At sætte livet på spil for ytringsfriheden

Det har to journalister netop fået Nobels Fredspris for, og det glæder mig dybt i mit hjerte. Samtidig foregår debatten om Lars Vilks i alle medier efter hans ikke-terrorrelaterede død.

Selvfølgelig må Lars Vilks og alle mulige andre tegne alle de Muhammed-hunde de vil, og selvfølgelig er man en idiot, der bør straffes, hvis man vil slå andre mennesker ihjel pga en tegning. Jeg synes faktisk, at de her ting giver sig selv, men hvis man ikke vil beskyldes for at være enten modstander af ytringsfrihed eller decideret terrorsympatisør, er man nødt til at skrive det, hver gang man nævner de her ting.

Alligevel giver medierne langt mere spalteplads og taletid til dem, der bevidst provokerer, end til dem, der forsøger at udfordre magthaverne ved at insistere på ytringsfriheden, fx ved at afsløre korruption, svindel, løgn, tortur, mord. Hvorfor?

Portræt af den filipinske Maria Ressa i NYT. Dér kan man tale om at sætte livet på spil for ytringsfriheden – og for sit land og sine medborgere, ikke mindst!

En folkefjende

Som jævnlige læsere af #serendipitet vil vide, er teatret ikke dér, jeg spenderer de fleste af mine kulturkroner. Men efter at flere, hvis dømmekraft jeg har tillid til, på Twitter og Instagram og anmelderen hos POV havde storrost En Folkefjende (en KRAFTIG men loyal opdatering af Ibsens skuespil) på Nørrebro Teater, og jeg samtidig fik lidt rabat på billetten tænkte jeg, at teatret nede om hjørnet sku’ ha’ en chance, så jeg købte en billet til lørdagens eftermiddagsforestilling.

Jeg blev blæst bagover. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår et teaterstykke har rusket sådan i mig. Det lykkes simpelthen skuespillerne, med direkte henvendelse til den helt fyldte sal, at få en ret stor del af publikum til at heile! Det var alt, alt, alt for nemt og helt vanvittigt skræmmende. Selv da skuespillerne tydeliggjorde, at publikum blev udnyttet, ved at “filme” dem med mobiltelefoner, tog de ikke armene ned!

Søren Pilmark fremstiller idealisten med kæmpe overbevisning. Han er alle idealister på én gang, og som publikum mærker vi, efterhånden som han bliver mere og mere isoleret, og derfor også mere og mere skinger, at vi trækker os lidt fra ham. Selvom han jo for h****** har ret!

Præcis lige så aktuelt som for 100 år siden.

Ugens bog

Det blev Overleverne af svenske Alex Schulman, som jeg skrev om i sidste uge. Læs min begejstrede omtale på Goodreads.

Fokusgruppen

– har jeg allerede skrevet om én gang, men nu har jeg set otte programmer (litteraturprogrammer på DR), og jeg synes formatet fungerer rigtigt godt. Af de otte havde jeg kun læst to af bøgerne (og har en på læselisten), men det gjorde ikke noget. Jeg synes, at de fint undgår at spoile bøgerne, og jeg synes også, programmerne giver læselyst. Det måske mest interessante er den glæde, på tværs af programmerne, de ikke-så-læsende læsere finder ved nogle af disse bøger, der ikke alle er lige letlæste. Så tjek det lige ud, hvis du selv er læser – eller gerne vil være det (igen).

Lydbøger vs papirbøger

Jeg forstår ikke diskussionen, men har igen og igen hørt argumentet om, at lydbøger ikke fæstner sig lige så godt som papirbøger. Det er simpelthen noget sludder efter min mening. Jeg har bøger stående helt klart i erindringen, som jeg har lyttet til for snart mange år siden, og papirbøger, som jeg har læst for nylig, har jeg allerede glemt. Det er klart, at hvis en lydbog er dårligt indlæst, så får man ikke glæde af den. Jeg anbefaler derfor også alle, at lytte til en prøve, inden de køber. Desværre er mange danske lydbøger sjusket indlæst, så jeg læser som oftest danske bøger på papir. New York Times klummeskriveren Farhad Manjoo giver mig ret – det er selvfølgelig derfor, jeg bringer hans indlæg her. Hans eksempler på bøger, hvor indlæsningen højner bogens værdi, har jeg ikke selv hørt, men Sally Rooneys nye roman, Beautiful World, Where are You som jeg hørte for nylig, er et eksempel på det. En fænomenal oplæser, simpelthen.

