaldrende motorcykelglad mand udgav sig for at være en ung kvinde vha app’en FaceApp og fik en mængde followers for sine natur- og motorcykelbegejstrede tweets. Han/hun postede aldrig seksuelt indhold eller noget, der på anden måde var pågående. Da han til sidst gik til bekendelse, skete det modsatte af det forventede: Folk blev begejstrede. Der er vigtige ting at lære af den historie: Det vigtigste citat i artiklen om Nakajima er dette:

“Nakajima said the charade had helped him express a side of his personality he’d been afraid to show the world.”

Artiklen bruger lang tid på alle de dårlige implikationer af, at AI kan skabe en falsk virkelighed, og som læsere af serendipiteten vil vide, er det en bekymring, jeg deler. Men jeg er faktisk mere optaget af det positive gender-bender perspektiv, historien peger på. Og af spørgsmålet “hvad er autencitet”?

En professor i online-kommunikation udtaler:

“To their generation (de unge), “authenticity is not about: ‘Does your profile picture match your real face?’ Authenticity is: ‘Is your voice your voice?’ Their feeling is: ‘The ideas are mine. The voice is mine. The content is mine. I’m just looking for you to receive it without all the assumptions and baggage that comes with it.’ That’s the essence of a person’s identity. That’s who they really are.”

Samfund/miljø/politik

Had mod asiater

Racisme udfolder sig meget forskelligt fra land til land. I Danmark handler næsten al racisme om “muslimer”, et ord der ofte dækker over alle med sådan-cirka-mellemøstligt udseende. Men vi hører også stadigt oftere om racisme vendt mod asiater, ikke mindst efter Covid, hvor alle med et sådan-cirka-kinesisk udseende beskyldes for at have bragt virussen til verden. Dertil kommer så den “gode gamle” antisemitisme, som nu får ny ilt af den israelske stats fortsatte undertrykkelse af Palæstina. Selvom et relativt kvalificeret gæt fra min side er, at langt de fleste danske jøder er modstandere af annekteringspolitikken og besættelsen af Gaza.

Her er en lille tegneserie om, hvordan børn opdager, at de er “anderledes”. Den bliver man lidt trist af.

Et mysterium fra 1959

Måske er det løst? Et hold trænede trekkere og skiløbere forsvandt i 1959 i en snestorm i Sovjetunionens kolde nord. Da de blev fundet – alle døde – havde de uforklarlige skader, og der var endda spor af radioaktivitet i nogle af deres kroppe. Utallige har spekulationerne været over årene, men der har selvfølgelig først efter Sovjetunionens kollaps været mulighed for at udforske mysteriet til bunds. Denne spændende artikel i The New Yorker fortæller om ekspeditionen, om alle teorierne og om en mulig opklaring.

Adoption

For tiden hører vi, med god grund, meget om adopterede, fordi det ofte har vist sig, at deres rigtige forældre faktisk ikke ønskede at bortadoptere dem, men i en eller anden udstrækning blev tvunget til det i en hæslig kombination af pres fra myndigheder og uudholdelige ydre omstændigheder – og i en del tilfælde egentlige bortførelser.

Samtidig har hvide, vestlige adoptivforældre været mere end villige til at lukke øjnene for dette, når bare de kunne få et barn.

Her er en historie fra potentielle adoptanters side. (Her handler det dog kun om adoption inden for USA).

Viden

Udeskole virker

Et stort forskningsprojekt har kortlagt, at eleverne trives bedre, når de modtager en del af undervisningen udenfor. Det understreges dog, at det ikke er nok at flytte den undervisning, der plejer at foregå i klasselokalet, 1:1 udenfor. Undervisningen skal tilrettelægges derefter.

Druk i virkeligheden

Videnskab.dk gennemgår, hvad der vil ske med dig, hvis du i et år gennemfører eksperimentet fra Druk og opretholder en promille på 0,5 i løbet af arbejdsdagen. Det er desværre ikke opløftende læsning – men altså, det vidste vi jo godt!

