En styrtsø af kultur

Master Blaster

En ret fantastisk historie om en rock’n’roll fotograf, der var mere optaget af at tage billederne end af at fremkalde og sælge dem. Billedet i toppen ⬆️ er af nogle af de mange ufremkaldte film. Et større projekt er sat i gang med midler fra GoFundMe, så billederne kan blive fremkaldt, mens fotografen, Charles Daniels, stadig lever. Selvom du ikke orker læse hele fortællingen, så klik ind og se nogle af de ret fantastiske billeder, der allerede er fremkaldt. Fx. Rod Stewart bagfra i nogle ret stramme guld/sølv bukser. OMG! Der er også et herligt billede af fotografen selv (det er så taget af en anden) fra 1975. Det dér med Gender Bender er virkelig ikke noget nyt!

Anderledes brug af teateret

Jeg har været til en debataften på Nørrebro teater om karrikaturkrisen med de to historikere Kirstine Sinclair og Christoffer Emil Bruun. De havde en interessant samtale med udgangspunkt i Sinclairs bog af samme navn, og af spørgsmålene fra publikum kom de bedste fra en skoleklasse.

Det er skønt, at der er sådan en opfindsomhed, så teatret kan bruges til andet end at opføre skuespil. Se her, hvad Nørrebro teater har at byde på.

Ugens bøger

Der er hele tre – den ene var dog en lille tænkepause, så den var jo hurtigt læst trods sin relative tyngde. Det var Dan Ringgaards om Litteratur, som jeg havde fået som gave. Først blev jeg irriteret, men så fik den mig alligevel.

Så lyttede jeg til Leila Slimanis De andres land. Jeg ved simpelthen ikke, om min misfornøjethed er med bogen som sådan, eller om jeg var så forstyrret af den staccato og fejlbehæftede indlæsning og oversættelsen, at jeg ikke kunne bedømme bogen? Læs om min oplevelse på Goodreads.

Endelig blev jeg færdig med Morten Papes Guds bedste børn. En bevægende, men deprimerende læseoplevelse (paperback denne gang). Mere på Goodreads.

Der var engang en musikklub

inde i Huset i Magstræde, som hed Barbue. Der arbejdede jeg i nogle år i 80’erne, og vi præsenterede vel det, man med en meget bred samlebetegnelse kan kalde undergrundsmusik. Engang imellem genoplives stedet, når bands eller musikere fra dengang optræder og trækker alle os snart-pensionister af huse. Således også lørdag aften, hvor den temmelig avantgardistiske duo Valeur/Siberg optrådte med Michael Valeurs rasende digtoplæsning med Jesper Sibergs originale underlægningsmusik. Skønt var det at opleve, at de begge mestrede at optræde overbevisende og (næsten) uden krukkeri, men velforberedte og med klædelig selvironi. Inden deres optræden så vi Torben Skjødt Jensens film fra 2018 om digteren Michael Strunge, der var et strålende lys i 80’erne, men som tog sit liv som kun 27-årig.

Belfast

Jeg har aldrig været en stor fan af Kenneth Branagh, slet ikke som skuespiller. Men af forskellige årsager har jeg interesseret mig mere for The Troubles end danskere vel har som flest, og denne film har tillige fået storartede anmeldelser (og Branagh spiller ikke selv med…).

Jeg var nok ikke helt så solgt som nogle af anmelderne, men det betyder ikke, at det er en dårlig film. Man skal bare være klar over, at det er Branaghs barndomserindringer set igennem nogle meget sepia-farvede briller. I virkeligheden kan man måske mere tale om en serie af fine, afrundede anekdoter end én lang erindring, for replikkerne er simpelthen for perfekte! Dem, du hører i forfilmen, er blot eksempler; der er virkelig mange af dem i filmen.

Jeg vil i øvrigt opfordre til lige at genopfriske The Troubles, hvis det ikke er noget, du er så bekendt med, inden du ser filmen, for den forklarer næsten ikke noget. I øvrigt, nu vi er ved det: En fantastisk og helt anderledes bog om The Troubles er The Milkman af Anna Burns.