Laurie Anderson

På mine gamle dage er jeg blevet en kæmpe fan af Laurie Anderson. Jeg er faktisk ret ked af, at jeg som yngre fandt hende for avantgardistisk. Det her interview er af den slags, der er meget mere end et interview. Det er en samtale – og den har fundet sted over to år. Noget af det mest spændende i den lange, interessante og utroligt velskrevne artikel er, når der fortælles om mødet mellem Anderson og Marina Abramovic. Dér er virkelig tale om kindred spirits! Og det mest rørende er fortællingen om mødet og det lange, vidunderlige parløb med Lou Reed. Jeg fik sgu lige noget i øjet dér. Læs læs læs.

Bond

Jeg blev skam inviteret ind og se Bond af yngstesønnen. Og jo, den er god – jeg kan altså virkelig godt lide Daniel Craig, der nærmest er indbegrebet af den moderne, følsomme men handlekraftige mand, som “tidens kvinder” drømmer om. Men altså, jeg har måske nået min livskvote for biljagter og skuddramaer…

Samfund/miljø/politik

Ship happens

Når en overskrift er virkelig god fra et medies side, er der jo ingen grund til at forsøge at gøre den bedre. Zetland har fået en historie fra deres søstermedie i Holland, som er helt fantastisk grundig. Med udgangspunkt i historien om kæmpecontainerskibet Ever Given ses der nærmere på verdens container transport. Det er meget mere interessant, end man skulle tro.

De der kødædende bakterier

Professor Morten Sodemann skriver i Sundhedsmonitor om, hvor lidt det vil batte, at der evt. kommer nye kliniske retningslinjer om kødædende bakterier. Han skriver bl.a.: “Det er menneskeligt at fejle, men det er problematisk, når fejlen reproduceres, selvom alarmsymptomerne intensiveres. Den type fejl forhindres ikke af retningslinjer eller flere kolleger. Man kan ikke have en retningslinje, hvor det fremgår, at man ikke må gentage en fejl.”

Viden

Vi er alle disponeret for psykisk sygdom

– heldigvis! I en af de mest interessante udgaver, jeg har hørt, af Brinkmanns Briks på P1, har han to hjerneforskere i studiet, og det er en umådeligt interessant samtale, de tre har.

Børn gider godt deres forældre

En forsker udlægger en ny stor undersøgelse af danske skolebørn, hvor de kommer til orde og ikke bare er plottet ind i et spørgeskema. De vil gerne være fri for at være underholdt 24/7 og vil egentlig godt bare hygge med mor og far

Teknologi

Kender du Peter Thiel?

Hvis ikke, er det en stor fejl. Og denne gang ikke fordi han er værd at kende, men fordi du skal kende din fjende. Peter Svarre har læst en bog om ham, som han refererer i denne artikel, der dog bærer præg af at være skrevet lidt hurtigt.

ALT om Facebook

Lars K. Jensen har i ugens Digital Ugerevy en helt ufatteligt grundig gennemgang af den sidste uges hændelser for Facebook. Interesserer du dig for det, så kan du næppe finde en bedre – og da slet ikke på dansk.

Om os

Lex.dk

Gode, gratis,  troværdige opslagsværker, der er lækre at se på og nemme at arbejde i, hænger ærligt talt ikke på træerne. Men vi har faktisk sådan et i Danmark, og det er forbløffende billigt i drift. Alligevel har regeringen i det seneste finanslovsforslag valgt at tage støtten fra Lex.dk. Altså, jeg bruger det hver eneste dag sammen med dansk og engelsk Wikipedia og Ordnet.dk. Aldeles uundværlige kilder til hurtige fakta-, stave- og nysgerrighedstjek, så man ikke kommer til at bilde folk vrøvl og sludder på ærmet, fordi hukommelsen ikke kan rumme alle de forbandede fakta! I kampen mod fake news, er lex.dk væsentlig. Fortæl det til din ven, nabo, kollega!