Nej, min 61-årige hjerne er ikke gået i stå

Og det er ikke bare noget, jeg påstår: Neuroplasticitet gør, at jeg kan lære nyt og blive klogere, helt indtil min hjerne står af – sådan rigtigt. Læs hos Videnskab.dk.

Digitalt

Digitale krænkelser

En god film om, at det kan ramme ALLE, uanset køn, etnicitet eller alder. 

Sig Det Højt!

Nye genvejstaster

Det er ikke sikkert, de er nye for dig, men nogle af dem var nye for mig.

Om os

Eksprestoget Møllehave

Et personligt, varmt og humoristisk farvel til den gamle præst fra Hans Henrik Schwab, der var en nær ven og samarbejdspartner.

Der er kærestebreve

Og så er der KÆRESTEBREVE. Richard Feynmann (Nobelprisvindende fysiker) skrev et kærestebrev til sin hustru, to år efter hendes død. Det er først for nylig dukket frem af hans efterladte papirbunker. At tænke sig, at han var fysiker og ikke digter!

Og nu vi er ved Feynmann, så var han angiveligt en fantastisk formidler. Han evnede virkelig at læse noget og indoptage det og videreformidle, så alle kunne forstå det. Her opsummeres hans teknik, så vi andre kan få glæde af den. Jeg har selv oplevet, hvor meget mere jeg får ud af bøger, når jeg gør mig umage med min “anmeldelse” på Goodreads eller, i endnu højrere grad, diskuterer den med andre, f.x. i min bogklub men også med venner. Og apropos ovennævnte plasticitet i hjernen, så duer det også til det!

Kunst og kultur

Kengo Kuma

Her er en film fra Louisiana om den japanske arkitekt Kengo Kuma, der har tegnet det vandcenter, eller hvad man skal kalde det, der bliver bygget lige ved Kyssebroen på Christianshavn. Han har også tegnet et nyt HC Andersen center i Odense, ligesom det er ham, der har tegnet det olympiske stadion i Japan.

Hans tanker om arkitektur er meget inspirerende, og han er helt besat af litteratur og mener, at litteratur og arkitektur har meget til fælles. Fx. siger han om Murakami, at denne skaber “en meget præcis anden verden”, og at det er det, han selv prøver på, når han laver arkitektur.

Han er stærkt optaget af at komme “tilbage til naturen” og forsøger at undgå beton, når han bygger. Han håber på, at pandemien er en ny begyndelse, hvor vi mennesker vil indse, at vi næsten har ødelagt vores klode og vil begynde for alvor at reparere på den. Skønt født i 1954 er der ikke meget boomer over ham!

Og nu vi er ved Louisiana

Så har jeg været oppe og set MOR! Det var en dejlig oplevelse med mange inputs. Min hjerne var lidt træg den dag, så jeg tror egentlig, at jeg må se den igen. Det værk, der berørte mig mest, var Candice Breitz’ værk Mother fra 2005. Men nu, et par dage senere, kan jeg også fremkalde de to værker af Paula Modersohn-Becker på nethinden. Måske skyldes det, at hendes stil har lagret sig i min hjerne, siden jeg så særudstillingen med hende – også på Louisiana.

Under vandringen på udstillingen mødes vi af tre ikoner af den hellige Madonna. Vi bemærker, at hendes hud bliver lysere frem gennem århundrederne. Og i dag falder jeg så over en artikel om netop det. #Serendipitet!!! I den lange artikel finder man også en ganske videnskabelig redegørelse for, hvordan tempelridderne opstod. Og jo, i den tidlige kristendom var man klar over, at Madonna og Jesus kom fra Mellemøsten og derfor havde mellemøstlig hudfarve. Det har den kristne kirke så ihærdigt og succesfuldt forsøgt at glemme lige siden.