Louisiana

Jeg har været på en kort tur på Louisiana, fordi jeg ikke kan klare den store kunstmuseums-tour-de-force endnu pga min ankel. Så vi nøjedes med den “skøre” arkitekt Peter Brook og museets ophængning af deres seneste erhvervelser. Peter Brooks tegninger bliver man i godt humør af – han bringer legelysten ind i faget. 

Sonia Delaunay bliver næste gang. En af nyanskaffelserne er af den danske kunstner Troels Wörsel.

Troels Wörsel: Uden titel. 2015.

Warhol

Da vi var på Louisiana var der også en nyophængning af deres Warhol-billeder. Vi talte kort om, hvordan han kan blive ved med at være interessant. Det er der så en forklaring på her i dette gavelink fra New York Times.

Den første pris til en arkitekt fra Afrika

Den prestigiøse arkitekt-pris Pritzker, der har været uddelt siden 1979, er for første gang uddelt til en arkitekt, Diébédo Francis Kéré,  fra Afrika (Burkina Faso).

Et kig på nogle af hans projekter mindede mig om en bog, jeg oversatte for nogle år siden. Ulrik Plesner: In Situ. Ulrik Plesner var en dansk arkitekt, men han forlod Danmark meget tidligt og tilbragte det meste af sin karriere i Sri Lanka, hvor han i mange år arbejdede sammen med Geoffrey Bawa, en af de mest indflydelsesrige asiatiske arkitekter fra den tid. Plesners livsprojekt var at skabe arkitektur til det land, det klima og de mennesker, der skulle bo i den eller bruge den og ikke trække sine egne vestlige ideer ned over hovedet på andre. En antikolonialistisk attitude længe før det kom på mode!

Samfund/miljø/politik

Det flydende køn

Hvordan skal vi boomere (og andre ignoranter) forholde os til det? Min egen grundholdning er den, at folk må ha’ lige den kønsidentitet, de vil – det blander jeg mig ikke i. En persons køn(sidentitet) er jo ligegyldig for mig, hvis jeg ikke skal have intim omgang med dem. 

Når det er sagt, er jeg tiltrukket af det androgyne look pga den mystik, det har. Vi er så vant til at definere andre mennesker ud fra parametre, der jo egentlig er ligegyldige, men som sidder dybt i os. Når vi så ikke kan, sker der noget med os. Det “noget” er hos mig positivt – jeg kan godt lide at blive udfordret: Som forleden i bussen, hvor der overfor mig sad et ungt menneske af ikke-europæisk oprindelse med en stor kagemand på skødet og et uudgrundeligt smil på læberne. Jeg kunne næsten ikke holde øjnene fra dette smukke menneske, der ikke lod sig definere på nogen som helst måde. 

Jeg har altid haft det fint med at være kvinde og befundet mig udmærket i en kvindekrop. Men jeg har haft meget svært ved at opføre mig, som man “skulle”, når man var hunkøn. Det er en af de (få) gode ting ved at blive ældre: den slags bliver mindre vigtigt – både for én selv og for omgivelserne.

Nå, en masse snak om det. Her er en fin artikel fra Zetland, hvor fem unge med såkaldt flydende kønsidentitet fortæller om deres liv og tanker.

Mere chokolade

I sidste uge missede jeg forfilmen til Miki Mistratis tredje film om børnearbejde i chokoladeindustrien. Filmen har været vist under CPH:DOX.

Viden

Smerterne sidder i hjernen

Torben Sangild fra Zetland har skrevet en udmærket artikel om, at vi ikke skal lade kroniske smerter styre vores liv. Det er jo sandt, at man ikke bliver mindre syg (snarere mere) af at synke hen i lænestolen i selvmedlidenhed. Men det er også sandt, at mange kroniske smerter ikke går væk, uanset hvor meget gymnastik man laver, og uanset hvor meget man forsøger at ignorere dem.