Verdens fedeste bydel

Det er selvfølgelig den bydel, hvor jeg nu har boet et år, Nørrebro. Det siger Time Out selv. Og Nørrebrobladet.

Share

Utænkeligt

Billedet har ikke relation til nogen artikel, men jeg så det og tænkte, at for bare ganske få år siden havde det været fuldstændig utænkeligt, at tre kvinder kunne beklæde så vigtige poster i Europa. Og sammenstillet med at Biden nu har vist et hold frem med mange vanvittigt kompetente kvinder, så synes jeg, at vi lige skal “hvile på laurbærrene” et øjeblik og glæde os over, hvor langt feminismen, denne så hadede isme, faktisk er kommet. 👏🏻👏🏻👏🏻

To i én

I sidste uge måtte I undvære #serendipiteten, fordi jeg bare ikke fandt den nødvendige tid eller det nødvendige overskud. Nu er der lidt plads igen, men jeg advarer allerede – der kommer måske heller ikke en på søndag, for der er det min fødselsdag, hvor jeg traditionelt laver så lidt som muligt.

Samfund/miljø/politik

Amazon er sgu nogle slamberter

Amazon bruger eksterne spioner til at holde øje med medarbejdere, der organiserer sig fagligt eller deltager i miljøorganisationer. Det kan man læse om i en artikel i magasinet Vice. Samtidig bliver de bare større og større og er snart altdominerende på verdensscenen for detailhandel. 427.000 nye medarbejdere har de ansat mellem januar og oktober i år… 

Ved du, hvem Gorbatjev var?

Mange af mine læsere gør nok, da min læserdemografi nok ikke er helt ulig min egen (hvis man da kan have sin egen personlige demografi). Anyway, her er den fantastiske historie om, hvordan det gik til, at der findes en Pizzahut-reklame, hvor Gorbachev er stjernen. Jeg læste historien, før jeg så videoen. Det kan jeg anbefale.

Falsk konflikt mellem land og by

Oppisket af politikere og lobbyister, der ser personlige fordele ved det. Lone Theils skriver fint om, at vi sgu ikke må synge med på den falske melodi.

Børnene i Syrien

At vi ikke har hentet de børn hjem endnu, er en af de største politiske gåder for mig. Vi kan godt diskutere, om vi skal hente de voksne hjem, selvom jeg personligt tror, det vil være smart at hive dem hjem, evt. få dem dømt og så få dem resocialiseret. Men altså, det kan diskuteres. Men børnene – det må jo være, fordi de har sort hår og brune øjne, at de ikke skal herhjem, hvor de kan vokse op som hele mennesker, der forhåbentlig ikke hader hele verden. Eller vil vi virkelig straffe børn for, at deres (som oftest meget unge og naive) forældre rejste til Syrien for at kæmpe? Hvis det ikke er racisme at lade de børn rådne op i en flygtningelejr, hvad er det så?

Klimaøkonomi

Information og Zetland har sat sig meget tungt på klimadagsordenen i medierne. Godt da, at der er nogle, der gider tage emnet alvorligt og gøre andet end at efterplapre enten landbruget eller regeringen. Her er en artikel fra Zetland, der ser lidt nærmere på de påstande, der ofte fremsættes om, hvad dette eller hint klimatiltag kommer til at koste.

Omklædningsrum

Det er ikke noget nyt, at nogle børn og unge frygter omklædningsrummet og den medfølgende nøgenhed mere end meget andet. Det gjorde jeg selv, da jeg gik i Folkeskolen. Men jeg risikerede ikke at blive filmet, og selvom der var nok at mobbe med dengang, så er der mere nu, for grænserne for normalitet er kraftigt indsnævret. Her er en god og dybdegående artikel om emnet fra Zetland.