Institut for samtidskunst

har jeg besøgt med min lillebitte kunstklub. Vi var ikke heeeelt overbeviste. Den film, En trup og en dans om drømme, der var kernen i værket Et ridt mod det tomme, var et nummer for avantgardistisk for vores smag. Vi grinede lidt af os selv, for er det nu os (stort aldersspænd, så ikke noget med boomers), der er småborgerlige og har (for) stramme definitioner af kunst, eller var værket bare for de få indviede? Det er gratis, så gå selv derind og se, hvad du synes!

En kunstner lapper asfalten

Det sker i Lyon. Se de dejlige billeder af hans “lapper”, der er lavet af mosaikker.

Historien er fra det ret besynderlige og måske en anelse højpandede nyhedsbrev Et Hul i Markedet (en udløber af Føljeton). Tjek det ud, hvis du er til den slags.

Ugens bog

Bliver der ikke noget af, for jeg er ikke blevet færdig med nogen af de tre bøger, jeg har kørende. Men næste uge!

Share

Oh, pelargonier!

Jeg elsker min pelargonie og dens “børn”, og nu, hvor jeg har fået altan, skal jeg have flere. Jeg var sidste år på en Tour de Sydsjælland, hvor jeg bl.a. besøgte slottet Gisselfeld. På Gisselfeld er der et smukt orangeri, og de har specialiseret sig i duftpelargonier. Så jeg planlægger en udflugt derned i maj, hvor jeg så kan slå to fluer og samtidig nyde de flotte rhododendroner i slotshaven.

At jeg lige kom på pelargonie-tanker i denne uge skyldes en artikel i Financial Times, som Marie Carsten Pedersen fra Zetland har anbefalet, der handler om, jo jo, du har gættet det: Glæden ved den ret banale og ikke særlig fancy potteplante pelargonien.

Samfund/miljø/politik

Trusler virker

Der er efterhånden en del emner, der er blevet så sprængfarlige, at mange holder sig helt fra at udtale sig om dem. Det er simpelthen så trist, men er ikke et problem for samfundsoplysningen. Hvad der til gengæld er et problem for samfundsoplysningen er, at forskere bliver udsat for grove trusler, hvis de udtaler sig i medierne om deres forskningsfelt, og dette tilfældigvis dækker Corona, vacciner, modermælk (!), flygtninge, indvandrere, religion eller *noget med køn*. Vi har brug for, at medier kan kontakte forskere og få ting forklaret, men ifølge artiklen her i Forskerforum, er der allerede forskere, der er stået af.

Fru Assad

Måske læser jeg bare de forkerte danske medier (fortæl mig, hvis du har læst om Assad-familien i et dansk medie), men jeg havde aldrig før hørt om Asma Assad, før jeg læste denne artikel (longread i The Economist (sign-up giver tre gratis artikler om måneden)). En særdeles interessant, skræmmende og magtfuld dame, der måske har ambitioner om selv at blive præsident, hvis hun kan skubbe Bashar Assads bror til side.

Adoption

Her er et longread fra Wired om adoption i USA. Heldigvis udsættes danske børn og adoptanter ikke for så arbitrære og forfærdelige vilkår (markedsmekanismer, jo, som i USA selvfølgelig også gælder for *handel* med børn), men der er dog mange ting i artiklen, der maner til eftertanke også her i Danmark. Et lyspunkt for amerikanerne er Bidens nye lov om børnepenge, der vil løfte millioner af børn ud af fattigdom og derfor formentlig mindske antallet af mødre, der føler, de er nødt til at bortadoptere deres baby.

Efter min mening er adoption endnu et af de emner, hvor man simpelthen ikke kan tale om enten/eller. Der er forældreløse børn og børn, hvis forældre er så gennemført uegnede til forældrerollen, at en bortadoption klart vil være til barnets bedste. Samtidig er der helt klart nogle meget ubehagelige efterklange af kolonitiden i mange adoptioner fra såkaldte tredjeverdenslande. At være fattig gør altså ikke en familie uegnet til at være forældre!