Medier

Rosendahl-gate

Det første jeg læste om Erik Jensens fødselsdagsomtale af Pernille Rosendahl var søsteren Christina Rosendahls rasende Facebook-opslag. Siden har jeg set (alt for) mange so-me-poster om sagen og ikke mindst kommentarer. Da jeg ikke havde læst selve fødselsdagsomtalen, vedblev jeg med at være delvist i mørket. I dag har jeg så endelig læst den (der er link til et billede af den i artiklen, så prøv ikke at læse den på telefonen) i dette indlæg i K-forum (af en mand). Jeg synes faktisk mest, Erik Jensen lyder som en forsmået elsker… 

Om os

Fornøjelser/glæder

Et lille essay fra The Atlantic om forskellen på fornøjelser og glæder (min ikke helt tilfredsstillende oversættelse af pleasure/enjoyment). Meget interessant skelnen, som jeg selv laver, uden at jeg egentlig har sat ord på det.

Pjat

Jeg ved godt, at krigen i Ukraine ikke er spor sjov. Men folks dumhed er altid sjovt, særligt når den perspektiveres af andres vid… 

Share

Chokolade med bismag

Jeg hører ikke Genstart (DR) hver dag, men tjekker ind imellem, om der er et interessant emne. Det var der så forleden, hvor den ret kontroversielle tv-journalist Miki Mistrati bliver interviewet om sin tredje film om chokoladeindustrien, som regeringen i Elfenbenskysten simpelthen prøver at få stoppet. Han har tidligere dokumenteret, hvordan al chokoladeindustriens snak om skoleprojekter og kamp mod børnearbejde er netop det – snak. Det fremgår også af en af de tidligere film (herunder), at man heller ikke kan stole på Rainforest Alliance. Hvem kan man så stole på? Jeg satser på økochokolade med fairtrade-mærke og håber på det bedste. Jeg har allerede droppet Nestlé for flere år siden – deres track record er bare ikke god; ikke når det gælder modermælkserstatning, ikke når det gælder kaffe, og ikke når det gælder chokolade. Hvorfor så købe deres produkter?

Shady Chocolate, 2012
The dark side of chocolate, 2010

Ugens bøger

Noveller af Tjekhov. Læst med mine Tjekhov-utrænede øjne, fandt jeg kvaliteten meget svingende. Men nogle af novellerne føltes helt friske og ikke spor bedagede. Læs mere på Goodreads.

Jeg opgav på side 127 af en mands fortælling om sin tysk-jødiske kunsthandlerfamilie. Den lød så lovende, men var en stor skuffelse. Goodreads.

De seneste uger har jeg flere gange hørt/set Shostakovich nævnt i forbindelse med Putins ageren over for dissenter. Shostakovich bruges som eksempel på, hvordan regimet (under Stalin) bragte folk til tavshed med et enkelt våben – frygt. Julian Barnes, en velkendt britisk forfatter, har skrevet en lille roman om denne forfærdelige periode i Shostakovich’ liv. Han forstår at formidle komponistens følelser, så de næsten bliver ens egne, og det er klart, at Putin har kigget grundigt i Stalins manual for, hvordan den slags skal gøres. Det er en del år siden, jeg læste den, men det er en af den slags romaner, man ikke lige glemmer. Læs min anmeldelse fra dengang på Goodreads.

Lytteoplevelsen

En væsentlig grund, til at jeg ikke er særlig begejstret for danske lydbøger, er, at de ofte er elendigt og/eller sjusket indlæst. Jeg er alt for godt vant fra Audible, som jeg nu  har forladt, fordi jeg ikke vil støtte Amazon med mine hårdt tjente kroner længere. Nu har jeg meldt mig ind hos Saxo og er i gang med den første lydbog derfra. Og jeg er allerede irriteret, for det er bare ikke godt nok!

Noget tyder heldigvis på, at jeg ikke er alene med min irritation. I denne artikel fra MediaWatch (som godt nok er bag paywall), hører vi, at Mofibo har gennemført en lytterundersøgelse, og at mange fravælger bøger pga dårlig oplæser, så man vil forbedre kvaliteten. På høje tid, danske forlag!!! (Nyheden fandt jeg hos nyhedsbrevet Digital Ugerevy.

The lost daughter

Det her er endnu en film, hvor Olivia Colman viser, hvilken fremragende skuespiller hun er. Til gengæld er det den første film, Maggie Gyllenhaal instruerer. Jeg ser allerede frem til den næste!