Viden

Bill Gates, det er ham med chips’ne

Han og dygtige folk i hans fond og rundt omkring på universiteter har udviklet en “Alzheimer data workbench”, som er et redskab til opsamling og sortering af data om Alzheimer. Det var heldigt, at de allerede havde arbejdet på den et godt stykke tid, da Corona kom, for med lidt fiddling kan det samme software også bruges til opsamling af Corona-data.

Han er go’, hun er knap så go’

Det var analysen af nogle vejledere på et amerikansk universitet, som de fik fra både mandlige og kvindelige studerende. Men de blev snydt, blev de, for det var et sociologisk eksperiment, og vejlederne var en og den samme. Desværre har vi bare – både mænd og kvinder – en bias mod kvinder, som betyder, at vi er hårdere i vores evaluering af dem.

Nu vi er ved det

Så er det en ofte gentaget påstand, bl.a. fra vores hjemlige rundhyl, Hans Bonde, at kvindelige forskere præsterer mindre end mandlige. Det er sandt, men så er det faktisk alligevel ikke sandt. For kvinder forlader forskning tidligere end mænd. Mens de er i forskningsverdenen, publicerer de lige så meget som mændene. Snydt igen.

Coronaquiz

Samvirke har lavet en lille quiz om Corona. Skal vi ikke sige, at man skal kunne svare på alle 10, hvis man vil have licens til at spille ekspert på sociale medier. Jeg havde desværre en forkert, så jeg har ingen licens 😞 (Jeg havde aldrig hørt om lollansk feber).

Om os

Kropsøkonomi

Denne lille artikel gjorde mig nærmest lykkelig. Dens påstand er, at hjernen ikke er lavet til at tænke med, men til at holde kroppen kørende på bedst mulig måde. Hjernen arbejder konstant på at forudsige og planlægge sit næste “move”, så vores krop kan fungere bedst muligt. Den siger “jeg får brug for væske snart”. Du føler tørst. Du drikker et glas vand. Du føler ikke længere tørst. Men i realiteten går der en halv time, fra du har drukket vandet, til det rent faktisk når din blodstrøm. Men hjernen ved godt, at det sker lige om lidt, så den “slukker din tørst”. 

Vi skal tænke på, at vi bruger kroppens ressourcer og opfylder dem. Og så huske, at det ikke bare er ved at løbe eller træne, at vi bruger af ressourcerne, men også ved at være vrede, bekymrede, stressede. Og at vi omvendt tilfører kroppen ressourcer, når vi bliver glade og varme indeni. Mao, vi kan godt hjælpe vores krop lidt på vej ved, så godt som det er muligt, at sørge for små godhedsdepoter undervejs i dagen og ugen. Rar tanke, synes jeg.

George Eliot om lykke

George Eliots roman Middlemarch i hvilken hun får taget et røntgenbillede af den nære verden, er en af mine all time favourites. Alligevel har jeg ikke læst andet af eller om hende. Men her har hun noget at sige om lykke. Det er så fint.

Stillesiddende arbejde

På SDU laver de en del fornuftig og meget “borgernær” (herligt udtryk, ikk!) forskning. Her er fx øvelser, der er særligt udviklet til os, der bruger alt, alt, alt for meget tid på vores bagdel hver dag. Serendipiteten skrives dog stående, vil jeg godt lige sige.

Baggårde

Københavns Biblioteker har startet et nyhedsbrev, der hedder Bagom København. Det har jeg tilmeldt mig, for jeg elsker at lære nyt om min by. Dagens historie er om baggårde. Baggårde er fascinerende, og de her tre er også. De to af dem kendte jeg så endog meget godt, mens jeg har Lenin til gode. Jeg kan også anbefale baggården – eller rettere haven – bagved Borchs kollegium i Lille Kannikestræde. For tusind år siden havde jeg en kæreste med et godt blik. Det sku’ virkelig ikke være os to, men han lærte mig noget nyttigt: Når du færdes i byen, så kig ind ad alle porte, og kig op, kig op, kig op.