Kunst og kolonialisme

Her er en artikel fra BBC om en ca. 400 år gammel bronze-statuette fra Benin, der er dukket frem fra en bankboks. Historien om den fortæller en masse om de “blurred lines”, der ofte er, når det drejer sig om kunstskatte og kulturarv fra de tidligere kolonier. Jeg bragte også link til sådan en artikel i sidste uge, fordi emnet optager mig. Krydsfeltet mellem kunst/historie/politik er unægteligt spændende!

Tysk

Jeg har tidligere nævnt David Barnwells nyhedsbrev fra Tyskland, Fein. I forvejen ærgrer jeg mig jævnligt over, at mit tysk ikke rækker længere, end det gør, men når jeg læser Fein, ærgrer jeg mig endnu mere pga alle de spændende links, jeg ikke kan følge. I denne udgave fortæller han, at tysk næsten er forsvundet på danske gymnasier. Det er sørgeligt, for tysk kultur er meget rig, både den fortidige og den nutidige. Det ville være godt at fokusere på det, i stedet for på elendig mad, og at staklerne opererer med tre køn.

Viden

Epigenetik

– er et begreb, der egentlig signalerer, at diskussionen om Nature vs Nurture bør køres endegyldigt i garagen. For det er begge dele. Læs om epigenetik (de ting, der sker uden for selve generne) hos Forskerzonen.

Teknologi

Firefox vs Chrome

Hvem vinder en sammenligning foretaget af Mashable? Det gør Firefox, men snævert. Det vigtigste (for mig) er dog, at Firefox vinder, når det gælder sikkerhed.

Bitcoin og miljøet

De fleste har vel efterhånden hørt om, hvor enormt meget CO2 Bitcoin-mining udløser? Her er en artikel fra NYT, der kigger nærmere på problemet og på mulige løsninger. For at føje til din bitcoin-CO2-depression er her endnu en historie. Tak for den til Gabz.

Medier

Poul Madsens afgang

Den del af historien her (i K-Forum), som handler om Danske Bank/massageannoncer/hvidvaskning var fuldstændig gået hen over mit hoved. Så er du godt bekendt med den historie, behøver du måske ikke læse med. Historien om at han vil bruge mere tid på familien, køber jeg altså ikke. Den er simpelthen for slidt, og han har været mediechef alt for længe. Jeg er med på, at han i en sen alder er blevet far igen, men altså… Og hvad sker der forresten for den helgenkåring, han udsættes for på tværs af medier. Fortjener han den?

Om os

Familiefotografier

Efter jordskælvet/tsunamien i Japan mistede tusindvis af mennesker alt. Ofte også deres nærmeste. Læs denne gribende fortælling (BBC) om mennesker med fotoekspertise, der kom fra hele verden for at hjælpe med at redde tusinder af fotos, fundet i ruinerne, men næsten ødelagt af saltvand – og det kæmpe projekt med at forene fotografierne med deres ejere. Via Ronnie.

Hesteterapi

En ikke så lidt rørende billedfortælling om en hest, der trøster terminale patienter på et hospital i Frankrig. Fra The Guardian. Og tak til Anja for at sende mig linket.

Pjat

Gode, gamle Venn

Et retweet bragte denne perle ind i mit Twitter-feed forleden.

Kunst og kultur

Ny kunstner (for mig)

Jeg skal forbi Clausens Kunsthandel i Studiestræde i næste uge, har jeg lovet mig selv. Egentlig klikkede jeg på linket, fordi jeg godt kan lide Kirstine Roepstorff, som jeg første gang bemærkede på Charlottenborg for en del år siden. Men så faldt jeg faktisk helt for den kunstner, hun udstiller sammen med, Catherine Poher. Billederne har sådan en altmodish kvalitet, som jeg ikke kan stå for.

Ugens bog

Den var lige ved at blive Årets bog, fordi jeg var så utroligt lang tid om at læse den. Desværre ikke fordi det var den bedste bog. Den hedder Connectedness med undertitlen An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene, og den er redigeret af arkitekt, PhD, Marianne Krogh, som jeg beundrer meget. Men jeg synes ikke, den gør det, den er sat i verden for at gøre. Læs min anmeldelse på Goodreads.

Share