Filmen blotlægger, hvor svært det er at være forældre. Dybest set er erkendelsen vel, at det aldrig bliver godt nok, det vi gør for vores børn – uanset hvor mange kræfter vi lægger i det. Og den blotlægger, at det er noget nemmere for en mand at slippe afsted med at svigte sine børn, end det er for en kvinde. Forhåbentlig er ligestilling på vej på dette område også!

Quo Vadis, Aida

Jeg har anbefalet denne her film mindst én gang før. Den handler om krigen i Bosnien, og den er hjerteskærende god. Nu kan du se den på Filmstriben, så du skal ikke engang have penge op af lommen. Få den nu set!

Et hus af containere og genbrugsmaterialer

Huset er designet af en svensk arkitekt til et svensk par, hvor manden er mekanisk interesseret og begavet. Det har ført til meget interessante løsninger.

Hotel Nintendo

Nintendo blev faktisk grundlagt i 1933 i Kyoto og fremstillede både japanske og vestlige spillekort. Den bygning, som de havde som hovedkvarter helt frem til 1959 er nu blevet konverteret til et boutique hotel af ingen andre end Tadao Ando. Han har ladet mange af de fine art deco-detaljer blive, ligesom der er mange referencer til firmaets spillekort, hanafuda. Der er også en tilbygning i hans signaturmateriale, rå beton.

Samfund/miljø/politik

Putins inderkreds

Et virkelig godt longread (udenfor paywall) i Financial Times, skrevet af en tidligere Sovjet/Rusland-korrespondent. Vi får beskrevet de forskellige magtcirkler omkring Putin, og den inderste cirkel består ikke af oligarker, men af såkaldte “siloviki” – “hårde mænd”, der måske nok er lige så Joakim von And-rige, som de oligarker, vi hører så meget om, men som har beholdt deres formue i Rusland. Han beskriver også, hvordan militæret, modsat næsten alle andre autokratier, ikke er en del af den inderste kerne i Ruslands elite: “(…) while the military will not itself move against Putin, it is also very unlikely to move to save him.”

Bemærk i øvrigt, at den ellers kraftigt paywall-beskyttede Financial Times har gjort hele sin Ukraine-dækning gratis.

Viden

Covid-katastrofe i Hong Kong

Her er en lang Twitter-tråd fra en statistiker om det seneste covid-19-udbrud i Hong Kong, der har forårsaget enormt høje dødstal, ikke mindst i sammenligning med New Zealand, der også nu har en ny bølge af smitte, men som slet ikke har de samme høje dødsrater. Forskellen? Vaccine. Særligt i procent af ældre, der er vaccinerede. Det er næsten alle i NZ, næsten ingen i Hong Kong.

Teknologi

Det vidste jeg ikke om fartmålere

Men svenskerne har fundet på noget smart (igen).

Hvordan slipper vi for trolls?

Det gør vi ikke. Men det er klogt at huske, at trolls ofte lever af feedback. Derfor er det bedste, man kan gøre, at ignorere dem (bortset fra, selvfølgelig, at anmelde og blokere, hvilket man bør så vidt muligt). Ofte har trolls, ikke mindst på Twitter, ganske få følgere. Hvis man aldrig svarer dem, får de ikke flere. Professor forklarer anti-troll-teknikker i The Atlantic.

Om os

Einstein om lykke

“A calm and modest life brings more happiness than the pursuit of success combined with constant restlessness.” (læs evt. mere her).

For og imod

Vi har nok alle sammen fået det råd, når vi skulle træffe en vægtig beslutning, at lave en liste med fordele og ulemper. Hvor kom den ide fra? Jo, den kom fra Benjamin Franklin i 1772! Udtrykt så klart og tydeligt, som denne kloge mand havde for vane. Det har jeg læst i Marginalian nyhedsbrevet, som jeg får hver søndag. Jeg ved godt, jeg nævner det jævnligt, men det er altså ret klogt!

Praktisk 

Samvirke har lavet en liste over ting, der IKKE skal sorteres som plastik. Der var et par ting, der overraskede mig.

Brunet smør (uhm!)

Fin opskrift på hverdagsmad med luksus-spisen brunet smør. Fra Samvirke.

Share