Apropos København

Københavns museum har lavet en lille podcastserie om byens historie. Den er på seks afsnit og ganske glimrende. Søg efter “København i 1000 år”. En af mine sønner sagde: Næh, så er du en af dem, der hører Radio Loud. Det var jeg så ikke engang klar over…

Mere København – mit nye hood, Nørrebro

Her er en julekalender på Facebook med 24 ting, du måske ikke vidste om Nørrebro. Det passer mig helt fint – måske får jeg nye mål for mine søndagsture.

Bagt kartoffel

En gammel traver! Men ordentligt tilberedt er den god hverdagsmad med en fyldig salat eller grønne bønner og RIGELIGT SMØR. Gnid ind i lidt olie (så saltet hænger ved), salt med Maldon eller lignende salt, skær dybt kryds, bag op til 2 timer ved 200 grader. Skær krydset lidt dybere, giv dem 10 minutter til. Og så: smør smør smør.

Forladt

Helt forrygende billeder af forladte slotte, villaer, restauranter, spa’er m.m. fra hele verden. De bliver forstyrret af helt vildt mange reklame popups og bannere. Mine popups handlede næsten udelukkende om potensforstærkende midler – noget er gået galt i algoritmen. Hvad handler dine om?

Et gammelt hus fik nyt liv og historie

En dansk immigrant-tømrers hus i San Francisco kommer til ære og værdighed. Meget smuk fortælling, som min halvsøster, der bor i Californien, faldt over forleden. Basis for historien er drømmescenariet: Dybt i en kælder i et hemmeligt rum ligger en 100 år gammel dagbog…

Kunst og kultur

En film, der blev på nethinden

En ven lokkede mig til at se Søstrene Gusmaos Usynlige Liv, en brasiliansk film, der foregår i Rio sidst i halvtredserne og handler om de to søstre, der er tæt knyttet til hinanden, men som på grund af faderens stivnakkede og gammeldags holdning bliver skilt ad. Vi følger så de to søstre parallelt.

Lige først var jeg frastødt, for filmen er meget kropslig (vi taler ikke kun sex, men også toiletbesøg, fødsler, menstruation og en erigeret penis in your face.). Jeg er ikke så god til alt det realisme… Men filmen sugede mig ind, og jeg sad og svedte med i den brasilianske varme. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange svede så meget og så realistisk på film før. Nå, en detalje, for det er søstrenes livslange kærlighed, der er filmens smukke og bedrøvede fortælling. Giv dig selv en tur i Art Cinema og bliv rigt belønnet (den går d.d. i otte danske biografer).

Kunstnernes Efterårsudstilling

Her er et ganske lille udsnit af prisvinderen fra Kunstnernes Efterårsudstilling. Værket eller værkerne bestod af to opstillinger af keramik og så en video, som du ser et lillebitte udsnit af herover. Kunstneren hedder Davide Hjort Di Fabio. Keramikken gjorde ærligt talt ikke noget for mig, men videoen med sneglen på den blanke, sanselige keramik kan altså noget.

Der var en lille håndfuld andre værker, der efterlod et aftryk, fx. denne gendigtning af det klassiske motiv af Ophelia.

Kunstneren er Yukiko Miyake

Og så var der et ganske forunderligt værk, der ikke kun fik os til at beundre selve kunsten, men også den yderst raffinerede tekniske udførelse.

Værket hedder Obsessions og er af Inga Lineviciute

Julekalender

Jeg er vild med DR’s Julefeber. Skøn ramme, flot instruktion, dejlige børn. Jeg har allerede set en masse brok om manglende nisser og manglende Jesus. Hold nu op, da! Julekalenderens fornemste opgave er at levere en fortælling om et barn eller børn, der har problemer, men som løser sig. En fortælling, der kan appellere til børn i et ret bredt aldersspektrum, og som de voksne også gider se. Det, er jeg ret sikker på, lykkes her – i hvert fald for de fleste.

Og hvis du bare ikke kan holde det ud, så kan en lang række tidligere julekalendere i øjeblikket ses på Filmstriben.

Share